243 digterdebutanter 1|2000-5|2017

Hvor udkommer debutanterne?

Share

Listen er en lille, bitte smule uretfærdig, fordi den forfordeler det ene store forlag, som har været med hele vejen, men de andre større forlag står så desto mere tydeligere frem. Data kommer fra manuel optælling af debutanter.

Vær obs på, at nogle af forlagene med flest debutanter i porteføljen er selvudgiver- eller medudgiverforlag. Jeg gør ingen gavn ved at skille dem ud fra de andre, da en del af de andre er enkeltmandsforlag.

En god statistik ville være, hvis man kunne holde en udgivers samtlige digtsamlinger op mod antallet af debutanter. Men det er måske noget til livets kortere dage, eller i den dur.

Man er selvfølgelig hjertelig velkommen til på sit forlags vegne at oplyse antal udgivne digtsamlinger i den nævnte periode eller altid, og hjertensgerne angive, hvilke der er debutanter (navn, titel osv). Venligst i email eller kommentarfeltet underneden. På forhånd tak.

5|2017, Kenneth Krabat

forlag antal
* (asterisk) 1
After Hand 3
Alfa 1
Anblik 3
Antipyrine 1
Arbejderen 1
Arena 3
Arielle 1
Armé 3
Asger Schnacks Forlag 1
Athene 1
Attika 2
Basilisk 3
Bianco Luno 1
Biblioteket Øverste Kirurgiske 2
Bogprint 1
Bogsyndikatet 1
Books on Demand 3
Borgen 7
Brændpunkt 2
Byens Forlag 1
Bøegh 2
Citrontræshaven 1
Copenhagen Storytellers 3
Dana 1
Danaiden, i kommission hos Underskoven 1
Darklights 4
Davidsen 1
Det Jydske Kulturministerium 1
Det Poetiske Bureau 12
Dimon 1
EC Edition 1
Edition After Hand 1
Eget Forlag 2
Eksperimental 7
Emeritus 1
Epigraf 1
Escho 2
Facet 10
Fantasifabrikken 1
Faute de Mieux 1
Fly 1
Forlaget Virkelig 1
Frida Retz 1
Frother 2
Gallo 2
Getrax 1
Gladiator 6
Gudhjem : Oneman 1
Gyldendal 20
Hagla 1
Hovedland 2
Hurricane 2
Jorinde & Joringel 16
kahrius.dk 2
Klintholms Antikvariat & Forlag 1
Koordinat 1
Korridor, Det Heterotopiske Bibliotek 1
Kronstork 6
Lindhard & Ringhof 4
Litera 2
Livskilden 1
mellemgaard 10
Melodika 1
Monida ; i kommission hos Underskoven 1
Niels Skovgaard 1
Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik 1
Nulpunkt 1
Odsgard 1
Oneman 1
Ord og pladeproduktion 1
Ordlyd 1
Organiseret vold begået imod den almindelige tale 1
People’s Press 1
Poesiens Hus Rosette 1
Politisk Revy 1
Poul Kristensen 1
PrintXpress 2
Privatforlaget 1
Prudential 1
Ravnens Forlag 1
Ravnerock 17
Rosinante 1
Samleren 6
Saxo Publish 2
Siesta 2
Skriveforlaget 2
Spring 2
Tab&nar 1
Tiderne Skifter 1
Undr! 2
URO 1
v.bog.dk 1
(eget forlag – Casper Hansen) 1
(eget forlag – Hellen Gade) 1
(eget forlag – Rune Engstrøm) 1
(eget forlag) 2
(eget tryk) 1

Lyrikudgivende bogforlag

Søger du et bogforlag at sende en digtsamling til?

Share

Jeg skrev til alle forlag på en oprindelig liste over lyrikudgivere. Alle blev spurgt, om de vil repræsenteres som udgiver af lyrik i dag. Ét stort forlag frabad sig nævnelse, og nogle stykker oplyste, at de ikke udgav lyrik (længere) og blev derfor fjernet fra listen. Enkeltmandsforlag, der kun udgiver egne værker, er ikke medtaget.

Udgiver dit forlag (andres) lyrik og vil du på listen, så send mig en mail på krabat@menneske.dk.


Man gør bedst i at læse betingelserne for tilsendelse af manuskripter. Nogle ønsker ikke uopfordrede manuskripter, én enkelt forlag tager betaling, hvis tilsendte manuskripter skal have kommentarer ved afslag, mens andre snarere end at være forlæggere fungerer som medudgiver eller decideret forfattertjeneste mod betaling for alle led i bogprocessen, og andre igen returnerer trykkeomkostninger, når omsætningen matcher udgifterne.

Man er nødt til selv at afgøre, hvem man ér: Forlaget skal betale; man deles om udgifterne, eller man betaler hele beløbet. Det er mest et spørgsmål om temperament hos forfatterne og økonomiske ressourcer hos forlagene. VIL man udgives af andre, lærer man at vente på svar. VIL man trykkes nu, betaler man.

* modtager kun manus på papir

Antipyrine antipyrinepress@gmail.com
Arkiv for detaljer rikke@arkivfordetaljer.dk
Asger Schnacks forlag asgerschnack@gmail.com
Attika attika@attika.dk
Baggaardsbaroner baggaardsbaroner@gmail.com
Basilisk ADMIN@BASILISK.DK
Brændpunkt forlaget.braendpunkt@gmail.com
Byensforlag thomas@byensforlag.dk
Copenhagen Storytellers i@copenhagenstorytellers.dk
Det københavnske Forlag Chris og Guldmann forlag@crisguldmann.dk
Det poetiske bureaus forlag info@detpoetiskebureau.dk
Dreamlitt info@dreamlitt.com
ECEdition forlag@ec-edition.dk
Ekbatana forlaget@ekbatana.dk
Eksperimental Forlag eforlag@mail.dk
Forlaget Arena mail@forlagetarena.dk
Forlaget Escho anders@escho.net
Forlaget Helle info@forlaget-helle.dk
Forlaget Ries mr@riesforlag.dk
Forlaget Se, sne! forlagetsesne@menneske.dk
Forlaget Spring (kun lidt skønlitteratur) info@forlagetspring.dk
Forlaget Wunderbuch post@forlaget-wunderbuch.dk
Fuglekøjen info@fuglekoejen.dk
Gladiator info@forlagetgladiator.dk
Gyldendal *
Hagla redaktionen@hagla.dk
Hovedland mail@hovedland.dk
Højers forlag info@hojersforlag.dk
Jorinde og Joringel jorinde@joringel.dk
kahrius forlaget@kahrius.dk
Kronstork kronstork@kronstork.dk
http://kronstork.dk/manuskripter#automatiskafslag
Laboratoriet for æstetik og økologi miriam.wistreich@gmail.com
Lindhardt & Ringhof manus@lindhardtogringhof.dk
Løvens forlag info@loevensforlag.dk
mellemgaard mellemgaard.forlaget@mellemgaard.dk
mellemgaard.forlaget@gmail.com
Melodika pladeselskabetmelodika@gmail.com
Ovbidat Forlag (Forlaget Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale) ovbidat@gmail.com
Ovopress ovopress@gmail.com
Peoples Press info@artpeople.dk
Politisk Revy politiskrevy@webspeed.dk
Ravnerock post@ravnerockforlaget.dk
Rosinante * http://rosinante-co.dk/da/Indholdssider/Manus.aspx
Samlerens Forlag * http://rosinante-co.dk/da/Indholdssider/Manus.aspx
TurbineForlaget post@turbine.dk
Vandkunsten info@forlagetvandkunsten.dk

* modtager kun manus på papir

Om de andre forlag kan siges, at man gør bedst i at læse betingelserne for tilsendelse af manuskripter.

  • Nogle ønsker ikke uopfordrede manuskripter,
  • ét forlag tager betaling, hvis tilsendte manuskripter skal have kommentarer ved afslag, mens
  • andre snarere end at være forlæggere fungerer som medudgiver eller
  • decideret forfattertjeneste mod betaling for alle led i bogprocessen, og
  • andre igen returnerer trykkeomkostninger, når omsætningen matcher udgifterne.

Man er nødt til selv at afgøre, hvem man ér:

  • Forlaget skal betale;
  • man deles om udgifterne, eller
  • man betaler hele beløbet.

Det er mest et spørgsmål om temperament hos forfatterne og økonomiske ressourcer hos forlagene. VIL man udgives af andre, lærer man at vente på svar. VIL man trykkes nu, betaler man.

ovbidat – der kan bidrages

Det lille forlag og peositidsskrift OVBIDAT er her endnu.

Share

forlaget ORGANISERET VOLD BEGÅET IMOD DEN ALMINDELIGE TALE

http://ovbidat.blogspot.dk/

udgiver tidsskriftet OVBIDAT og forskellige poesibøger. Opfundet af Rolf Sparre Johansson, nu videregivet til ny redaktion.

Senest udgivelse af Rasmus Halling Nielsen “rhn”

http://ovbidat.blogspot.dk/2014/09/rasmus-halling-nielsen-rhn-ovbidat-2014.html

Trappe 1000 har skrevet om ovbidat

Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)

Forfattere Uden arbejdsRo forener eder.

