SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity. Use this simple formatting to reclaim continuity on small screens.

Share

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity and pauses.

Use this simple formatting to reclaim both – on small screens.
Læs videre “SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…”

Smal litteratur i lydbøger?

De etablerede forstår ikke at opdyrke markedet.

Share

HVORFOR IKKE BARE LÆSE?
Købere/lånere af lydbøger elsker litteratur, men har ikke ork, evne eller måske bare tid i hverdagen. En voksende del ønsker at beskæftige hjernen under repetativt arbejde eller transport. Mange opfatter oplæsning som om­sorgsfuldt og afslappende selskab. Og for nogle er litteratur i lyd noget det er muligt trygt at lade sig udfordre af, på hjemmebane.

2015 er lydbøger i vækst over hele verden. Læs videre “Smal litteratur i lydbøger?”

Digte, omløbende tekst og SVG igenigenigen.

Vi bliver aldrig færdige eller enige om digternes vilkår i ebøger.
Ikke før JEG får min vilje.

Share

Nogen, der har et enkelt trick til at få en iBooks-udgave til at blive en hæderlig almindelig EPUB? Eller SKAL jeg inDesigne den forfra?

Læs videre “Digte, omløbende tekst og SVG igenigenigen.”

Mofibo – det umulige ebogsmarked?

Kan Mofibo overhovedet tjene penge på almindelige markedsbetingelser? Hvad ér almindeligt i dag?

Share

Hvad koster en ebog? 69 kr? 99? 129? 169?

For 99 kr. om måneden kan man frit læse af Mofibos katalog.

Disse titler hentes fra centraldistributøren Publizons database, og i følge Publizon betaler Mofibo det samme pr. bog som alle andre. Læs videre “Mofibo – det umulige ebogsmarked?”

ereolen og ebib 1-2 (en første sammenligning, juni ’13)

Forlagene i total kontrol over ebogssalg, -distribution og -udlån!

Share

Én ting at huske, når man kritiserer bogudlån: Det vigtigste er, at folk skriver og læser og taler om skrift. Salgsmekanismen er en naturlig del af skriftens udbredelse til flertallet, af forfatternes underhold og fastholdelse af allemands tilgang til dreven, talentfuld, indsigtsfuld skrift. Læs videre “ereolen og ebib 1-2 (en første sammenligning, juni ’13)”

Hvad pokker siger jeg til Forlæggerforeningen om ebøger?

Indhold over form? Form over indhold?

Share

 

Jeg er blevet inviteret til at tale i forlæggerforeningen – specifikt om eformater, der dikterer formen hos f.eks. digtere pga. automatisk ombrydende linier.

HVIS jeg skal overholde dén aftale, skal jeg komme med noget andet end ovennævnte. Dels betaler de ikke noget, dels ville de selv kunne finde sig opdateret om problematikken med 1 times læsning på nettet – og tillige få ny læring med i købet.

Jeg har nu i halvanden måned spekuleret over, hvad emnet ellers kunne være, Læs videre “Hvad pokker siger jeg til Forlæggerforeningen om ebøger?”

eBogen og Poesien – et oplæg om at vågne til nye vilkår

Forlægger og forfatter Hugo Hørlych Karlsen er gæsteblogger.

Share

 

Forlægger og forfatter Hugo Hørlych Karlsen er gæsteblogger i dag her på 1000 stemmer. Han holdt for nyligt nærværende oplæg i Dansk Forfatterforening over eBogen og Poesien.

I afsnit 4 henvises til læseoplevelse af klassisk dansk poesi i EPUB.

“I epubudgaven ophæves digtets oprindelige form, mistes den metrik, den rytme, og den rimgang, som Aakjær har bygget digtet op over. ”

Dejligt at høre nogen sige det samme, som jeg selv har fokuseret på siden EPUB-udgivelsen af Peter Poulsens digtsamling, Rulleteksterne, i 2010. Digtets grundforudsætninger behøver større bevågenhed, hvis digtningen på nogen måde skal kunne tage EPUB-formatet alvorligt som medie til distribution af digte.

LINK til pdf

Hele teksten hér (med tilladelse fra HHK):

Indhold

1. Tekstens medie 4
2. Ebogen og hvor man ”er” 5
3. Ebog og etekst 7
4. Ebogen og lyrikken i forhold til den trykte bog og lyrikken 8
5. Ebogen og tekster side ved side ved opslag 11
6. Kan hvad udad tabes indad vindes? 12

1. Tekstens medie

Synsvinklen på ebogen er for min oplevelse ofte for snæver. Ebogens fremkomst fremstår som noget monstrøst nyt. Mere eller mindre synes mange at være bange for den – forfattere, forlag, boghandlere…

Og så er ebogen dog intet andet end den gode gamle historie om, at mennesker finder et medie for en skreven tekst. I historiens løb har vi som medie for formidling af tekst haft så forskelligartede materialer som blandt andet sten og træ (at riste runer), ler (brændte lerplader), papyrus, bambusstokke, silkestof, træplader (i sig selv og til trykning), skind/huder, papir.

En nyhed i lighed med ebogens nyhedsværdi stod Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg (1400-1468) for her i Vesten, da han opfandt (nogle siger opdagede) det genanvendelige bevægelige enkeltbogstav støbt i bly. Hermed fik vi bogtrykkerkunsten. Første tryk i Tyskland 1455, Bibelen, første tryk i Danmark 1482, Johann Snells bogtrykkeri i Odense, bønnebogen Brevarium Ottoniense. Kineserne havde trykt på samme måde med lertyper siden 1200-tallet.

