Grafikdreven interaktion med tekst…

Er det en bog?

 

Mike Matas fra Push Pop Press demonstrerer hér designet på en ny “Feature-Length” interaktiv bog lavet i samarbejde med ex-vicepræsident Al Gore. “Our Choice” handler, som titlen siger lidt om, om global opvarmning og vores andel og mulighed for at skrue ned for tilsviningen af Jorden.

Totalt set er denne App en slags “coffea table book”, beregnet på at bladre i og beundre for design og billeder, men ikke egentlig læse. Og den ER fantastisk flot.

Det er udvikleren, som hér præsenterer den; bemærk hans fokus på alle de grafiske elementer i gennemgangen. Cool, ja, og virkelig på forkant med mediets muligheder, processorhastighed, sideudnyttelse, hele skidtet. Men hvilken forfatter, hvilket forlag har råd til den slags udvikling? Og til hvem og hvad og hvorfor?

Push Pop Press har udviklet og sælger licens til et redskab, som kan gøre det mulig for forlag at producere noget tilsvarende, men se, hvor dét bærer hen: 1 firma, der bestemmer, hvordan “enhanced” ebøger skal se ud – og inden længe: 100 firmaer, med hver deres produktions-software til tablets og telefoner og så videre. Og open source-redskaber. Og tredjeparts-hardware og add-ons… Måske knap så uigennemskueligt som blog-templates, men bøgers udseende lagt i hænderne på ganske få udviklere…

Men, nyd hans begejstring. Ungdommens glæde og entusiasme er det hele værd.

Facebookvenner- og bekendte

  • Abdula Harmony hedder noget andet, og kan godt lide bananer. Han er politisk og poetisk indstillet til verden. Og kan virkelig godt lide bananer.
  • Johannes Donnerstag – science fiction-forfatter, der læses under et andet navn. Skarp i roen og i tungen. kan vi godt li.

  •  

    Jan Winkler Gammel ven, jeg svigtede. Har åbenbart tilgivet mig. Men jeg har ikke tilgivet mig selv.

  •  

    Publikart Peru – Min udstrakte familie i Peru.

  •  

    Martin Kargaard Thomsen En af drivkræfterne i Poetisk Bureau. Gang i ham.

  •  

    Lene Andersen Über-begavet forfatter, filosof og forlagsredaktør med øjnene skarp rettet på menneskenes vilkår. Hatten af for dem, der fødte og vokste hende.

  •  

    Karsten Bjarnholt er digterkollega og nuværende formand for Lyrikerne i Dansk Forfatterforening. Lun fætter.

  • Kenneth Jensen er gammel digterven fra Arden 1. digtfestival i nordjylland en gang. Et af de mennesker, der virkelig VIL være digter, og gør det på den eneste måde mulig: ved at skrive.

  • Claus Ankersen er digterkollega og af en begavelse, der unddrager sig måling. Politisk, akademisk, varm og privat.

  • Kirsten Marthedal Andersen Ung digterkollega, der kæmper den gode kamp med alle følelserne.

  •  

    Brian Dall Schyth er “min” illustrator, som jeg taler med for sjældent, fordi jeg er dum.

  •  

    Line-Maria Lång Rødhåret digtersærling. Gang i hende.

  •  

    Marianne Larsen er den sensitive, private digter, der kun rigtigt stikker frem i skriftet. Men så til gengæld gør det.

  •  

    Ole Bundgaard Multikunstneren, der aldrig holder op med at lege. Kender bedst ole som digter, men vi prøver hinanden af.

  •  

    Morten Ranum Afrikasfarende, der slår sine folder som digter og performancekunstner i det Poetiske Bureau.

  •  

    Jan Nygaard Digter, god digter, og computerfinurlig, der altid holder 57˚ i sin stue.

  •  

    Kaspar Colling Nielsen Dejlig mand, jeg lige har mødt, og længe uanet delte trang til at bygge et bjerg i Danmark med. Eneste forskel på os er, at han gjorde det.

  •  

    Viggo Madsen Sjov og seriøs digter, der lever til han død. Og længere.

  •  

    Yvonne Neseth Eriksen Særligt menneske, der kæmper med at være særlig. Det gør hun godt.