Share

19. marts gennemgår Dansk Forfatterforenings nye jurist, Anne Koldbæk, de nuværende og afdøde forfatterkontrakter for interesserede medlemmer i foreningen i Strandgade 6, på Christianshavn, Kbh K. Læs videre “Forfatterkontrakter i DK (de forlagsgivne, de døde og de stendøde)”

Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]

Ves do ka læs dher, bhøvr do måsk ek jælp.

Share

Undskyld!

For nylig fandt jeg et brev med et forslag, jeg havde sendt til litteratur-professor Anne Mari Mai på Syddansk Universitet for 10 år siden.

Teksten var så smækfuld af slå- og stavefejl, logiske brister og uafsluttede argumenter, at jeg efter endt læsning ikke uden videre kunne smide brevet i skraldespanden: Jeg var nødt til at rette alt for at komme mig over skammen. Før jeg kunne smide det ud. Læs videre “Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]”

Udgivelse: Lige Under Overfladen 6 – Fremmed Stjerne

“Genopfindelsen af Sorg” hedder mit bidrag.

Share

 

For sjette gang har Science Fiction Cirkels forlag med Carl-Eddy Skovgaard ved roret indsamlet noveller til en så eksklusiv event som en dansk Science Fiction-antologi.

Jeg bidrager med en af de længere noveller – Genopfindelsen af Sorg: Når man kan tænke alt andet ind og ud af eksistens eller synlighed, hvordan forholder man sig så til det faktum, at man ikke med sin Tænken kan påvirke sit eget liv?
[læseuddrag]

Titel: Fremmed Stjerne – Lige Under Overfladen 6
Udgivelse: 15. august 2012
Pris:  298,- (det er billigt!)
Sideantal: 400
Omslag: Manfred Christensen
ISBN: 978-87-90592-65-3
Forlag: SFC 2012

Bidragydere:

Flemming R. P. Rasch: Hotellet ved verdens ende
Sofie Boysen: Savner du din far?
Hanne Rump: At bede en stille bøn
Mogens Graae Hansen: Hvad man ønsker
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Orm
Maria Kjær-Madsen: Aldrig mere svag
Lise Andreasen & Glen Stihmøe: Samtaler på bryllupsdagen
Nicole Boyle Rødtnes: Koden under huden
Mikkel Harris Carlsen: Dette er mit legeme
Richard Ipsen: Jeg husker alt
Kenneth Krabat: Genopfindelsen af sorg
Gry Pil Lund Ranfelt: Den lykkelige slutning
Oliver Ruby: Hvis dette var science-fiction . . .
Jesper Rugård Jensen: Fredag formiddag
Maik Jensen: Museumsinspektøren
Lars Ahn Pedersen: Zoo
Klaus Æ. Mogensen: Julemandens store nat
Bjarke Sølverbæk: Maskinen der skrev
A. Silvestri: Højdepunkt
Manfred Christiansen: Peblingesøen
Michael KampFremmed stjerne
Simon Christiansen: Roboethius de Dacia
Lonni KrauseSlagelse versus Kuiperbæltet
Patrick Leis: Utilsigtede bivirkninger
Gudrun Østergaard: Sidst på eftermiddagen, først på aftenen
Nikolaj Johansen: Atomvinter
Henning Andersen: Aldrig skal forlade dig

Genopfindelsen af Sorg
(et læseuddrag fra 2. afsnit) 


Han Ryddede op efter måltidet og gik i bad for også at vaske det nye blod af sig. Han var stadig sulten. Næsten ubevidst Satte han to doner fra nærmeste fødecyklus i leveringskø til senere. Understregede: De skal være livlige!

Under badet strejfede tanken ham for hundredeenogtyvetusinde gang: Hvorfor kan ingen Folke bruge Tanken på sig selv? Ingen ville skulle bruge transportmaskiner og ingen ville behøve at dø. Og for hundredeenogtyvetusinde gang besvarede tanken sig selv med Ophavets uangribelige tilbagevisning: ”Vi ved ikke hvorfor, men det kan vi ikke”.

Selvfølgelig var hans andel i Fællesskabets forståelsesforsøg lig alle andres, men at have renset sig, og stykket alle ubesvarelige spørgsmål pænt væk i afklaret bevidsthed, når man storFluxede, var tegn på omsorg. Efter en vis alder ikke at lægge dette spørgsmål til debat, selv ikke med nære, med FædreMødre eller bare ens egen nærkritiker, var tillige et anerkendt tegn på modenhed.

Var han umoden? Han kunne tydeligvis ikke blive færdig med spørgsmålet om selvPåvirkning; at forestille sig at kunne Bruge sine medfødte evner på sig selv, frem for kun på andre og andet, var som at have en kløe lige på midten, hvor man aldrig kunne nå uden at skrabe mod noget!

Efter badet, og efter have spist igen, denne gang alt for meget og for hurtigt – de var usædvanligt livlige og store, de reserverede doner – var han rastløs.

Han havde lyst til at gå i subflux, men selv dét forekom for distraherende til at holde tankerne fokuseret på arbejdet. I stedet fladede han ud med fuldt lysindfald helt henne ved udsigten, og forsøgte at falde til ro dér i varmen.

Han var jævnligt i subflux med Folker, han aldrig fysisk havde mødt og følgelig aldrig synkroniseret med. Subfluxgruppen delte fascinationen ved forestillingen om selvTænken. I gruppen kunne enhver bidrage med spekulationer og erfaringer med egne forsøg og idéer, uden sidenhen at kunne viderebringe samtalepartneres tanker og aspirationer og – hvad der var vigtigere – ikke blive anklaget for selv at bruge af andres progression til egen fremhævelse.

Det var altid spændende at udveksle i subflux. Forestillingen alene, at en af hans kontakter dér skulle patentere den illusoriske selvPåvirkning, som alle – helt tilbage til Ophavet – så vedvarende tilbageviste, var et stærkt incitament for afmålt og præcis kommunikation.

Han havde lige så ofte tænkt, at det ville gå meget hurtigere, hvis ikke alle gjorde lige som han. Hvis de bare dækkede sig mindre ind, eller fejlede i deres maskering af intentioner og erfaring… Han håbede og ønskede, at de ville. Så hans chancer for at blive dén, der kom til den største indsigt, ville vokse… Så han kunne være dén, der ledte vejen for alle andre…

Et indgående opkald afbrød hans behagelige forestillinger. Autosvaret, han havde indtalt tre dage forinden, gav besked om, at han arbejdede, men han lyttede med på linien.

“Du kender mig som HagoX23.”

HagoX23 var en af hans kontakter fra subflux. Den mest forstyrrede og irrationelle – men samtidig også den mest tankevækkende af dem alle. Opkaldet i sig selv var et enestående brud på alle uudtalte regler mellem subfluxkontakter. Hans overhud føltes med ét helt tør og stram og han Bragte sin transporter tættere på maskinens højtaler.

Stemmen fortsatte med at tale til optageren: “Jeg Tænkte invasionen bort. Den var meget forstyrrende. Jeg udvalgte én af de centrale invadører og Tænkte resten i fødecyklus. Dette væsen er Isoleret hér…”

Et talkodekoordinat fulgte, som maskinen oversatte til et 3D-kort med et koordinat og mødetidspunkt, der svævede over højtaleren.

“… Og jeg har udvalgt fem af jer til at deltage i et lille eksperiment. Snarest. Jeg ved, at I vil komme. Intet protokolbrud.”

Udsagnet fik hans overhud til at bølge og pletstivne. Et eksperiment! Intet protokolbrud betød ingen åbenlys synlighed. Alle skulle opretholde subflux under mødet. Han havde aldrig prøvet elektrofeltblokering. Selvfølgelig måtte han af sted!

Ét var ikke at kunne fluxe i subfluxnetværket – hvilket var betryggende på mange niveauer. Noget helt andet var rent faktisk at være i nærheden af Folker, han så længe havde debatteret med, uden at kunne opnå fælles bevidsthed – fordi en anden (HagoX23) anså et ”eksperiment” som så vigtigt, at han eller hun turde risikere alt ved at sætte udvalgte subfluxere fysisk stævne …

Forestillingen om isolation i nærheden af andre var meget stimulerende. En ny og skræmmende følelse, der måske ikke ville hue Fællesskabet. Men stimulerende ikke desto mindre.

“… Du vil ikke fortryde.”

 

Konkurrenceforvridning eller realitetstjek – ebøger til låns og salg.

Hvad er det, vi ser ske?

Share

 

NU klages der over, at bibliotekerne via købeknappen på eReolen.dk tjener på salg af ebøger. Bibliotekerne forsvarer sig med, at en brugers brug af købeknappen halverer omkostningerne ved 1 udlån af en ebog, og at dét ikke er at regne som salg. [alt. link]

1 Forlagene og bibliotekerne har hvad ebøger angår lavet en ét-årig aftale, der efterligner salgssystemet i eboghandlere.

eReolen.dk, en side, som danner levebrødsgrundlag for samtlige danske eforfattere, minder meget lidt om en biblioteks-faglig side, men i høj grad om en eboghandler. Fremvisningen af ebøger på ereolen.dk sigter tydeligt på bestsellere frem for på andre bøger.

