Paul Otlet, 1930: Unhindered access to information as the foundation of peace.

Why care about the ebook reader, when the world can be changed from your living room?

Share

 

Paul Otlet. Unhindered access to information as the foundation of peace.

“The ‘new book’ will combine all existing means of communication – records, TV, telephone, cinema, radio – into one instantaneous communication all over the world”. Paul Otlet, 1930.

 

What we need to understand is that today, in the 21st century, we are all being sold a cheaper version of the New Book: the eBook reader is not the revalation of the new age. The computer is STILL the revalation – we’ve just gotten bored and want a new toy.

With our New Book we can change the world for the better. If we care.

Tankedeling: Diskuterer du dine idéer i bussen, kan Movia så gøre brug af dem?

Hvor ER grænsen mellem det offentlige og det private rum, på internettet?

Share

 

Hvem ejer rettighederne til et manuskript, som er blevet til i fællesskab med et debatforums brugere?

Alle debatfora i dag – Twitter, Facebook, Reddit osv – forbeholder sig ueksklusiv brug af alle indlæg fra deres brugere, sådan at forstå at forummets ejere må anvende sine brugeres produktion på alle måder, de, forummets ejere, føler det for godt befindende, uden hensyntagen til skabernes nuværende eller senere anvendelse andetsteds af produkter skabt i fuld offentlighed i et forum.

Spørgsmålet er interessant af flere årsager: Fokus på retten til at udnytte rettigheder i dag er meget stort. Ikke mindst pga. mediepirateri, der har affødt retsforfølgelse af mediepirater – i rettighedshavernes øjne for at kunne fastholde indtægtsniveauet på egne produkter og for at få lov af aktionærer til at investere i nye produktioner. Tvivl får ikke lov at spille ind; enten har man rettighederne, eller også har man dem ikke.

Nærværende sag handler om undfangelsen og udviklingen af et filmmanuskript.

En ret ukendt forfatter, James Erwin, havde posteret ideer og scener fra et manuskript, “Rome, Sweet Rome”, på et socialt forum, Reddit. Om end ideen er James Erwins egen og han selv har sammenskrevet brudstykkerne til en færdig pitch (idéramme med omdrejningspunkter og slutning), har Reddits brugere bidraget markant til skabelsen, og iden har han solgt sin pitch som filmoption til Warner Bros.

Nu er spørgsmålet, hvem der ejer udnyttelses- og udviklingsrettighederne hen imod en færdig film. Warner er ikke i tvivl. Det gør dé, for de har betalt for udviklingsretten; ikke et færdigt manuskript. Men spørgsmålet er, om ikke Reddit kan sammenskrive og forandre de offentliggjorte dele af manuskriptet og sælge en filmoption på en lignende film til en anden filmproducent. I følge Reddits egne betingelser for brug af stedets debatfora, som alle brugere klikker ja til ved profiloprettelse, så jo. Det har de ret til. De har jo fået “ueksklusiv brugsret” over alt, der posteres på Reddit.

Og de brugere, der har bidraget til manuskriptets skabelse, ikke mindst med formulering af en stærkere slutning; hvad med dém? Måske det ikke så meget er et spørgsmål om penge som om anerkendelse:

Er et (internet)forum kun et ligeværdigt fællesskab så længe, at ingen har (synlig) fordel af de andres input? Eller fordrer bidragende deltagelse på Internettet en særlig form for ydmyghed eller godgørenhed, der skal læres? Aldrig at lægge anfordring på dét, som allerede ér givet frit?

James Erwin har trukket sig fra Reddit efter salget af udviklingsaftalen til Warner Bros. Angiveligt fordi “det er et helvede det her med internetrettigheder”. Ja, hvem ud over skaberen har retten til en idé, der er offentliggjort, før den er solgt? Øe… Eller, hvem kan sælge noget, der har været offentliggjort? Ja, dét kan skaberen. Eller skaberNE. Og altså også det offentlige sted, hvor det er blevet skabt.

Måske var det noget for opretholderne af de offentlige rum, man betaler adgang til?

I fremtiden, hvis du taler om dine planer og idéer uden for hjemmets vægge, giver du ejerne af bus og tog og metro og biografer og caféer og restauranter og museer ogsåvidere retten til at udnytte, videreudvikle og sælge dine idéer, og bryder du dig ikke om dét, kan du bare fise hjem.