Med Gutenberg fik vi den firkantede bladrebog i potentielt store oplag. For mange i dag et afgørende indtjeningsobjekt, for mange desuden en fetich for tekstlæsning.

Med ebogen – især i epubformatet – er vi jo imidlertid blot vendt tilbage til bogrullen, der var pergament- eller papyrusblade rullet sammen omkring en stok.

Ebogen er en digital bogrulle med mulighed for store oplag ved salg af digitale kopier af den samme grundfil. Denne mulighed for yderligere at få udbredt den nedskrevne litteratur af enhver art i ubegrænsede mængder er kun et problem, fordi vi lever i et varesamfund. Det nye digitale tekstmedie opleves som en trussel mod det gamle, papirtrykte tekstmedies kulturelle status og de indtjeningsmuligheder, som netop det medie er forbundet med for dem, der skriver, trykker, redigerer og sælger det.

I et samfund, hvor enhver ydede efter evner og nød efter behov, ville ebogen som digitalt tekstmedie på linje med sten, ler, træ, silke, bambusstokke, papir ikke opleves som en trussel, men som en gevinst for større udbredelse af tekster.

2. Ebogen og hvor man ”er”

Jeg tror, udbyttet af den nye situation med ebøger i høj grad afhænger af, hvor man “er”. Min egen situation er kort fortalt sådan her:

Jeg er mag. art. i nordisk sprog og litteratur fra Århus Universitet 1974, blev Master i Klassisk Kinesisk Medicin 1993, har været kulturmedarbejder og anmelder ved blandt andet Demokraten, Information, tidsskrifterne BUM og PLYS.

Udkom første gang i 1972 med digte. Blev selvstændig erhvervsdrivende som forfatter i 1988. Har levet for at og med at skrive og oversætte ud af eksistentiel lyst og faglig interesse. Digte, noveller, romaner, fagbøger. Så jeg har et forfatterskab bag mig – og i gang – og er udkommet på forskellige såkaldt etablerede forlag, mængdeforlag, gennem årene.

Jeg stod i 2004 med et meget stort kulturhistorisk materiale i forbindelse med et 15-årigt arbejde på romanerne Den første sønderhoning og Hollænderen. Romanerne udkom på Forlaget Hovedland i 2006 og 2008. Det kulturhistoriske baggrundsmateriale for dem fik jeg lyst til selv at udgive i to mindre bøger. De solgte i 3 oplag. Og så havde jeg hermed startet mit eget forlag NordØsten NordOsten Books. Samtidig overtog jeg selv rettighederne til min på Aschehoug udgivne og udsolgte fordanskning af digtcyklussen Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften og udgav selv en revideret udgave både som trykt bog og som ebog. Og den sælger uafbrudt.

Ebogen har altså givet mig mulighed for at få en række af mine titler ud igen (dem som det er lykkedes mig at få rettighederne hjem fra forlagene på), samtidig med at jeg oplever det som særdeles meningsfuldt at udgive i ebogsform, både digtene og prosaformerne. Alt ved ebogen giver mening – og vi forfattere en enorm mulighed (som søges stækket – hvordan antyder jeg kort til sidst).
Så jeg har det rigtig godt med, at bøger, der er udgivet tidligere i papir og som sådanne ikke ville blive genoptrykt mere (det ligger i papirbogsmediet, når en bog i et vist omfang er “solgt færdig”), men som såmænd ligeså godt kunne udkomme som nyudgivne bøger i dag – ja, dem kan jeg selv sørge for at holde levende i ebogsformen.

Jeg gør sammen med min medhjælp enormt meget for at ny-gennem-revidere mine bøger, der genudgives, og lave dem til en æstetisk smuk epub-udgave, som samtidig er teknisk perfekt (her har eMediaservices været meget givende med hensyn til samarbejde omkring at lave en ebog ordentlig). I øjeblikket er jeg for eksempel ved at færdigredigere to ebogsudgaver, en hvor fem af mine korte romaner udgives samlet med titlen Feberbørn, og en hvor mine to romaner Hollænderen og Den første sønderhoning ligeledes udgives samlet.

Sidst på denne måned udkommer min oversættelse af Theodor Storms lyriske fortælling Immensee på Forlaget Hovedland. Samtidig er kontrakten på baggrund af mange års værdifuldt samarbejde med dette forlag til begge parters fordel i den aktuelle situation lavet, så jeg selv udgiver den som ebog.

Vi forfattere har enormt rige muligheder for at frugtbargøre vores egne forfatterskaber i og med, at ebogen giver os mulighed for, at vi selv holder vores titler i live – at de stadig er “derude”. Og er de der – så købes og læses de. Det er min erfaring.
Der er altså en kæmpe forskel på, at vi forfattere blot kunne stå med “døde” papirbøger efter en vis tid, til at ebogen giver dem mulighed for at ligge aktiverbare derude hele tiden.

Den bedste og mest vedkommende litteratur i dag udkommer ikke på rampelysforlagene, men i højere grad uden for disse forlags og de gængse mediers rampelys. Det glæder jeg mig over. Og det kan ingen og intet standse i og med ebogens muligheder.

3. Ebog og etekst

Vi ved, at ord har betydning. Det er det, der får os til at blive digtere, prosaiske eller poetiske.