Frem for at lave et system selv, som ville tiltale lånerne, har Bibliotekerne kastet håndklædet i ringen:

a) ved at fortsætte den konkurrenceforvridning, de slog an ved at eksemplarkøbe fysiske bøger efter forventet udlån snarere end bredde i udlånet. Hvad angår fysiske bøger fortsættes samme med henvisning til bibliotek.dk som eksempel på, at alle bøger stort set frit kan lånes over hele landet,

(hvilket regulært vil sige, at ethvert bibliotek har frie hænder til at afgøre f.eks. genrerepræsentation og områdenødvendighed og således kan slippe for at købe bøger, biblioteksmedarbejderne ikke er interesserede i – hvilket er en meget hippieagtig holdning, der ikke ville gå andre steder i samfundet i dag),

b) i erkendelse af, at det i dag ikke lader sig gøre for nogen at lave kulturpolitiske aftaler om bøger uden om forlæggerforeningen, fordi de to førende (skønlitteratur)forlag, Gyldendal og L&R, som begge satser stærkt på ebøgerne i disse år, ikke er til sinds at lade nogen tage investeringen i ebogs-infrastruktur og dermed populariseringen af ebøgerne til den almene befolkning fra dem. Dette ses ikke mindst på opkøb af Publizon til eDistribution og Flexional med bogsøgemaskinen bogpriser.dk.

2 Købsaftalen med forlagene er en budgetforøgelse for bibliotekerne. Som får flere penge at gøre godt med, når en ebog sælger fra eReolen.dk, men først om 1 år kan parterne se, hvor meget bibliotekerne har sparet, og dermed har kunne kanalisere tilbage til køb af udlånsmidler.

Forfatterne og offentligheden ved ikke, om ebogsbesparelserne vil forblive i bibliotekernes ebogspulje, eller om de vil skulle indgår i hele budgettet. Hvilket har betydning, fordi det angiver, hvor bibliotekernes holdning er på vej hen – og dermed muligvis forfatternes indtægt baseret på biblioteksrefusion for eksemplar-antal:

Selvom eksemplarantallet som følge af mindsket indkøb gennem flere år er faldet på danske biblioteker, er biblioteksmidlerne endnu statiske. Det totale beløb er ikke blevet ændret, hvilket kan ses som en kulturpolitisk udbalancering af bestsellerisme og indkøb efter foreventet udlån – “vi, politikerne, betaler overvejende for at forfatterne findes til rådighed på danske biblioteker; ikke for, hvem de er”.

Men sker der en politisk rokade i den eksemplarberegnede støtte til forfatterne, hvis f.eks. eksemplarindkøbet af fysiske (især skønlitterære) bøger falder til under noget politisk forsvarligt at støtte, OG flyttes bibloteksmidler fra indkøb af fysiske bøger til ebøger, vil noget meget mærkbart ske for forfatterne, og dermed for læserne på lidt længere sigt.

Qva muligheden for at vælge og fravælge forfattere og genrer gennem indkøb, der stilles til rådighed via bibliotek.dk (“VI behøver ikke – lad nogle andre bære byrden”) er bibliotekarerne ansvarlige for graden af litterær fællesnævner i DK. Biblioteksvæsenet har derfor et ansvar for at tydelig- og offentliggøre sine holdninger.

Det nytter kort sagt ikke at opretholde et fokus på, at hovdparten af lånere af skønlitteratur bruger bibliotekerne til bestseller-bøger. Der må skulle et andet fokus til – væk fra det %-vise populære, som repræsenterer salgmekanismer, og over på bredden igen med fokus på genrepopularitet.

Her kunne det være nyttigt at lave en ebogspulje til støtte af sværere tilgængelige titler, så disse på landsplan fik en pulje, der ikke løb ud. Ikke fordi et bibliotekslån er bedre end køb for forfatterne, men fordi spontant, men forhindret udlån af digtsamling via eReolen.dk ikke nødvendigvis resulterer i køb af digtsamling.

Tag lige at lave nogle undersøgelser blandt brugerne om dét.

3 Forfatterne får royalties og biblioteksrefusion for bogbeholdning på danske biblioteker. Hvis en forfatter har en anstændig aftale med sit eforlag, kan forøget salg via købeknappen på eReolen.dk kun betyde større indkomst. Men købeknappen er i teorien kun i værk, hvis biblioteket har opbrugt sine midler eller låneren har udlånt mere end kommuneaftalen angiver (5 stk/md i Kbh, 3 stk/md i Roskilde osv.)

MED MINDRE meningen med projektet er, at folk skal bruge eReolen som en BOG-portal for alle ebøger, hvad enten de er i udlån eller til salg?

Hvis det er tilfældet, bør forfattere hér også kunne forære bøger væk eller udlåne dem vederlagsfrit. Men kan dét lade sig gøre, når kapitalinteresser har andel i udviklingen af sitet?

4 Spørgsmålet er så også, hvilken bogsælger købeknappen omstiller til.

Branchekritik frygter, at fremvisning af laveste pris vil ødelægge konkurrencen.

Snarere end en fremvisning af  laveste priser ved hjælp af Gyldendals ebogssøgemaskine, foreslår jeg en randomfremvisning af en pris – akkurat som hvis man af egen drift søger ind i en boghandler og dér mødes af prisen på en søgt bog, som man så takker ja eller nej til. Det er mere fair over for alle. Snarere end grådighed kan der være mange årsager til forskel i prisen på bøger i forskellige boghandlere, også eboghandlere. Og konkurrenceelementet bevares.

Det burde så give eboghandlerne mulighed for at koble sig på afsender – “denne køber kommer fra biblioteket/eReolen.dk” – og indrette sig med særlige tilbud, så køber måske bliver på sitet, selvom de ikke bryder sig om den angivne pris.

Apropos dét – hvordan indregnes de fysiske boghandlere, som har satset på fremvisning og salg af ebøger? Og de edistributører, som har investeret i fysisk salgsmateriale som vej til esalg?

5 Hvis en forfatters værker sælges som ebøger, forbigås biblioteksrefusionen, da ebøger ikke kan regnes i antal bind på en reol, men kun i antal udlån.

Snarere end at komme fra en kulturpulje, betales udlånshonoraret fra det bibliotek, udlånet foretages igennem.

Udlånshonoraret er den forhandlede pris på ebøger ved udlån – et beløb som pt falder fra 18 kr. til ca 13 over en årerække, hvor en bog har været tilgængelig. Af dette beløb vil edistributionen få en procentdel, forlaget vil få en procentdel, og forfatteren en procentdel.

Er forfatteren selvudgiver, betales kun edistribution via f.eks. Publizon, som er en del af test-projektet.

Salg af ebøger fra eReolen.dk omsættes på biblioteket til “halv pris på næste udlån”.
– Det er til gavn for biblioteket, idet hvert salg fra ereolen.dk således muliggør 2 frem for 1 udlån af en ebog.
– eDistributionen får stadig fuld pris på hver distribueret ebog til udlån.
– Salg fra ereolen nedsætter beløbet, som forfatterne får royalty af – med mindre forfatternes digitale kontrakt stipulerer, at prisreduktion ikke berører royalty’en beregningsgrundlag.

Altså, hermed en opfordring til forfatterne om at tænke sig godt om ved indgåelse af nye ekontrakter

Forfatteren er ikke er taget i betragtning ved nærværende aftale om eUdlån. Jeg gætter på, at man regner dét for hørende under “hjemlige” afgørelser forfatterne og forlagene imellem – men hvor mange forlag beskytter deres forfattere mod forlaget selv, med mindre forfatterne har advokater i ryggen og et stort nok salg til at kunne true forlagets indtægt?

Det er også betegnende for projektet, at det er branchen repræsenteret ved Gyldendal og L&R – ikke branchen repræsenteret ved Forlæggerforeningen. Det er Aktørerne, man har villet have i tale – og som sædvanligt er indholdsproducenterne ladt ude af dén suppe.

Hvorfor ikke nogle tunge, litterære navne over for forlagenes og distributionens repræsentanter?

6 Et forfattersalg fra ereolen.dk formidles fra forfatterens eget “låne-område” – når man søger på et navn eller en titel – og er således ikke direkte i konkurrence med andre forfatteres bøger. Men pga. designet af eReolen.dk sker en konkurrenceforvridning over på det mest læste og det anbefalede – som ydermere og i skrivende øjeblik ikke har forandret sig i den sidste måned.

7 Forfattere, der sælger egne ebøger, er afhængige af Publizons deltagelse i projektet.

Er man ikke selvstændig erhvervsdrivende, kan man ikke deltage i projektet. Men som forfatter behøver man generelt set ikke være selvstændig for at kunne få lov at sælge sine bøger. “Forlag” er man kun, når man er en virksomhed i skattemæssig forstand. Ellers er man “selvudgiver”.

Umiddelbart lyder det som strid om ord. Men ser man på markedet, som det udfolder sig, giver det mening: Forlag er ofte medlem af forlæggerforeningen, som er toneangivende på mange områder, der berører branchen. For ikke at sige vagthundeagtig, på samme måde som dansk forfatterforening passer på forfatterne. Det er meget dansk. Og meget gammeldags. Og enhver årsag til at holde fast i det, der angives at handle om administrative udgifter, kan tænkes anderledes med en lille bitte smule initiativ. Hvis viljen er til stede.

