The World Council of 12.12.21

The World Council of 12.12.21*

On an internet page in a forum-like environment make a Claim of concern affecting everyone, as you see it. Then pin-point your cause for alarm with your choice of evidence, give advice as to a solution and have the rest of the world contest or support it.

This is a World Council.

*****

IF you are interested in developing this idea, or you want to use the idea, please pool your energies with your peers. I will gladly work with you, if the frame stays as simple as below: “A Body of Advice”, nothing more, nothing less. If you want to just develop the idea as a National Body of Advice, or a local, company, or institutional BoA, be my guest.

krabat at menneske dot dk

*****

TWC, The World Council of 12.12.21

TWC is not a World Government, it is a Council. A Body of Advice consisting of all the people in the world interested in arguing the importance and relevance of a specific conflict, occurrence, plan or methodology to the World as a whole – a CLAIM pin-pointed to and argued by a named individual.

Location: Web server

Access: All

Participant Claim [in a forum like over-view, but very easy to get the gist of every single-line entry]:

– Name the essence of your claim [eg. Palo Alto dam, Locust, AIDS, Child Soldiers, Fascism, Internet LockDown, X-country, Education, US Security Policy, Crude Oil etc.] Be very precise.

– Brief Synopsis [(Locusts) ”in Sudan”, (Fascism) ”on the March i X-country”, (Education) ”is more important than food as seen over time”, (X-country): ”War is brewing, oil threatened”, etc] Be personal, but global in mind.

– Country of origin of the Claim [if relevant]

– Year/date of Claim

– Year(/date) of origin of Claim

– Claim in brief [reason for relevance to the whole world]

– Evidence [History, Science, Philosophy, Video etc. in links]

evidence synopsis [”Finds pointing to connection between …”, ”Sartre’s position on the matter, etc] You don’t have to prove all and everything; just point to the matter with a relevant explanation and let the rest of the world do theirs.

– Advice [in brief]

— suggested solution

— perceived consequences of your Advice

— requisites of execution of Advice

timeframe until Claim resolved at best

– Opposition to Claim [in brief]

— Evidence to the opposite [History, Science, Philosophy, Video etc]

— [no advice from opposition, but the option to make a counterclaim][Possibly deleting opposition? See below.]

– Support of Claim [in brief]

— Evidence to support [History, Science, Philosophy, Video etc]

— [no advice from opposition, but the option to make a counterclaim][Possibly deleting opposition? See below.]

– Counter-Claim

— It is better to state you own Claim, if you absolutely disagree with a Claim, rather than argue inside a Claim-thread.

*****

DESIGN OF SITE

– you earn more characters to describe support or opposition with (initially 500?)

– you will be peer reviewed on a scale from 1 to 99 – based on:

  • from realistic to hogwash;
  • relevance to the world at large;
  • timeframe realistic;
  • requisites realistic;
  • WAS it support or really a counterclaim

— your claim is greyed out on global view, if relevance falls below a threshold relevant to the Globe, but stays visible within your national ISP-sphere (VPN permitted?)

– only 6 claims a year the first year for all

— if rating rises above xx, more claim reports are awarded from the second year and on.

– reviews of a claim will show to be from supporters or opposition[possibly via a 2 or 3D clickable matrix rather than separate click boxes]

– If you make a counterclaim, your voiced opposition to a claim is greyed out.

— [how make connection between opposition to a claim and actual counterclaim?][Is it necessary to grey out opposition? Possibly to reduce info load for users?]

– A Claim is never “right” or “wrong”. A Claim is initially considered an opinion from a concerned member of the Human Species regarding local/National initiatives of importance or immanent danger to all humans. Peers can come to regard a Claim as of lesser importance/not immediately relevant to the Globe, or as too subjective or just plain silly, or as trolling – all expressed in review by numbers as stated above.

*****

FIXED TAGS, only a few pr. claim (preferably just one?)

#WAR

#ENVIRONMENT

#CONFLICTOFINTEREST

#COMMUNICATION

#DISEASE

#EDUCATION

#LOCALCONFLICT

#REFERENDUM

#ELECTION

#LAW

#MULTINATIONAL

#ISOLATION

#CONSTRUCTION

#DISASTER

#MEDICAL

#TRANSPORTION

#NUTRITION

etc.

*****

* The World Council of 12.12.21 – I believe the world is NOT coming to an end, but a fresh beginning could take its course from this date. You know – sympathetic magic:

Input fear, get fear.
Input positivity, get positivity.

Very simple.

Magi på menuen

Lidt sukker med kraft til forvandling!

 

Livet består ikke blot af sukker til at nære og aktivere cellerne, men også af formål for cellernes retning. For menneskene: Kroppens og bevidsthedens modstridende udviklingsforløb gennem livet.

Mens kroppen afvikles, udvikles bevidstheden, og heri opstår Lidelsens og Lykkens Sprog – som beskrivelse af kontrasterne ved at miste og komme til forståelse:

Adgangen til oplevelser, og oplevelserne selv – der har gentaget sig og bundfældet sig og bevist deres værdi i en kultur – antager genkendelige former, som overleveres fra generation til generation og udgør selve fundamentet for de nye menneskers adgang til livet. En sådan form er bl.a. hvert enkelt ord i et sprog – et koncentrat af tusinder, måske hundredetusinder af år med fokus på oplevelser i livet og adgangen hertil. Med tiden har visse oplevelser vist sig at opsummere hele livsforløb og definere formålet med at leve trods modstand og lidelse, og disse oplevelser har fået deres egne ord.

TILLID er et sådant ord.

 

Et voksent menneske, der behøver tillid i sit liv, må fokusere på at være tillid ved at praktisere tillid. Det voksne menneske må kunne klare sig selv, og tilliden skal derfor udstrækkes til sig selv, og ikke til en anden eller andre, som da man var barn. Ikke vise sin kæreste eller chef, eller bjerget eller rebene, eller musikken eller trinnene tillid, men derimod sig selv. Så bliver relationen så meget et samarbejde, som det er muligt.

Jeg tror på sympatisk magi: Ved at omgås dét, som en genstand eller et ord refererer til, tiltrækkes mere af det samme.

Og jo, det virker! Jeg konkluderer at behøve større tiltro til min egen formåen, altså tillid til mig selv, og ind fra venstre kommer straks MORs MENAGERI, poetisk bolsjekogeri mm. – som en ny kontakt over LinkedIn. Jeg bestilte straks 300g TILLID indlejret i sukker.

Altså, idéen alene!


3 dage senere ankom min friske TILLID til mig i en skotøjsæske, indpakket i cellofan. Poesi støbt i sukker, hver eneste farve og streg en selvstændig pølse af varm, rullet og trukket sukkermasse.

Der er lagt ufattelig megen tid i det. Det er med al tydelighed et kærlighedsprojekt.

Jo, jeg forstår, hvordan man laver mønstre i bolsjer. Ikke desto mindre har jeg svært ved at få hjernen til at se sortfarvede og kantede former blive placeret i midten af varme sukker-pølser og tilsammen trukket ud som fingerled-store bolsjer med præcise, læsbare ord i…

MORs MENAGERI: Ordet skaber, hvad det nævner.

 

Men det er åbenbart blot et spørgsmål om at ville det nok!

Sut lidt på dét!

MORs MENAGERI er et klogt sted. Et ydmygt sted. Et stædigt sted – af den slags, jeg bliver glad helt ind i hjertet af at have besøgt. Når nogen fremviser en flig af deres liv et sted på nettet, og dét så er en boblen over med respekt for og kærlighed til det at leve, bliver jeg atter fuld af forundring over alt det på indersiden af et menneske, som formår at skabe og sætte ting i verden.

I min forståelse af tingene kaldes det NÆRVÆR – som egentlig ikke er så kompliceret. Hvis man har lyst til at være her. I livet.

Astrid Søe hedder denne bolsjepoet og ordmagiker. På overfladen blot et sansende menneske, der som mange andre er til stede i verden med sin skaberkraft – holder foredrag, tager ud at synge, laver bolsjer, lever og engagerer sig i sit eget og andres liv. Men når man taler om at få poesien med i hverdagen, er det ikke altid lige til at definere, hvad dét er og hvordan det gøres.

For mig udtrykkes poesien ikke pr. definition i lyrikken eller digtningen, men i en holdning betinget af nærvær – som dén jeg f.eks. finder hér på Menageriets side for Poesibolsjer:

Ordet skaber hvad det nævner.

… Jeg vil starte en bolchebutik.

Bolcherne skal ikke hedde hundeprutter, mågeklatter, store babser, eller lossepladsen.
Der skal være handling bag ordene ”du blir’ hvad du spiser”.
Bolcher med navne som: glæde, kærlighed, frihed, lykke, vilje, håb, tro, nærvær, tillid, mod, skønhed og nærvær.
Jeg vil gerne bede om en pose blandet.

For to kroner skønhed, tre kroner kærlighed, en krones nærvær. Tyg lidt på den.

Sukker driver vore celler, men er et toxin i for store mængder.

Hvis vi alligevel skal stille vore sukkerbehov, hvorfor ikke samtidig bedrive lidt sympatisk magi? Skabe et fokus på dét, vi ønsker, eller give et fokus i gave til én, som behøver det? Og hjælpe med at tiltrække essensen, der driver os og giver mening for os og skaber måleforhold ud af alle levede dage?

Ordbolcher på lager lige nu: MOD, HÅB, TRO, KÆRLIGHED, TILLID, LYKKE, TANKE, NÆRVÆR, FRIHED, LIV, FRED, GLÆDE.
Magi er enkelt.

thelistserve – here winning means sharing

What would you say, if you had the ears of 1 million people, and only one go?

What would be your message, if you had the ears of 1 million people?

Hook up to thelistserve and receive 1 mail every day from one person on the listserve mailing list chosen in a random lottery to be the one to share their life and meaning.

One day it could be you.

On the listserve website you can enter your email to participate, see the number of participants from your own country and all the rest of the countries in the world, as well as read about the project – but it’s really quite simple.

Let me share the message from yesterday’s winner:

“When I was 18, my mother discovered that my stepfather had installed a small pinhole camera in my bathroom.

He was given several misdemeanors but I did *not* press charges despite the overwhelming pressure from everyone to do so. Actually, seven years later, I’m still in contact with him.

Very few people understand this decision. They think I should have sued him for all he’s worth and destroyed his life. “Why do you still talk to that pervert?” they ask.

My answer is this: Because I understand what hate will do if I grab hold of it. It will lodge itself in every corner of my mind and soul and I will go through life believing I’m a victim and that things are happening TO me. I’ll focus on what I don’t have instead of what I do.

I must instead focus on the good and the love. My stepfather wasn’t abusive, verbally or physically, in any way and, in fact, he was a damn good stepfather most of the time.

We are who we are not based solely on who we decide to be in any given moment but what society, people around us, and our environment TEACH us to be. Don’t jump to conclusions about others. Rather, take the time and energy to understand why they do what they do and how they got to be who they are.

Look inward. Forgive yourself, forgive others, and put love out into the world.”