Også ordene ebog og ebogslæser har betydning. Og jeg tror, en uheldig betydning. For det fokuserer på ordet bog og tenderer mod, at man skal opfatte den digitale ”bog” som en digital kopi af den trykte bog.

Bogen bliver en fetich. Man dyrker bogen, den firkantede, indbundne, og man vil genfinde den i ebogen og i ebogslæseren.
Det ville måske have været bedre fra begyndelsen at have brugt betegnelsen etekst i stedet for ebog, og at bruge betegnelsen etekstlæser i stedet for ebogslæser. Nogle etekster ville så være digte eller digtsamlinger, for eksempel, nogle romaner eller novellesamlinger, for eksempel. Og vi ville være inde ved det, det drejer sig om, i hvert fald for mig: teksten.

Og teksten har som nævnt gennem historiens løb været formidlet gennem mange forskellige materielle former.

4. Ebogen og lyrikken i forhold til den trykte bog og lyrikken

Den firkantede bog med omslag har skabt bestemte tekstforventninger – måske især til digte. Og den har skabt bestemte former for så at sige tekstfigurer, der er blevet printet på siden i forhold til linjebrud. Den trykte bog havde faste typer inden for en vis mulig linjelængde afhængig af bogformat og margen. Og man kreerede, og kreerer, digtet i forhold til disse tekstfigurmæssige muligheder for fast forankring på siden.

Lad os først se på det klassiske rimede og metriske digt kreeret i forhold til og trykt i den firkantede trykte bog.

Jeg downloadede Jeppe Aakjærs digte i epubformat og læste blandt andet digtet ”Strømmen drev”. Linjerne i hvert vers flød sammen og rimene og rytmen, som dette digt er bygget op over, forskød sig tilfældigt ind og ud på grund af de tilfældige linjebrud, som ebogsformatet havde skabt. En fantastisk oplevelse, faktisk. Men alt, hvad digteren havde tilstræbt at opnå med digtets form, var væk.

Sådan ser det ud i sin bogtrykte form (de tre første vers):

STRØMMEN DREV—
Strømmen drev og tog Baaden med
gjennem grønne Enge;
blandt gule Iris vi drev afsted;
Folk var i Senge.
De gule Iris du brak og strøde
paa Baadens Bund,
og trykked vildt dine Læber røde
imod min Mund.
Og paa det gule, duftende Lagen
du knæled ned;
med strakte Arme saa hvide som Dagen
du drog mig med.

(skrevet 22.8. 1894)

Og sådan ser det ud i epubformat – et format som jo er karakteriseret ved, at linjeskiftene er flydende, det vil sige, de er afhængige af den skriftstørrelse, du vælger at have på skærmen. Sådan her ser det ud, hvis jeg vælger den mellemste skriftstørrelse (der ville være andre linjebrud, hvis jeg valgte en anden skriftstørrelse):

STRØMMEN DREV—
Strømmen drev og tog Baaden med gjennem grønne Enge; blandt gule Iris vi
drev afsted; Folk var i Senge.
De gule Iris du brak og strøde paa Baadens Bund, og trykked vildt dine
Læber røde imod min Mund.
Og paa det gule, duftende Lagen du knæled ned; med strakte Arme saa hvide
som Dagen du drog mig med.

I epubudgaven ophæves digtets oprindelige form, mistes den metrik, den rytme, og den rimgang, som Aakjær har bygget digtet op over.

Lad os så se på den ikke-rimede og ikke-metriske poesi, lyrik, af i dag. Som poesi eller lyrik defineres i dag, inddrages ikke primært, måske slet ikke, rim og metrum, men derimod arbejdes med en struktureret intensitet i sproget. Dette kan vel gælde som en definition på lyrik. Det lyriske bliver en nerve, en medrivende egenartethed.

Her opstår i epubformatet ganske tilsvarende problemer som med den rimede og metriske lyrik. For den strukturerede intensitet er ofte i ligeså høj grad, skønt på en anden måde, hængt op på rytmen i ordsammensætningerne og på de særlige karaktertræk, som linjeskiftene – og i det hele taget de enkelte linjers grafiske forhold til hinanden – giver digtet. Som sådan er det moderne digt i høj grad og som hovedregel et direkte barn af den firkantede, trykte bog – skønt ikke altid, der findes jo også eksperimenter med bogformen til forsøg på ophævelse af denne. Og i samme øjeblik dette den firkantede bogs digt overføres til ebogsformatet i det på mange måder fremragende epubformat, ja, så vælter hele den grafiske opsætning på grund af linjernes flyden i forhold til den skriftstørrelse, man vælger.

Ud af denne problematik vil der uden tvivl opstå nye lyriske former – en ny form for lyrisk nerve, der overskrider spørgsmålet om det grafisk fastlåste digt.

Som et eksempel på en sådan overskriden kan jeg henvise til Kenneth Krabats den stort set samlede Manden i den hvide kittel og Tidens Kælven 1, begge Forlaget Se, Sne! 2011, der begge er skrevet til epubformatet og for mig begge er fremragende lyriksamlinger, hvis grafiske opsætning kan ”klare” forskellige former for linjebrud afhængig af skriftstørrelsen, man vælger på sin ebogslæser.

5. Ebogen og tekster side ved side ved opslag

En anden ny situation med epubformatet er, at man ikke, som i den firkantede, trykte bog, kan have en bestemt tekst på venstresiden og en anden på højresiden ved opslag. For på mange ebogslæsere er der kun en side fremme på skærmen ad gangen.
Jeg er stødt ind i begge problemer med mine egne ting – altså linjebrudsproblematikken for lyrik og problemet med at få to tekster over for hinanden.

