Lejede lærebøger som fælleseje

Debat ønskes.

 

I USA (og måske andre steder) kan man leje digitale lærebøger med DRM i en periode.

Nu har digitale pirater besluttet, at det skal være nok med de høje priser på lærebøger. Et site er oprettet, hvor flere studerende kan slå sig sammen om at leje en titel, hvorefter sitet fjerner ebogens DRM og gør den tilgængelig for de studerende. Efterfølgende efterspørgsler kan downloade ebogen uden betaling.

En del af problematikken er, at Universiteterne i USA udgiver og sælger lærebøger til de studerende. De ændrer f.eks. opgavenumrene i dette semesters udgave ift. forrige udgave, selvom teksten generelt er den samme, og underviserne forlanger af de studerende, at de uanset hvad anvender (=køber) den nyeste udgave.

Ærlig talt – jeg ved ikke, hvordan det står til på de danske uddannelsesinstitutioner, men med sådan en problematik lige ved hånden, er det ikke svært for mig at se den onde cirkel:

Uddannelsen er dyr, måske kan man spare nogle penge på bøger, universiteterne behøver penge og udgiver selv deres lærebøger, universiteterne får ikke penge nok ind og sætter prisen på lærebøgerne op…

For at kunne bryde den onde cirkel er “man” nok nødt til at bevæge sig op på regeringsplan og udtale en mening om højere uddannelser, der tilgodeser et større antal u- eller mindrebemidlede.

Hvordan vil sådan en fortælling påvirke Danmark? Tjae, der har været en del kopiering af lærebøger hér. Det påvirker indtægterne for de undervisere, som skriver lærebøger. Måske bliver de – med ofte faste indtægter på undervisningsinstitutioner o.lign – mindre inspirerede til at kondensere deres viden på skrift, hvis ikke der kommer det “lidt ekstra” ud af det?

Men som jeg ser det, er hele pointen med digitalt pirateri at få en dialog i gang. Ikke en formuleret dialog fra et enigt bagland med én bestemt part, men enkeltindividers dialog med “dem, der bestemmer priserne på digitale ting”.

Det er selvfølgelig en følelsesmæssig sag – at digitalt ejerskab ikke på samme måde fylder i hverdagen og ikke altid kan lånes ud og ikke viser tegn på brug og og den aldring, der for mennesker gør ting virkelige. Men jeg er enig: Dialogen behøves.

Verden over debatteres straffene for digitalt pirateri, med strafferammer der går fra detailprisen og bøder, over internetforbud, og op til 10 og 20 år i fængsel. Et spændrum i holdning, der for mig viser hvor den amerikanske rettighedslobby har fået størst fodfæste.

RIAA og andre, rettighedshajer og -detektiver, med en profil over for presse, politikere og indholdsproducenter (kunstnere), der gerne tyer til bagvaskelse, løgne og falske rapporter, arbejder dagligt på at få lovgivningen i alverdens lande til at enes om straframmer for overskridelser af intellektuelle rettigheder, og samtidig få forlænget ejerskabet af samme rettigheder uendeligt.

I EU er det desværre lykkedes den amerikanske rettighedslobby at påvirke de rigtige/forkerte så stærkt, at musikrettighederne akkurat er blevet sat op fra 50 til 75 år – så Paul McArtneys og Cliff Richards arvinger og rettighedsejere kan fortsætte med at spinde guld på Beatles og CR. Målet er 95 år, men lur mig om det stopper dér.

Dialogen behøves. Hvis rettighedshavere verden over ejer deres rettigheder for evigt OG disse rettigheder kan sælges for højestbydende, hvilket de kan, truer en situation hvor et lille antal selskaber i verden ejer rettigheder til al mainstreammusik, -film og -litteratur, og patenter på medicin, teknologi, software og måske logiske løsningsmodeller, filosofi, undervisningsteknikker, og fortolkningsmåder…?!

Det er IKKE for sjov, at kampen om rettighederne udspiller sig, hvor den gør. I gadehøjde er den synlig og ligner da hér også rent tyveri, men hvem på gadeplan og med tid til rådighed kan bekæmpe softwarepatent- og medicinallobbyen?

