Status for faldne profeter; en projektansøgning

Om intelligens, begavelse, fokusering og uviden.
Der ér i sig selv ingen konsekvenser af høj IQ; der skal mere til.

Share

Min matematiske IQ er på 142. Når jeg siger det sådan, mener jeg dermed, at min intelligenskvotient er målt på en anerkendt måde – dvs. ved en test, som er godkendt af Mensa.

At være intelligent er ikke det samme som at være kreativ, talentfuld eller vidende. Det betyder en over-gennemsnitlig evne til at gennemskue mønstrene i det område, ens intelligens beskriver.

At være en del over gennemsnit i matematisk IQ betyder således, at jeg er god til at gennemskue mønstre i den del af min bevidsthedssfære, som handler om rationelle gentagelser og dermed om formodninger om gentagelser.

Når man arbejder med formodninger, fordres tre forudsætninger:

  • at man hurtigst muligt gennemskuer et mønsters frekvens
  • og hurtigst muligt giver slip på den pågældende mønsteranalyse til fordel for nye mønsteranalyser
  • at man er fleksibel nok til at “holde resultatet på klem”, så man kan indkorporere nye resultater, som de måtte vise sig

De fleste mennesker udelukker behandling af mange informationer gennem en proces, som på engelsk kaldes latent inhibition, (“skjult hæmning, der kan komme til udtryk”) – som er et dyrs ubevidste evne til at ignorere stimuli, som erfaring har vist er irrelevant ift. dets behov. Når man er meget mere åben for indkommende stimuli fra omverden end det brede flertal, med en ringe(re) tilbøjelighed til at censurere indtryk, før de er blevet behandlet af bevidstheden, bliver man benævnt “kreativ”.

For den menneskelige bevidsthed kan alle informationer sammenkædes i mønsterkæder, fordi den menneskelige bevidstheds virkelighed “altid er den samme”. Selv ikke traumatiske tilstande forandrer vores grundlæggende opfattelse af virkeligheden; vi fortsætte med at stole på grundpræmisserne, uanset om de udviser små variationer: At en edderkop er lige så levende som en elefant, at det gør lige ondt at slå hovedet på en mandag som på en torsdag, at man ikke kan gå på vand eller levitere eller holde vejret i dagevis. At det ikke er virkeligheden, som er fleksibel, men derimod den menneskelige opdagelse af den – ved mødet med nye data, efterprøvelige stimuli.

Hvis man ud over at være matematisk intelligent også er kreativ, vil processen med at klassificere mønstre – gennemskue deres frekvens, og formode og teste nye mønstre – i sig selv være som en åben sluse, hvor informationerne “vælter” ind. Og kun dén, som formår at fastholde et fokus og er fleksibel nok til at justere sig til nye informationer undgår at blive løbet over ende af detaljer og mulige sammenhænge og datakombinationer.

Jeg er det, man kalder “kreativ” – jeg bemærker ting i mine omgivelser, som mange ikke vier opmærksomhed, fordi de ikke behøver det, og forholder mig åben til dem, uden at afslutte deres klassifikation.

Da jeg var yngre, tog jeg LSD godt 10 gange i løbet af 10 år. Det satte så meget skub i mine tankestrømme, at min sædvanlige introversion blev som en beholder, der ikke kunne rumme mere og begyndte at vælte over med udtalte spekulationer om alt muligt – og fordi jeg samtidig var både uuddannet og udannet, havde jeg meget lille viden om generelle sammenhænge i verden og blandt menneskene at hænge informationerne og koblingerne i strømmen af input op på. Jeg var kort og godt ved at blive vanvittig, fordi jeg ikke kunne finalisere, afgøre, mine koblinger – jeg manglede data om verden; mine sanseindtryk og observationer fortalte mig en hel masse begyndende historier, der var meget mere avancerede end min skole- og håndværkeruddannelse havde beredt mig på, men jeg havde ikke data til at afslutte dem.

Min evne til at fokusere reddede mig; måske var den forhøjet af stoffets kemiske eftervirkninger i min hjerne, jeg ved det ikke – men jeg kunne sende spekulationerne om verden “ned i papiret”. Alle de uafsluttelige tanker om verdens og menneskelige interaktioners beskaffenhed som følge af min ringe lærddom kunne jeg afslutte ved at nedskrive afslutninger eller konklusioner. Nedskrivningen lukkede døre og muligheder, men forhindrede mig i mentalt at drive for vejr og vind i alle retninger. Det reddede mig, at jeg kunne fokusere.