Nåe, nej, man må jo ikke overvåge folk… jo, vent! Det må man jo godt på privat grund. Men jeg har jo ikke givet nogen lov til at overvåge mig dér… Jo, ved at betale min adgangsbillet og accepteret de små ikoner på væggene har jeg sagt ja til overvågning. Men hvad så med det offentlige rum uden for? Det betaler jeg jo også for. Hér er det bare flertallets stemme i det danske demokrati, som bestemmer? Hvis jeg således er uenig eller bange for at andre skal udnytte mine idéer uden at kreditere eller honorere mig, som f.eks. mange skrivende personer frygter, skulle jeg ikke bare fise hjem til mig selv? Eller simpelthen forlade landet til fordel for en banarepublik, hvor jeg bare skal have penge nok, hvis jeg vil være i fred?

Nu har jeg lige givet rammen til en science fiction-fortælling hér, som er publiceret i det offentlige rum. Men det er min server og min blog, og jeg har ikke afgivet den intellektuelle rettighed til udnyttelsen af min idé. Faktisk bliver rettighedslovgivningen en bedre ven jo mere detaljeret min idé er. Undlader jeg således, som hér, at detaljere min idé, er den ikke (juridisk) svær for andre at overtage og brygge videre på.

Man kunne også sige det således – som brugernes arbejde på Reddit bygger på:

Idéer er gratis. Og læring tager tid, og hvor ud over i et socialt forum kan man blive dygtigere til at forstå fællesskabets behov, herunder hvad et interessant manuskript er? Det er færdigudviklingen af idéer til kommerciel afsætning, der er det hårde og omkostningsfulde slid, og dén eller dé, der laver det arbejde, må belønnes.

Så, selvfølgelig skal filmselskabet betale Edwards for at kunne udvikle hans idé (incl. Reddits brugeres input) til et produkt, der kan markedsføres og sælges og vises i biograferne.

Men hvad så med alt det, der hele tiden kommer ud at ligge på nettet? Er nettet et offentligt forum eller er det ikke? Er nettets indhold for alle, eller ikke? Er tilgangen til alt digitalt et offentligt læringsrum eller ikke? Hvad ér Internettet – vej, bibliotek, læsesal, vinduesudstilling, ét stort rum med fordøre  til private eller offentlige rum eller bare det hele? SKAL idéer egentlig kunne behæftes med juridiske genbrugsbegrænsninger, eller gælder dét kun udførelsen af idéen, realiseringen:

I den taktile verden er idéerne pr. definition udkrystalliseret i form, vi kan røre ved, lugte til, smage på, udbygge, formindske, destruere formen, der rummer IDÉEN. Idéen er her en 3dimensionel, taktil form; blot at forsøge at efterligne idéens udførelse, dvs. form, er at skride ind over grænsen ml offentligt og privat rum. Men på internettet, i den ikke-taktile verden, hvor produkterne kun kan røres med sindet, og hvor kopiering er et spørgsmål om at have forstået idéen snarere end déns udførelse – hvor er SÅ grænsen mellem det offentlige og det private rum? …

Nej. Jeg tror ikke, jeg KAN fatte det! Kan du?

Rome, Sweet Rome (links)
Does Warner Bros. Really Have Exclusive Movie Rights to a Story Posted on Reddit? (Analysis) – Hollywood Reporter
.

Variety

Politiken

Ekstrabladet

Facebook

 

Grundloven hviler på ytringsfrihed.

Censur kan ikke indføres igen. Indgreb i folks kommunikation skal således bero på domfældelse for kriminel aktivitet og ikke kunne komme FØR en domfældelse! Altså, fingrene fra Internetforbindelsen!

Share

Opdatering: Det forlyder fra Forenede Nationers Menneskerettighedsråd, at afbrydelse af folks internetforbindelser i dag konstituerer et brud på deres menneskerettigheder. Se hér:

Report of the Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and exp…

Historisk har ytringsfriheden haft fire former i den danske grundlov: Læs videre “Grundloven hviler på ytringsfrihed.”

Fingrene fra mit internet!! – de 138 forbudte tyrkiske ord

Endnu en grund til ikke at lukke Tyrkiet ind i EU.