  •  

    Charlotte Weitze Dansk forfatter, jeg  truffet hist og pist. Forekommer sensitiv på den gode måde. Nærværende.

  •  

    Peter Q. Rannes Min ven, der aldrig rigtig kan blive min ven, fordi jeg er mig og han er ham, og vi bor for langt fra hinanden og har en professionel relation, men jeg er i hvert fald en ven til ham, hvis han skulle få brug for det.

  •  

    Bjørn I. Themsen Min generøse og menneskevarme ven fra Fanø, digter, forfatter, skriveunderviser, brødjournalist

  •  

    Claus Poulsen Gammel ven fra alarm112-dagene. Musiker og musikredigerende ned i mindste detalje. Omhyggelig er hans mellemnavn. Sindssvag pladesamling. Vinylelsker. Og så deler vi interessen for rystebilleder

  •  

    Lonni Krause Dette energifyldte menneske, som trods indre dæmoner aldrig giver op. Arrangør, digter, redaktør, forfatter, interviewer, initiativtager. Og min ven.

  •  

    Pernille Koch der kæmper for at gøre livet til sit. Og gør det Stormende, Dansende, Syngende af hjerte og sjæl, så man bliver helt forelsket i livet (og i Pernille) af at se på det.

  •  

    Josefine Mikuta Sangtalent og godt for øjnene, jeg mødte i Slesvig på sommerhøjskole. Hendes bror er lige sådan.

  •  

    Kristian Mikkelsen er en dejlig mand, som vist nok har tilgivet mig, at jeg engang skaffede ham en reprimande på halsen og udelukkelse fra universitetsnetværk ved at… Nå, spørg ham selv. Og tak for kaffen, Kristian!

  •  

    Søren Raagaard Maler, musiker, astronørd og meget meget Søren. Der er farver inde i Søren, som ingen før har set. Ven og medkompadre på menneske.dk

  •  

    Pia Juul Dansk digter, som nok en dag skal blive til noget.

  •  

    Petri Pietiläinen Dejlig mand fra Kotka i Finald, som bestyrer Kantola refugiet.

  •  

    Flemming Graff Bror med eget drivhus. Macfælle. Livsfælle. Kæreste med min søster, Ada.

  •  

    Louise Kristensen Levende og begavet løve, der kæmper for og med det sortkrøllede univers, der roder rundt i hende. Digter, performancekunstner, griber efter liv.

  •  

    Gitte Herlo Beenfeldt Tidligere kæreste med øje for alt, der gror. I naturen, i menneskene, langs panelerne. Sommerfugleven og mor til to herlige mennesker.

  •  

    Rasmus Graff Begavet digter og eksperimentator. Initiatvitager til alt litterært.

  •  

    Brian P. Ørnbøl Digter og forfatter på vej. Hårdtslående smuk mand, på grænsen mellem privat og offentlig. Det går sgu meget godt, gør det ikke, Brian? (Hvis jeg var en tøs, og du stadig dig, så sku du se løjer, du…)

  •  

    Nina Sarauw Dejlig vædder med ild i musicalknoglen. At hun bor i Næstved skal ikke ligge hende til last.

Google Instant

Google Instant er en funktion, der autofuldender ord, man som bruger indtaster.
Resultatet udgøres af ordsammensætninger, andre har søgt på.

Google Instant er en funktion, der autofuldender ord, man som bruger indtaster. Resultatet udgøres af ordsammensætninger, andre har søgt på.

28. december 2010 tastede jeg nogle tilfældige ord ind i Google for at se, om instant-funktionen var begyndt at blive dansk.

Har du sjove eksempler, så send dem gerne. krabat a menneske.dk, skriv “google instant” i emnelinien.

Kenneth Krabat, 31.1. 2011

Information om de litterære debatter, 2010

Hvem har skrevet hvem ud af historien i 2010? Og hvorfor ikke?

Er der for få kvinder i de litterære tidsskrifter? Hvad er en trodsig tøs? Findes der et anmelder politi? Var Niels Franks nyeste udgivelse en ’samtalebog’? Går litteraturstøtten altid til den samme kreds af forfatterskoleforfattere? Hvor inhabile er de litterære priskomiteer? Det og meget andet blev diskuteret i den litterære verden i 2010. Det foregik i aviser, på blogs og på Facebook – Information opsummerer på den i journalistisk anerkendt forstand offentlige del af debatten.