Your input is not shared in public beyond the email list (and personal quotes like the one above). And you control your own level of privacy, if you are selected to share.

The level of openness varies greatly – from happiness found in a new business venture to brief descriptions of life altering circumstances and lessons learned. Most are inspiring and heartfelt depictions of lives similar to your own.

Sign up at thelistserve. You can leave any day you want.

Twitter: https://twitter.com/thelistserve

Conflict is inevitable – war is not.

Peaceful People – the idea is obvious and simple. Peace means ending war. Conflict is inevitable – war is not.

 

Have a look at this Avaaz campaign begun today by author Erik Graff:

Stop future wars by peaceful intervention

Why peaceful intervention?:
Warfare as a means of removing violent and oppressive regimes has only resulted in further sufferings of the populations in question.
Therefore the UN member countries should commit themselves to support peaceful intervention in conflicts in all cases of severe violations of the United Nations Universal Declaration of Human Rights.

Why and how shall UN intervene?:
Ethnic and religious conflicts and conflicts about natural resources resulting in war, massacre, expulsion and flows of refugees are not only causing human sufferings but are a great financial burden to the surrounding world.
Consequently UN shall be both empowered and obliged to intervene by bringing about a reconciliation, use peace-keeping forces and to carry out all necessary financial and expelling sanctions against the involved parties, until a peaceful solution of the conflicts is achieved.

Who am I?:
I am the author of the book “Understand yourself and the world through self-knowledge”. The book is based on the philosophical thoughts of J. Krishnamurti about the connection between the state of each individual person and the world.
I feel that the state of the world is deteriorating in many ways. Therefore four days ago, after a lot of thinking, I made a facebook-page called “Peaceful People – for a better world”. The intention with this page is to collect, hopefully, millions of “Likes”. Together with an Avaaz initiative and, later on, demonstrations this shall be used to put pressure on the UN member-countries to support the aim of PP.

http://www.avaaz.org/en/petition/Stop_future_wars_by_peaceful_intervention/?tdOyaab

Sent by Avaaz on behalf of Erik Graff’s petition


Avaaz.org is a 14-million-person global campaign network that works to ensure that the views and values of the world’s people shape global decision-making. (“Avaaz” means “voice” or “song” in many languages.) Avaaz members live in every nation of the world; our team is spread across 13 countries on 6 continents and operates in 15 languages. Learn about some of Avaaz’s biggest campaigns here, or follow us on Facebook or Twitter.

Omtale: Manden i den hvide kittel

Genfødt!

 

Ovre på Thomas Gluds blog, Om kunsten om kunsten og kunsten  ligger en længere, nær-mirakuløs anmeldelse af “den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel 1987-2004” (eller er det 2003? Kan aldrig huske det). “Mirakuløs” ikke mindst, fordi en anmeldelse og dermed samlet ind-læsning nu findes, og fordi dén gør MidHK tilgængelig.

Det var det bedste begyndelse på dagen, jeg kunne have ønsket mig!

Om kunsten om kunsten og kunsten: Anm. Manden i den hvide kittel – Kenneth Krabat.

eBogen kan hentes i ebutikken, og betales for efter endt læsning ved at bruge linket forrest i ebogen. Hvis du sender din emailadresse til forlagetsesne [at] menneske.dk, at du har købt, får du en lille glædesgave i dagens anledning.

brændt ud

Man skal brænde for at brænde ud.

TAB er en del af alle lidelser, og kan nemt føre til kortere eller længerevarende nedtrykthed, sorg, eller depression: Noget er mistet, som giver én følelsen af ikke at være hel, eller man må skulle give slip på noget, man før har værdsat højt: et menneske, forestillinger om egne evner, retning i livet, betydning for andre, forskning, filosofi…

Men at miste interessen i nyt er at miste interessen i selve livet.

 

UDBRÆNDTHED

Udbrændthed er blandt andet kendetegnet ved:

  • følelsesmæssig udmattelse
  • ufølsomhed over for andre mennesker
  • lav præstationsevne

Et bedre ord for udbrændhed er nok “udmattelsesdepression”.

Stress vs. Udbrændthed

Stress
Udbrændthed
Karakteriseret ved overansvarlighed Karakteriseret ved manglende engagement
Følelsesudtryk er overreagerende Følelsesudtryk mangler kant og indhold
Afføder hast og hyperaktivitet Afføder hjælpeløshed og håbløshed
Tab af energi Tab af motivation, idealer og håb
Fører til angstlidelser Fører til afsondrethed og depression
Primære skade er fysisk Primære skade er følelsesmæssig
Kan tage livet af dig før tid Kan få livet til at synes ikke værd at leve
Source:Stress and Burnout in Ministry

 

Udbrændhedt forekommer typisk på arbejdspladsen: Du arbejder for meget og bliver værdsat for lidt. Meget enkelt. Men erstat “arbejdsplads” med hvad som helst, der kræver en stor del af din tid, ansvar, engagement, og du vil se, at udbrændthed kan forekomme hvorsomhelst. Læs videre “brændt ud”

Mobning, et ledelsesproblem på samfundsplan

Et menneske uden ånd kan ikke transformere lidelse til udholdelig erfaring.

 

Der sker alt muligt, når et menneske bliver bange: Kroppen reagerer med forhøjet puls, udspilede pupiller, adrenalinudskillelse osv. – men frem for alt finder en adfærdsforandring sted, som er evolutionært designet til at fjerne truslen fra mennesket eller mennesket fra truslen.

I takt med væksten i den kollektive bevidsthed, den kollektive samling, er den gamle mekanisme, der sikrede samfundsnødvendige geners fortsættelse og uønskede geners undertrykkelse, blevet markant større. Forstødelse og udstødelse har dækket over ufleksibel fastholdelse af den velkendte menneskelige genpøl. I dag hedder det mobning. I en genneminformeret verden, hvor det er blevet sværere at skjule sig i massen og sværere at begynde forfra ved at flytte til en anden by, eller måske til et andet land, er mobning blevet et centralt problem. Et problem for alle.

 

Det ny helvede

Mange faktorer dikterer mobning, den væsentligste er frygt. Frygt for forandring, frygt for smerte, frygt for underlegenhedsfølelse, frygt at være udenfor selv, frygt for at blive ansvarlig for andres fejl… der er mange former for frygt, og alle skadelige for individet, at mange mennesker hellere vil lade det gå ud over andre end at gå ind i en forståelse af følelsen.

Forfatteren og filosoffen Lene Andersen kønsopdeler det: Mænd mobber kollektivt for at presse elementer ud af gruppen, som ikke støtter gruppens udtalte behov; kvinder tager et eget initiativ til at mobbe andre kvinder, de opfatter som trusler mod deres personligt udnævnte dronning. Mænd spejler sig i hinanden, kvinder i en anden kvinde.

Fælles er dog omkostningerne: At blive alene gennem forstødelse forårsager tab af identitet for de fleste –  at det ikke er til at afgøre, hvor man selv begynder og ender. Hvilket gør yderligere sårbar over for manipulation og andre bevidste og ubevidste overskridelser. Forstødelsen fra fællesskabet resulterer samtidig i tab af spejling for både den enkelte og for fællesskabet, med medfølgende tab af videns- og følelsesmæssig nuancerigdom og tilstrækkelig med kaotiske elementer til at holde synergien i samfundet sund.

Det er, set fra et socialt, evolutionært synspunkt, potentielt livstruende, fordi menneskene med lille nuancerigdom mister evnen til social orientering, societale ambitioner og ansvarsfølelse. Hvis et samfund har mange ensomme, forstødte mennesker, er det et splittet samfund uden tydelig kerne, hvilket som en anden luftbåren virus smitter den nationale identifikation. Med stor national fragmentering kan allehånde destruktive og selvdestruktive tanker slå rod.

I dette voksende fællesskabsorienterede 21. årh. er mobning det nye Helvede på jord.

 

Mobning er et ledelsesproblem. I mange lande forsøger ledelsen på skoler og på arbejdspladser at tørre den af på hhv. børn (og deres forældre) og på medarbejdere, men opnår intet andet end at give magt til den utilfredshed, som altid lurer blandt folk. Mobning er et produkt af ledelse, der ikke aner, hvad der sker blandt folk, og selv hvis den vidste, ikke ville turde risikere sin position på at rette op på det. Eller, den tillader mobningen som et middel til at fjerne opmærksomheden fra sig selv.

Sådan var det på min arbejder-folkeskole på Østerbro i Kbh., hvor jeg voksede op – skolen mistede 800 elever på 10 år. Og sådan var det på min læreplads, hvor chefens alkoholproblem perkolerede ned gennem alle ancieniteter og kostede mandefald, dårlig stemning og tab af virksomhedskunder. (Begge er siden kommet på ret køl, med ny ledelse).

 

Kodeordet ”NED”

Grundstenen i mobning handler om bevidst udeladelse af anerkendelse eller negativ kritik under dække af anerkendelse, med efterfølgende overskridelse af personlige grænser, løftebrud, og bøjning og mutering af etik og moral kun med ét formål: At hæve sig op over et andet menneske. Og for den mobbede: At tilstå en anden retten til al magt over én.

Mobning sker, fordi den kan ske. Det er derfor ansat og selvbestaltet ledelse, der tillader, forårsager eller udøver mobing:

  • Fra politikerne og ned
  • Fra kommunalinstitutionerne og ned
  • Fra chefer og ned
  • Fra håndværkere og ned
  • Fra lærere og ned
  • Fra grossister og ned
  • Fra handlende og ned
  • Fra kolleger og ned
  • Fra kammerater og ned
  • Fra søskende og ned
  • Fra kærester og ned
  • Fra forældre og ned
  • Fra bedsteforældre og ned
  • Fra ældre og ned

Ledelse dækker over alle, man som menneske tilstår råderetten over sig. Og kodeordet er ”ned”, i betydningen “at se ned på”:

Mobning er altid en udnyttelse af svage punkter hos et menneske, mobberen føler sig højere hævet end. Og omvendt: Mobbede føler altid, at deres mobbere burde handle mere kærligt, mere omsorgsfuldt.

Relationen mellem mobber og mobbet som klar, menneskelig relation er en magtdemonstration, der ikke stopper ved den mobbedes anerkendelse af overmagt. Mobning svarer til psykisk at sparke på én, som allerede ligger ned.

Spotter man mobning, bør det første spørgsmål være: ”Hvordan gavner det ledelsen IKKE at stoppe den?” Og det næste: “Hvem er ledelsen”? Først stoppe blødningen, så rydde op. Dernæst bør man sørge for psykisk førstehjælp til de implicerede, evt. blot ved fysisk at fjerne dem fra påvirkning fra mobberne.

 

Mobning i stort og småt

1. Jeg har en kolonihave i en forening, hvor formanden er aktiv mobber. Formanden er valgt af et flertal, der kender ham, og ledelsen udgøres således af alle dem, der accepterer hans fremfærd, hans ledelsesstil. Ledelsesfordelen ved formandens mobning er kæft, trit og retning på klipning og pasning af haver med begrundede trusler om udsmidning, hvis ikke… Det er et aktivt mobbe-miljø, og klager over mobning fejes under gulvtæppet som ”idiosynkratisk” adfærd – at det “bare er sådan formanden taler til alle”. Flertallet i foreningen ønsker at være på god fod med formanden (dvs. alle andre uden at skulle gøre andet for dét end at følge reglerne), så foreningens regler håndhævet af formanden følges slavisk, og han bagtales, straks han forlader en samtale.