Det tror jeg ikke, at den er. Ikke uden, at man tager sig godt betalt for det. På god traditionel vis. Helt ærligt, hvem konkurrerer I med? I skulle hellere tage og se, at der ikke kommer udenlandsk konkurrence, som kan det der med at være fleksible i forhold til brugernes behov. Og se, at danske forlag bliver flere og mindre. Og at tvinge enkeltmandsforlag til virksomhedsregistrering er at lave den danske kunstner-lovgivning om indefra, som holder kunstnere og dermed forfattere fri for virksomhedsregnskab. Og dermed fastholder muligheden for at være og leve som kunstner – dvs. eksperimenterende – snarere end at skulle kunne springe ud som kommerciel i første hug!

Hvis dén kurs er meningen, er det godt kørt ned.

8 eReolen er et åndssvagt navn. Jaja, folk forstår det, fordi de forstår en reol. Men der ER ikke bøger på reolen. Der er kun aftaler om transport fra sælger til køber eller låner. eReolen.dk er en aftalekonstruktion mellem distributør, sælger og udlåner. Bag hyggenyggenavnet med indbygget eLæsestol gemmer sig en masse studehandler og uigennemskuelige forandringer af hele forfatter-udgiver-bibliotek-boghandler-læser-kredsløbet – som absolut ikke i parantes er nødvendige at debattere mulige konsekvenser af.

I værste fald: Skrift sker på bestilling. Én stk. krimibestseller, tak. Større reduktion i bredden til gavn for overskuelighed i salg og markedsføring. Kritisk tænkning kun af folk i faste stillinger.

Det store spørgsmål er godt nok, om tiden er løbet fra udlån. Og dermed, om VI, den danske stats arbejdsgivere, skal give udlånskompensation til forfatterne, så forfatterne ØNSKER at lade deres bøger blive udlånt:

– Hvis oplysningstiden er aflyst, som nogle hævder, og bibliotekslånet for en stor del består i underholdning snarere end uddannelse, hvorfor skal VI, den danske stats arbejdsgivere, så bekoste dét?

– Omvendt: Hvis ikke VI, den danske stats arbejdsgivere, går ind og stiller krav til bredden i tilgængeligt materiale, bliver bibliotekerne bare endnu en statsfinancieret snævert fokuserende kanal med underholdning til den brede masse.

Men der er jo så meget Internet, og folk der taler sammen på nettet, og gratistjenester som Wikipedia (den er sgu ikke gratis, så host op, hvis du vil fortsætte med at se den på frie hænder!), og man får jo snart sagt svar på alt, før man får stillet spørgsmålet, så hvad skulle man læse udforskende og dannende for – hvorfor læse for andet end at holde fri med hjernen?

Men hvorfor så ikke bare betale det selv? Er det VI, den danske stats arbejdsgivere, som skal betale ferie til hjernen, som vi via skatter og prisniveau betaler for 5 ugers ferie, barsel, sygdom og handicap?

Fortsæt gerne her forneden. Hvad er det, vi ser ske?

Den Danske Drøm – ebøger i udlån for erhverslivets vogn?

Skal biblioteksudlånet af danske forlags ebøger bestemmes af markedskræfterne?

Share

 

“Et interessant partnerskab har set dagens lys. Det drejer sig om den amerikanske distributør OverDrive (der distribuerer e-bøger og lydbøger til en række amerikanske biblioteker) og Amazon Kindle.

Partnerskabet betyder at man som amerikansk borger ved de biblioteker der har købt abonnement til OverDrive-servicen nu også kan tilgå indholdet via Amazon Kindle.”

via Amazon drukner bibliotekerne.

Og det er der mange fordele ved. For Amazon og OverDrive. Og, kunne de merkantilt indstillede hævde, for bibliotekernes lånere også, fordi de jo netop gratis kan låne ebøger og tillige få mulighed for at købe andre med et enkelt klik på deres Kindle.

At spænde bibliotekerne for erhvervslivets vogn fungerer nok fint som tanke i USA, men dén afhængighed af markedet fører kun én vej: Bestsellerisme, bestsellerisme, bestsellerisme. Helt i tråd med den amerikanske drøm*.

Men den danske drøm er anderledes, er den ikke? Og Gyldendals elæser er ingen Kindle, vel?


*Den Amerikanske Drøm kan opsummeres i få ord: “Frihed er fraværet af tvang samt muligheden for at tilvælge intelligent” (Kardinal Nicolaus af Cusa). Men hvad er fravær af tvang? Er det, at det aldrig regner dér, hvor man selv er, hvis man ikke har behov for regn? Eller er det at acceptere modstand fra menneskene, naturen og omstændighederne, som ikke søger at dominere, fortære og tryne, hvilket betyder at man er nødt til at oppe sig for at forstå sammenhængene, man selv befinder sig i?! Retorisk spørgsmål er det:

Det amerikanske samfund er bygget på en tolkning  af “frihed” i betydningen “uden styring af markedskræfterne” = intet fællesskab, blot alles kamp med og mod alle.

tekst 2011, so far

Arbejdsdage, arbejdstimer, input, output. Sjovt. Følelsesfuldt.

Share

 

PAPIRTRYK

– Den Tredje Vej (digt, essay) – 2839 tegn (Poetisk Bureau, antologi om det, der samler nationen)

– Modstand uden ende (prosa) – 36588 tegn (Helsingørantologi)

– Tænke på silke under invasionen (prosa) – 19734 tegn (SFC – Lige under Overfladen 5)

– KRYBBERUM AF NIKKEL – 2488 tegn (La Granada, Norge, net+papirmagasin)

– GPS på tiden – noter om drømme og visioner – 2220 tegn (100 stemmer, en idébog om drømme og visioner (Michael Svennevigs menneskeprojekt)

DIGITALTRYK

– ELOPENSENS TVÆRGEVIR – 3565 tegn (La Granada, Norge, net+papirmagasin)

– Tidens Kælven 1, redigering, korrektur – 56347 tegn (Forlaget Se, sne!)

– Dræbersneglen fra Venus – 3113 tegn (Twitter)

– email-interview, Mette Ø Henriksen – Kenneth Krabat – 27505 tegn (blog)

RADIO

– Den Røde Sofa, Interview i Dansk Forfatterforening

BLOG
(alle på 1000 stemmer, http://krabat.menneske.dk/kkblog og http://1000stemmer.menneske.dk)

– GOOGLE PROJECT, THE LIFE SERVER (essay) – 4612 tegn
– Swans don’t swim under water (prose) – 11690 tegn
– eBøger: Låst tekst og forfatteren som kollektiv (essay) – 7136 tegn
– Grundloven hviler på ytringsfrihed (essay) – 4659 tegn
– Ringen (prosa) – 3721 tegn
– Stort, lille, eget forlag = stor, ringe, ingen beskyttelse (essay) – 3233 tegn
– RettighedsAlliancen satser på digitalt salg og mener “de samme salgsled som altid” (essay) – 5288 tegn
– ”Tag det væk, far!” (essay) – 3326 tegn
– LYST – drevet, båret, styret, betonet (essay) – 3637 tegn
– Fredhelligt sted, før døden, søges! (essay) – 2733 tegn
– Kursusforslag til Dansk Forfatterforenings lyrikgruppe (liste) – 8231 tegn
– Sidenumre i ebøger (essay) – 3891 tegn
– FORMAT? – Åbent brev til bogindustrien (og lidt til Leif Davidsen) (essay)
– 6962 tegn
– Forlag snyder eforfattere (og dem på papir) (essay) – 1329 tegn
– Forlag – omlægning til e (essay)- 8829 tegn
– absolute positioning: Asking Amazon to help the opposition, ie. the whole industry and poets too (essay) – 3015 tegn
– Upatenteret tortur (rejseessay) – Goa 4 – 7239 tegn
– Status for faldne profeter; en projektansøgning (essay) – 7350 tegn
– Dream on… [om absolut positionering i ebøger] (essay) – 2348 tegn
– Gyldendal, Publizon, underhåndsspyt og pissen i drikkevandet (essay) – 7369 tegn
– Overlevelse fremmer bogen – om høje ebogspriser (essay) – 3638 tegn

VIDEO
3 videoimprovisationer (Reflex #14, 57˚ Nord)
– At skrive handler om… Improvisation 1&2 (essay) – 6 min.
– Til verden med spegepølse og brandbil (digt) – 2 min.

HJEMMESIDER

– facebook bogsalg (http://on.fb.me/ForlagetSeSne)
– forlagsside (http://tiden.menneske.dk)

I arbejde (•) og uplacerede

Noveller
• Rain of Blood – science fiction
• Bliss so totally Over Being (The Empire Never Ended) – science fiction
• Genopfindelsen af Sorg – science fiction
• New Foundland – samling, fortid til fremtid

Længere prosa
• Pernille Grøn (HALD-skrift)
• INTET ER INTET

Digte
I am having a conversation with a dead man EPICURUS
+ godt 40 til

Essay
• Mirça Eliade og rusmidler i dag
• the BITTORRENT WARS
• 1025 spørgsmål om digtningen
• KÆRE MORFAR
• ESSAYS TIME TRAVEL MOVIES 1892-2012 synopsis, devices, plotspoilers

Kortprosa
01 FLAT HEMLINE, NO EXCUSES – 9855 tegn
02 STARLIGHT RHYTM ORCHESTRA – 2542
03 Reach & Credence – 1107 tegn
04 THE BROWN SWING – 1996 tegn
05 a pilot MUST think the world beautiful – 797 tegn
+ diverse løst

Børn
• (uden titel) spejling, tegning, piratskib

Book Expo America 2011- impressions (links)

Ebook Readers, Digital Books, Digital Content Publishing and Global Adaption of EPUB3!