I et par af mine romaner, tidligere udgivet som trykte bøger, nu nyudgivet i epubformat, er der digte. Og deres grafiske statur kan vælte, afhængig af hvor stor skriftstørrelse, læseren vælger at bruge på sin ebogslæser. I min fordanskning af den store klassiske kinesiske digtcyklus Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften har linjeskiftene enorm betydning og kan vælte ved store skriftstørrelser i epubformat. Heldigvis er linjerne for det meste relativt korte og vil bevare den oprindelige form ved de mest gængse skriftstørrelser, der vælges på ebogslæseren.

I forbindelse med en påtænkt revideret fordanskning af en anden kinesisk klassiker, jeg har oversat, nemlig Den Gyldne Blomsts hemmelighed, ville jeg gerne have den kinesiske originaltekst stående til venstre ved opslag og fordanskningen til højre. Dette lader sig blot ikke gøre i epubformatet på en ebogslæser, hvor der er en side på skærmen ad gangen.

Så samtidig med de mange fordele, jeg ser i ebogen og epubformatet, giver det mig også en del hovedbrud på baggrund af den tradition, vi har med og de muligheder, der har ligget i den firkantede, trykte bog.

6. Kan hvad udad tabes indad vindes?

Igennem de seneste år har tendenserne på bogmarkedet blandt andet været, at digtningen taber terræn. Forlagenes fravalg er stort til fordel for deres satsninger på primært såkaldte bestsellere. Vi kan sige, at her tabes noget udad. Mange digtere og andre forfattere får selvpublicering som en mulighed, og denne mulighed er forøget med ebogen. Dette kan vi kalde, at der vindes indad. Samtidig tenderer bogmarkedet imidlertid mod en uetisk form for monopoldannelse, især omkring ebogsdistributøren Publizon, der udelukker – bortcensurerer – forfattere, der ikke er erhvervsselskabsregistrerede.

Samtidig med at de store muligheder for den enkelte forfatter med ebogen har åbnet sig, og en række formelle og tekniske udfordringer i samme hug har meldt sig, hvad angår selve skriftens endegyldige fremtræden for læseren, så er der for første gang vist nok i århundreder indført en ikke-litterær form for forhåndscensur på, hvem der kan få deres ting ud til boghandlerne og ind på bibliotekerne – fordi nævnte Publizon på ufattelig vis har særaftale (monopolaftale) med et par bibliotekarer i Århus. Og Publizon ejes af mængdeforlagene Gyldendal og Lindhardt & Ringhof. De udelukker således i disse år selvudgivende digtere fra at komme ud til boghandlere og biblioteker via ebogsdistributionsplatformen Publizon.

Den anden danske ebogsdistributør, eMediaservices, kan godt finde ud af at udgive ebøger uanset om forfatteren er erhvervsselskabsregistreret eller ej.

I 1972 udgav Marie Cilius på eget forlag sin enestående bog Erindrer i skærsilden. Hun blev født 1916 og skrev bogen efter at have levet et liv fuldt af udsatheder og krænkelser, inklusive indespærring på to såkaldte sindssygehospitaler. Hun blev invalidepensionist. Ingen ville udgive hendes erindringer. Til sidst anskaffede hun sig en skrivemaskine og sad i sit soveværelse og skrev sine erindringer ind på stencils. Hun bekostede selv af sin invalidepension duplikeringen, indbindingen og udsendelsen af bogens tætskrevne 228 sider. Jeg læste den ved dens udgivelse og har netop genlæst dette enestående dokumentarium. Vagn Lundbye omtalte den i sin kronik ”Forfattere i Danmark” i Politiken, 18. 12. 1972. Den blev blandt andet også omtalt af Hasse Havgaard i artiklen ”Dårlige nerver er nogle sølvtråde” i Politiken 21. 1. 1973.

Dette enestående værk kan du i dag låne på biblioteket. Der blev ikke lavet lektørudtalelse til den tilbage i 1972, men bibliotekarerne har set omtaler af den, måske selv læst den, og ganske rigtigt vurderet den som væsentlig.

Året efter, 1973, udgav forfatterne Dan Turèll og Peter Laugesen sammen bogen Dobbeltskrift på eget forlag. Også denne bog kan du i dag låne på biblioteket i originaludgaven.

Altså: der var den gang ingen forhåndscensur på udbredelsen af danske, trykte bøger. Enhver trykt bog kunne uanset udgivelsessted og trykkeri komme på tale til optagelse på biblioteket, hvis bibliotekarerne skønnede den værdifuld ud fra deres kriterier. Der var ikke for eksempel et bestemt trykkeri, som havde monopol på at levere til bibliotekerne og som forlangte, at forfatterne skulle være erhvervsselskabsregistrerede og momsbogførende for at få deres bøger trykt og dermed udbredt med mulighed for at blive optaget på bibliotekerne.

Anderledes i dag. Det er ganske usandsynligt, at et menneske i Marie Cilius’ situation og et par unge forfattere, som Dan Turèll og Peter Laugesen var dengang, ville være i stand til at gå ind i at lade sig momsregistrere og blive et erhvervsselskab for at kunne få deres ting ud og eventuelt ind på bibliotekerne. Men på den måde udelukkes der i disse år ebøger fra distribution gennem Publizon og dermed udelukkes de også for at komme ind på bibliotekerne – og en Marie Cilius i dag ville sandsynligvis gå efter at lave en ebog, og det samme kan være tilfældet for unge forfattere a la Dan Turèll og Peter Laugesen dengang.