2. Som forfatter interesserer samfundets forholden til forfattere mig. Et noget større mobbemiljø var på forsiderne sensommeren 2011 med mange agurketidsoverskrifter om misundelse ift. forfattere, der år efter år modtog offentligt søgbare legatmidler, med beskyldninger om kammerateri og elitisme. Ledelsen er hér statens kulturansvarlige politikere, men kulturpolitikerne dyrker et armslængdeprincip ift. uddeling af kunstmidler og lader derfor mellemlederne, Kunstfonden, sejle deres egen sø og ude af stand til at at forsvare sig selv eller forfatterne mod mobningen. Hvorved medier og forfattere og folk i al almindelighed frit kan fortsætte med at overfalde institutionen og kulturuddelingspraksis.

Mange vil sige, at ”det her” kun er et spil, der skal spilles – med momentane vindere og tabere – men intet kunne være mere forkert. Hvis mobningen ikke imødegås, splittes ”gruppen”, dvs. kolonihaveforeningen, eller dansk kulturliv, i fraktioner med vinderne og tabere effektivt udnævnt af mobberne, og tabernes menneskelige ressourcer og kompetencer tilflyder ikke fællesskabet.

I kolonihaven gavner mobningen ledelsesstilen: Frygt for udsmidelse sørger for ro og orden og mange pæne haver. Ift. Kunstfonden gavner den negative offentlige debat den nuværende politiske omkalfatring af støttemidlerne.

Ledelsen har altid et formål med at tillade mobning!

 

Find dig ikke i mobning

Igen: Nogen i ledelsen har gavn af, at elever eller medarbejdere holdes nede af mobning. Mobning ér et ledelsesproblem. Tag fat dér, snarere end at lave kliker imod ledelse eller mobbere. Find ud af, hvem mobbernes ledere er, og påklag ledelsen. Find ud af, hvem de mobbedes ledere er, og påklag ledelsen.

Find dig ikke i mobning. Hverken den du overværer, eller dén der overgår dig. Mobning ødelægger selvtillid og fjerner initiativ. Jo tidligere mobning begynder, desto mere ødelæggende er den for et menneskes fremtidige helbred, åndsliv og deltagelse i samfundet som aktiv medborger. Som PTSD, post traumatisk stress syndrom, er ubehandlet mobning et åbent sår:

Mobning stækker eller dræber ånden i et menneske. Dén drivkraft, som i et menneske transformerer livets lidelser til udholdelig erfaring.

 

Fremtiden

Fremtiden er ikke lys. Mennesker presses fra alle sider af informationer og krav om aktivitet og deltagelse på alle mulige planer fra udvist forandringsvillighed på arbejdspladsen til køb af økologiske madvarer og pasningsordninger, forældregrupper, pleje af psykiske spøgelser og politisk stillingtagen nationalt og globalt. Hvor finder man ro og fred til at være imødekommende og åben?

Høns, der stresses af for lidt plads, hakker deres burfæller ihjel eller plukker dem. Mennesker skal bare udholde alt, de udsættes for af påkrav om dit og dat ansvarlighed og initiativ og forståelse og modenhed og styrke og erfaring og viden og hvis de får lyst til at lade det gå ud over nogen eller noget… hvis de synligt mister grebet om det hele i 5 sekunder, bliver de slagtet.

Der er kun at fake interesse på visse punkter. Hvor man kan slippe af sted med ikke at engagere sig.

Det er fint.

Det er okay.

Det er bedre end at lade frustrationerne gå ud over nogen, fordi man ikke kan have paraderne oppe hele tiden og masken smilende. Fremtiden for os alle bliver kun en bedre forestilling, hvis vi allerede nu begynder at slappe mere af. Vi kan ikke producere os ud af krisen. VI er krisen. Menneskene på Jorden ER krisen. Fordelingspolitik, økonomiske gældsstrukturer, råvareudnyttelse, dyrkningsplaceringer, forurening, fear mongering for profit, det er alt sammen os alle sammen.

Træk vejret. Tag en pause. Og én til.

Tag en dyb indånding og lad luften slippe langsomt ud.

Bliv ved, indtil du kan mærke noget igen.

Link: Tegn på mobning

 

Denne Humanistiske Tvivlen: Robert Anton Wilson.

Den Humanistiske Tvivler som entertainer.

 

Hvordan kan et menneske være både imod og for sit eget underhold? Eller måske det i realiteten kun er det oplyste menneske, der kan se det enkelte individs sammensmeltning med sin totale omverden annullere betydningen af at være politisk korrekt, og den enkeltes livsformål bestå i simpelthen at forblive i live længst muligt?

Robert Anton Wilson tilhører et særligt tankesæt, der tæller kunstnere som Raymond QueneauJean GenetEugene IonescoBoris VianJean Baudrillard,  Marcel DuchampJohn Cage og Asger Jorn, kaldet “patafysikere” – metafysikere med humoristisk sans.

RAW er humanist og således for menneskene i det større billede, men samtidig fast i troen på, at menneskers adskillelse fra hinanden, erkendelse hérom og forsøgsvise tilnærmelse til en større konsensuel menneskehed, er hvert enkelts ansvar og held for sig. Politisk funktionelt er han derfor højrefløjsliberal eller venstrefløjsdemokrat i et ikke-midterpunkt. Verden forekom ham konsistent opdelt i individuelle talerør og aktionsmodus’er; en verden, som er skjult for sig selv, fordi kun de færreste kan overskue helheden. Han var således én af mange, hvis eksistens tilbyder et billede at håndtere helheden med.

Den type mennesker understreger ofte, at det er op til den enkelte modtager at tage ved lære af de mange forskellige vinkler på helheden. Og at dét felt, de overbliksskabende deler i egen eller andres bevidste eller ubevidste, totalt set udgør det næste niveau, som de hver især udtrykker patent på at kunne vise frem eller synliggøre: Totaliteten af meninger om væsenerne, sammenhænge, bestanddele, repetitioner, modstand samt historien om hvert enkelt fokus.

RAWs tankesæt er dog herligt fri for sådan selvforherligelse – simpelthen fordi det bygger på det virkelighedsbegreb, som “bevidsthedsguruen” Timothy Leary opsummerede sine erfaringer med LSD som: Alle eksistenser lever i deres egen virkelighedstunnel. Og når vi tager del i andet menneskes virkelighedstunnel, er det fordi dettte valg er del af vores egen måde at opfatte virkeligheden på…

Med mentalbegavelsens gennemskuelse af mønstrene i universet påpeger han upåagtede forbindelser og tilsyneladende tilfælde på alle områder af menneskehedens usikkerhedsfelter. Hvor vi aldrig har kunne modsige eller modbevise på en tilfredsstillende måde, sætter han fingeren og presser og presser, indtil fundene begynder at skyde sidegrene til andre fund og til videnskabelige og andre tilgængelige formodninger. Man kan være uenig med hans ikke-videnskabelige omgang med data og med hans fokus – tænk, hvis han havde fokuseret på direkte nødlidendes forhold med samme laserblik – men for en bestemt mental og følelsesmæssig alder og et punkt i udviklingen af fokusredskaber for senere forståelse er hans essays om, hvordan vi tænker og ikke tænker – tilsat inspirerende mængder af forundrende anekdoter om menneskelig dårskab – en direkte adgang til forståelse af ledelse eller ledelsesafsløring. Som i nogle (områder) af vore sociale fællesskaber kan være direkte overlevelsesbetingende.

Af og til kan man godt få den fornemmelse, at hans tunge sidder i kinden. At en vished om mere fikserede virkeligheder er helt klar – f.eks. de hverdagligt funktionelle, hvor mad og andre varer altid er til at få – men hans trang til ballade endnu større. Men igennem hele forfatterskabet løber en strøm af dybt seriøs realitetsforholden. Hans omtale af sig selv som “guerilla ontolog” siger således det meste.

Som jeg ser ham, mente RAW virkelig, fra bunden af sit kvantemekaniske hjerte, at intet kunne observeres, som ikke havde med en observatør at gøre. At virkeligheden indrettede sig efter, hvad man havde behov for at opfatte, og ikke omvendt. Det var hans Tro. Og så gik han komikerens og entertainerens vej for at forestå som det mest åbenlyst synlige tegn på sin egen lære: Den Humanistiske Tvivlen. Konsensus som åben for tvivl til gavn for Konsensus – bevægelse i den modsatte retning af fascisme. Denne forening gætter jeg på er den observerede effekt af kvantemekanik på realiteten: Der er plads til begge i samme univers. Tro og tvivl giver begge plads til den anden, hver på sin måde.

Hvad behøver vi ham til i dag, hvor Internettet flyder over med muligheder for kritisk forholden til alt muligt? Og et uvist antal læsere allerede har manifesteret hans tanker gennem arbejde og kunst og fritidens samfundsdeltagelse?

Grundstrømmen i hans forfatterskab er ganske åbenlys og almén: Anerkend, at de andre virkeligheder er mindst lige så virkelige og betydningsfulde for dem, som din er for dig. Men dertil lægger han så, hvilket er hans claim to fame: At de er mindst lige så virkelige og betydningsfulde betyder ikke, at de findes.

Dét er endnu ikke blevet meme.

Mit indre billede af hans venlige, humoristiske og undrende, og af kritikere benævnt stort upræcise, ikonoclast forekommer mig varmt og ægte. Måske er det bare mit eget behov.

Måske.

Hér følger en video med en meget fragmentarisk gennemgang af hans omgang med virkeligheden. 80 minutter, imdb, som ikke på nogen måde gør ham ære. Men den findes. Læs hans bøger i stedet. Og vær kritisk, altid.

Udmeldelse af Enhedslisten – hvem er mest idealist, naiv eller realist?

Jeg ér måske bare IKKE til politik.

 

Til Enhedslisten:

I spørger, hvorfor jeg melder mig ud.

En ikke ubetydelig portion skuffelse over jeres profil, som (ved fraværet af selvstændig aktivitet, frem for re-aktivitet) viser mig billedet af en flok rethaveriske idealister, der ikke egentlig forstår realiteterne (konsekvensen af magtspillet) – men kun egen indre-oplevelse af hvad der er rigtigt – og følgelig bliver kørt bag om dansen af den virkelige Magtelite. Det er et tarveligt billede, i ordets egentlige betydning, fordi jeg mener I har potentiale til så meget mere og større.