Share

Den tyrkiske regering har lavet en liste på 138 ord, som ikke må forekomme på tyrkiske internetsider. F.eks.

‘lezbiyen’ (lesbisk), ‘sisman’ (overvægtig), ‘homemade’ (hjemmelavet), ‘free’ (gratis), ‘cock suck’ (sutte pik), ‘itiraf’ (bekendelse), ‘masturbasyon’ (onanere), ‘hikaye’ (fortælling / beretning), ‘nefes’ (åndedræt), ‘queer’ (homoseksuel)

Læs videre “Fingrene fra mit internet!! – de 138 forbudte tyrkiske ord”

“Tag det væk, far!”

Om endeløs kolportering af den amerikanske underholdningsindustris lobbyisme.

Share

 

Der er forskel på Kolportering og Meningsihændehavelse, og absolut fælles for alle danske rettighedshaverorganiationer er, at de fantasiløst kolporterer meninger om rettighedsbrud til deres medlemmer.

I min tid i Dansk Forfatterforening har det været tydeligt, at foreningens bestyrelse vælger den nemme løsning, når det handler om forholden til spørgsmålet om pirateri på nettet. “Det er af det onde, det skader kunstnere, det skal væk, syndere skal straffes!” Senest endnu en kolportering af holdninger gjort tilgængelig for medlemmerne, indpakket i en rapport skabt af rettighedshaverorganisationerne, ministerierne osv., der

har afsæt i regeringens holdning*, som er, at ulovlig kopiering på internettet er skadelig for både forbrugere, kunstnere, erhvervsliv og samfundet generelt

(* Og denne holdning er fra 2007!, hvor man besluttede sig for helt firkantet at fastholde lovgivningen, som den så ud, snarere end at forholde sig til en virkelighed i digital forandring.)

Ét er så, at Danmark igennem de seneste 10 år har haft en højredrejet regering, som systematisk har overført midler fra fattige til rige. At dén generelle livsindstilling skulle kunne afgøre, hvad der kommer samfundet, forbrugere og kunstnere til skade, skal vist lige tages med et gran salt.

Noget ganske andet, og mere globalt er: Følger man med på debatten på nettet, og herunder alt der har med “infopolicy”* at gøre – dvs. informationspolitik i verdens forskellige kulturer og nationer – vil man opdage en systematisk propaganda om industriens mange tab som følge af pirateri udspringe af lobbyisme fra den amerikanske underholdningsindustri. Løgne og bagvaskelse og falske statistiskker og fordrejninger, der tiere og tiere tilbagevises af en forarget forskervirkelighed, professionelle magasiner og meningsmagere, og af enkeltpersoner med vid og talent for at grave og stille de forkerte spørgsmål på rette tidspunkt. En mere end gryende holdning blandt ikke-hjernevaskede professionelle i mange af kunstbrancherne, der er berørt af digitalisering, er at digital piratvirksomhed for en væsentlig del skyldes mangel på nem adgang til produkterne.

Vi, der arbejder med sprog, ved at svar afhænger af både spørgsmåls formulering og tolkning. Og spørger man folk, om de henter copyrightbeskyttet software uden at betale for det, og folk svarer ja – og man så IKKE spørger, om folk ville betale, hvis der var en mulighed for det – så er man propagandist, populist eller slet ret og simpelt et manipulerende svin, der er ligeglad med de holdningsændringer, og frygt, og heksejagt, sådanne udnladelsesløgne afføder i alverdens lande. Fuldt ud på højde med heksejagten på marihuana i USA’s 30’ere, der holdt spiritusforbudets politistyrke talstærkt på gaden, og terrorist-heksejagten, der stadig holder 3. verdenskrig i gang.

Der er kun én måde at imødegå digital piratvirksomhed på: Tilbyde noget bedre og nemmere og lovligt. Enhver anden håndtering skaber en mere ubehagelig, mere frygtsom og tydeligere klasseopdelt verden. I højrefløjens ånd, javist. Godt med kontrol og ejerskab. Godt med individualisme og enhver er sin egen lykkes smed.

Men det er fortid, folkens. Farmand ér vippet af tronen og folket har talt.
__

* Et godt sted at begynde er det svenske Piratpartiets repræsentant i Europaparlamentet, Rick Falkvinge.

