global parliament

the global parliament, or Earth Forum, is an idea I have entertained for a few years. In 2012 I called it World Council, which in brief was an idea to centralise a fact-gathering of global worries as topics for locals, professionals and other interested to comment on.

I realise I am not the only one speculating in the direction of a community driven council to the people of Earth, but with recent and sudden changes in global stressors I was inspired to finalise a framework comparable to community service.

Læs videre “global parliament”

SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity. Use this simple formatting to reclaim continuity on small screens.

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity and pauses.

Use this simple formatting to reclaim both – on small screens.
Læs videre “SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…”

mod Søgemaskinen, Bukdahls nye “Generationsmaskinen”

Kunstfonden har lige givet penge til Lars Bukdahl, så han kan skrive Søgemaskinen. Dansk litteratur som yngst 2004-2017, en opfølger til Generationsmaskinen. Dansk litteratur som yngst 1990-2004:

Jeg vil også gerne i den nye bog revisitere de to generationer (”1990-1996: den regelrette halvfemsergeneration” og ”1996-2004: den kaotiske degeneration”) og alle undtagelserne fra Generationsmaskinen, og fortælle de gode og dårlige historier om, hvad de har gået og bedrevet siden sidst (og måske endda også revidere nogle af skråsikkerhederne fra første gang rundt). Men det primære, laser-bebrillede fokus vil klart være på Det Nye og De Nye (som jo imidlertid alt andet lige finder sted dybt dialogisk determineret af Det Gamle og De Gamle, som derfor ikke kan lades uomtalt(e) selvfølgelig).

Så håber jeg LB kommer i tanke om mine digitale udgivelser og det faktum, at jeg blev søgbar i 1996 og at 50% af mine ting er tilgængelige via Google. Og flere endnu, hvis man har lidt flair.

Ensomme sokker

Af til forsvinder den ene af et par sokker under tøjvask. Hvor bliver de alle sammen af?!

SOKKELAND [v.1.4]

1. Nogen spiser sokker i sokkeland eller har en fødevarekvote de opfylder ved hver tøjvask. Så og så mange sokker behøves totalt, og da hverken medier, rygter eller ens mor eller kæreste har konstateret en forøgelse i antallet af forsvindende sokker, må man formode, at bestanden af sokkespisere med hver en ny vaskemaskine tilsluttet vand og strøm blot får nyt land at høste fra – proportionelt med tilvæksten af sokkenødige mennesker.

Læs videre “Ensomme sokker”

the 2012 Cambridge Declaration of Consciousness

Animals share the experience of consciousness with humans, not on a ladder, but in our respective environments.

http://fcmconference.org/img/CambridgeDeclarationOnConsciousness.pdf

https://en.wikipedia.org/wiki/Animal_consciousness#Cambridge_Declaration_on_Consciousness

Wherever in the brain one evokes instinctual emotional behaviors in non-human animals, many of the ensuing behaviors are consistent with experienced feeling states, including those internal states that are rewarding and punishing.

So, an animal can binge-eat? Do the alpha’s favourite? Not-participate in the collective hunt? And derive both pleasure, pain and fear out from that?

>< DRAMATIS PERSONAE anmeldt igen

http://bognoter.dk/2015/12/05/kenneth-krabat-dramatis-personae-universal-storyline-1/

Der er anmeldelser, hvor man ønsker at læseren havde investeret en anelse til. Men her er det tydeligt, at Hr. K er ved at gå til i kedsomhed, så han er tilgivet.

“><” er ikke for alle.

Ellers et hæderligt anmeldelsessite.

Gå til salg og anmeldelser

PoesiPerformanceprisen 2014

Wow! Min første pris – og så for dét, der betyder mest for mig!

Jeg har været borte fra 1000 stemmer, fordi jeg har været syg. Kræft i tungen. En tid frygtede jeg, at de ville skære den ud. Bare tanken, at jeg skulle miste evnen til at artikulere! 30 års arbejde ned i kloaken… Aldrig igen læse op! Læs videre “PoesiPerformanceprisen 2014”

Science Fiction: Lige Under Overfladen 7 og 8 – udgivelsesdatoer annonceret

Kan man tillade sig at håbe på en fremtid i Danmark?

Så er det dén tid igen, mange har ventet på. Denne gang ikke blot 15, men hele 32…

32 danske unge og ældre, ubeskrevne og erfarne science fiction-forfattere under samme tag. Læs videre “Science Fiction: Lige Under Overfladen 7 og 8 – udgivelsesdatoer annonceret”

Universel jonglering efter de 50

Med mindst 3 verdener i luften er der nok at se til.