Høj matematisk IQ, fokuseringsevne, kreativ OG uvidende om verden: Mange data der kommer ind, former sig i mønstre, der former sig i mønstre osv., og finaliseres til bevidste, fleksible, temporære konklusioner, UDEN sikkerhed for sammenhæng med etableret viden. Hvilket betyder, at det kan være mangelfuldt, og det kan være nytænkende. Dét, der kommer ud af mig. Som med al skaben, men jeg er ikke længere bange for at tage fejl.

Og hvad så?

Det foregående er en analyse af en menneskelig tilstand, tilsat anerkendt viden om bevidsthedstilblivelse, mønstergenkendelse, datafiltrering mv. Men hvad skal jeg eller nogen anden bruge dét til – at have læst hértil?

Jo, der er altid en pris. Således også hér:

For den, som besidder en IQ, der er mere gennemsnitlig, vil ovenstående måske være interessant, men så ikke mere. Der er intet truende i det. Intet, som behøves for at overleve eller stille særlige behov.

For dén, som besidder en matematisk IQ over mit eget niveau og ca. på min egen alder eller temmelig veluddannet, vil selve konklusionen ikke være en konklusion, men blot en arbejdshypotese.

For dén, der matcher min IQ, alder, uddannelse, tankesæt, interesser – antallet blandt mine læsere faldt lige drastisk hér; måske er det kun mig selv, som nogen sinde vil nå hértil i teksten – vil ovenstående rumme nogle udfordringer, som er dét, der er prisen for at erkende ovenstående:

Vi kan aldrig vide nok. Og når man ved dét, bliver selve udvælgelsen af, hvad der er vigtigt at fokusere på, en drivende kraft; det er essensen i vidensvækkelsen i enhver kultur, som oplever eller har oplevet den luxus det er at kende til national stabilitet. Dvs. en drivende kraft – eller evigt talen uden om at gøre noget væsentligt, der ikke handler om personlig overlevelse!

Sitet her hedder 1000 stemmer, oprindeligt, fordi jeg følte at 1000 stemmer talte gennem mig – men jeg får flere og flere enslydende tanker om, at jeg burde lægge mit fokus på andet end dét, jeg tilfældigt kanaliserer. At min læretid som sandsiger er forbi. Og at det er mit egentlige arbejdsliv, der er ved at gå i gang.

Det sidste år på 1000 stemmer har været en eftersøgning – 248 indlæg, der har dokumenteret oplelvelsen af mit liv i verden i harme, begejstring, sorg, skrift, skønhed, savn… Mit liv. Ikke andres liv i nogen særlig udstrækning.

Jo, okay, digterne, og altid digterne – forsøget på at tilvejebringe et eformat for digtere at udgive i, eller i det mindste slå til lyd for, at det mangler og snart savnes. Ønsket om at lave et digitalt skriveværktøj, der passer digtertankegangen perfekt. Men derudover?

Jeg er røv-vant til at bruge al energi på mig selv, men springer rask væk til, hvis nogen spørger; jeg elsker udfordringer, projekter, opgaver, idéer, løsninger, modeller, hypoteser.

Jeg savner en opgave, et projekt. Noget at bruge min energi på, min udholdenhed og mine evner for at gennemskue verden, analysere og komme med nye løsninger.

Så er det sagt. Nu tager jeg på ferie i 14 dage – måske hviler jeg hovedet, måske ikke, men det her er en projektansøgning.

Brug mig. Ansøgningen udløber ikke

Kenneth Krabat, 7.1.2011
kontaktdata til højre på siden

At få et godt råd for en lille, hvid løgn og gratis kaffe!

Modellen er fra USA

Share

 

Modellen er fra USA – betal med kaffe for en fremmeds tid og pitch din idé under dække af, at din bror er ved at gældsætte hele familien på denne idé.

Kan man leve med den lille, hvide løgn gentaget en del gange, kan man få uvurdelig feedback, der taler ærligt ud af posen, fordi det er din brors idé og ikke din, og fordi du beder dem om at redde din og familiens røv ved at slashe din brors…!

I like. Psykologien er åbenlys.

via Monkey Opus.

Kommer innovation og lommeuld samme sted fra?

Alle mennesker får idéer hele tiden. Det kaldes “overlevelse”. Så er der idéer, som ud over at løse konkrete problemer samtidig tænker større. Det kaldes innovation.