Var det dét?!

via Det var de litterære debatter i 2010 | information.dk.

Ugens tweets

  • More @openvideo coverage: "Everything You Wanted To Know About VLC" a brief history by @nhvzr: http://bit.ly/9gHG5h #
  • @digtenudk Det ville være fedt, hvis man kunne RSS-abonnere på events! in reply to digtenudk #
  • Denmark’s Parliament To Get Free iPhones http://t.co/aOFriR7 via @macstoriesnet. Det er 1179 x 3500 kr. – mængderabat = 4mil #
  • Ser Monty Python doku, "Almost the truth". Chapman alkoholiker, Cleese kontrolmanisk, T. Jones mini-diktator m begrænset talent… Smukt! #
  • Skrive eller rydde op i baghaven? Fuck, den var svær! #

Hvor stilheden er

På 50-årsdagen for indførelsen af offentlig støtte til kunsten kiggede premiereminister Stephen Harper ikke op fra sine papirer i de 5 minutter, ceremonien varede…

[det er ham til venstre]

Yann Martell, Canadisk forfatter til “Life of Pi”, var én af 50 canadiske kunstnere inviteret af det canadiske parlament for at fejre 50-årsdagen – 1 for hver år.

Ud af 306 canadiske parlamentsmedlemmer var 20 mødt op til fejringen – en klar tilkendegivelse, at kunstnere, som har samlet og bygget hjertet i moderne canadisk kultur, tages som en selvfølge: “Kunst er noget, der altid vil være der, og man kan betale sig fra det”.

Yann Martell besluttede sig for hver anden mandag, så længe premiereministeren er premiereminister, at sende ham en bog, der er “kendt” for at skabe og forlænge det tyste rum, hvor kunsten er.

What is Stephen Harper reading? er bogreolen i skrivende øjeblik 27 bøger lang.

Dagbog: Downtime i Katalonien

Jeg har jo været lidt borte – 3 uger for at besøge en rejseven, der bor i bjergene i Katalonien, Hovedstad Barcelona – men tag ikke fejl: Det er ikke Spanien. Det er Katalunya!

De Barcelonaske taxer er det, der ville fortælle enhver, som uforvarent blev beamet ned i gadebilledet, hvor han eller hun befandt sig. En sådan taxa var vel stort set også en af de få ting, der gjorde indtryk, jeg ikke fik taget fotos af – så her er en andens udgave af samme.

@ Reactable! Og så går den i bukserne!

ReacTable er elektroakustisk instrument, hvor brugeren – eller brugerne, for man kan være flere om det – styrer lyden ved at flytte rundt på en række forskelligt formede brikker på en vandret skærm.

Det er præcis dét, jeg har drømt om, og jeg vidste det ikke: Direkte og synligt samarbejde om lydskabelse. Hér ser vi første skridt. Næste er inddragelse af reallyde og samplingsloops, og derfra står verden åben.

Ked af at skulle sige det så banalt, folkens, men den går i bukserne på mig!

ReacTable live in Berlin (youTube)
ReacTable homepage

[tak til Kitta for linket og LabLog for beskrivelse]

@ Overvågning: Vær med på en lytter

I København i Kødbyen ligger Karrierebar, hvor man kommer, når man holder fri fra sin karriere.

Hér kan man med stor sikkerhed for at blive overhørt tale om sine inderste hemmeligheder: Kunstnerne Janet Cardiff og Georges Bures Miller (i samarbejde med firmaet DPA Microphones) har lavet en installation, som består af et en kålhovedlignende skulptur, hvorpå en særlig mikrofon er monteret, som opfanger enhver lyd rundt om bordet.

Vær med på en lytter
. Hvem ved – måske kan du få et karrierefif?!

@ Aspartam/Nutrasweet – af med tøjet!