Google Books Ngram Viewer

Ja, vi tar lige én af dem på dansk, tak!

Share

I Google Labs Ngram søgemaskine kan man søge i flere korpus (korpi?) bestående af millioner af bøger. Vælg mellem Amerikansk og engelsk engelsk, tysk, fransk osv. Ikke dansk, desværre.

For at finde ud af, hvilken indflydelse Philip K Dick har haft på det amerikanske samfund, tastede jeg hans navn ind; meget interessant: Der er tydelig påvirkning fra udgivelsen af filmen Bladerunner i 1982, og efter en nedgangsperiode i 90’erne, bliver der lavet den ene storfilm efter den anden over hans historier, som så efterfølgende afspejles i udgivelserne i det amerikanske samfund.

Følg linket for selv at prøve:

Google Ngram Viewer.


Et tweet ad gangen – den lange vej mod fællesskabet

Selv skøre kattevideoer på YouTube repræsenterer større fællesskabsengagement end de 3.5 timer, den vestlige verdens mennesker siden 60’erne dagligt har brugt foran TV’et.

Share

Clay Shirky betragtes med ærbødighed af mange – en amerikansk forfatter, rådgiver og underviser, som har skrevet om internettet siden 1996 og fungerer som rådgiver for alt fra verdensbanken til den libyske regering omkring sociale og teknologiske netværkers topologi – hvordan vore netværker skaber kultur og vice versa.

The Cognitive Surplus skriver [Clay Shirky] op imod forestillingen om internettet som spam og porno, og hans greb er enkelt og virkningsfuldt. Han sidestiller internettet med fjernsynet. Han afviser ikke kritikken. Han medgiver at det kreative og skabende potentiale i internettet slet ikke realiseres. Han vedgår at det ofte bliver til billeder af katte med talebobler, når almindelige mennesker praktiserer det skabende og generøse internet. Men, lyder hans svar, selv den smule kreativitet, som lolcats (videoer af katte, der gør skøre ting på YouTube. Red.) repræsenterer, er udtryk for et langt større engagement end de tre og halv time, som langt de fleste mennesker i den vestlige verden hver eneste dag siden 1960’erne har lagt foran fjernsynet.”

via Fritidssamfundets skyggeside | information.dk.

læs også Om 15 år er aviser lige så forældede som telegrammer

Wikipedia: Clay Shirky

Kenneth Krabat, 27.1 2001

ACTA

ACTA forsøger at forhindre tyveri af intellektuelle rettigheder ved systematisk at tilsidesætte demokratiske rettigheder.

Share

ACTA er et samarbejde mellem en del vestlige lande om at forhindre og retsforfølge tyveri af intellektuelle rettigheder.

I den Europæiske Kommission har man længe i fuld hemmelighed samarbejdet med USA og Australiens mediekoncerner og medicinalindustri om udformningen af rammerne for et samarbejde, der skal kunne annullere folks muligheder for at komme i vejen for økonomiske interesser. Det vil ikke mindst finde anvendelse på nettet i form af retsligt anerkendte lukninger af internetsider. Derudover er det kommet frem, at disse industrimoguler tillige har diskuteret strafferammen for overtrædelse af rettighedslovgivningen… Forretningsfolk afgør længden på straffen for tyveri af DVD-film!! Rent vanvid!

Uanset hvor grænsen ender med at gå, er en vedvarende udhuling af demokratiske rettigheder allerede i gang, og lobbyisme fra forskellige industrier punker ikke kritikken, men derimod på kløgtigste vis forældregenerationen med systematisk frygtskabelse (Husk på, de ejer medierne…):

“VIL I SÅ HELLERE HAVE… (terrorisme, pædofile, hvid slavehandel, kontotømninger…)”,

og med systematisk trolling af intelligente debatfora udføres en systematisk udradering af mulighederne for at føre intelligente debatter.

Stille og roligt overføres den demokratiske magt fra borgere til virksomheder, der lever af at kontrollere såkaldte “intellektuelle rettigheder: De pantentafhængige og medieindustrien. Stille og roligt vænnes alle og enhver til at æde indskrænkningerne, og stille og roligt forsvinder betydningen af talefrihed, fordi der inden for ikke mange år vil være andet end mure og dagbogssider tilbage at udfolde sine meninger på. Og måske end ikke dér.