Altså: Vi mister i disse år mange, rigtig mange værdifulde litterære bidrag af forskellig slags til vores biblioteker. De forsvinder i den forstand ud af danmarkshistorien som del af vores fælles biblioteksregistrerede og biblioteksbevarede kultur.

To af de værdifulde ebøger, du ikke kan finde på vores såkaldte digitale bibliotek, er tidligere nævnte Kenneth Krabats to ebogs-tekstsamlinger – for af mange gode grunde er denne fine poet ikke momsregistreret.

På lang sigt, ja, måske blot på mellemlang sigt, tror jeg, at hvad udad tabes vil indad vindes. Fiktionslitteraturen som sådan, og lyrikken i særdeleshed, er for mig eksistentielt set de frie fugles vingefang. Og den enkelte digter skal nok alene og i samarbejde med andre ligestillede finde det åbne formidlingsrum og udbygge dets muligheder hinsides forskellige former for blokerende forsøg på monopoldannelse.

//Hugo Hørlych Karlsen, april 2012

Adobe ADE 1.8.2, preview 3

DRM-helvede.

Share

 

Opdateringen af Adobes DRM-læser til 1.8.2

Digital Editions 1.8 Preview Getting Started eBook

ADE 1.8.2 er ikke en fuld version. Vil man have alle mulighederne fra 1.7 (f.eks. udskrive), bør man bliver dér indtil videre. Men med ADE 1.8.2 kan man anotere som i PDF.

Interessant er dog, hvad ADE gør af noterne – følger de med bogen eller med ADE… (Hvad tror du?)

Der er visse visningssærheder. F.eks. er der i nogle tekster IKKE automatisk liniebrud. Hvilket var glimrende for digtningen, hvis det var tilsigtet, men det er det ikke. Her vises, hvad der burde være en enkelt side, men den bliver til et dobbelt-opslag:

[min ebog den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel 1987-2003]

Og illustrationer får lov at stå på et dobbeltopslag, selvom de kun tæller for 1 side.

[min ebog TId • Tidens Kælven 1]

Og virker den sammen med eReolen? Jep, den virker.

 

NYT Reflex, 5. årg. #17

http://www.57nord.dk/pdf/57Nord_Reflex_2012-17.pdf

Share

 

http://www.57nord.dk/pdf/57Nord_Reflex_2012-17.pdf

GUMROAD gør en sælger af enhver med ét klik.

Et link følger din digitalt udbudte varer, så din butik altid er, hvor linket er!

Share

 

Med Gumroad kan du sælge digitale varer, en ad gangen. Man logger sig ind på Gumroad.com, taster en beskrivelse og en pris og uploader en fil eller indtaster et link til en service, en bog, en database.

Det smarte er, at linket følger det digitale indhold. Man kan således sige, at butikken er, hvor brugeren har adgang til linket. Send derfor linket til din ven, der interesserer sig for linkets “indhold”, og vedkommende kan købe det direkte.

Her kan du f.eks. købe min esamling af kortprosa, Tidens Kælven 1 til ca 75 kr

Det bliver nok ikke nemmere:

Sådan ser velkomstbilledet ud. Klikker du, kommer du til det nederste.
Sådan ser det ud, når du har klikket din udtrykte interesse.
Sådan ser det ud, når du har betalt. Du får et link til download, samt en mail med linket til erindring.

Hvad vil du sælge?

Kun manglen på fantasi sætter grænser!

GUMROAD sender din digitale fil videre til kunden, eller henviser til et link med dit produkt. Omkostning til Gumroad er 5% + $0.30 pr. køb = ca 7 ud af 100 kr.

Would you like an EPUB produced? Eller et eksemplar af min ebog “den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel“?

Selvudgivelse som karriereskift.

Skal digteren så regne med at komme mindstelønnen nærmere?

Share

 

Forleden var jeg til en branchemøde om bogudgivelser uden forlag. NewPub hed det. En lignende begivenhed eller et seminar sker nok igen i det nye år, for alle fremmødte var meget begejstrede. (Til danske vækkelsesmøder går kun prædikanterne i ekstase… )

Jeg var der i egenskab af selvudgiver af mine egne digte som ebøger, blogger om ebogsudviklingen i Danmark, var på Dansk Forfatterforenings stilling i erevolutionen, og skide nysgerrig efter at finde ud af, hvor stor forhåndsviden folk ville ankomme med.

Aftenen bestod af fire foredrag om selvudgivelse, der ensidigt behandlede udgivelse af fagbøger og mainstream-romaner. Det var helt tydeligt, at ingen havde samme fokus, som jeg har haft siden udgivelsen af Peter Poulsens edigtsamling på Lindhart og Ringhof i august 2010. Helt alene på min pind har jeg siddet og er blevet mere og mere sur på branchens store aktører – og helt glemt, at alt blot er business as usual.

DEN SURE MAND
Det første var Lindhart og Ringhof, der ikke tog hensyn til digterens arbejde i valget af ebogsformat. Dét problem er stadig ikke løst – der findes stadig ikke et ebogsformat, som ikke knækker linierne og dermed anullerer digterens arbejde med åndedrættet i teksten. Men tilsyneladende er hverken digtere, producenter, ebogssælgere eller ebogslæserproducenter interesserede. I hvert fald ikke nok til at lade sig gå på af problematikken – som jeg har ladet mig gå på af, at digternes behov blev siddet overhørige midt i den digitale verdensrevolution.