5._Man_Juggling_His_Own_Head_Unidentified_artistKære kenneth,

Nu, hvor DU er blevet 50, forventes det at du trækker dig og lader andre komme til fadet. Ingen har længere særlige forventninger til dig. Du skal ikke mere. Du har ingen børn, og derfor intet ansvar. Dine bøger angiver ikke potentiale for større eller vigtigere skrift, så du behøver ikke anstrenge dig. Din virkelighed berører nogle få mennesker, som godt nok vil mærke det, hvis du forsvinder, men smerten bliver før eller siden alle til del. Du har kun pligt til at sørge for ikke at være til urimelig belastning for nogen – for samfundet, dine forældre, dine venner, dine partnere, dine læsere, dine fjender.

Det er den officielle version.

Uofficielt, eller privat, er det af største betydning, at du holder op med at klage. At du griber fat i noget, der har eller kan få betydning for dig. At du deler af din erfaring, så den spreder sig ud i samfundet som ringe i vand. At du taler om alt, du ved, så dine ord og tanker fortsat kan være dine børn. Så dine børn kan få børn. Så menneskelivets tanker kan fortsætte, fordi det er alt, vi kan. At du viser dine mennesker, at du holder af dem, fordi alle mennesker lever af kærlighed, på kærlighed, for muligheden for kærlighed.
        At fylde eksistensen med relationer, med historie og historier, er ikke fattigt eller meningsløst. Den såkaldte illusion om dét, der giver livet værdi, ér ingen illusion: Der ér vitterlig ikke noget i tomrummet, hvis ingen fylder noget i.

Forestillingen derimod, eller den kunstneriske version, kan være som du selv gør den. DU kan uden bevisførsel hævde, at det eksistentielle tomrum ikke er tomt. At det er lige så fyldt med betydning og værdi som en kiste begravet på en ø markeret med kryds på et skattekort gemt i træbenet på en pirat, som alle leder efter, levende eller død. Eller at det eksistentielle tomrum er fyldt på samme måde som det ydre rum er fyldt af Hicks’ nu påviste partikel. Eller at det er propfyldt ene og alene af ord, der ikke er sat sammen endnu, og at spejlingen i sprog viser et menneskes beherskelse af tankerne, der sætter ord sammen, tilfældigt eller målrettet beskrivende, og dermed sin beherskelse af eksistensen, målretning af eksistensen, værdisættelse af eksistensen, bekræftelse af eksistensen.

Den officielle version er sand.

Den uofficielle er sand.

Den kunstneriske er sand.

kenneth 50, lonnis fotoHvilket ikke skaber et diverst univers. Blot mindst 3 universer, der findes samtidig. Og der er flere endnu, hvis du gider. Eller synes det er interessant.

Er det interessant? Gider du? Du skal fortsat give uden at kunne forvente noget retur. Ingen, der takker dig; ingen, der betaler for din eksistens; ingen, der beviseligt behøver dig. Du vil findes i andres øjne lejlighedsvist, men kan aldrig blive et barn igen. Aldrig få den fulde opmærksomhed. Aldrig være fuldstændig tryg.

Kan du dét?

Det må du besvare for dig selv. For ingen anden har det fulde svar. Selvom mange når hertil, hvor du selv er lige nu. Med mindst tre universer i luften på samme tid.

 

 

Gadaffi Safehouse (Jeg læser op i LiteraturHaus 1.2.13 kl 17)

“Kenneth Krabat gør sine ting” i følge programmet

gadaffi safehouse program

gadaffi safehouse

Det bliver så min første oplæsning som 50-årig. Det bliver ømt.