Share

Brainstorming er en kunst. Der er visse formelle regler, som alle bør overholde, og der er mange teorier. Kort sagt kan teorierne opdeles i nemme/isolerede og svære/komplekse løsninger – skal man finde en tiltrækkende og logisk vej gennem et brugerinterface eller skal man dæmme op for insolvenserne som følge af mindsket forbrug i et helt samfund? Men grundlæggende handler det om at stole på modellen.

Her gives et konkret eksempel på en model til en let løsning, og indlæggets kommentarer er ganske interessante. Bemærk teoretikeren, der kommer ind omkr. 4. – 5. kommentar.

via Kommer innovation og lommeuld samme sted fra? – Anne-Sofie Nielsen | Version2.

tanker, idéer

Idéer er gratis.

Share
  • “Godt at se dig” er et eksempel på en enkelt frase, der kan beskrive og udtrykke et menneske, til hjælp for kontinuérlig skabelse af dette menneske.
  • Kontinuérligt: Hvordan vil “godt at se dig” håndtere eller udtrykke sig i dénne situation?

politisk idé: Afvise at straffe. Gå mere konkret til værks med konfrontationer mellem overgrebsmand og offer, konkret og fantasifuldt. Myndigheder som mennesker.

prosa-idé: kun indtil en vis alder vil en forlods synops af en historie være lig synopsen af historien, når den er skrevet.

En historie kan ikke handle om noget, før den er skrevet. En synops forud for skrivning er en historie i sig selv. Som så muligvis kan udbygges til en større fortælling, der forbliver tro mod synopsen.

skrive en række synopser=historier, der kun findes i deres komprimerede form. (Skulle tanken, at det levede liv og kaos og virkelighedens tiltrækninger nok vil folde dem ud ganske anderledes end beskrevet, lægge et spor ud, gør det ikke noget).

politisk idé: ALLE skal aftjene samfundstjeneste mindst 1 gang årligt og man kan ikke betale sig fra det. Hvis en person er syg nok til udeblive, nær-terminal eller særligt handicappet, skal vedkommende have en autorisation fra en læge, der angiver den præcis årsag til uarbejdsdygtighed. Det er alle de jobs, der kun er (det vi kaldte) ufaglærte arbejdere til – folk,  som med kort varsel kan sættes ind i et forløb, ergonomi osv.  Det er givet, at højere uddannede kan varetage disse jobs mindst lige så godt som alle andre, og at ALLE behøves. Man kan vælge jobkategori, med mennesker, uden mennesker, betjening, skabelse, forbrug, bortskaffelse, eller ikke nærmere specificere, hvad det skal være. De mennesker som frivilligt vælger at være i disse stillinger belønnes med uddannelse, kurser, støtte til deres børns skolegang, tidligere pension hvis ønsket, og behøver ikke aftjene værnepligt i et andet socialfag, men kan, hvis de ønsker det. Formålet er at få udfyldt det socialt understøttede samfunds definerede behov for bundlinie, uden at det koster andet end alle mennesker og alle virksomheder (pr. person) en uges fravær fra det normale job om året.

Q: Hvor mange mandetimer anvendes årligt til omtalte stillinger , og hvor mange behøves, efter hvilke kriterier? Kunne disse stillinger gøre tingene bedre, hvis de havde mere mandskab – ville pasninger og den slags blive mere omsorgsfulde, mere nærværende, af flere folk til deljobs’ne?

Mulige konsekvenser: Denne type stillinger vil, i kraft af fordele til og uddannelser af disse fast-arbejdende, hæves i status. Mange vil sikkert frygte et idiokrati, stærkere centralstyring osv., men da udgangspunktet er respekt, og at det er tanken at alle skal vænne sig til tanken om fysisk at bidrag til alle samfundets livsnødvendige! funktioner fra barnsben af, bliver dét blot endnu en programmering i vores forståelse af samfundet. “Nej, jeg kan ikke dén uge – jeg har samfundstjeneste”.

Spil-idé: terminalkort: Hvem er mest nærdød ? (spillekort hvor man udlægger sygdomme og deres terminalitet ud mod hinanden, og spiller om at få flest dødelige sygdomme.)

Site-idé: skills: et site, hvor man splitter alle sine evner op i bestanddele og udbyder dem, så folk kan finde hjælp i nærheden, f.eks. via pda. (Problemerne omkring, hvem der vil hjælpe hvem hvornår, overlades til fremtiden og sund fornuft.)