Dernæst Gyldendals grimme app, som jeg testede med køb af bøger, og opdagede at jeg på grund af DRM og dårlig programmering ikke kunne få mine køb ud af den. Hvad fanden havde de tænkt? Jeg har betalt for mine bøger, så giv mig dem så!

Og sådan gik det slag i slag året igennem, hen over opdagelsen af edistributionsfirmaet Publizons tyste forandringer af beregningsmodellen, med prisstigninger til følge for forbrugerne. Og at Publizon er ejet af Gyldendal og Lindhart og Ringhof. Og at Dansk Forfatterforening anerkendte brugen af DRM. Og at prøvesamarbejdet mellem Gyldendal, Lindhart og Ringhof, bibliotekerne og Publizon om en eUdlånsmodel, eReolen.dk, nu er endt med ved siden af låneknappen også at have en købeknap.

Det blev sådan, at jeg simpelthen ikke kunne skrive noget om ebogsudviklingen i Danmark uden at det blev til en historie med negative konsekvenser, eller en historie, der handlede om magtfordeling i forlagsbranchen til skade for digterne, forfatterne eller køberne, eller en historie om de uglesete selvudgivere, herunder digterne, der ikke kan få anmeldelser af konservative og udgiftsrædde avisredaktioner, eller lektørudtalelser af bibliotekerne, fordi der ikke gives lektørudtalelser på ebøger, når disse ikke købes til udlån og sådan fortsætter det.

Jeg blev simpelthen til en sur, gammel mand, mens alle omkring mig boblede af begejstring over det nye. Nye tablets, nye ebogslæsere, nyt ebogsformat (EPUB3), nye placeringsformater (HTML5 og CSS3), nye muligheder for at finde læsere, udlån af ebøger. Hvor alle andre, tilsyneladende, så muligheder, så jeg begrænsninger. Og det gjorde jeg, fordi jeg er et offer, der projicerer min egen ulykke ud på verden. Sådan er det, når man ikke bare er glad og fortrøstningsfuld.


SELVUDGIVELSE SOM KARRIERESKIFT

Som digter er jeg begyndt på toppen med anmeldelser, der delte nationen og siden har jeg så foretaget nogle karrierevalg, der nok har givet mig læsernes respekt pga. eksperimenterende processkrift og formfattige digte, men kostet mig fagfællernes pga. samme. Eller omvendt. Måske har jeg overmættet markedet med gratis Kenneth Krabat:  Alle mine gratisudgivelser på nettet gennem årene. 800 digte plus noveller, essays og meget mere. Fotos, musik, indlæsninger, alt sammen givet væk uden forbindende – men det var sådan, jeg mente, at nettet ville vokse.Tænk på, at jeg har været med fra 1996, hvor der ikke var andet end nogle universitetstekster på nettet. Og i hvert fald ingen danske digtere.

Og siden jeg 2005 i protest mod offentlig tilsvining af digteren Martin Glaz Serup forlod Lindhart og Ringhof har jeg været uden hjem på et forlag med ansatte redaktører. Som anmelderen Lars Bukdahl givet ville udtrykke det, hvis han var i dét humør, hvad han ofte er: Kenneth Krabats karriere som digter er slut.

Men min karriere er ikke slut. Sådan er det at være forfatter. JEG er jo aldrig holdt op med at skrive – jeg har bare ikke være succesfokuseret nok, eller heldig. Jeg har regnet min karriere i arbejdsfrihed, MENS jeg arbejdede, snarere end som penge ind på bankkontoen. Andre har haft bedre kontakter i mediebranchen end jeg. Eller simpelthen bedre forstået begrebet “synlighed” som “in-person”.

NEWPUB
Efter NewPub har jeg set lyset: Har det ikke været det før, er forfatterrollen qva muligheden for (/kravet om?) selvudgivelse blevet et spørgsmål om at sælge, der vejer mindst lige så tungt som at skrive. Forfatteren skal være en producent med en virksomhed, som producerer færdige enkeltstående værker, der skal sælges flest mulige steder til den højest mulige pris. Akkurat dét, forfattere indtil i dag har haft forlag ansat til at tage sig af – mod selv at nøjes med 15-25% af udsalgsprisen.

Men bliver bogbranchens og forfatternes forhold bedre af, at salg – snarere end at give forbrugerne innovation og originalitet – traditionelt set lægger sig efter, hvad markedet ønsker,?

Jan Kelland, forfatteren til FORFATTER A/S, en bog om selvpublicering af p- og ebøger fra 2011, spurgte jeg om konsekvenserne for de historisk set lidet-sælgende genregrupper, af hvilke digterne ligger mit hjerte nærmest. Jeg sagde bl.a.:

“Det er et sårbart område. En digter er ikke en produktionsmaskine, der kan producere sig ud af krisen. En digter er en kunstner, der behøver at kunne have sin egen hastighed. Men sådan som hele ebogs/selvpubliceringsmaskinen kører nu, handler alt om bare at få produceret de der bøger. Komme ud med det. Og intet om konsekvenserne af at skulle være selvstændig som kunstner.”

Jan Kelland svarede:

“Afhængig af årsagen til at man digter, må hver enkelt jo vælge at bruge sin tid på det man finder hensigtsmæssigt.