Gadaffi Safehouse
VerZion EinZ
Fredag 1. feb 2013, 17-22, Literaturhaus, Møllegade 7
* Kenneth Krabat gør sine ting. * Einstein and the Genius feat. Helle Thun og Lars Koldkjær * Thore Bjørnvig holder Dommedage over os alle. HER. NU. IGEN (ny bog). * Niels Christiansen, guitar, akkompagnerer og brænder * Rune Engelbreth Larsen læser fra sine to digtsamlinger * Morten E Nørskov er ikke sin nye bog Alvas far får en børnecheck
Special guests: ars e + Jant uropfører VerZion Einz – direct aus Europa. Ver- Zion Einz er et manifest tænkt på 7 europæiske sprog og tilblivende i et ot- tende. Musikken er skrevet af Throbbing Gristtle. Alle materialer i opførelsen er indsamlet og købt for mindre end en euro og kan anskaffes i langt hovedparten af Europas Velassorterede Lande (EVL). Videomaterialet er produceret i sa- marbejde med Der Spiegel des Schmidtes auf Ulm der var med på deres live tour gennem Europa forår og sommer 2012

Mads Dam er aftenens lysfantast. Arrangører: forlagene tab&nar, Fahrenheit og Harvesting Press fredag

 

LYD: Sang om forbi

For fire stemmer.

SANG OM FORBI

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Jo, én af de 4 stemmer synger ude af harmoni. Den er tonet ned, men den er der. Det er ikke en fejl.

Til gengæld var det en fejl at synge “fordi”, men jeg beholdt den, fordi en fastholdelse af titlen dermed kunne uddybe hele teksten.

SANG OM FORBI

Dette er en sang om fordi

bladene blev ikke hængende

der var sgu nok ikke mere at sie

 

jeg ville værne om

det sande det underlige

men der var sgu nok bare ikke

mere at sie

Optaget, indtalt tekst [link]
Og se under “KRABATEN” i menuen

Udgivelse: Lige Under Overfladen 6 – Fremmed Stjerne

“Genopfindelsen af Sorg” hedder mit bidrag.

 

For sjette gang har Science Fiction Cirkels forlag med Carl-Eddy Skovgaard ved roret indsamlet noveller til en så eksklusiv event som en dansk Science Fiction-antologi.

Jeg bidrager med en af de længere noveller – Genopfindelsen af Sorg: Når man kan tænke alt andet ind og ud af eksistens eller synlighed, hvordan forholder man sig så til det faktum, at man ikke med sin Tænken kan påvirke sit eget liv?
[læseuddrag]

Titel: Fremmed Stjerne – Lige Under Overfladen 6
Udgivelse: 15. august 2012
Pris:  298,- (det er billigt!)
Sideantal: 400
Omslag: Manfred Christensen
ISBN: 978-87-90592-65-3
Forlag: SFC 2012

Bidragydere:

Flemming R. P. Rasch: Hotellet ved verdens ende
Sofie Boysen: Savner du din far?
Hanne Rump: At bede en stille bøn
Mogens Graae Hansen: Hvad man ønsker
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Orm
Maria Kjær-Madsen: Aldrig mere svag
Lise Andreasen & Glen Stihmøe: Samtaler på bryllupsdagen
Nicole Boyle Rødtnes: Koden under huden
Mikkel Harris Carlsen: Dette er mit legeme
Richard Ipsen: Jeg husker alt
Kenneth Krabat: Genopfindelsen af sorg
Gry Pil Lund Ranfelt: Den lykkelige slutning
Oliver Ruby: Hvis dette var science-fiction . . .
Jesper Rugård Jensen: Fredag formiddag
Maik Jensen: Museumsinspektøren
Lars Ahn Pedersen: Zoo
Klaus Æ. Mogensen: Julemandens store nat
Bjarke Sølverbæk: Maskinen der skrev
A. Silvestri: Højdepunkt
Manfred Christiansen: Peblingesøen
Michael KampFremmed stjerne
Simon Christiansen: Roboethius de Dacia
Lonni KrauseSlagelse versus Kuiperbæltet
Patrick Leis: Utilsigtede bivirkninger
Gudrun Østergaard: Sidst på eftermiddagen, først på aftenen
Nikolaj Johansen: Atomvinter
Henning Andersen: Aldrig skal forlade dig

Genopfindelsen af Sorg
(et læseuddrag fra 2. afsnit) 


Han Ryddede op efter måltidet og gik i bad for også at vaske det nye blod af sig. Han var stadig sulten. Næsten ubevidst Satte han to doner fra nærmeste fødecyklus i leveringskø til senere. Understregede: De skal være livlige!

Under badet strejfede tanken ham for hundredeenogtyvetusinde gang: Hvorfor kan ingen Folke bruge Tanken på sig selv? Ingen ville skulle bruge transportmaskiner og ingen ville behøve at dø. Og for hundredeenogtyvetusinde gang besvarede tanken sig selv med Ophavets uangribelige tilbagevisning: ”Vi ved ikke hvorfor, men det kan vi ikke”.