Nu, efter valget, viser I ikke KRAFTEN i jeres indignation og oplevelse af, hvad der er rigtigt, og på dén vis bliver I bare henvist til kulisserne, og det politiske opdragelsesarbejde, der foregår i Institutionen Christiansborg. Jeg har ikke lyst til at betale for at se det ske. Så hellere sætte jer fri fra mediernes forvanskninger til at arbejde BLANDT befolkningen og forsøge at få den til at vågne til det, der sker:

Sammenkøring af Gamle Magtinteresser – al fokus på opretholdelsen af eksisterende Magtstrukturer, dvs. virksomheder, minimalt miljømæssigt ansvar, fordummelse gennem forringelser i undervisning, bevidst adskillelse af befolkning i elite og resten, sygeliggørelse og økonomisk straf af svage og anderledestænkende og indskrænkning af normalbegrebet som underlag for udstødelse og fremmedgørelse af egne borgere – listen fortsætter og fortsætter og fortsætter.

I var et frisk pust, men jeg ser nu, at I arbejder det forkerte sted. JO, I behøver at KUNNE blive lyttet til, men det politiske meddelelesessystem med sine mediehunde spiser jer og afkræver jer bestemte retoriske modeller, som kvæler essensen af, hvad I har at byde på.

Poul Mahler Dam, en stor dansk forsker i astrologi… ja, astrologi – lavede i 50’erne denne anekdote om Fisken, det bevidste, erkendende voksne menneske med Tro og tillid til universets indretning: “Da gud sendte sine 12 børn ud i verden, var fisken den sidste. Og til fisken sagde han: Jeg vil give dig en gave, mit barn. Med dig skal du få al den viden, jeg besidder, men ikke evnen til at give den videre”. (Det må du selv lære dig).

Sådan har jeg det med Enhedslistens udtryk. Tilsammen forstår I, hvad “det handler om” – I TROR og har tillid til sammenhængene – men I har ikke lært, hvordan I giver det videre. Jeres ofre – “fordi jo nogen skal vise de Gamle Magtinteresser modstand” – skaber ved deres blottelse af forskellene på dem og jer kun større trøstesløshed i det politiske landskab. Og synliggør, at det parlamentariske demokrati er spist af større interesser og at den regulært repræsentative indflydelses vej er et afsluttet kapitel.

Nå, men jeg ved godt, at I taler til billedet på “den almindelige dansker”, der forventer en vis stabilitet i virkelighedsbilledet som præsenteret af medierne, og ikke forstår sin egen indre uro ift. det parlamentariske felt. Men nøjagtig dén magtdemonstration, vi I DAG instinktivt ved er bedst at afholde os fra at bruge på vores børn, er dén udvisning af magt, vi tvinges til at accepterere i politik og deraf kommer uroen:

Som menneskelige individer skabes vi af sprog. Vores virkelighed skabes af sprog. Inkonsistent retorik om samfundets “maskineri” TVINGER os:

  • ENTEN kommer vi til bevidsthed om et defekt system, der så kan arbejde for en ny måde at gå til verden på (ikke dårligt),
  • ELLER vi kommer frem til (ubevidst) at afvise Repræsentativt demokratisk politik som gyldigt redskab (hvilket er noget skidt, da det er ubevidst).
  • Den tredje mulighed er, at vi tvinges til erkendelse, og som følge héraf giver helt op. (Det er katastrofalt).

Og inkonsistent retorik er, at vore børn opdrages til samarbejdsvilje og -forståelse ved gentagne klare beskeder om ansvarsplacering, for så siden på det grundlag af respekt og ansvarlighed at skulle forlige sig med politiske udstødninger, forrædderi, løgne, bedrag, dobbeltmoral, inkompetent flyverskjul, magtmisbrug, fortielser og alt det andet, som kendetegner Magtpositioneringen i (dansk) politik.

Begge kan ikke være sande og udtrykke et HELT samfund (“det SAMME samfund) – i en forstand hvor et menneske, der skal forestille sig at være frit til at vælge den bedste behandling af sig selv og af andre mennesker, alt andet liv og Jorden som helhed, har andet end tilfældig betydning. Hvilket skaber et helt andet billede af nødvendigherne på den politiske arena: Vi er begyndt med børneopdragelsen, og har fastslået pointer om menneskelige værdier dér. Kan disse ikke føres igennem hele vejen til tops, har vi et dødt samfund!

Min pointe er: Hvis I accepterer det parlamentariske systems Magtpositionering, er I lige så købt af Magten som de andre på Christiansborg. I køber Den Gamle Model og vil inden længe fremstå lige så usande som de andre politikere ift. kravene til individets socialisering vs. Magtens behov. Og ikke være til gavn for danskerne. Og ikke for jer selv, som mennesker-blandt-mennesker; kun som individer-frem-for-andre-individer. Overlevelse, behag, beskyttelse. Mennesker-med-magt.

I har vundet indflydelse ved at spille helte i det nye Magtskuespil og ved at vise ungdom og indignation på rette tid og sted. Men I er ikke helte, ikke unge. Som i anekdoten ovenfor udtrykker I vished (som engang hed ‘indignation’) med en klar følelse af, hvilken adfærd der er den rette. I står for menneskeværdig moral og etik og “hvordan er man det bedste menneske”.Ja, det ér kedeligt at være den, der løfter fingeren, og ikke bare kan bade sig i omtale og akkalader, men så VÆR kedelige! Vær sande! VÆR tro mod “det ægte”. Inden I bliver lavet om af spillet om Magten og bliver til forudsigeligt Show.

Tænk Om!

Hvis jeg får et relevant svar på denne mail, trækker jeg min udmeldelse tilbage.

venlig hilsen
kenneth krabat

PS: Mine kapitaliseringer af Magt er ikke udtryk for en 16-årigs modstand mod autoritet, men en påpegelse af reel Magt, og dermed *anvendelsen* af Magt, som for nogle er et overgreb og for andre nødværge.

Digt og arrangement – Det Ene Menneske

Hvis man skal prise glæden.

 

I dag i Hans Tausens Kirke på Amager læste jeg et 10 minutters digt op for godt 30 mennesker, som jeg var blevet opfordret til at skrive baseret på en passage i Biblen. Jeg er udmeldt af folkekirken og har tidligere takket nej til kirkeprojekter, men her blev jeg fanget af opgaven.

Digtet begynder sådan hér:

Nedenfor er mine noter:

 

Prædikernes bog 8,9-15

Vismandens resignation

v9  Alt dette har jeg set, og jeg har lagt mærke til alt det, der sker under solen: Til tider hersker det ene menneske over det andet til ulykke for det. v10  Jeg har også set, at uretfærdige bliver begravet og stedt til hvile, mens de, der har handlet rigtigt, må færdes langt fra det hellige sted og bliver glemt i byen. Også det er tomhed! v11  Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt. v12  For en synder kan handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, v13  og at det ikke går den uretfærdige godt, så han kun lever kort ligesom skyggen, fordi han ikke frygter Gud.

v14  Der er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed!

v15  Da priste jeg glæden, for intet under solen er bedre for mennesket end at spise og drikke og være glad. Det kan ledsage mennesket i dets slid alle de levedage, Gud har givet det under solen.

 

Hvis man kan prise glæden, selvom man ser smerte og sorg og uretfærd over det hele, er det da godt for alle. Glæden er ro, der formidles af hjernens kemi, men opstået af forståelse og accept og indsigt. Glæden, der formidles som dulmen af frygterne og sorgen og de mørke følelser, er kortvarig og forsvinder snart igen. Den langvarige glæde kommer af at handle i overensstemmelse med sine inderste behov. I accept af besvær og mørke tider, uden at lade sig optage deri, uden at lade sig falde og jamre og føle sig forladt af gud.

kk

11.11.2011 11.17

Rasmus Wichmann: Skriv 10 minutters digte til oplæsning

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx (præ 8,9-15)

Modstand mod at miste – evigt rettighedsejerskab

Grådige advokater forhindrer menneskenes naturlige trang til at kopiere, sample og remixe.

 

Jeg kan ikke tilstrækkeligt anbefale enhver, som forsøger at finde rede i rettighedsproblematikken, der rider os alle som en mare i disse år, at se disse fire små film (tilsammen 35 minutter).

http://www.everythingisaremix.info/watch-the-series/

De omhandler i essensen, hvad titlen siger – everything is a remix – men er i højere grad et superkort studie i det psykologiske term, der kaldes LOSS AVERSION.

Det betyder

 

Fra instruktørens afsluttende kommentar (LINK)

“The hard truth is that most creations are worthless immediately. Most books, films, albums, computer applications, or whatever else are met with not just indifference but disuse. They basically aren’t read, aren’t viewed, aren’t used. Of the lucky ones that find a modest audience, almost all of those fall into obscurity within a few decades. Only a slim minority of works have commercial value after that and current copyright legislation is clearly written for this tiny group. Copyleft activists sometimes refer to this segment as the “lottery winners.””

(Time to grow up)

Before, there was an Internet; now it’s a “legitimate library”!

The book industry CAN win over the whole globe.

 

The English speaking Book industry centered in USA – “a coalition of the world’s largest book publishers including Cambridge University Press, Harper Collins, Elsevier and John Wiley & Sons” – has managed to shut down possibly the largest private book repository in the world with public access, containing among its 400.000 downloadable books enough copyright violation works to have a court judge warrent an order of closure.

The Publishers cheered. “It is a victory”, said  Stephen M. Smith, President and CEO of John Wiley & Sons. “This action reflects our commitment to protecting secure, safe, and legitimate use of the Internet”.

Legitimate use of the Internet! Are they crazy? Or plain stupid!?

Their BS-spin is cooking up pretense agendas – as if the internet was a road and it had been taken over by robbers stifling progress for all and the way forward was to rid the road of robbers.

It’s quite the reverse, actually! The Publishers acting on behalf of everyone become the robbers, wanting to hold back natural evolution, and the road connects everyone with everyone.

The Internet is the World, brothers and sisters. The Internet is the world speaking to itself, and the powers that be are doing their damndest to stop the World from developing.

The world is not just using the Internet,

the World is being shaped by the ability of people to communicate instantaneously, and it is happening fast.

Yes, you are afraid, and naturally so:

Everything is verging towards a massive change – what doom sayers need call “a collapse of the old ways”. The natural response of government and real power is to try and stall the progress, to give businesses time to adjust – have the economic structure invent itself to retain a high motivational factor in order to keep the wheels turning, even if there is not much hope. Then war will step in, or famine, or natural disasters, or TV, or plain threats of loss of more jobs, or food (food is not quite an issue yet in the western world), something will come about, which will be aided, orchestered in the desired direction by the Powers that be, towards a retention of stability – by shifting the world’s attention to easy, understandable, physical occurances, and away from abstract change in the freedom of expressing needs and opinions.

Yes, yes, yes, you are right. Lack of cohesion IS setting in. And the fault is in communication – in your blatant disregard for what communicative desire IS:

We all create with our minds. Creation in a human being is a communication process adjusting inner needs and talents to outer needs and limitations. Creation means acknowledging both needs and change. Creating more ways to hang on to power and earn more money IS creation in the sense of the word, you could say. All creatures resist death, in any way possible, by shedding all factors of existence that present themselves as burdens.