Én gang til for prins Knud: Magten i verden, trods opretholdelsen af valgret og demokratisk valgte politiske repræsentanter for folkets meninger, er ved at tilflyde medicinalfirmaer, softwarefirmaer og musik/TV/film/ebog og DVD-producenter!!! De kan Lukke dit liv ned, dine konti, din internetforbindelse, din email, og der er intet, du kan gøre ved det.

Så, hvad vil du gøre ved det?


Kenneth Krabat, 16.12. 2010


Link til den Europæiske Kommisions ACTA-side

Link til ACTAs endelige samarbejdsaftale. Kan også hentes hér, hvis nu den skulle forsvinde fra adressen (udgave af i dag, 16.12.2010)

ANALYSE af det endelige ACTA-dokument (på engelsk), og hér i Google-oversættelse.

ACTA på dansk WikiPedia (sølle 4 linier):

Anti-Counterfeiting Trade Agreement (ACTA) er en multilateral handelsaftale der omhandler intellektuel ophavsret. Aftalelandene er USA, Australien, Mexico og EUs medlemslande. Aftalen blev offentliggjort 14. december 2010.

Forhandlingerne var hemmelige, uden demokratisk indblik, men visse informationer blev lækket – heriblandt informationer om at USA, Singapore, Sydkorea og Danmark blokerede for at give offentligheden indsigt i aftalen.

ACTA på engelsksproget WikiPedia (ordentlig artikel)

Digitale Takster. [Dansk Forfatterforenings anbefalinger]

DFF, Dansk Forfatterforening, kæmper på alle områder, der omhandler forfatteres indtjening og kontrakter, reviderer her sine anbefalinger om digitale takster.

Share

(Der kom en mail:)
Kære medlem af Dansk Forfatterforening

Vi er blevet opmærksom på, at der var en ubalance imellem de takster, vi tidligere har anbefalet ved brug af tekster i antologier og ved brug på nettet. Vi har derfor revideret anbefalingerne for tekster på nettet.

Kort sagt fandt vi det unaturligt, at det skulle være dyrere for antologiudgivere at publicere tekster på nettet end i trykte bøger, hvis de ellers overholder alle de krav om kopibeskyttelse og registrering af brug, som vi anbefaler.

Derfor er der nu to forslag til medlemmerne:

1)       Hvis udgiveren kan levere tilfredsstillende teknologiske løsninger på kopibeskyttelse og registrering af brug, så sidestilles takstanbefalingerne med dem, vi bruger ved trykte antologier.
2)       Hvis ikke, anbefaler vi til gengæld, at man kræver en væsentlig højere takst samt en kortere tidsbegrænsning. (Men som udgangspunkt anbefaler vi, at man sikrer sig, at de teknologiske ordninger skal være i orden).

Vi anbefaler naturligvis, at man altid søger individuel rådgivning, hvis der opstår tvivl i forbindelse med indgåelse af konkrete forlagsaftaler.

De reviderede anbefalinger er vedhæftet.

Venlig hilsen
Dansk Forfatterforening

DIGITALE TAKSTER
1)
Tekster på website (download med registrering af brug og kopibeskyttelse)
For udnyttelse af nyskrevne tekster til download på hjemmesider, hvor antallet af download løbende registreres, anbefales:

For udnyttelse af nyskrevne tekster beregnes som minimum:
250 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
2,50 kr. pr. påbegyndt A4 side prosa pr. download, med afregning mindst en gang om året

500 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
5 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik pr. download, med afregning mindst en gang om året

For udnyttelse af allerede udgivne tekster (genudnyttelsestakst 50%) beregnes som minimum:
125 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
1,25 kr. pr. påbegyndt A4 side prosa pr. download, med afregning mindst en gang om året

250 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
2,50 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik pr. download, med afregning mindst en gang om året

Vigtigt: 
Taksterne følger anbefalingerne for tekster i trykte antologier, men det er en vigtig forudsætning at udgiveren anvender de nødvendige teknologiske løsninger til at sikre kopibeskyttelse og korrekt registrering af brugen af teksterne. Ellers skal de højere takster nedenfor anvendes. (Det skal kunne betale sig at udvikle og benytte de nødvendige løsninger.)
Aftaleteksten skal indeholde en præcisering af at udgiveren forpligter sig på at registrere antallet af læsninger/download af teksten, og at forfatteren skal modtage en skriftlig opgørelse med angivelse af forbruget mindst en gang årligt. (Dette skal sikre klarhed over hvornår de antal læsninger/download udgiveren har betalt for i garantisummen er brugt, hvorefter brug af teksten skal udløse ny betaling efter stykprisen.)
Det bør i den skriftlige aftale præciseres at forfatteren har mulighed for at trække sin tekst tilbage fra hjemmesiden efter 1-2 år, da dette er et nyt og uprøvet område hvor vilkårene kan ændre sig.