Selvfølgelig var hans andel i Fællesskabets forståelsesforsøg lig alle andres, men at have renset sig, og stykket alle ubesvarelige spørgsmål pænt væk i afklaret bevidsthed, når man storFluxede, var tegn på omsorg. Efter en vis alder ikke at lægge dette spørgsmål til debat, selv ikke med nære, med FædreMødre eller bare ens egen nærkritiker, var tillige et anerkendt tegn på modenhed.

Var han umoden? Han kunne tydeligvis ikke blive færdig med spørgsmålet om selvPåvirkning; at forestille sig at kunne Bruge sine medfødte evner på sig selv, frem for kun på andre og andet, var som at have en kløe lige på midten, hvor man aldrig kunne nå uden at skrabe mod noget!

Efter badet, og efter have spist igen, denne gang alt for meget og for hurtigt – de var usædvanligt livlige og store, de reserverede doner – var han rastløs.

Han havde lyst til at gå i subflux, men selv dét forekom for distraherende til at holde tankerne fokuseret på arbejdet. I stedet fladede han ud med fuldt lysindfald helt henne ved udsigten, og forsøgte at falde til ro dér i varmen.

Han var jævnligt i subflux med Folker, han aldrig fysisk havde mødt og følgelig aldrig synkroniseret med. Subfluxgruppen delte fascinationen ved forestillingen om selvTænken. I gruppen kunne enhver bidrage med spekulationer og erfaringer med egne forsøg og idéer, uden sidenhen at kunne viderebringe samtalepartneres tanker og aspirationer og – hvad der var vigtigere – ikke blive anklaget for selv at bruge af andres progression til egen fremhævelse.

Det var altid spændende at udveksle i subflux. Forestillingen alene, at en af hans kontakter dér skulle patentere den illusoriske selvPåvirkning, som alle – helt tilbage til Ophavet – så vedvarende tilbageviste, var et stærkt incitament for afmålt og præcis kommunikation.

Han havde lige så ofte tænkt, at det ville gå meget hurtigere, hvis ikke alle gjorde lige som han. Hvis de bare dækkede sig mindre ind, eller fejlede i deres maskering af intentioner og erfaring… Han håbede og ønskede, at de ville. Så hans chancer for at blive dén, der kom til den største indsigt, ville vokse… Så han kunne være dén, der ledte vejen for alle andre…

Et indgående opkald afbrød hans behagelige forestillinger. Autosvaret, han havde indtalt tre dage forinden, gav besked om, at han arbejdede, men han lyttede med på linien.

“Du kender mig som HagoX23.”

HagoX23 var en af hans kontakter fra subflux. Den mest forstyrrede og irrationelle – men samtidig også den mest tankevækkende af dem alle. Opkaldet i sig selv var et enestående brud på alle uudtalte regler mellem subfluxkontakter. Hans overhud føltes med ét helt tør og stram og han Bragte sin transporter tættere på maskinens højtaler.

Stemmen fortsatte med at tale til optageren: “Jeg Tænkte invasionen bort. Den var meget forstyrrende. Jeg udvalgte én af de centrale invadører og Tænkte resten i fødecyklus. Dette væsen er Isoleret hér…”

Et talkodekoordinat fulgte, som maskinen oversatte til et 3D-kort med et koordinat og mødetidspunkt, der svævede over højtaleren.

“… Og jeg har udvalgt fem af jer til at deltage i et lille eksperiment. Snarest. Jeg ved, at I vil komme. Intet protokolbrud.”

Udsagnet fik hans overhud til at bølge og pletstivne. Et eksperiment! Intet protokolbrud betød ingen åbenlys synlighed. Alle skulle opretholde subflux under mødet. Han havde aldrig prøvet elektrofeltblokering. Selvfølgelig måtte han af sted!

Ét var ikke at kunne fluxe i subfluxnetværket – hvilket var betryggende på mange niveauer. Noget helt andet var rent faktisk at være i nærheden af Folker, han så længe havde debatteret med, uden at kunne opnå fælles bevidsthed – fordi en anden (HagoX23) anså et ”eksperiment” som så vigtigt, at han eller hun turde risikere alt ved at sætte udvalgte subfluxere fysisk stævne …

Forestillingen om isolation i nærheden af andre var meget stimulerende. En ny og skræmmende følelse, der måske ikke ville hue Fællesskabet. Men stimulerende ikke desto mindre.

“… Du vil ikke fortryde.”