Share

from LinkedIn:

Hi everyone –

It was a busy week last week with BEA in full swing. It was great to see many of you at our meet-up on Wednesday at the Landmark Tavern. Thank you all who did attend, and for those who missed it, we’ll certainly be hosting more events soon.

Overall, the mood at BEA was very upbeat and by all accounts, most people felt this year was very active and well-attended. The switch back to three days (from last year’s truncated two day event) was also a welcome change and by all accounts it seems that many made use of the extra day on Thursday to wrap up important business.

For those of you that missed out, we’ve included a few links below to give you a sense of the BEA recaps, lots of good information here about what was seen and heard throughout the three days.

The Good eReader Blog has a really thorough wrap-up of the BEA proceedings, for those who want to get an overall sense of the show, as well as some coverage on the announcement about ePub3 this week from the IDPF:

http://goodereader.com/blog/e-reader/bookexpo-america-and-idpf-wrap-up/

As part of the Good eReader site, there’s also an interview with a representative from Google Books that’s worth a listen, given how hard both Google and Apple were courting publishers during this year’s event:

http://goodereader.com/blog/e-reader/google-ebooks-at-bookexpo-america/

For a rather humorous take on the “flora and fauna of BEA” as the author puts it, see the blog post below from DoctorSyntax.net:

http://www.doctorsyntax.net/2011/05/field-guide-to-flora-and-fauna-of.html

Dan Blank writes an interesting account of how conferences like Book Expo remind us to keep looking forward, and not think in terms of traditional vs digital media, but how we as an industry can continue to grow:

http://wegrowmedia.com/the-golden-age-of-publishing-bookexpo-2011/

More on Book Expo America 2011

Kvantitet er din fede moster.

Ok til at lade enhanced ebøger/ebog-apps & pbøger koste det samme= Bare vi får bogdesign tilbage i (e)bogen!

Share

jeg er for nyligt begyndt at følge diverse ebogs-debatter på LinkedIn, og selvom fokus her er meget amerikansk, er folks overvejelser og bekymringer værd at notere sig.

Ét debatlink (jeg kan ikke linke, man skal være medlem af grupperne) taler om amerikanske pbogforlæggere, som nægter at tro Amazons udtalelser om, at ebogssalget nu samlet overgår salget af både hardcover og paperback. En anden udtaler sin bekymring om, hvor vidt man skal lade være med at spilde tid på at producere “ordinære” ebøger til børn, nu man har muligheden for at lave bogapps og enhanced versions.

Der er mange flere spørgsmål, men ét jeg kommer til at tænke på er, at forlæggerne vel sagtens ikke har noget at bekymre sig om, hvis bare de laver de manuskripter til lækre ebøger og apps, som egner sig til dét, og bare ser at komme ud med konsumprodukterne, uden forbehold. På den led vil folk begynde at se en raison i priserne:

Ikke mindst i Danmark, hvor det påkrævede salg til blot at tjene udgifterne hjem på en papirbog er nådesløst højt (ift. befolkningstallet og antallet af udgivne bøger), vil høje priser forekomme rimelige, hvis investeret kærlighed og omsorg, også kaldet bogdesign, tydeligt fremgår.

Ja, underholdning, dvs. konsum, må GERNE være, SKAL helst være, billigt, men ebøger og andet, som forventes at vare ved, må der gerne være kælet for, og det må gerne koste noget mere.

Kvalitet koster*. Kvantitet er din fede moster.

Så mangler vi bare at kunne købe eller bestille alle bøger alle steder, herunder også bogapps. Og have ét fælles sted at gøre af vore køb, så vi ikke skal lede efter vore bøger i forskellige ebogslæseres DRM-biblioteker.

* Kvalitet betyder hér vitterlig kvalitet: En såkaldt BRUGSBOG. Går en EPUB-udgave godt, så genudgiv den i lækkert e-udstyr! Selvom det er ebøger, slutter det ikke med førsteudgivelse – især ikke, hvis hver udgave får hvert sit ISBN-nummer, så køberne forstår, at der er forskel og hvilken forskel.

Stort, lille, eget forlag = Stor, ringe, ingen beskyttelse.

Der er fordele ved at udkomme på en andens forlag.

Share

 

Fordelen forfatteren har ved at have en forlægger til at håndtere reklame osv er alt andet lige ANONYMITETEN!

Det lyder måske mærkeligt, at en forfatter, der ønsker at blive kendt på sit navn, skulle ønske at være anonym. Men for at kunne arbejde i fred er det en nødvendighed!

I dag mindskes i stigende grad betydningen af bogreklamer i de trykte medier. Folk læser stadig aviser, men aviserne følger folk, hvor de går hen, og når folk søger særlige nyheder på nettet, indretter aviserne sig indholdsmæssigt.

Vi er STADIG en læsende kultur, også af bøger med en vis dybde. Men med internettets tilvækst trykker aviserne kun nyt for segmentet. Hvilket betyder, at en ændring i segmentets retningsorientering afspejler sig i en tilsvarende retning i det trykte medie. Væk er således vurderingerne af det snævre, det svære, det anderledes, det smalle – alt det, som falder uden for segmentets interesse- og fokus-område – herunder anmeldelser af smal litteratur, der ikke “kan” generere overskrifter.

Forlagene går samme vej. Alt strammes ind og et svar fra Gyldendal kan lyde: “Trods det tilsendte manuskripts indlysende potentiale, må vi beklage, at vi for tiden desværre ikke kan tage nye og/eller uprøvede forfatterskaber ind. Vh Gyldendal”.

Der er selvfølgelig mange andre forlag end Gyldendal, og gudskelov for variationen. Men jo nyere forlag, desto oftere er udgivelsesarbejdet et spørgsmål om personlig kemi og entusiasme – 1 udgiver vs. 1 forfatter + 1 bog.

Bogen ER det reelle salgsarbejde i de fleste bogudgivelser. Hvis ikke bogen er interessant eller spændende, eller bare vedkommende, så kan forfatteren være nok så… [indsæt idiosynkratisk adfærd fra yndlingsforfatter eller skrivende yndlingsaversion] og det vil ikke hjælpe noget på interessen hos nogen.

Men, hvis bogen ér interessant, så er næste problem forfatteren.

Forfatteren skal kunne samarbejde. Med forlæggeren. Med læserne. Med kritikere og anmeldere, hvis de melder sig. Forfatteren skal være en personlighed med social tæft. Han/hun kan ikke på det lille forlag gemme sig ret meget – bogens succes er betinget af forfatterens evne til at begå sig i det miljø, som bogens præsentation behøver. Samtidig med, at han/hun jonglerer arbejdstid og familie.

Endnu mere udfordrende bliver det, hvis forfatteren står alene med sin bog. Og selv skal sælge den. Hér skal der balanceres på de sociale nagler. Der skal skabes kontakter til læserne, til anmeldere og kritikere, til biblioteker, til læsecirkler, til boghandlere, til distributører, og alt skal ske i den samme hverdag, som også skal give skrivero og tid og plads til kontemplation! Og med tiden kan forfatteren komme til at indrette såvel sin sociale som sin kunstneriske person på tidligere respons fra læserne. Hvilket muligvis skaber salg og god underholdning, men samtidig ikke flytter en tøddel ved hverken læsers eller forfatters bevidsthed om selv og samfund.

DER ER FORDELE VED AT UDKOMME PÅ EN ANDENS FORLAG.

Det er dét, man som forfatter betaler for. Og når man taler om prisen – om royalty – så er det DET, man taler om: Friheden til ikke at skulle tænke på ret meget andet end at arbejde med det, man er der for: bøgernes indhold.

Forlag snyder eforfattere (og dem på papir)

(for man kan ikke snyde sig selv!)

Share

 

– for man kan ikke snyde sig selv!

Pga. de frie bogpriser er mange forlag begyndt at honorere forfattere med royalty beregnet efter nettoprisen, snarere end udsalgsprisen.

eForfattere, der således ikke er vant til papirtrykkontrakter, bør bede om en større royalty.

Eksempel på en royalty på 25%:

Hvis royalty beregnes af en papirbog i udsalgspris, der sættes til 140 kr. ex. moms (dvs. 100 kr i nettopris, + 40% til boghandler), får forfatteren 35 kr. i royalty

Hvis royalty beregnes af en ebog, der sælges til f.eks. Saxo.dk til nettopris for 100 kr., uanset hvad Saxo sælger den videre for, får forfatteren 25 kr. For at få det samme skal royalty hér sættes op til 35%.

I ekontrakten, som bl.a. store forlag som Gyldendal, Lindhard & Ringhof og Politikens Forlag har indgået med Dansk Forfatterforening, angives royalty at være 25% af nettoprisen. Der er ikke som sådan noget galt med denne kontrakt eller royaltyaftalen, men eforfattere bør være opmærksom på, at resultatet ved at beregne af nettopris frem for udsalgspris ikke er til forfatterens fordel.