Jeg er dødtræt af at høre fra alle colalightdrikkere og kagespisere og indtagere af hvad som helst andet, der er sødet med Aspartam, at det er påvist fuldstændig ufarligt. Hér er en forklaring på, hvad aspartam er:

Aspartam

Da det kunstige sødemiddel aspartam, også kaldet nutrasweet, indførtes på verdensmarkedet forårsagede det betydelig debat og vægtige protester. Siden er stoffet blevet vidt udbredt og debatten og protesterne er praktisk talt forstummet. Desværre!

Den kemiske struktur af aspartam – 200 gange sødere end stødt melis – er de to aminosyrer asparaginsyre og fenylalanin tilsammen forbundet med methylalkohol (metanol) til ét molekyle.

Stoffet nedbrydes under kogning og i surt miljø, hvad der i høj grad har begrænset dets muligheder indenfor levnedsmiddelindustrien. Men det kan bruges i læskedrikke, kakaopulver, tebreve, konfekt, tyggegummi, sødetabletter, diabetikervarer, slankemidler og deslige, – og det er her, vi finder det – ofte uden at vide, hvad det egentlig er, vi finder!

Når aspartammolekylet splittes i organismen frigøres fenylalanin. Folk med højt blodtryk og dem, der tager anti-depressiv medicin af anti-MAO-typen (monoaminoxidasehæmmere), bør jo undgå fenylalanin i større mængder. Gravide kvinder og spæde børn bør også holde sig fra større mængder koncentreret fenylalanin. Visse forskere mener, at større indtagelse af fenylalanin hos vordende mødre nedsætter afkommets intelligenskvotient, og at spædbørn reagere på samme måde. En meget lille og veldefineret gruppe patienter, der helt klart ikke tåler noget drastisk udsving i deres indtagelse af fenylalanin udover det fastsatte tolerable minimum, er de børn, der lider af den heldigvis ret sjældne medfødte sygdom fenylketonuri – i international forkortelse PKU. Alt dette er betænkeligt nok i sig selv.

Men så er der den tredie og sidste faktor: metanol = metylalkohol – eller på jævnere dansk – træsprit! Ikke alene er træsprit i sig selv giftigt; men det kan også ved sin kemiske indblanding ændre virkningen af andre substanser. Træspritforgiftninger er traditionelt velkendte. Tragiske tilfælde med metanolforgiftning, ofte med dødelig udgang, følger regelmæssigt i kølvandet på ulovlig smugdestillation over hele verden.

Det er værd i denne forbindelse at notere sig, at de mest almindelige forgiftningssymptomer rangerer fra synsforstyrrelser til total blindhed. Det er også værd at notere, at forgiftningsrisikoen ved metanol/træsprit er betydelig mindre udtalt ved alkoholindtagelse, fordi “rigtig alkohol” – altså ætanol – i organismen konkurrerer med metanol/træsprit, dermed blokerer og forsinker dens omsætning og således udtynder dens giftvirkning. Dette forhold er så udpræget, at man faktisk giver alkohol som modgift i den akutte behandling af metanol/træsprit-forgiftning.

Når metanol/træsprit optræder som naturlig forekomst er det almindeligvis i selskab med ætanol. Men når metanol-fraktionen er uden konkurrence fra “normal” alkohol, kan de negative virkninger forventes at blive langt alvorligere. Mange af de registrerede klager over aspartam opregner symptomer svarende til dem, man finder ved metanolforgiftning, i første række hovedpine, desorientering og svære synsforstyrrelser.

De amerikanske sundhedsmyndigheders hovedorganisation FDA begyndte i 1985 at indsamle klager over negative reaktioner på ingredienser i fødevarer. Af de 6000 indkomne klager, omhandlede de 80% aspartam!

Kilde: Erik Kirchener, NY EFFEKTIV NATURHELBREDELSE 1, Forlaget Sund&Rask 2001

Konkurrence: Prisopgaver om ophavsret, frist 22.10.07

“Interessen for ophavsrettens funktion og betydning i og for Danmark skal stimuleres. Det mener “Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde”, UBVA, der er tilknyttet Akadmikernes Centralorganisation. Udvalget henviser til en undersøgelse fra CBS fra sidste år. Undersøgelsen viser bl.a. at den samlede ophavsretsbranche står for 17 procent af værdiskabelsen i Danmark.