Same with big business. Big, old mono-businesses have no momentum to be inventive players like all small businesses rushing to accommodate change, and begin the process of dieing, which to some is a horrible thing, while to others just the balance ever so slowly shifting towards an inner collapse. And in that process  the old ones stand in the way of the creativity and devolopment of the rest.

Such refusal to roll over and die is very well, and even encouraging too. But when dinosaurs of the book industry refuse to change, refuse to invent technology and go first, refuse to accept other people doing it for them, and when they can have the power to turn the global network into a pet from their own fear, lazyness and lack of flexibility in a changing world, and when they present their refusal to neither die nor change by claiming moral superiority over the rest of the world, as in “our commitment to protecting secure, safe, and legitimate use of the Internet”, its time to

STOP THIS NONSENSE

There are many ways to affect change. People could be guided, but nobody powerful wishes to guide them. People could be consoled, but nobody powerful possess neither sufficient heart nor responsibility or means of consolation. The empowerment is coming from below instead. Call it “a revolution”, if you will, but just remember: A revolution is not always a succes. A revolution, a turning of the cards, can lose by succeding. It can die in the instant the troops (i.e. people) start poring in. And become mainstream, and nobody sees or notices it. And all the industries will rush to exploit its present potential of momentum.

The right word in this regard is evolution. And that just happens, no matter what. It counts the factors of every action, every opinion, every occurrence, every shift in the equilibrium. But what is inside this is freedom to shape the future from your own needs and regard for necessities, quality and essence. Except you are bound by law.

The book industry, along with all the other copyright moguls, have the law on their side. The law of ownership keeping the world economy and industry stable. They CAN win over the whole globe on the pretext of protecting stability.

IF that happens, they themselves will wish that they had been able to pull out of their abject refusal to step down and let flexible initiative take over. The consequences of the refusal to die of all the old World right-owership coalitions are that monitoring and privacy violations will see a marked increase in stress related deaths. Lowered life expectancy in the western world, Australia, Japan, South Korea, the arab world. A brief new flood of physical mail as a way of retaining privacy. Then illegal subnets. Then back to status quo. There is NO way of stifling communication and creation that has tasted the freedom of access to a bigger world.  Only misery will follow from trying to stop individuals’ need for expansion into the minds of everyone else.

Ahead lies only total monitoring, or letting go. Demand for security converging with rising desire of privacy. We are seeing the tip of the iceberg, and flocks of anti-restriction memes will soon inhabit the space of “Free Will”, if nothing is done about this habit of trying to control the masses.

We are the masses. The Earth. The 99%.

Un-controling the masses has never been done, I think. Letting go of the leash, after the fact of control. Not in any age. So, history serves as no indicator of un-controlled masses, other in a very limited fashion – in times of war and civil disturbances.

The future in that regard is a blank slate, and the economy and thus personal empowement springing from capitalism demand it stay relatively blank for the masses. And the only way to that goal is through control. Control on a global scale makes the future predictable, for the select few to benefit from, and everyone else to fall in line behind. On a moral high ground to protect the world from itself…

Is this better than the freedom to fail?

Inspirative source: http://torrentfreak.com/book-publishers-shut-down-library-nu-and-ifile-it-120215/

The future is not wasted on the young. (Operation Blackout)

Losing means giving up.

 

The following message suits me, as it does not call for violence. It says: “Let those who oppress the People feel, what the people thinks of that.” It suits me, yes, but  THERE IS NO SAFETY IN THIS!

SOPA’s attempt at protecting corporate interests may well be an abomination, but being an anonymous in the world means Think For Yourself. Feel For Yourself. Move Yourself. Act For Yourself – not on behalf of anyone else. Not from a Golden Voice and Righteous Music speaking to your innermost fear or desire for justice in life. There Is No Justice. Only People, who grant space and time to other opinions, other ways.

Be Yourself. Make up your own mind. There is Freedom in that.

So, what is this message? A genuine call from a genuine group of people concerned with corporate dictatorship and loss of Internet freedom of speech? Or Corporate Dictatorship subverting the protest by planting seeds to justify Internet censorship? Or is it one lonely person infused with mental movie iconography, crying out for freedom of speech on behalf of the world? Or is it someone trying to defend acts of greed (as in “piracy”) not taken lightly by the powers that be?

Think for Yourself.
Speak Your Own Mind.
Your Actions Count.
Your Call.

THAT is freedom of speech.

“Citizens of the United States, we are Anonymous.

This is an urgent emergency alert to all people of the United States: The day we have all been waiting for has unfortunately arrived. The United States is censoring the Internet. Our … response is that we will not sit, while our rights are taken away by the government. We trusted them to preserve.

This is not a call to arms, but a call to recognition and action. The United States government has mastered this corrupt way of giving us a false sense of freedom. We think we are free and can do what we want, but in reality we are very limited and restricted as to what we can do, how we can think and even how our education is obtained. We have been so distracted by this mirage of Freedom that we have just become, what we were trying to escape from*.

For too long we have been idle, as our brothers and sisters were arrested. During this time the government has been scheming, plotting ways  to increase censorship by means of ISP blockades, DNS blockings, search engine censorship, website censorship, and a variety of other methods that directly opposes the values and ideas of Anonymous as well as the founding fathers of this country, who believed in free speech and press.

The United States has often been used as the ideal free country. When the one nation known for its freedom ans rights starts to abuse its own people, this is when you must fight back, because others are soon to follow. Do not think that because you are not a United States citizen that this does not apply to you. You cannot wait for your country to decide to do the same. You must stop it before it grows. Before it becomes acceptable. You must destroy its foundation, before it becomes too powerful.

Has the US government not learned from the past? Has it not seen the 2011 revolutions? Has it not seen that we oppose this where ever we find it and that we will continue to oppose it? Obviously the United States government thinks that it is exempt.

This is not only an Anonymous collective call to action.What will a distributed denial of service (DDOS) attack do? What is a website defacement against the corrupted powers of the government?

No. This is a worldwide internet and physical protest against the powers that be. Spread this message everywhere. Do not stand for this! Tell your parents, your neighbours, your fellow workers, your school teachers and any one else, you come in contact with. A press release document will be available at your discretion.

This affects anyone hwo desires the freedom to browse anonymously, speak freely without retribution, or protest without fear of arrest. Go to every IRC network, every social network, every online community and tell them of the atrocity that is about to be committed. If protest is not enough, the United States Government shall see that we are truly Legion, and we shall come together as one force, opposing this attempt to censor the Internet once again. And in the process discourage any of the governments from continuing to try.

We are Anonymous. We are Legion. We do not forgive censorship. We do not forget the denial of our free rights as Human Beings.

To the United States government: You should have expected us.

* “escape from” means “run away from”. Just using “escape” in this context would mean “avoid”. Is it written by an American or by another nationality? Does it matter?

 

For good or bad:

 

 

Look at it this way:

Regulations are made by humans to enforce behavior.

Rules are “the most commonly accepted behavior of all things and statistically spoken for mode of normalcy”

the 99%-posters – occuprint.org

Kunsten at sige FRA

 

Occupy Wallstreet.

En akkumulering af modstand, der søges udtrykt positivt.

Unge mennesker, der allerede er trætte af verdens økonomiske struktur – som vi andre har været det hele livet. Ikke et spørgsmål om at sige “nej”, men fra. For det er sandt: Der ér ingen at sige nej til – der findes ingen overordnet leder for Planeten Jorden, som egenrådigt kan slå noget til og fra.

At manifestere kunsten AT SIGE FRA er bevægelsen Occupy Wallstreets formål. “Vi er de 99%”. Mennesker, der ikke er en del af den magtelite, som HIDTIL har opretholdt en struktur, der udelukker … 99% fra REEL indflydelse på Jordens nutid og fremtid.

Når de 99% når til også at kunne SIGE TIL, og ved til hvad, vil målet være nået.

Foreløbig kan man nyde KUNSTEN, der siger fra:

Posters from the #Occupy movement – occuprint.

Konkurrenceforvridning eller realitetstjek – ebøger til låns og salg.

Hvad er det, vi ser ske?

 

NU klages der over, at bibliotekerne via købeknappen på eReolen.dk tjener på salg af ebøger. Bibliotekerne forsvarer sig med, at en brugers brug af købeknappen halverer omkostningerne ved 1 udlån af en ebog, og at dét ikke er at regne som salg. [alt. link]

1 Forlagene og bibliotekerne har hvad ebøger angår lavet en ét-årig aftale, der efterligner salgssystemet i eboghandlere.

eReolen.dk, en side, som danner levebrødsgrundlag for samtlige danske eforfattere, minder meget lidt om en biblioteks-faglig side, men i høj grad om en eboghandler. Fremvisningen af ebøger på ereolen.dk sigter tydeligt på bestsellere frem for på andre bøger.

Frem for at lave et system selv, som ville tiltale lånerne, har Bibliotekerne kastet håndklædet i ringen:

a) ved at fortsætte den konkurrenceforvridning, de slog an ved at eksemplarkøbe fysiske bøger efter forventet udlån snarere end bredde i udlånet. Hvad angår fysiske bøger fortsættes samme med henvisning til bibliotek.dk som eksempel på, at alle bøger stort set frit kan lånes over hele landet,

(hvilket regulært vil sige, at ethvert bibliotek har frie hænder til at afgøre f.eks. genrerepræsentation og områdenødvendighed og således kan slippe for at købe bøger, biblioteksmedarbejderne ikke er interesserede i – hvilket er en meget hippieagtig holdning, der ikke ville gå andre steder i samfundet i dag),

b) i erkendelse af, at det i dag ikke lader sig gøre for nogen at lave kulturpolitiske aftaler om bøger uden om forlæggerforeningen, fordi de to førende (skønlitteratur)forlag, Gyldendal og L&R, som begge satser stærkt på ebøgerne i disse år, ikke er til sinds at lade nogen tage investeringen i ebogs-infrastruktur og dermed populariseringen af ebøgerne til den almene befolkning fra dem. Dette ses ikke mindst på opkøb af Publizon til eDistribution og Flexional med bogsøgemaskinen bogpriser.dk.

2 Købsaftalen med forlagene er en budgetforøgelse for bibliotekerne. Som får flere penge at gøre godt med, når en ebog sælger fra eReolen.dk, men først om 1 år kan parterne se, hvor meget bibliotekerne har sparet, og dermed har kunne kanalisere tilbage til køb af udlånsmidler.

Forfatterne og offentligheden ved ikke, om ebogsbesparelserne vil forblive i bibliotekernes ebogspulje, eller om de vil skulle indgår i hele budgettet. Hvilket har betydning, fordi det angiver, hvor bibliotekernes holdning er på vej hen – og dermed muligvis forfatternes indtægt baseret på biblioteksrefusion for eksemplar-antal:

Selvom eksemplarantallet som følge af mindsket indkøb gennem flere år er faldet på danske biblioteker, er biblioteksmidlerne endnu statiske. Det totale beløb er ikke blevet ændret, hvilket kan ses som en kulturpolitisk udbalancering af bestsellerisme og indkøb efter foreventet udlån – “vi, politikerne, betaler overvejende for at forfatterne findes til rådighed på danske biblioteker; ikke for, hvem de er”.