Som jeg skriver i min bog, skal man IKKE overveje selvpublicering hvis det eneste man ønsker er at skrive. Så må man lade et forlag klare resten og acceptere de royalty man kan få.

At tage udgivelse og promovering i egen hånd åbner både muligheder og medfører nye arbejdsopgaver.

FORLAG SOM TILVALG
Til NewPub-mødet forleden stod alt således helt klart for alle andre også, at “Forlag ikke længere (er) en nødvendighed, det er et tilvalg“.

Det er det positive syn på selvudgivelse, og jeg behøver at gøre op med min indre sure mand, som på vegne af alle digtere verden over brokker sig over ikke at kunne forblive ansvarsløs i forhold til salget:

  • At man kan tilvælge fordelene ved at blive selvudgiver i form af større overskud og styring af reklamering mv., mod at acceptere tilkomsten af nye arbejdsomgaver.

Går jeg ind i det, skal jeg tage den tid, jeg har brugt hidtil på at være forfatter, og lægge 10-15 ugentlige timer til, i hvert fald i begyndelsen. Og indstille mig på

  • at skulle aflevere momsregnskab, eller betale mig fra det
  • at jeg skal have det sjovt med at reklamere for mig selv i de sociale medier, eller betale mig fra det
  • at dét at reklamere skal være en del af min kreative business, eller jeg skal betale mig fra det
  • at jeg skal genopfinde min ydre profil med jævne mellemrum, eller betale mig fra det
  • at jeg skal opdrage på legatudvalgene, indtil de forstår og erkender, at ebøger findes som del af det litterære landkort
  • at jeg skal opdrage på avisredaktionerne og A/V-medierne, uanset at jeg er småkendt, indtil de anerkender, at litteraturen også findes dér at anmelde
og i den mørkere lejr
  • at mine skatteforhold vil ændre sig, hvis jeg før har været vant til at blive beskattet som “gråzone-kunstner”
  • at mit arbejde med at udbrede mit forfatterskab som med al anden selvstændig virksomhed kan resultere i, at salget ikke modsvarer mit tids- og energiforbrug og at jeg må lukke mit firma
  • at jeg, hvis jeg må lukke mit forfatterfirma, ikke vil kunne opretholde salg af bøger eller udlån via bibliotekerne gennem CVR-krævende salgs- og distributionsled

RELEVANT LÆRINGSKURVE?
Jo, der ér en læringskurve, her i overgangen mellem p og e. Og man kan fint skyde sig ind på den via ovennævnte bog.

Men selv efter NewPub og Jan Kellands svar, og efter alt jeg har læst og skrevet om ebøger i halvandet år, står endnu ét væsentligt ubesvaret spørgsmål tilbage:

Er selvudgivelse for digtere overhovedet relevant i dét lys, som selvudgivelses-bølgen søger at stille faglitteratur og mainstream-romaner i? = Kan man som digter nærme sig mindstelønnen ved salg?

Den positive digter kan dog gøre meget for at komme mindstelønnen nærmere, hvis ikke ved at skubbe andre svin fra truget, så ved simpelthen at anlægge en konsistent udgivelsesstil med jævnt forekommende udgivelser. Det giver ikke nødvendigvis sindssvagt mange penge fra hver, men tilsammen skæpper det måske. (Mens vi venter på forhøjelse af grundfradraget for kunstnere.) :

Udgive via Lulu til salg i Amazon, også Europa, og på papir

Udgive til bibliotekerne og til eboghandlerne i DK via Publizon

Udgive og sælge via egen webshop

Udgive og sælge via iTunes

Omtale sig selv i mange forskellige fora og lægge spor tilbage til sin forlagsside

Selv lave almindelige EPUBs og Kindle-ebøger via billigt software

Selv lave enkle “full bleed”-ebøger til iPad via billigt software

Løfte fanen og skabe sig et brand – fokusere på genkendelighed i udgivelse og indhold

Blive synlig, forblive synlig, være synlig, leve synligere som professionel digter.

Ikke miste modet. Ikke miste modet. Ikke miste modet. Læringskurven er kun en kurve, indtil det basale er lært.

INTERVIEW OM eUDGIVELSE
Hør om, hvordan det kan være at udgive digitalt som digter:
http://den2radio.dk/udsendelser/kenneth-krabat-tidens-skaelven/

Tidens Kælven 1 til salg på Storybag.dk

Fås som både EPUB og Mobi. Kr. 75

Share

 

OPDATE: Eftersom Storybag er lukket, kan du i stedet hente bogen i ebutikken i linket ovenfor.

Storybag tegner til at blive et solidt sted at købe ebøger. Nede på jorden, til at tale med, vel designet; lige nu føler jeg mig heldig, at de vil have mig.

Køb Tidens Kælven 1 hos Storybag. Pris kr. 75

(EPUB-læseprøve fra Storybag.dk, KLIK)

(Kindle-læseprøve fra Storybag.dk, KLIK)

 

Vil du have bogen signeret eller en video, audio eller en billedhilsen indsat som gave til dig selv eller en begavet, så gå til min facebook-butik

http://on.fb.me/ForlagetSeSne

Hér kan du også købe Tidens Kælven 1 i PDF med højopløste, skalérbare billeder.

God læsning.

 

Funky eboghandler: Storybag.dk

(Køb Tidens Kælven hér!)