UBVA udskriver derfor for første gang en konkurrence om tre prisopgaver der hver er på 75.000 kr. Priserne vil blive uddelt på et symposium om ophavsret som UBVA afholder i november 2007.

De tre priser der kan kæmpes om, er:

– Videnskabsprisen. Denne kan gå til et retsvidenskabeligt værk om et ophavsretligt emne der er
relevant for den akademiske verden.

Formidlingsprisen tildeles en forfatter der i et populærvidenskabeligt værk henvendt til ikke-jurister formidler information og viden om ophavsretlige spørgsmål af relevans for den akademiske verden.

– Den forskningsetiske pris vil blive tildelt et videnskabeligt værk der beskriver og afgrænser de etiske problemer og konflikter der kan være i forbindelse med forskning eller formidling af forskning.

Besvarelserne skal være modtaget i UBVA senest mandag den 22. oktober. Læs mere om de nærmere vilkår på www.ubva.dk

[citat: http://www.kommunikationogsprog.dk]

@ Ungdomsoprør #2 eller 3? Eller 203?

Kunne man forestille sig, at vi står midt i “det argumenterede ungdomsoprør”?

Min tanke er, at det er så usædvanligt, at de unge kan mobilisere 5000 aktive opbakkere omkring et enkelt mål, på en måde der kan få politikere i tale. Her har jeg lyst til at sætte tre prikker, men lad mig prøve at sige det i stedet:

Et ungdomsoprør går imod konventioner og autoriteter. Og “oprøret” defineres af mængde.

Er 5000 mange? Eller 5000 blot de synlige – dem, der aktivt er i stand til at manifestere fysisk nærvær omkring en sag, som i dén grad er begrænset til hovedstaden?

Jeg tror, det sidste er tilfældet. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sætte min hat på højkant: Jeg æder den, hvis ikke der rundt omkring i hele landet, på alle børne og ungdomsværelser findes sympatisører med Ungdomshussagen – ud fra kriterier, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med det faktiske hus, men handler om vilkår i nærsamfundet: Muligheder og umuligheder, overvågning, beskyttelse, kedsomhed, overprotektionisme, ufarlighed i livet – listen er lang i dette samfund, som i ekstremt grad har fokus på ungdommen, uden at forstå at ALLE mennesker er unge: Livet bliver mere mere og mere kompliceret at navigere, fordi alle ønsker at beskytte livet i en sådan grad, at vi ikke ser, at vi ikke blot beskytter os mod trusler mod livet, men også¨mod livet i sig selv.

Hvori består så oprøret?

At den parlamentariske metode i de unges hænder, skønt forbeholdt professionelt civiliserede mennesker, rent faktisk kan vise sig at få en afsmittende effekt på de enkelte myndighedspersoner, og tjenestemænds opførsel generelt.

Jeg er sikker på, at nogle ville argumentere det direkte modsatte ud af tidens begivenheder i forhold til kravet om et nyt Ungdomshus – at de unge spiller de parlamentariske politikere direkte i hænde ved at anvende et sprog, som politikerne er hjemmevante i, snarere end som det hidtil har været tilfældet: At vise tænder mod alle tegn på Systembefamlelse og regelmagt – men tænk på, at disse unge bliver ældre. De bliver stemmegivere og aktive. Måske politikere.

Her er en øvegrund for en sag, der kan danne præcedens for samfundets videre udvikling. Foreløbig plads til alle, der opfatter sig som modstander af et regelsystem baseret på voksenmoral, som ikke desto mindre giver plads til voldsomt hyklerisk forskelsbehandling på alle områder i samfundet – fra integration over handicappede og faderskab til netop unge.

Lad mig se de unge blive selvbevidste i forhold til at politisere Samfundet snarere end blot deres egne teenagemuligheder. Et samfund behøver ikke korrupte magtsyge ældre. At opfatte det parlamentariske system som uforanderligt spundet ind i magtplacering er et spørgsmål om at forlade sig på Historien snarere end på sine drømme. Og de unge har stadig drømme. Men nu kan de også formulere dem. Med en sag.

Ungdomsoprør eller ej? Svaret følger, når de har fået deres hus.