Hvis udgiveren ønsker det, kan det i aftalen præciseres, at teksten i aftaleperioden ikke må være tilgængelig på internettet på konkurrerende måder (eksklusivklausul).

2) Tekster på website (ikke download, men generel tilrådighedsstillelse):
Som udgangspunkt frarådes det at give tilladelse til udnyttelse af tekster på hjemmesider, hvor benyttelsen af teksten ikke registreres og hvor teksten ikke er kopibeskyttet.

Hvis man ønsker at give tilladelsen bør man kræve et væsentlig højere beløb end de ovenfor anbefalede takster. Dels skal det kunne betale sig at udvikle teknologiske løsninger, der giver mulighed for at registrere brugen, dels er der her udelukkende tale om et engangsbeløb.

For udnyttelse af nyskrevne tekster beregnes som minimum:
2.000 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb)
4.000 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb)

For udnyttelse af allerede udgivne tekster (genudnyttelsestakst 50%) beregnes som minimum:
1.000 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb)
2.000 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb)

Vigtigt: Det anbefales at man altid kun giver en kort, tidsbegrænset tilladelse på max 1-2 år til offentliggørelse af teksten på disse vilkår, da tidsbegrænsningen er den eneste mulighed for en vis kontrol over tilrådighedsstillelsen af teksten.

1 uge uden internet

Share

Jeg var på sommerhøjskole i Tyskland, og internettet fungerede ikke. Min trang til at vende tilbage til Facebook hér ved hjemkomsten er Nul. Jeg føler det nærmest som en pligt. Blot en enkelt uges afstand får mig til at føle, at intet er sket og at snakken på Bogen er unødvendig for overlevelsen. Og at ingen vil savne mig, hvis jeg ikke var der. Måske ikke sandt, men tæt på. De levende går videre.

De små glæder for erhvervslivet.

Glem internettet. Med IFPIs rapport (2009) er det tydeligt, at datavejene er global distribution for erhvervslivet og intet andet.

Share

 

http://www.ifpi.org/content/library/dmr2009.pdf

IFPI, samarbejdet af musikproducenter/distributører, har lavet en rapport for 2009, der er smækfuld af “vi har ret og tingene i verden kan ikke gøres på anden måde end ved rå kapitalisering på mainstream-forbrug”, og som enhver anden rapport fra vægtige kræfter, skal den læses med de stærke briller – for det er eddermugme godt sammenskruet, så alt det der modsiger ligger flere alen under overfladen!

Okay, vi antager, at det lykkes alle større lande at få ISP’ere til at samarbejde med kulturproduktproducenter om at begrænse eller forhindre ulovlig download på basis af three strikes and you’re out.

Lad os sige, det sker inden for det næste år. 80% af verdens internettrafik er ulovlig download.

Lad antage, at 70% af ulovlig download forsvinder ud af de større landes internettrafik – efter at samme lande har brugt multimillarder på kapacitetsudbyggelse af det fysiske og mobile netværk.

70% af 80%, under forudsætning af, at den ulovlige download er ligeligt fordelt over hele verden, hvilket den ikke er, men vi leger… betyder, at mellem 50 og 60% af den globale netværkskapacitet vil kunne overgå til anden datatransmission.

Skal vi gætte på, at en blanding af markedsmodeller til salg eller streaming vil overtage internettet? Samt HD-TV overalt på kloden?