Men sker der en politisk rokade i den eksemplarberegnede støtte til forfatterne, hvis f.eks. eksemplarindkøbet af fysiske (især skønlitterære) bøger falder til under noget politisk forsvarligt at støtte, OG flyttes bibloteksmidler fra indkøb af fysiske bøger til ebøger, vil noget meget mærkbart ske for forfatterne, og dermed for læserne på lidt længere sigt.

Qva muligheden for at vælge og fravælge forfattere og genrer gennem indkøb, der stilles til rådighed via bibliotek.dk (“VI behøver ikke – lad nogle andre bære byrden”) er bibliotekarerne ansvarlige for graden af litterær fællesnævner i DK. Biblioteksvæsenet har derfor et ansvar for at tydelig- og offentliggøre sine holdninger.

Det nytter kort sagt ikke at opretholde et fokus på, at hovdparten af lånere af skønlitteratur bruger bibliotekerne til bestseller-bøger. Der må skulle et andet fokus til – væk fra det %-vise populære, som repræsenterer salgmekanismer, og over på bredden igen med fokus på genrepopularitet.

Her kunne det være nyttigt at lave en ebogspulje til støtte af sværere tilgængelige titler, så disse på landsplan fik en pulje, der ikke løb ud. Ikke fordi et bibliotekslån er bedre end køb for forfatterne, men fordi spontant, men forhindret udlån af digtsamling via eReolen.dk ikke nødvendigvis resulterer i køb af digtsamling.

Tag lige at lave nogle undersøgelser blandt brugerne om dét.

3 Forfatterne får royalties og biblioteksrefusion for bogbeholdning på danske biblioteker. Hvis en forfatter har en anstændig aftale med sit eforlag, kan forøget salg via købeknappen på eReolen.dk kun betyde større indkomst. Men købeknappen er i teorien kun i værk, hvis biblioteket har opbrugt sine midler eller låneren har udlånt mere end kommuneaftalen angiver (5 stk/md i Kbh, 3 stk/md i Roskilde osv.)

MED MINDRE meningen med projektet er, at folk skal bruge eReolen som en BOG-portal for alle ebøger, hvad enten de er i udlån eller til salg?

Hvis det er tilfældet, bør forfattere hér også kunne forære bøger væk eller udlåne dem vederlagsfrit. Men kan dét lade sig gøre, når kapitalinteresser har andel i udviklingen af sitet?

4 Spørgsmålet er så også, hvilken bogsælger købeknappen omstiller til.

Branchekritik frygter, at fremvisning af laveste pris vil ødelægge konkurrencen.

Snarere end en fremvisning af  laveste priser ved hjælp af Gyldendals ebogssøgemaskine, foreslår jeg en randomfremvisning af en pris – akkurat som hvis man af egen drift søger ind i en boghandler og dér mødes af prisen på en søgt bog, som man så takker ja eller nej til. Det er mere fair over for alle. Snarere end grådighed kan der være mange årsager til forskel i prisen på bøger i forskellige boghandlere, også eboghandlere. Og konkurrenceelementet bevares.

Det burde så give eboghandlerne mulighed for at koble sig på afsender – “denne køber kommer fra biblioteket/eReolen.dk” – og indrette sig med særlige tilbud, så køber måske bliver på sitet, selvom de ikke bryder sig om den angivne pris.

Apropos dét – hvordan indregnes de fysiske boghandlere, som har satset på fremvisning og salg af ebøger? Og de edistributører, som har investeret i fysisk salgsmateriale som vej til esalg?

5 Hvis en forfatters værker sælges som ebøger, forbigås biblioteksrefusionen, da ebøger ikke kan regnes i antal bind på en reol, men kun i antal udlån.

Snarere end at komme fra en kulturpulje, betales udlånshonoraret fra det bibliotek, udlånet foretages igennem.

Udlånshonoraret er den forhandlede pris på ebøger ved udlån – et beløb som pt falder fra 18 kr. til ca 13 over en årerække, hvor en bog har været tilgængelig. Af dette beløb vil edistributionen få en procentdel, forlaget vil få en procentdel, og forfatteren en procentdel.

Er forfatteren selvudgiver, betales kun edistribution via f.eks. Publizon, som er en del af test-projektet.

Salg af ebøger fra eReolen.dk omsættes på biblioteket til “halv pris på næste udlån”.
– Det er til gavn for biblioteket, idet hvert salg fra ereolen.dk således muliggør 2 frem for 1 udlån af en ebog.
– eDistributionen får stadig fuld pris på hver distribueret ebog til udlån.
– Salg fra ereolen nedsætter beløbet, som forfatterne får royalty af – med mindre forfatternes digitale kontrakt stipulerer, at prisreduktion ikke berører royalty’en beregningsgrundlag.

Altså, hermed en opfordring til forfatterne om at tænke sig godt om ved indgåelse af nye ekontrakter

Forfatteren er ikke er taget i betragtning ved nærværende aftale om eUdlån. Jeg gætter på, at man regner dét for hørende under “hjemlige” afgørelser forfatterne og forlagene imellem – men hvor mange forlag beskytter deres forfattere mod forlaget selv, med mindre forfatterne har advokater i ryggen og et stort nok salg til at kunne true forlagets indtægt?

Det er også betegnende for projektet, at det er branchen repræsenteret ved Gyldendal og L&R – ikke branchen repræsenteret ved Forlæggerforeningen. Det er Aktørerne, man har villet have i tale – og som sædvanligt er indholdsproducenterne ladt ude af dén suppe.

Hvorfor ikke nogle tunge, litterære navne over for forlagenes og distributionens repræsentanter?

6 Et forfattersalg fra ereolen.dk formidles fra forfatterens eget “låne-område” – når man søger på et navn eller en titel – og er således ikke direkte i konkurrence med andre forfatteres bøger. Men pga. designet af eReolen.dk sker en konkurrenceforvridning over på det mest læste og det anbefalede – som ydermere og i skrivende øjeblik ikke har forandret sig i den sidste måned.

7 Forfattere, der sælger egne ebøger, er afhængige af Publizons deltagelse i projektet.

Er man ikke selvstændig erhvervsdrivende, kan man ikke deltage i projektet. Men som forfatter behøver man generelt set ikke være selvstændig for at kunne få lov at sælge sine bøger. “Forlag” er man kun, når man er en virksomhed i skattemæssig forstand. Ellers er man “selvudgiver”.

Umiddelbart lyder det som strid om ord. Men ser man på markedet, som det udfolder sig, giver det mening: Forlag er ofte medlem af forlæggerforeningen, som er toneangivende på mange områder, der berører branchen. For ikke at sige vagthundeagtig, på samme måde som dansk forfatterforening passer på forfatterne. Det er meget dansk. Og meget gammeldags. Og enhver årsag til at holde fast i det, der angives at handle om administrative udgifter, kan tænkes anderledes med en lille bitte smule initiativ. Hvis viljen er til stede.

Det tror jeg ikke, at den er. Ikke uden, at man tager sig godt betalt for det. På god traditionel vis. Helt ærligt, hvem konkurrerer I med? I skulle hellere tage og se, at der ikke kommer udenlandsk konkurrence, som kan det der med at være fleksible i forhold til brugernes behov. Og se, at danske forlag bliver flere og mindre. Og at tvinge enkeltmandsforlag til virksomhedsregistrering er at lave den danske kunstner-lovgivning om indefra, som holder kunstnere og dermed forfattere fri for virksomhedsregnskab. Og dermed fastholder muligheden for at være og leve som kunstner – dvs. eksperimenterende – snarere end at skulle kunne springe ud som kommerciel i første hug!

Hvis dén kurs er meningen, er det godt kørt ned.

8 eReolen er et åndssvagt navn. Jaja, folk forstår det, fordi de forstår en reol. Men der ER ikke bøger på reolen. Der er kun aftaler om transport fra sælger til køber eller låner. eReolen.dk er en aftalekonstruktion mellem distributør, sælger og udlåner. Bag hyggenyggenavnet med indbygget eLæsestol gemmer sig en masse studehandler og uigennemskuelige forandringer af hele forfatter-udgiver-bibliotek-boghandler-læser-kredsløbet – som absolut ikke i parantes er nødvendige at debattere mulige konsekvenser af.

I værste fald: Skrift sker på bestilling. Én stk. krimibestseller, tak. Større reduktion i bredden til gavn for overskuelighed i salg og markedsføring. Kritisk tænkning kun af folk i faste stillinger.

Det store spørgsmål er godt nok, om tiden er løbet fra udlån. Og dermed, om VI, den danske stats arbejdsgivere, skal give udlånskompensation til forfatterne, så forfatterne ØNSKER at lade deres bøger blive udlånt:

– Hvis oplysningstiden er aflyst, som nogle hævder, og bibliotekslånet for en stor del består i underholdning snarere end uddannelse, hvorfor skal VI, den danske stats arbejdsgivere, så bekoste dét?

– Omvendt: Hvis ikke VI, den danske stats arbejdsgivere, går ind og stiller krav til bredden i tilgængeligt materiale, bliver bibliotekerne bare endnu en statsfinancieret snævert fokuserende kanal med underholdning til den brede masse.

Men der er jo så meget Internet, og folk der taler sammen på nettet, og gratistjenester som Wikipedia (den er sgu ikke gratis, så host op, hvis du vil fortsætte med at se den på frie hænder!), og man får jo snart sagt svar på alt, før man får stillet spørgsmålet, så hvad skulle man læse udforskende og dannende for – hvorfor læse for andet end at holde fri med hjernen?

Men hvorfor så ikke bare betale det selv? Er det VI, den danske stats arbejdsgivere, som skal betale ferie til hjernen, som vi via skatter og prisniveau betaler for 5 ugers ferie, barsel, sygdom og handicap?

Fortsæt gerne her forneden. Hvad er det, vi ser ske?

Nogle gange handler det bare om at smide benene op.

Selvudvikling for udviklede. Du er jo nået helt hértil!

 

1. Få dine relationer på plads med Jesper Juul. Begynd evt. med “Dit kompetente Barn”, eller kast dig ud på dybt vand og besøg manden selv.
1b Evt. bare lær at holde dig på egen banehalvdel (ved at lære Girafsprog).
2. Besøg en kompetent diætist og få relevante kostråd i forhold til din kropstype, levevis, mv.
3. Bestil et fuldt lægetjek og afgør dit kolesteroltal, dit blodsukker, dit levertal, vitaminer, mineraler, salt, osv. (ALT) og lad dig ikke afhverfe, når 10 minutter er gået. Det her er den store tur. Afgør på forhånd, hvad der måles, og læs om det hele på Wikipedia, så du kan SAMTALE med lægen. Lyt til samtalen, ikke statistik. Meget er ren, sund fornuft.
3b Suppler evt. med et fuldt tjek hos en kompetent biopat eller homeopat.
4. Arbejd med din fysiske balance. Det kommer til at influere alle dine beslutninger, at du står sikkert på jorden. (Kan du balancere på ét ben med lukkede øjne?)
5. Sov uden vækkeur og væn dig til at vågne, når du skal op. De fleste kan lære det. (Hvis du konstant sover over dig, skulle du måske overveje at skifte job…)
6. Hvil dig, mens du er i gang og når du slapper af: Sid på en ordentlig stol, sov i en ordentlig seng, gå i ordentlige sko. Manglende komfort er en væsentlig stressfaktor. (Hvad med sengen/stolen hos kæresten? Ja, det ér et problem).
7. Tal med mindst tre forskellige mennesker om 1 væsentlig ting hver dag. Helst ved fysisk møde. Det behøver ikke være langvarigt – du skal bare mene det og være til stede.
8. Mærk varmen mellem dine egne hænder 5 minutter hver dag.
9. Giv dig tid til at nyde din mad, din drikke, dit selskab, din transport, dit arbejde, din søvn.
10. Drik vand nok. Ikke for meget, ikke for lidt. Og senest 4 timer før du skal sove.
11 Fortsæt selv. Listen er altid din egen. Skriv den med god samvittighed. også selvom du ikke gør det hver dag. Eller bare ønsker at blive parat til at gøre det.

