Ken Kesey Docu: Magic Trip

The Merry Band of Prankster førte an i den nye (LSD-)bevidsthedsrevolution, der bredte sig til hele verden.

 

Ken Kesey (Gøgereden) havde ingen anelse om, hvordan man bruger et kamera, men dokumenterede ikke desto mindre sin og en flok legelystne voksnes rejse gennem USA til lyden af beatgenerations musik og største digtere, og tilsat en heftig dose LSD. Dette filmmateriale, som åbner døren til en tid, fra før alt bevidsthedsændrende blev anset for den direkte vej til kaos og anarki for både den enkelte og for civilisationen, er blevet restaureret og vises nu i sin fulde udstrækning. Nedenfor er et trailer-link – filmen må man finde andetsteds.

En del af historien på Los Angeles Times

Magic Trip Trailer – YouTube.

Susan Blackmore On: “There is no hiding with LSD”
http://www.dosenation.com/listing.php?smlid=8648

Om LSD på DoseNation

The Timothy Leary/Allen Ginsberg conspiracy to turn on the world

Din personlighed = Summen af DINE behov.

“Ikke tage udgangspunkt i, hvad andre tidligere har skrevet om et givent emne, men omvendt at spørge, hvad du synes er vigtigt og så tage fat der. (Hjerneforsker Beau Lotto)

“Læs ikke. Find ud af, hvorfor du vågner om morgenen, og hvad du brænder for. Når du ved det, så kan du gå i gang med at læse. Men lad være med at prøv at beslutte, hvad der er interessant baseret på, hvad andre mennesker mener.” (Hjerneforsker Beau Lotto)

via Otte-årige får videnskabelig respekt for opdagelse af biers evner | Ingeniøren.

Kom Alle I, der vil LEGE!

På Bali kom jeg frem til følgende indsigt, som også blev til en beslutning:

Jeg vil kun arbejde sammen med andre.

Gennem de ca. 25 år, jeg har skrevet, har jeg stort set altid være alene. Mange, mange, mange dage og nætter isoleret fra andre, mens jeg hældte mit hjerte og min sjæl ned på papiret, ned i tastaturet, så jeg kunne blive klar over, hvorfor jeg er her.

Glæden ved at skrive noget færdigt overgås ikke af ret meget: vand, når jeg er mest tørstig, mad når jeg er mest sulten, imødekommenhed fra en ven, når jeg er mest ensom eller faret vild. Men at lave noget sammen en ven, rangerer meget højt på listen.

André Lundquist er maler og pianist – dig arbejdede jeg sammen med i 2 år fra 1999-2001 og producerede en masse klaver- og tekst-improvisationer som duoen KALK. Måske igen en dag? André er astrologisk vædder.

Ole Comoll
er tidl. læge og tegner, bl.a. mange tegneserier – du tegnede omslaget til “elskede elskede” i 2003 og fra 2005 har vi haft et samarbejde om LYS. Når tiden er inde (familie, pengearbejde, den faste aftale), kommer det videre. Ole er astrologisk vædder.

Brian Schyth er tegner – du og jeg fandt kontakten, da du skrev og kommenterede nogle af mine tekster. I det sidste år har vi skiftes til at sende tekst og tegning frem og tilbage over nettet; jeg har aldrig mødt dig og begynder at finde det meget både befriende og spændende at lære et menneske at kende gennem hans arbejde. Brian er astrologisk vædder stenbuk.

Kasper Schultz er musiker og historiefortæller – fra vi mødtes og enedes om at lave noget sammen, til det lykkedes og blev en varm succes, gik der 5 år. Det vil helt sikkert lykkes igen en dag, og jeg ser frem til det. Kasper er astrologisk vædder.

Tue Gaston er min gamle buddy, som jeg har lavet mange forskellige ting sammen med. I dag er du bibliotekar med speciale i tegneserier, science fiction og DVD, comicsoversætter og frafalden råbedigter. En dag, når du har fået børn nok, må vi lave noget sammen igen. Tue er astrologisk vædder.

Statistikken forekommer entydig, men er det ikke. Astrologisk hænger det sammen med, at jeg har månen i vædderen; det gør legen ekstra god for mig – og da vædderen elsker at lege, er det nemt at lege. (senere: legen er i alle.)

At lege er at være i proces. Vædderen vil ofte gerne have en afslutning, noget konkret til karrieren eller huslejen, men er villig til at eksperimentere for at komme frem til noget, der sætter dem i en unik position. Dét er udfordringen for mig – at ikke være ordinær i legen.

Lyder det som en jobannonce? Ja, så sandelig.

  • Jeg arbejder gerne sammen med hvem som helst, skreven eller improviseret tekst og/eller lyd.
  • For penge, uden penge.
  • Arkiveret i udgivelse eller tryk, til optræden eller ren udforskning eller sampling.
  • SAMarbejde – ikke dikteret – men gerne med definerede begrænsninger.

En kommentar hér når mig hurtigere end tanken. Kom og leg.