Der er tre politiske hensigter med digitalt pirateri:

At opnå at kunne betale, hvor det ønskede emne er fundet.
At kunne betale skaberen/ne direkte.
At få frigivet rettighederne efter en begrænset brugs- og indtægtsperiode.

Formålet er (én gang til for Prins Knud) at skabe friere og billigere adgang til information og underholdning. Og forhindre et lille antal storkoncerner i at eje alt af fikseret intellektuel værdi i verden.

For dét er godt på vej.

Pirate Service Makes Textbook Rentals Last Forever | TorrentFreak.

Listen, mediebranchen hader og frygter!

Siden 1500-tallet (og sikkert også før) har spindoktorer på vegne af tidens fremmeste informationsteknologi forsøgt at knægte nyere teknologier.

I hvert fald siden 1600-tallet har spindoktorer på vegne af tidens fremmeste informationsteknologi forsøgt at knægte nye teknologier.

Følgende liste er kondenseret fra en artikel på dseneste.dk af Mark A. Lemley, Director, Stanford Program in Law, Science & Technology (oversat af Søren Storm Hansen). Tekst i citationstegn er taget direkte fra artiklen. Jeg har lavet et par tilføjelser til listen.

Photocopy

Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?

“Trykpressen, fotografiet, det mekaniske klaver, grammofonen, radioen, kabel-tv, fotokopimaskinen. kassettebåndet, videooptageren, DVD, MP3, billigt bredbånd. Alt sammen ødelæggende teknologier, der har truet med at tage brødet ud af munden på tusinder. Hvor galt gik det så?”

Læs videre “Listen, mediebranchen hader og frygter!”

De små glæder for erhvervslivet.

Glem internettet. Med IFPIs rapport (2009) er det tydeligt, at datavejene er global distribution for erhvervslivet og intet andet.

 

http://www.ifpi.org/content/library/dmr2009.pdf

IFPI, samarbejdet af musikproducenter/distributører, har lavet en rapport for 2009, der er smækfuld af “vi har ret og tingene i verden kan ikke gøres på anden måde end ved rå kapitalisering på mainstream-forbrug”, og som enhver anden rapport fra vægtige kræfter, skal den læses med de stærke briller – for det er eddermugme godt sammenskruet, så alt det der modsiger ligger flere alen under overfladen!

Okay, vi antager, at det lykkes alle større lande at få ISP’ere til at samarbejde med kulturproduktproducenter om at begrænse eller forhindre ulovlig download på basis af three strikes and you’re out.

Lad os sige, det sker inden for det næste år. 80% af verdens internettrafik er ulovlig download.

Lad antage, at 70% af ulovlig download forsvinder ud af de større landes internettrafik – efter at samme lande har brugt multimillarder på kapacitetsudbyggelse af det fysiske og mobile netværk.

70% af 80%, under forudsætning af, at den ulovlige download er ligeligt fordelt over hele verden, hvilket den ikke er, men vi leger… betyder, at mellem 50 og 60% af den globale netværkskapacitet vil kunne overgå til anden datatransmission.

Skal vi gætte på, at en blanding af markedsmodeller til salg eller streaming vil overtage internettet? Samt HD-TV overalt på kloden?

Jeg ser ikke konspirationer overalt, men hér er en klokkeren én, der ikke bare omhandler “det frie marked” – for dét findes ikke længere oppe i de højere luftlag. Det er et politisk styret og styrende samarbejde, der udnytter hvad der er sket til egen fordel. Og samarbejdspartnerne er, ud over poltikerene, mobil-industrien, TV-, musik- og filmindustrien. Glem internettet. Det findes ikke længere. Nu hedder det bare “Global distribution” og det, som tidligere var internettets bagstoppere, informationssøgningen i dedikeret viden, er blot spredte biblioteker langs en 200-sporet motorvej, og hvad angår resultater af online-søgninger, tror jeg ikke vi skal forvente, at der bliver bygget helt så mange afkørsler i fremtiden.