Essensen ér dog markant for ti’erne:
Du skal blive kompetent til dit eget liv, med alt hvad det indbefatter af krav om at bevidstgøre dig ift. ALT, som omverden i kompetent kollektiv eller gennem kompetent forskning afgør er bedst for et menneske, som det er muligt at afgøre dét spørgsmål lige NU.

Du skal altså lære at sortere i skidtet meget, meget hurtigere end tidligere. Og med de mængder, der kastes i hovedet på mennesker i dag, som følge af informationskonvergens – at information skaber information skaber information, sindssvagt hurtigt – er der kun én vej:

Tro på dig selv. Det dur.

Moderne myte #1: Pikken gør, kussen smør’

Bare mærk efter!

 

Det er ikke en mands pik, der afgør hans kampiver og aggression, men derimod hans testosteronniveau. I modsætning til gængs mandemytologi ér mænd med hhv små og store pikke ikke på en bestemt måde. De opfører sig ikke på en bestemt måde over for kvinder og andre mænd. De er ikke af en forudbestemt karakter. Om end verdens medier og mange af os ubevidst gør, hvad vi kan for at fastholde alle myter.

Spørg hellere, hvilken gavn vi har af myterne.
 
PIKSTØRRELSE
Størrelsen på en pik er en flydende størrelse: En stor, en mellem og en lille pik afhænger af øjnene, der ser. Hvad man kender og er vant til. Og af dagens selvfølelse – om man kan lide sig selv, eller om man er tryg ved sin partner. Størrelsen afhænger også af, hvilken nydelse man har haft af hhv. vurderingen af en stor, mellem og lille pik oppe i sig. Eller i munden, eller mellem hænder eller bryster. Og af nydelsen i partnerens øjne.

Det er erindringen om følelse og nydelse – samt andre erindringer forbundet med det seksuelle samvær – der afgør størrelsen på mandens pik.
 
SEKSUEL FORMÅEN
– dvs. adfærd over for partneren og sig selv med henblik på (fælles) nydelse – har intet med pikstørrelse, eller skedestørrelse, at gøre. Forskellige størrelser kød afføder forskellige seksuelle erfaringer, men det er holdningen til samværet med partneren, der afgør kvaliteten af næste samvær: Vil man dér være til stede som person, eller kun som krop? Vil man give og ønske sig nærvær, eller kun nydelse? Skal det være fællesskab, eller pik-i-kusse-eller-røv?
 
STOR PIK
Mænd med stor pik er mænd som oftere har fået at vide, at de har en stor pik, end de har hørt at deres pik er mellem eller lille. Af mænd med mindre pikke eller af kvinder med fetishfokus eller slappe skeder, har de livet igennem hørt, at en-stor-pik er en evolutionær fordel, som gør dem heldigere eller mere tiltrækkende end andre mænd.

Men pikken kan også være så stor, at den besværliggør almindeligt nært samleje, enten pga. for stor opmærksomhed på pikken (ufølsom fetish-adfærd) eller fordi det er umuligt fysisk at komme helt tæt på partneren under samlejet. Og eksperimenterende adfærd kan have en del begrænsninger pga. frygt i partneren, uhensigtsmæssig smerte, eller adgangen i kødet, der ret og simpelt er for lille.

Tænker man, at en stor pik er lig med formåen, kan antallet af naturlige partnere forekomme begrænset til fetish-dyrkere eller partnere uden frygt og/eller med store kropsåbninger. Men det er ikke sandt. Mænd med meget store pikke kan have lige så nære og varme forhold som alle andre mænd. Man finder ud af det.

Det største problem mænd med store pikke oplever er derfor myterne om formåen: At den-store-pik kan noget særligt. Hvilket den kun kan og gør blandt mennesker, der tænker, føler, mener, at en-stor-pik er noget særligt. Men at blive gjort synlig i en meget ung alder kan give store problemer med selvbilledet senere hen. En-ung-mand-med-en-stor-pik kan nemt blive til en ældre-stor-pik-og-hvor-blev-manden-af?

For mænd, som ikke formår at ignorere andres fordomme og seksuelle fantasier, og dermed ignorerer, hvad de selv ønsker og drømmer om, kan den store pik derfor være direkte invaliderende ift. til at opnå tætte, varme relationer. Hvor stor éns pik end er, vil det altid være de menneskelige kvaliteter, som afgør relationen til andre mennesker, og fastholder kontakt og interesse.
 
MELLEM PIK
Mænd med mellemstørrelse erigeret pik, dvs. en pik som sjældent møder ned- eller opvurderende kommentarer om størrelsen, kan af og til føle misundelse over for mænd med en pik, de selv eller andre kalder “stor”.

Sådan misundelse er en eksistentiel misundelse, der handler om hvordan man har det med sig selv, og ikke om formåen seksuelt. Men med en mellemstørrelse pik vil de færreste have problemer med at komme helt tæt på i et samleje, og allehånde stillinger og eksperimenter vil kunne gennemføres til begges tilfredsstillelse og nydelse.

Udstyret med en-mellemstørrelse-pik vil en mand derfor naturligt have adgang til det største antal mulige partnere, hvor fokus nemmere vil kunne være på nydelsen end på det fetish-aspekt, der ligger i at vurdere og opleve et menneske som form frem for indhold. Hvilket vil sige at lægge vægt på størrelse, udseende osv. frem for på opførsel, socialitet, kærlighedsevne, nærvær osv.

En mand med mellemstørrelse pik er derfor mere fri til at være nærværende i sine følelsesmæssige og seksuelle relationer end mænd med en pik, som får øjenbrynene til at løfte sig af nysgerrighed, frygt eller fordomme.
 
LILLE PIK
Den-lille-pik er også en mytisk størrelse i den emotionelle fødekæde.

Den-lille-pik er en pik, der opleves som lille – i  hvert fald i uerigeret tilstand. Det er nemlig slet ikke ualmindeligt, at svulmelegemerne hos nogle kan blive så blodfyldte, at der er meget stor forskel på slap og erigeret tilstand.

Men der findes også pikke, som selv i erigeret tilstand opleves som små. Den-lille-pik er mod-myten til den-store-pik. Da myten om den store pik rummer væsentlige overlevelsesaspekter som held i kærlighed, kraft, rigdom og seksuel dygtighed, bliver den-lille-pik behæftet med modsætningerne: ensomhed, svaghed, fattigdom og seksuel inhabilitet.

Intet kunne være mere forkert. Og selvom verden også har en myte om, at held og lykke fostres bedre i modstand, så er sandheden nok snarere den samme for alle mænd:

At det er den personlige holdning til alt man er, og er udstyret med, der afgør ens vej og held i livet. Accept og kærlighed til sig selv bringer én til at være sig selv, slappe af, føle sig u-truet. Og dérmed i stand til at handle i overensstemmelse med sine sande behov. Som kan være at tjene penge, opleve masser af sex, blive afholdt af mange, men også kan være et fokus på et stille liv med stor stabilitet og den samme partner livet igennem.

Manden-med-den-lille-pik og den, der elsker ham, finder ud af det. Sådan er det, når kærligheden er til stede. Herunder kærligheden til sig selv.
 
OPGØR MED MYTERNE
Fokus på pikken er et fokus væk fra det væsentlige. Fordi pikken uden manden bare er kød. Følelses-tomhed.

Det er op til enhver mand for sig at modsætte sig myterne og fordommene, både dem, der uretmæssigt gør én til noget bedre og dem, der uretmæssigt gør én til noget ringere. Pikken kan jo ikke noget af sig selv, vel?

Endnu en moderne myte hedder, at kærlighed overvinder alt. Og det er heller ikke rigtigt. Det er den, der elsker, som kan overvinde modstand. Ikke kærligheden i sig selv. Eller pikken. Eller kussen. Eller pengene. Eller noget. Der skal handling bag.

Og hvilken handling?!
 
KVINDERNES HOLDNING
Der laves alle mulige ugebladsundersøgelser, som f.eks. den her fra WOMAN (http://woman.dk/article/27401-her-er-den-perfekte-pik), kvindernes svar på Ugens Rapport, der går op i specifikke længder og form, og på alle måder undgår at komme ind på det følelsesmæssige aspekt af samlejet.

Ignorér det. Det er muligvis svært. Men ignorér det. For det første er sex mere end pik-i-kusse. Og derudover siger en sådan undersøgelse intet om kvindernes erfaringsniveau, social og følelsesmæssig kompetence, alder, antal partnere, indstilling til sex og relationer, hvor slappe eller stramme deres skedemuskler er, om de behøver at blive domineret, tænder på smerte, eller om de overhovedet tænker på, hvad manden føler. Disse undersøgelser er INTET værd. De handler om seksuelle fantasier og kan kun bruges til at sælge blade på, og til at vedligeholde myterne. Der findes mange kvinder med et lige så afslappet forhold til pikkens størrelse, som der er mænd, der tager kvinders meget forskellige bryststørrelser med knusende ro.
 
Tænk selv. Og mærk efter, selv.
 
 

 

(Min? I skrivende øjeblik føles den mellem-til-lille. Selvfølelsen er noget i bund i dag. Fysisk er den 15-18 cm. Stritter til siden, er tykkest på midten).

Ofte glad? = Du er heldig

Godt 33% af variationen i folks glæde er nedarvet.

 

Serotonin is involved in mood regulation. Serotonin transporters are crucial to this job. The serotonin-transporter gene comes in two functional variants—long and short. The long one produces more transporter-protein molecules than the short one. People have two versions (known as alleles) of each gene, one from each parent. So some have two short alleles, some have two long ones, and the rest have one of each.

The adolescents in Dr De Neve’s study were asked to grade themselves from very satisfied to very dissatisfied. Dr De Neve found that those with one long allele were 8% more likely than those with none to describe themselves as very satisfied; those with two long alleles were 17% more likely.

via The genetics of happiness: Transporter of delight | The Economist.

Lejede lærebøger som fælleseje

Debat ønskes.

 

I USA (og måske andre steder) kan man leje digitale lærebøger med DRM i en periode.