(Samtidig bør man ikke skrive under, hvis ikke udnyttelsesrettighederne går tilbage til forfatteren efter 2 år, siger Dansk Forfatterforening.)

Kenneth Krabat 24.2. 2011

Forlag – omlægning til e

Gyldendal, og så alle de andre.
Dog eat dog, eller hvad?

Share

 

Der er mange ting at betænke for et forlag, der omlægger en del af produktionen fra papirbøger til ebøger. Men det er heller ikke nemt bare at blive et eforlag. De gamle forlag har ikke til sinds bare at rulle rundt og opgive kampen. Selvfølgelig ikke! (Se priseksempler nederst på siden)

Hvad skal der ske?

VANER
Alt bliver anderledes ved overgang til eproduktion og -salg: Kontakter til forlag, distributører, bogagenter, boghandlere, bibliotekssalg, gratiseksemplarer til pressen, opfølgelse på anmeldelser, vurdering af genoptryk. Alt skal kikkes efter i sømmene; intet er, som det plejer.

FORFATTERNE
Forfatterne er det primære materiale. De gode relationer skal opretholdes, og det gøres altid bedst ved at betale godt. Men er der råd til det, hvis produktionen omlægges til ebøger? Eller snarere: har forlagene i overført forstand råd til at lade være med at betale for at holde på forfatterne? Og ér der faktisk penge til det?

MEDARBEJDERE
HVILKE funktioner kan skæres væk: Hvilke kompetencer kan sammensmeltes in-house og hvilke opgaver løses uden for huset, så fuldtidsstillinger kan spares? F.eks. da Danmarks Radio omlagde den daglige produktion, blev det studieværterne, der skulle tage sig af teknikken med at afvikle og klippe osv. – dér røg stort set alle teknikerne. Så, hvilke kompetencer SKAL et forlag bevare for at være et forlag:

  • Fast redaktionel kontakt √
  • Troværdige korrekturlæsere √
  • Kontakt til distributionsled √

Hvor svært kan dét være?

PRODUKTIONSAPPARAT
Omkostningerne ved at producere ebøger er forskellige fra papirbøger, og selvom meget er sparet i tryk og især bogdesign på ebøger, så kan produktionsapparatet til papirbøger ikke delvist spares væk. Ønsker man eller er man nødt til stadig at udgive bøger fysisk? Og skal så udgivelserne kobles sammen eller holdes adskilt? Skal man skille firmaet op, så det ene ikke trækker det andet ned, hvis noget går galt?

DISTRIBUTION
Hvor er det bedst at sælge fra? Fra en eboghandler,  fra egen hjemmeside, fra et af de internationale salgsled med apps og mange kunder, eller i princippet fra alle hjemmesider og blogs, der måtte abbonnere på ens udgivelser (tag denne idé og løb med den!)? Skal man holde fast i understøttelse af de fysiske boghandlere, indgå i udvikling af deres sortimenter og profilering af den fysiske bog – eller indplacering af ebøger i eksisterende boghandlere? Kunne man ikke lige så godt lade salg og downloads af ebøger ske fra TV’et, især hvis de er akkompagneret af oplæsningsfiler?

PRISSÆTNING
Skal avancen sættes så højt, at der er råd til hurtigt at afvikle det gamle produktionsapparat, eller skal man satse på en stor gennemstrømning ved lavere priser, satse mere på impulskøb, måske tillige begynde at producere bagkatalogbøger af udgåede titler? Skal man have”Træk en bog”-maskiner i supermarkeder og på tankstationer, der stort set kun betaler for huslejen? Skal der være forskellige priser hos forskellige forhandlere? Med de mange søgemaskiner, der finder de laveste priser på nettet, dvs. uden for apps-salg, skal man som forlag vel ikke give fordelagtige tilbud til frie salgsled? Skal man forklare forbrugerne, hvorfor bøgerne koster som de koster?

FORMATER
Ikke bare hvad ér ebogsformaterne i dag og hvad kan de , men hvad kommer de til at kunne i morgen og længere fremme? Hvilken indflydelse skal man som forlag forsøge at øve på udviklingen af formatfunktionalitet? Ér det relevant med multimedieindhold, som mange tilsynesladende ønsker sig, eller skal man i stedet satse på bogdesign igen? Bogdesign ér jo en udgift – men har altid traditionelt været forbundet med bøger. Bogkunst…

EBOGSLÆSEMASKINEN
Hvad skal forholdet være til ebogslæsere? Man burde vel kunne nøjes med at forholde sig til ebogslæsere, der bliver populære i Danmark. Og så alligevel ikke – for i og med man udgiver i et industri-ebogsformat, EPUB, så burde ens udgivelser fungere på alle ebogslæsere, der understøtter dette format. Og gør de ikke, har man et problem. Hvis kunden har en outsider-ebogslæser, er problemet ikke så stort, men det går ikke væk af sig selv af at blive ignoreret – folk køber de ebogslæsere, de har lyst og råd til, og stiller krav til salgs- og produktionsled og forlag om at blive respekteret og set. Skifter trenden i elæsere, til noget der ikke er fordelagtigt for ebogsformatet, falder ansvaret alligevel tilbage på ebogsudgiverne!

FORLAGSPROFILERING
Hvor forlag begynder at skulle indordne sig skarpt under software- og maskinkrav stillet af nogle få internationelt funderede producenter, begynder det virkelig at skinne igennem, hvor meget bøger handler om salg og hvor sårbart et forlag er, når det løber ind i ikke-lokale problemer. F.eks. har end ikke Sony og Amazon noget at skulle have sagt over for Apples planer for in-house-salg. Hvad skal så Gyldendal gøre ved det? Give regningen videre til køberne, eller sænke deres avancer? Eller gå efter at profilere sig på at være til for forbrugerne – f.eks. ved at sælge bøgerne, hvor de bliver billigst for forbrugerne, snarere end at skælde salgsledet ud for at være grådigt!?

Og så er der dét, at ikke alle forlag er Gyldendal. Ikke endnu, i hvert fald.

Alle de små og mellemstore forlag kan ikke hver især udvikler deres eget salgsled, deres egen app, deres egen butik, uden at regningen ryger ud til forbrugerne. Hvis der overhovedet er råd til det. Skal de gå efter de billigste salgsled, og lave en fælles ebogssøgemaskine, der sender videre til salgsled, f.eks. Google?

Branchen er rådvild. Og alligevel ikke. Som om den forsøger at blive på toppen af ebogstsunamien uden anelse om, hvor længe overgangstilstanden kunne tænkes at vare. Og samtidig uden at tage nogen (unødige) chancer, fordi omstændighederne forekommer for stort ukontrollérbare til at selv store forlag som Gyldendal kan påvirke dem.

Man kunne nok spekulere, om ikke Gyldendal havde fået forhåndsoplysninger, før Apple for nyligt gik over til in-house-salg –  fjernede alle umiddelbare muligheder for at afvikle salg af en bøger uden for iTunes Store uden at skulle betale Apple 30% af udsalgsprisen? I hvert fald havde det gamle forlag lige akkurat en app parat, kaldet BØGER, nærmest på dagen, og gik samtidig til pressen med en anklage om, at det var Apples grådighed, der var nødt til at blive lagt på forbrugerne.

Det er også meget – udsalgspris justeret for 30% avance til Apple + 15% bogmoms, idet bøgerne sælges fra Luxemborg, som har den laveste bogmoms i Europa – i modsætning til 25% til f.eks. Saxo i avance ex. 25% moms… Men f.eks. Riidr.dk, som var de første seriøst entreprante ebogssælgere herhjemme, med en app til iPhone og iPad, har ikke mulighed for at konkurrere på prisen med Gyldendal, hvis Gyldendal kan droppe ansvaret for at sælge gennem andre mellemmænd end Apple, med udgangspunkt i sin nettopris:

APP-SALG FØR Apples krav om in-house-salg
ved køb gennem Riidr-app til iPad og iPhone:

Riidr køber en ebog af Gyldendal til videresalg, for nettoprisen 100 kr
Riidr lægger avance på, f.eks 15% – 15 kr
moms, 25 % af 115 kr.
pris 144 kr.

NETBOGHANDLER-SALG FØR og NU
Gyldendal sælger deres ebog til nettoprisen 100 kr til Saxo.dk

Saxo beregner sig 25% avance – 25 kr.
lægger moms på, 25% af 125 kr.
pris 157 kr.

APP-SALG NU
Gyldendal sælger nu deres egne ebøger via egen app: BØGER:

Gyldendal vil bevare nettoprisen på 100 kr. for sin bog
Apple iTS’ avance 30% af udsalgsprisen beregnet til at give Gyldendal 100 kr for bogen, ca 143 kr
luxemborg moms 15%
pris ca. 164,45

APP-SALG NU
hvis Riidr tvinges til at sælge gennem iTS, hvilket givet bliver tilfældet:

Riidr køber bog af Gyldendal til videresalg for netto kr. 100
UDEN avance og med 30% til Apple + 15 bogmoms bliver prisen lige som Gyldendals 164,45
Skal riidr have bare 15% avance som før, bliver prisen ca. 176 kr.