Jeg ser ikke konspirationer overalt, men hér er en klokkeren én, der ikke bare omhandler “det frie marked” – for dét findes ikke længere oppe i de højere luftlag. Det er et politisk styret og styrende samarbejde, der udnytter hvad der er sket til egen fordel. Og samarbejdspartnerne er, ud over poltikerene, mobil-industrien, TV-, musik- og filmindustrien. Glem internettet. Det findes ikke længere. Nu hedder det bare “Global distribution” og det, som tidligere var internettets bagstoppere, informationssøgningen i dedikeret viden, er blot spredte biblioteker langs en 200-sporet motorvej, og hvad angår resultater af online-søgninger, tror jeg ikke vi skal forvente, at der bliver bygget helt så mange afkørsler i fremtiden.

@ Forudsigelse: Skat på kommerciel datastrøm

Share

Baseret på, hvor vi er lige nu i dag med internettet, forudsiger jeg:

At firmaer og privatpersoner, som tjener penge på deres netvær, inden så længe vil skulle betale “internetskat” baseret på data-passage gennem deres site(s).

Inden vi når så langt, vil spørgsmålet om skat på data-mængde via (til og fra) et site dels have fået privatlivsfortalerne op af stolen, og dels have skabt fortalere for, at ikke-kommercielle sites, sites der giver informationer og ydelser, men ikke kræver økonomi igen, fritages for internetskat. Dokumentation for datastrøm vil givet skulle komme fra anerkendt firma eller isp, og kunne i danskerens tilfælde vise sig som et automatisk punkt på selvangivelsen, hvor man frivilligt anmelder sit dataniveau opdelt i privat og kommercielt “forbrug”.

Der er flere faktorer, som kan forandre en sådan forudsigelse. F.eks. hvis internettet, som det er på tale, faktisk deles i to – et hurtigt “overnet” og et langsomt “undernet” – hvor et firma eller en privatperson så betaler isp’er for at “være på” det hurtige. Men da i det mindste vores stat (trods skattestop) hele tiden er på vagt efter nye områder at skabe penge til administrationes arbejdsopgaver, ville man nok tøve med at tillade denne opdeling i Danmark, før fordele og ulemper ved at inddrive en internetskat var afklaret.

For firmaerne ville det i princippet – hvis fordelingsnøglen (bits/kr.), man betalte efter, ellers var rimelig nok – være lige meget om de betalte en isp for større plads, bedre hastighed, eller om de betalte for gennemstrømningen på deres site, blot man fik den ønskede service og hastighed. Spørgsmålet er så, om de kan få den hastighed, de behøver, hvis ikke isp’erne gør noget for at reservere plads til dem på nettet? Altså, hvis firmaet ikke får et incitament til at forbedre hastigheden for nogen, på bekostning af andre? Det er jo konsekvensen af privatisering – alt sker på markedsbetingelser – og skattelove opleves altid som indgreb, som straf, om end pengene kommer alle til gode.

Så – trods denne modstand mod at betale mere som skat, og isp’ernes modstand mod højere ydelser uden ekstra afkast – hvorfor forudsiger jeg stadig, at der vil blive et fokus på en internetskat for (især) kommercielle firmaer?

Beskatning af datastrøm mindsker folks lyst til at hoste Google- og andres reklamer = Der bliver mere plads på nettet.

Google er ved at opnå verdensherredømme på innovative gratis-services. Det kan de gøre pga. deres stærke og (tilsyneladende) effektive reklameringsform, med bittesmå søgerelaterede reklamer på enhvert site, der ønsker at tjene en slatskilling på at hoste dem.

Ingen kan med sikkerhed vide, om Google vil ændre holdning. Om disse services pludselig en dag vil koste noget. Men for mig er der ingen tvivl om, at Googles markedsstrategi har lært ALT fra Microsoft, med omvendt fortegn. Hvor Microsoft er paternalistiske og åbenlyst arrogant, dominerende og bruger-Uvenlig, er Google gratis, hjælpsom, varm, fantasi og lyst-betonet og taler til hjertet i enhver forbruger. Og det har givet pote. Spørgsmålet er, om det vil fortsætte sådan – når Googles services har nået en kritisk masse, hvor al væsentlig konkurrence er pløjet i jorden: Om Google vil vise sig at have et andet ansigt.

Hvad enten “man” er usikker omkring Google, og det tror jeg allerede en del er, alene på grund af deres indflydelse og størrelse, eller blot ser Google som en spiller, der er ved at blive for stærk til regulær konkurrence, er eneste måde at stække deres indflydelse på, at stække deres evne til at tjene penge.