Nu har digitale pirater besluttet, at det skal være nok med de høje priser på lærebøger. Et site er oprettet, hvor flere studerende kan slå sig sammen om at leje en titel, hvorefter sitet fjerner ebogens DRM og gør den tilgængelig for de studerende. Efterfølgende efterspørgsler kan downloade ebogen uden betaling.

En del af problematikken er, at Universiteterne i USA udgiver og sælger lærebøger til de studerende. De ændrer f.eks. opgavenumrene i dette semesters udgave ift. forrige udgave, selvom teksten generelt er den samme, og underviserne forlanger af de studerende, at de uanset hvad anvender (=køber) den nyeste udgave.

Ærlig talt – jeg ved ikke, hvordan det står til på de danske uddannelsesinstitutioner, men med sådan en problematik lige ved hånden, er det ikke svært for mig at se den onde cirkel:

Uddannelsen er dyr, måske kan man spare nogle penge på bøger, universiteterne behøver penge og udgiver selv deres lærebøger, universiteterne får ikke penge nok ind og sætter prisen på lærebøgerne op…

For at kunne bryde den onde cirkel er “man” nok nødt til at bevæge sig op på regeringsplan og udtale en mening om højere uddannelser, der tilgodeser et større antal u- eller mindrebemidlede.

Hvordan vil sådan en fortælling påvirke Danmark? Tjae, der har været en del kopiering af lærebøger hér. Det påvirker indtægterne for de undervisere, som skriver lærebøger. Måske bliver de – med ofte faste indtægter på undervisningsinstitutioner o.lign – mindre inspirerede til at kondensere deres viden på skrift, hvis ikke der kommer det “lidt ekstra” ud af det?

Men som jeg ser det, er hele pointen med digitalt pirateri at få en dialog i gang. Ikke en formuleret dialog fra et enigt bagland med én bestemt part, men enkeltindividers dialog med “dem, der bestemmer priserne på digitale ting”.

Det er selvfølgelig en følelsesmæssig sag – at digitalt ejerskab ikke på samme måde fylder i hverdagen og ikke altid kan lånes ud og ikke viser tegn på brug og og den aldring, der for mennesker gør ting virkelige. Men jeg er enig: Dialogen behøves.

Verden over debatteres straffene for digitalt pirateri, med strafferammer der går fra detailprisen og bøder, over internetforbud, og op til 10 og 20 år i fængsel. Et spændrum i holdning, der for mig viser hvor den amerikanske rettighedslobby har fået størst fodfæste.

RIAA og andre, rettighedshajer og -detektiver, med en profil over for presse, politikere og indholdsproducenter (kunstnere), der gerne tyer til bagvaskelse, løgne og falske rapporter, arbejder dagligt på at få lovgivningen i alverdens lande til at enes om straframmer for overskridelser af intellektuelle rettigheder, og samtidig få forlænget ejerskabet af samme rettigheder uendeligt.

I EU er det desværre lykkedes den amerikanske rettighedslobby at påvirke de rigtige/forkerte så stærkt, at musikrettighederne akkurat er blevet sat op fra 50 til 75 år – så Paul McArtneys og Cliff Richards arvinger og rettighedsejere kan fortsætte med at spinde guld på Beatles og CR. Målet er 95 år, men lur mig om det stopper dér.

Dialogen behøves. Hvis rettighedshavere verden over ejer deres rettigheder for evigt OG disse rettigheder kan sælges for højestbydende, hvilket de kan, truer en situation hvor et lille antal selskaber i verden ejer rettigheder til al mainstreammusik, -film og -litteratur, og patenter på medicin, teknologi, software og måske logiske løsningsmodeller, filosofi, undervisningsteknikker, og fortolkningsmåder…?!

Det er IKKE for sjov, at kampen om rettighederne udspiller sig, hvor den gør. I gadehøjde er den synlig og ligner da hér også rent tyveri, men hvem på gadeplan og med tid til rådighed kan bekæmpe softwarepatent- og medicinallobbyen?

Der er tre politiske hensigter med digitalt pirateri:

At opnå at kunne betale, hvor det ønskede emne er fundet.
At kunne betale skaberen/ne direkte.
At få frigivet rettighederne efter en begrænset brugs- og indtægtsperiode.

Formålet er (én gang til for Prins Knud) at skabe friere og billigere adgang til information og underholdning. Og forhindre et lille antal storkoncerner i at eje alt af fikseret intellektuel værdi i verden.

For dét er godt på vej.

Pirate Service Makes Textbook Rentals Last Forever | TorrentFreak.

Piratkopiering? Muliggør betaling, hvor folk er!

Kaos og Anarki er ikke det modsatte af Kontrol, men resultatet af uvant eller overdreven Kontrol.

 

Nedenstående linker til endnu et (noget reaktionært) indlæg om piratkopiering, der bl.a. kritiserer svenskernes betaling til CopySwede, den svenske pendent til CopyDan, gennem afgifter på harddiske og USB-nøgler.

Hvad sker der, når forlag og TV-producenter også vil have kompensation for piratkopiering?. dSeneste. (link)

Mennesker, der tænker i penge, har tit svært ved at slippe tanken om ejerskab. Folk i almindelighed betaler dog gerne for immaterielle værdier som muligheder, tjenesteydelser og brugsrettigheder af både kvalitet og muligheden for kvalitet og for hypet og anbefalet indhold, som (kvalitet eller ej) de går glip af, hvis ikke de betaler lige nu…

Med immaterialitet er der ofte tale om lån eller overdragelse af “rettigheder”. Digitale rettigheder, og prisen for retten til at bruge og forandre og give videre.

Det er disse rettigheder, alt bøvlet om torrents og ulovlige downloads handler om.

FRYGT
Den digitale revolution har medført en ordentlig mængde usikkerhed over for den fremtidige indkomst og har samtidig gjort det helt klart, hvor selvfølgeligt enhver produktionsproces opfattes, som ikke bliver udfordret.

Efter knap 400 år med de samme produktionsmetoder og fysisk opbevaring og distribution, er formidlerne og sælgerne af forfatternes værker kommet for skud og forsøger nu med alle midler at komme oven på bølgen, dvs. overtaksere og overprissætte, få forfatterne til at fraskrive sig digitale rettigheder, låne vind af film- og musikbranchens anti-piratlobbyisme og løgnagtige påstande om piratdownloads’ skadelighed for branchen og andre ubehageligheder mv.

Danmark er indtil videre forskånet for det værste, men kun fordi branchen har mulighed for at tygge drøv, spundet ind i bibliotekssalg og kunststøtte som den er.

OVER- og UNDERGANG
Vi befinder os i en overgangstid. Eller sagt på en anden måde: Hvis ikke branchen justerer sig til de ændrede distributionsmetoder – digital overførsel og kopiering – så går den under. Indholdsproducenterne vil lide under det en tid, men kun et fåtal af forfattere hører op med at skrive, blot fordi der ikke er forlag at udgive på.

Fidusen er dog, at den ikke behøver gå under. Men branchen må TÆNKE deres produkter anderledes. Fysiske bøger går man hen i en butik og køber eller går på biblioteket og låner. eBøger køber man fra sin sofa eller sin telefon på farten. Og begge disse virkeligheder har deres forskellige sæt regler. Den fysiske bog stjæler man ikke fra butikken eller biblioteket. Den digitale bog kopierer man eller den bliver kopieret ved køb. Det er ikke tyveri, for der er ikke blevet et eksemplar mindre. Tværtimod. Og med endnu en kopi i omløb, bliver teksten yderligere sikret mod forsvinden. (Bogbranchen – som så mange andre brancher – lever bl.a. af, at ting forsvinder, som så skal erstattes; eksemplarforøgelse er derfor en værdig trussel mod vanetænkningen.)

Så mangler man bare at kunne betale for de produkter, man falder over i den digitale virkelighed – nysgerrige søgninger, venners ebøger, tilfældige links osv.

300 MIO. EBOGSHANDLERE, ÅRLIGT
Hvis enhver bog fremover rummer et link til salgsstedet, eller endnu bedre et one-click-betalingslink, vil hver bog være sin egen forretning.

Jeg siger det igen: Et one-click-betalingslink i en ebog gør bogen til sin egen forretning. Og her mener jeg ikke bøger på en hylde i en app i en mobiltelefon, hvor et klik sender én til betaling hos Apple eller Sony eller Amazon, men et betalingslink indeholdt i selve bogen. Tæt op og ned ad teksten.

Så kan man tale om at rettighederne er clearede. Pengene går direkte til dén, der har rettighederne. Uden fordyrende mellemled. Det er en hel branche, som en tid kommer til at lide under det (beklager, forlæggere og tryk- og distributionsled), men så slipper vi for den anti-demokratiske frihedsberøvelse og intimidering, der er blevet vanen i (såkaldt demokratiske) USA: En hær af advokater, der tjener tykt på at forfølge folk ind i stuerne og true dem til aftaleindgåelser, der langt, langt, langt overgår prisen på de ting, folk har hentet på nettet (og måske aldrig brugt), mod ikke at trække dem i retten for brud på rettighederne og dér straffe dem med sindssyge advokatsalærer, offentlig ydmygelse og årelange retssager.

MEN
Først skal samfundet komme til fornuft. Og det er OS, som lægger pres på de lovgivende og de dømmende:

At nogle få kommer til penge er ikke fornuft. Indholdsdistributører og -formidlere er helt klart bange af en grund. Og selvom det ser ud som om at vandet vil én og den samme vej – i det her tilfælde mod en spidsfindig monetært laveste fællesnævner – er behovet for mere og mere kontrol et klart tegn på, at flowet ér kunstigt og opretholdes af nogle få og gamle slusesystemer.

Lykkeligt for alle er den menneskelige hjerne indrettet med en flex-mekanisme: Evnen til at kunne omdefinere hele sin begrebssfære og – om muligt, før advokaterne og medierne og uvidende politikere får sat foden på os fuldstændigt – go with the flow i en anden retning end magtens penge.

Det er dét, der sker med såkaldt “ulovlig download”. Og det er dét, der skal ske, hvis ikke vores skrøbelige demokratier – folkestyrer – skal gå under i det kaos og anarki, som uværgeligt følger, når folk er blevet presset længe nok.

Det sjove er, at et evt. tab af de sølle millioner, der understøtter den amerikanske underholdningsindustris aktionærer, og hjælper nogle udenlandsdanskere til 1000m2 villaer langs Strandvejen*, ikke er bare i nærheden af at kunne forsvare at træde et givent demokrati under fode.

Nej, alt det her handler om noget helt andet. Historien er gammel som fanden. Sagerne om ulovlig download handler om principperne i ejerskab, om hvem der der ejer og således kan bestemme med sin egendom. Det handler om rettighedsmisbrug overhovedet:

Intellektuel ejendom.
Patenter.
Og den slags skab.

* Jaja, jeg ved godt, at visse musikere oplever indtægtstab, men så prøv at få en uvildig instans til at gennemgå indtjeningsmekanismerne for at se, om der er unødvendige huller nogen steder, dvs. unødvendige, fordyrende mellemled.