Gyldendal kan til enhver tid konkurrere på prisen ved at sætte sin nettopris ned, men som det ser ud ovenstående, vil det aldrig blive nødvendigt.

Kommer det forfatterne til gode? Måske, måske ikke. Gyldendal forsøgte og forsøger at få forfattere til at afskrive sig deres digitale rettigheder, så Gyldendal ikke skulle betale noget for at sælge deres bøger som ebøger. Vi taler 2009. Det svarer til at få indtægterne foræret af forfatterne. Men Gyldendal er ikke de eneste, der arbejder på dén måde. De er bare nemmere at tale om – som flagskib, og det forlag alle ser op til. Igen: Kommer det forfatterne til gode, at Gyldendal stort set kan bestemme prisen på deres egne bøger, når de sælges gennem iTS? Det er nok ikke dén vej, blikket falder mest naturligt for tiden – men det bør det fortsætte med.

Uanset hvad udsalgsprisen er og hvor bøgerne bliver solgt og med hvilken teknologi: Uden forfattere, ingen bøger. Så enkelt er det.

Overlevelse fremmer bogen – om høje ebogspriser

Gyldendals ebøger er latterligt dyre.
Men måske er grådighed ikke årsagen!?

Share

 

Gyldendal har lige akkurat offentliggjort en app til iTunesbrugere, BØGER hedder den, meget betegnende. I sammen moment har Sony og den første danske bog-app, Riidr, fået afvist deres apps, fordi Apple vil have 30% af salget som ved alt andet, der sælges i iTS. In-house-salg hedder det – i modsætning til betaling, der afvikles uden om Apple.

Apple forsøger at gøre det samme, som de gjorde med musikken, ja, ja. Men de er ikke alene. Amazon har bare en anden model, hvor brugerne er tvungne til at købe hos dém, fordi de har valgt en Kindle som ebogslæserdims. I samme moment har Amazon så også forvist pdf-bøger fra salg til Kindle. Rene varer, folkens. Rene varer.

eBogstsunamien skyller hen over verden i denne tid. Og det går hårdt ud over især de store, gamle forlag, der er lidt langsomme i optrækket. Senest står boghandlerkæden Borders for fald – hvilket med et slag vil fjerne den fysiske bog fra salg i 640 store nærmiljøområder i USA – og henvise folk til nettet, efter p- eller ebøger.

Gyldendal er ikke langsomme. Skal man anklage dem for noget, vil det være mangel på nytænkning – men de har faktisk flere gange forsøgt sig med at introducere ebøger til Danskerne. Og lige nu forsøger de – for tredje gang, tror jeg det er – at balancere på toppen af ebølgen, der er vokset til en tsunami. De har bl.a. købt e-distributionsvirksomheden Publizon sammen med Egtmont, og har nu lanceret app’en BØGER.

Men Gyldendal anklages vedholdende for at være for dyre med deres eBøger. Argumenterne handler gennemgående om oplevelse af (uretfærdigt) misforhold mellem produktionspris og udsalgspris. Skylden for den seneste prisforhøjelse, Apples krav til Gyldendal om 30% af in-house-salg, placerer netmedier dog hos Apple – mens kritikere siger, at Apples avance på 30% af salget jo blot erstatter avancen betalt til andre udsalgsled som f.eks. Saxo.dk og således burde komme forbrugerne til gode – i hvert fald ved ikke at forhøje priserne yderligere..

Gyldendal riposterer selv med, at priserne vil stabilisere sig hen ad vejen – underforstået, når branchen i Danmark forstår ebogsmarkedet bedre. Altså, de taler ikke om det.

Jeg tænker dog, at det generelt høje prisleje på ebøger handler om noget andet end grådighed fra Gyldendals side (og så parkerer vi lige et øjeblik Apple, hvor omlægningen til in-house-salg på alle apps måske er tegn på, at også de har problemer med at sælge deres ebøger…):

Man kunne også betragte Gyldendals stædige prisniveau som et forsøg på at holde fast i den vanlige profit ved salget af bøger, imens den del af produktionsapparatet til at trykke og distribuere fysiske bøger, der kan afvikles, bliver afviklet. Her taler vi både designafdeling, pakkeafdeling, lager, logistik, reklame, boghandleragenter, boghandleravancer og en mængde andre stillinger, udgifter og huslejer, som ikke længere vil have den samme betydning. Og før der er skåret ned på alle disse områder – som kun kan foregå i den hastighed, som omlægningen fra pbøger til ebøger sker med i Danmark (balancerende på bølgen!) – er der nødt til at være penge til at opretholde et fuldt funktionsdueligt apparat – for pbøgernes skyld!

Derfor de høje priser på ebøger. Tænker jeg.

Ikke, at det på nogen måde er tilfredsstillende. Også talt som digter, der måske kunne blive del af et større impulssalg, hvis bøgerne i højere grad afspejlede produktionsprisen. Men, som tænkt – Gyldendal forsøger at overleve. Og så længe Gyldendal overlever i skiftet fra p- til ebog, overlever bogen i Danmark. Både den af papir og den af… ja, dén der.

Dream on… [om absolut positionering i ebøger]

Farvel til smukke bøger.
I krisetider er æstetikken det første offer.

Share

 

“Drøm bare videre…!” sagde en ebogsproducent på spørgsmålet om muligheden for absolut positionering i ebøger i den nærmeste fremtid.

Det er logisk; i krig er sandheden det første offer. I krisetider æstetikken. eBogs-tsunamien river alt med sig:

Boghandlerkæder, der ikke har velfungerende ebogs-butikker og egne elæsere.

eBogsformatet EPUB, der understøttes af industrien selv til at lette overgangen fra analog til digital, skal give nye indtjeningsmuligheder i form af indeholdt video og lyd; ikke nye udgifter til design.

eBogsformatet MobiPocket/Kindle, som sammen med Kindlelæseren holder millioner af læsere fanget til én butik.

Gamle hæderkronede forlag, der ikke kan omstille sig til digi-salg og -produktion.

Smarte apps til iPhone og Android, hvor køb og læsning kun er ET klik væk.

Tabet af fysiske boghandlere = øget vækst i behovet for digitalt bagkatalog.

Øget bagkatalog = øget salg i digitale bøger og digitale læsere.

Øget salg = øget omtale om elæsere og papirbøgers tab af terræn.

Videre og videre skyller tsunamien, ind over land og by. Så hurtigt går det, at ingen kan standse op uden at blive skyllet omkuld. Enhver må op på bølgen og surfe med. Bliv stående på brædtet, Bliv på bølgen. Eller drukn.

SÅ, selvfølgelig er der ikke længere plads til bogdesign.

Bogdesign hører papirbøger til. Analoge bøger. Gammeldags bøger.

Digitale bøger handler kun om indhold. Indhold, indhold, indhold.

SÅ, selvfølgelig kunne hverken Amazon eller bogindustrien i resten af verden, der uofficielt har slået sig sammen mod Amazon ved at bruge formatet EPUB, drømme om at standse op og overveje bogdesign i en ebogsstandard. Eller snarere, ingen af parterne er i stand til at standse op og overveje det æstetiske – kampen er hård nok, som den er! Måske sker det, når kampen er overstået og roller fast fordelt. Eller bogproducenterne oplever, at der er et par litterære genrer eller markeder, som undgår EPUB, PDF og MobiPocket/Kindle. Måske da vil de…

Nej.

Tro om igen; drøm videre.

Så, det må vi gøre. Drømme os til en verden, hvor læsning ikke blot er et fix. Hvor det smukke og det ægte og det hæderlige og det formbundne og det hjertevarme ikke blot er et konkurrenceelement.

En verden, hvor vi kan se, hvor smukke vi kan være.

Bogudlånskulturen – slagtning, åreladning, hamskifte?

Bortfaldet af biblioteker, og overgang til ebøger, får voldsomme konsekvenser for Landets litteraturskabelse.

Share

Det danske biblioteksudlån er en enestående institution. Alle og enhver kan besøge biblioteket, og så vil en behjertet og begavet bibliotekar gøre hvad som helst for at skaffe en hvilken som helst udgivet bog i verden hjem til dig. Det er så UNIKT i verdenssammenhæng, at det ikke findes bedre.

Det findes simpelthen ikke bedre:

Hvor f.eks. amerikanske læsere donerer deres bøger til amerikanske lokalbiblioteker, er danske biblioteker både forpligtede og budgetunderstøttede til at at servicere danske lånere med bøger, film, spil, musik og oplevelser til at vække og stimulere læselyst og informationssøgning. Som både fastholdelse og højnelse af det generelle uddannelses- og vidensniveau.

Seneste skud på denne stamme er ebøgerne. Der er kun godt 1500 på markedet endnu, på dansk, men bibliotekerne tilbyder udlån af mange af dem.

En kommune bestemmer selv, hvor mange ebøger en låner kan låne. For Roskildebibliotekerne gælder flg. regler

Du kan låne en ebog i 8 dage.
Du kan låne 3 ebøger om ugen.
Dog ialt max. 12 ebøger om måneden.

Udlån af papirbøger koster ikke bibliotekerne noget – og forfatterne honoreres af skattepengene gennem fordeling af kulturmidler øremørket til forfatternes udlån på bibliotekerne.