Beskatter man således kommercielle sites, beskattes dermed sites, der tjener penge ved at hoste Googles reklamer, hvorved incitamentet til at tjene de småskillinger, man får, ved at være “Google affiliate”, givet vil svinde ind. Google vil miste reklameindtægter, og vil (paradoksalt nok) måske blive tvunget til at tage penge for nogle eller mange af deres services, og dermed vise sig at have et andet ansigt, når det går skidt for dem, for overhovedet at overleve som firma (hvorved forbrugerne søger et andet sted hen), eller bevare deres smilende ansigt og fortsætte med at udbyde deres services gratis, hvilket uanset hvad vil resultere i mindre overskud, og dermed en mere sårbar førerposition.

En del af Googles indtæger vil nok kunne flyttes over på eller forblive på de bevidst kommercielle sites, hvor folk uanset hvad alligevel kommer, men dét at folk ville skulle betale en tredie afgift – opkobling/isp, skat af indtægt fra reklamer, plus tillige skat af datastrøm – vil skabe større bevidsthed omkring trafikken på ens site, og omkring hvad man udbyder, når man ikke får noget igen. Generelt set vil dette nok mindske den generelle trafik på nettet, hvilket vil skabe mere plads og hastighed til de kommercielle firmaer.

Altså:

Beskatter man datamængden gennem sites, som med online-ydelser tjener penge, mindsker man folks lyst til at hoste Google-reklamer = Der bliver mere “plads” på nettet. Googles indflydelse svækkes. Og der bliver plads til nye spillere.

Konsekvenserne af, at folk ikke længere i samme grad vil kunne surfe via reklamer, eller blive inspireret af reklamer i kombination til egne søgninger, kan skabe nye søgemaskiner for firmaer alene. Paradoksalt nok måske en skabt af Google…! Som (dog) ikke umiddelbart vil have en konkurrencefordel i at skulle bryde sin enestående søgemaskine op i to, for at folk skal kunne finde de produkter, de har brug for.

Jeg er af den mening, at en udtalt forudsigelse er det samme som at muliggøre, hvad der allerede findes af potentialer for denne forudsigelse i vort kollektive eksistentielle rum (på alle niveauer, vi er i kontakt med hinanden…). Altså: Tanken findes i et tilstrækkeligt antal, måske ikke som mem endnu, men som logisk konsekvens af tidligere udvikling, hvor “forudsigelsen” således blot bliver en mere eller mindre kyndig ekstrapolering af tidligere begivenheder.

Fornemmelser, fornemmelser, fornemmelser, begær! som det hedengangne københavnske punkbank IJ-X sang i 80’erne. For det kan aldrig blive andet end en fornemmelse, og fornemmelser tager altid udgangspunkt i øjeblikkets behov. Hvilket er derfor de fleste forudsigelser går galt i byen – fordi subjektive behov har indvirket forstyrrende på den fornemmede extrapolering i den eksterne verden.

At forudsige er at forsøge at tilsidesætte egne behov. Jeg har ikke tal på de forudsigelser og idéer, jeg har undladt at udtale, alene fordi jeg ikke ønskede, at de skulle gå i opfyldelse. Men for så vidt, at jeg overhovedet har forstået noget af det, jeg taler om, kan jeg ikke se, at jeg har behov i klemme nogen steder i min forudsigelse. Intet udkomme, der gavner mig mere end andre.

Derfor søsættes den her trygt, og jeg afventer goder fra de varme lande. Eller måske går den under, hvem ved?

Polaroid – Kødsamplinger, 1996-1999

Share

Januar 1996 begyndte jeg at lave disse Polaroider af pornobilleder, jeg hentede på nettet.

Det kostede et arm og et ben i telefonregning over de tre måneder, hvor jeg opdagede pornosites – og hentede billeder til moro og inspiration, på mit 28.8-modem…

Øj, det gik langsomt. Selv med den tids øjne. Men spændingen… Spændingen over, hvad der mon kom igennem fra Usenet!

Samtidig lærte jeg så min grafikprogram at kende, Graphic Converter, som blev det første program, jeg købte en licens til.

Uden for sneede det i flere måneder. Inden for var der varmt.

Polaroid – Kødsamplinger, 1996-1999