Ved skabelsen af bibliotek.dk og centraliseret udlån af mange titler, er midler frigivet til indkøb og udlån af DVDer, musik, og computerspil – hvor rettighedshaverne i udgangspunktet honoreres gennem overpris ved indkøb af disse medier.

Ved udlån af ebøger, derimod, skal bibliotekerne betale rettighedshaveren for hvert eneste udlån! Og da ebøger jo ikke findes i eksemplarer, der skal hverken opbevares eller forsendes, er det en ganske god ekstraindtægt (som ikke kommer forfatteren til gode): Hvert eneste ebogsudlån koster biblioteket 1/3 af nettoudsalgsprisen på bogen = ca. 30 kr. pr udlån, der tages fra indkøbsbudgettet til nye bøger. Af dén grund er der begrænsninger på antallet af ebøger, en borger må låne pr. måned.

En låner i Roskilde kan altså låne ebøger for 360 kr. om måneden i sin kommune, og efter eget ønske et uanet antal papirbøger, samt de fleste film og musikCD’er, hvoraf ingen behøver fysisk at befinde sig i Roskildebibliotekernes lager. Alt bestilt via bibliotek.dk.

Åbenlyse konsekvenser ved at bytte et fysisk biblioteksvæsen ud med et digitalt.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, ophører nødvendigheden af at have fysiske biblioteksafdelinger

Som følge af besparelser har staten og kommunerne lukket over 150 biblioteksafdelinger landet over inden for de sidste 2 år – der er ingen grund til at tro, at lukningerne ikke vil fortsætte, hvis væksten i antallet af ebøger stiger og antallet af trykte bøger falder.

Bibliotekernes centraliserede udlånsfordeling af papirbøger søger for fysisk rundsending af bøger, der ikke er mærket som hørende direkte til ét bestemt bibliotek. Konsekvensen af lukninger, eksistensen af bibliotek.dk, samt en større reduktion i fysiske bøger ville blive, at en stor del af dansk udlånsbogbestand nemt kunne være på udvalgte lagre i landet og distribueres på bestilling til borgerne dérfra. Det vil være billigere, og med dén tankegang vil the powers that be givet være ligeglade med den for bogelskere så nødvendige kontakt til de professionelle bogelskere og vidensdistributører, bibliotekarerne. Bibliotekerne ville kunne udlejes til erhverv, eller laves til medborgerhuse eller varmestuer for hjemløse. Og bibliotekarerne midlertidigt ansættes som net-tilgængelige specialister i informationssøgning, indscannere af den ikke-digitaliserede bogbestand, rettighedsforhandlere osv.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, ophører nødvendigheden af at have mere end nogle få, NATIONALE bibliotekarer til at servicere hele landet.

Hvorfor skulle man uddanne samme mængde bibliotekarer, når der ingen fysiske udlånssteder findes, og al kontakt med borgerne sker som nationalcentraliseret, netbaseret udlån? Bibliotekarens rolle i samfundet vil være uændret, men ved bortfaldet i personlig kontakt og betjening, behøves stort set kun de bibliotekarer, som erhvervslivet og forskningsbiblioteker behøver. Kunstlitteraturen kan betjenes af nogle ganske få, evt. med en omlægning eller udvidelse af lektørtjenestens funktion.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, falder udbetalingen af bibliotekspenge til forfatterne for stående eksemplarer på hylderne.

Når biblioteker lukkes, kasseres ofte en stor del af bogbestanden, mens kun særlige bøger går i fællesarkiv eller flyttes fysisk til andre biblioteker. Herved forsvinder et stort antal af de bøger, som forfatterne får penge for. Såfremt man ikke rørte ved biblioteksmidlernes størrelse, ville alle forfattere få mere for de bøger, der endnu stod til udlån, men det er nok mere sandsynligt, at midlerne ad åre ville blive reducerede til at afspejle bogbestandens fysiske størrelse.

Det er muligt, at regeringen hen ad vejen er nødt til at gribe ind og kulturmiddeltildele forfattere til ebøger på bibliotekerne. Men da erhvervelsen af en ebogstitel er et JA eller et NEJ snarere end som med papirbøger et indkøb af antal eksemplarer, og enhver kan udgive en ebog, kan det godt tænkes at sådanne kulturmidler vil blive baseret på antal udlån. Og så risikerer vi, at EU griber ind igen og kalder det konkurrenceforvridende ikke at honorere forfatterne til oversatte bøger.

Det er et helvede!

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion/salg/UDLÅN af ebøger stiger, risikerer forfatterne at miste udlånsbetaling overhovedet, idet forlæggerforeningen nægter at forhandle en udlånsaftale

Selvfølgelig nægter forlagene at forhandle udlånsaftale, der tilgodeser forfatterne:

Biblioteksudlånsaftalen, der alene giver forfatterne del i Bibliotekspengene, var en undtagelse i ophavsretsloven, som de store forlag har hadet og skåret tænder over igennem de 20-30 år, den har eksisteret. Nu kan de ved simpelthen at nægte at forhandle udlånsaftale, der tilgodeser forfatterne, med fuld opbakning fra borgerlig kulturpolitik vente på, at ebøgerne overhaler pbøgerne inden om og erstatter dem i udlånsskranken.

Skulle biblioteksmidlerne til den tid stadig findes, vil disse med en borgerlig regering ved roret gå til forlagene.

Denne ekstra indkomst vil næppe gå til at konkurrere om lavere priser på danske udgivelser (Gyldendal udgav 75% af al ny skønlitteratur i DK i 2010… not!*). Det kunne derfor med opbakning fra de to forfatterforeninger betyde en øget royalty til forfatterne, men igen: Forlagene kan bare nægte at forhandle, eller lave skinforhandlinger, for hvor skal forfatterne gå hen, hvis Gyldendal ejer stort set alt, inklusiv den største ebogsdistributør, Publizon? Og hvis biblioteksudlånsmidlerne bortfalder eller ikke tilgodeser  forfatterne ved udlån af ebøger, vil først forfatterne tabe kontant på det. Siden vil der blive færre forfattere, både fordi faget vil blive mindre attraktivt som indtægtskilde og fordi vores lille sprogområde vil fordre større sigte på, hvad læserne i forvejen kender og forstår. Og over tid vil diversiteten i dansk litteratur blive en endnu større indblanding af oversættelser fra primært engelsk kultur.

Det er mig helt åbenlyst, at bolden ligger hos forlagene. Og at de ikke gider lege.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, risikerer læserne bortfaldet af offentlige støtte til boglån.

Der er ikke synderlig langt fra en konkretaftale som bibliotekernes “1/3 i betaling for udlån af ebøger” til direkte brugerbetaling. Og set med borgerlige øjne kunne sådan aftale givet lige så vel administreres direkte fra produktions- og distributionsledet, f.eks. Publizon. Eller fra en anden, kunstig, organisation skabt til formålet, og set gennem fingrene med fra politisk hold.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, risikerer kulturen censur på udlånet

Bøger, der kun findes i ét eksemplar, er nemme at fjerne eller gøre utilgængelige for udlån. Vi så det med Amazon’s Kindle-bibliotek, hvor folk pludselig ikke kunne få adgang til en bog, de havde købt. En sådan fjernelse kunne lige så vel være politisk som ophavsretligt motiveret, som tilfældet var med Amazon, men det ER et problem med digitale filer, hvis de kun kan hentes ét sted og ikke må rundspredes. For ikke at tale om, at data forgår – i modsætning til, hvad mange tror. Og harddiske dør. Man kunne jo prøve at forestille sig, at en server, der rummede al dansk litteratur, blev inficeret af en virus, der fjernede alle sidste-sider…

En metode at sikre landet og kulturen Danmark mod fremtidige overgreb fra angste politikere, fra vira, fra datatab, fra lokale strømudfald og alle andre trusler mod uønsket forgængelighed i nationalbibliografien, kunne være på følgende måde, også som en mulig betalingsmodel:

Grundlovssikret adgang til al udgivet skrift, frivilligt rundspredt af enhver med interesse for det via krypteret torrent med tilhørende omslag, omtale og anbefalinger fra læsere og anmeldere, og betaling for af-kryptering direkte til udgiver. Psykologisk salgsforslag: jo mere populær bog, jo dyrere. Kànon-litteratur undtaget. Dvs. fuck boghandlere og deres frie bogpriser… salg direkte fra producenterne. Bøger ældre end 10 år, titler undtaget, som stadig oplever salg: De næste 100 er gratis, betales over skatten og er uden krypteringer.

Det ER muligt, teknisk.

Kenneth Krabat, 6. januar 2011

* Ang. Gyldendals såkaldte dominans… Janus Andersen stod for korrektionen af den kolportering af Jyllandspostens kolportering af (sikkert) et nyhedsbrev fra Gyldendal… som fejlagtigt, løgnagtigt, hævede Gyldendal til højder, de ikke mestrer, endnu. Men i og med de ikke faktisk står for helt så mange af de danske skønlitterære udgivelser som påstået, har de heller ikke så stor dominans og kan derfor næppe tage det helt så roligt ift. pres fra ændrede udgivelsesmodeller. Og vil derfor nok være sædvanligt uvillige til at give forfatterne mere, end de pt. får.