Share

 

Storybag tegner til at blive et solidt sted at købe ebøger. Nede på jorden, til at tale med, vel designet; lige nu føler jeg mig heldig, at de vil have mig. (TId • Tidens Kælven 1)

Ud over de kendte forlags forfattere er Storybag nemlig begynder at sælge independant-udgivelser,  dvs. selvudgivelser og meget små forlag:

Kristian K Rasmussen: Verdens Vredeste Mand
Erling Haagensen: Tempelherrernes hemmelighed - en "e-film" (en filmet og dramatiseret fortælling)
Nis Jacob: Mænd i frit fald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Bugge Laermann: Saltomortale
Kenneth Krabat: TId • Tidens Kælven 1 - en meditativ poesi (i både EPUB og KIndle-format)

 

 

 

 

 

 

 

Flere følger snart.

 

Storybag i deres egne ord:

Storybag er en webshop, som handler med digitale udgivelser. Vi tilbyder både e-bøger, apps og e-film. Vi ønsker at give dig mulighed for at opleve den gode fortælling på mange forskellige måder.
Webshoppen ejes af Tom Erik Kampman og Dorte Tornehave Kampman, der også begge står for den daglige drift af webshoppen.

Baggrund
Tom er journalist og dokumentarist og har de seneste 17 år arbejdet som journalist i medie- og magasinbranchen. Herudover har han lavet dokumentarfilm. Senest Byen udenfor, som er anden film i en trilogi om identitet.

Dorte er webdesigner og har de seneste 12 år arbejdet som webdesigner i større og mindre virksomheder inden for IT og marketing.

Hvorfor Storybag?
Som vores motto “Vi elsker historier” også signalerer, er vi meget glade for den gode fortælling. De første ideer til Storybag opstod under en familieorlov i Thailand, hvor vi opholdt os det meste af 2010. På det tidspunkt var der nærmest dagligt omtale af e-bøger og det stærkt stigende salg af e-bøger på det amerikanske marked.

På det danske e-bogsmarked var der endnu ikke sket særlig meget. Med det i baghovedet satte vi os derfor for at skabe en internetboghandel for e-bøger.

Vi brugte vores ophold i Thailand til at videreudvikle på ideen og var i oktober 2010 klar til at starte firmaet Storybag, som januar 2011 åbnede webshoppen storybag.dk.

Ud over en webshop er det også vores ambition at være med til at formidle litteratur på en ny måde samt skabe rammerne for, at ny litteratur kan udkomme og sælges.

Hver måned giver vi dig via månedens e-bog og månedens interview desuden mulighed komme med ind i forfatterens værksted og bag om den historie, der udspiller sig i bøgerne.

På Storybags blog kan du kommentere indlæg og deltage i debatten med vores bloggere.

Har du spørgsmål eller kommentarer til Storybag, kan vi altid kontaktes på e-mail adressen info@storybag.dk



Danske Riidr åbner for selvpublicering af ebøger

Fingrene krydsede for, at det bliver til fordel for forfatterne og ikke bare distributionen.

Share

 

Danske Riidr åbner for selvpublicering af ebøger (link).

Der kom en mail:
“Nu sker der noget nyt hos Riidr, og du er inviteret til at være blandt de første til at prøve denne helt nye service. Vi har endnu ikke døbt servicen, men hos os går den under kode-navnet Self Publish.

Denne service vil gøre det muligt for dig at publicere alle dine værker, og samtidig give dig den fornødne salgsplatform. Vi tager os af alt det kedelige, som udvikling af applikationer til mobile enheder og helt nye services, der gør det endnu mere spændende at læse dine værker.

Nu begynder alt det sjove. Fra http://pub.riidr.com kan du nemlig uploade e-bøger og oprette forfattere / Forlag. For at sørge for at alting er i orden kontrollerer vi kvaliteten af materialet. Bliver din bog godkendt kommer den til salg på Riidr sammen med alle de andre e-bøger. Bliver e-bogen ikke godkendt, sender vi dig en beskrivelse af hvad der er galt med e-bogen, og hvad den kan forbedres. På den måde sørger vi for at kvaliteten på vores e-bøger altid er høj. Hvis du er nervøs for pirateri kan du vælge at vi indsætter et vandmærke i hver bog, der sporer den tilbage til den person som købte den.

Du kan skrive dig op allerede i dag på http://pub.riidr.com. Den 1. september vil du få fuld adgang til at uploade dine egne e-bøger. Der skal selvfølgelig også afregnes. Hvert kvartal vil vi udbetale de penge dine ebøger har omsat for. Det skal dog stå dig frit for løbende at følge udviklingen af dine salg inde på selve siden.

Se mere på http://pub.riidr.com.

Med venlig hilsen,

Anders Breinholst
Riidr.dk”

riidr var de første i Danmark med en ebogs-app til iPhone/iPad. For nyligt blev de tvunget ud af iTunes/iBooks-samarbejde, fordi Apple ikke længere ville tillade links til salg uden for iTunes uden at få del i salget. Det kostede Riidr og mange andre, der fik samme behandling, dyrt.

tekst 2011, so far

Arbejdsdage, arbejdstimer, input, output. Sjovt. Følelsesfuldt.

Share

 

PAPIRTRYK

– Den Tredje Vej (digt, essay) – 2839 tegn (Poetisk Bureau, antologi om det, der samler nationen)

– Modstand uden ende (prosa) – 36588 tegn (Helsingørantologi)

– Tænke på silke under invasionen (prosa) – 19734 tegn (SFC – Lige under Overfladen 5)

– KRYBBERUM AF NIKKEL – 2488 tegn (La Granada, Norge, net+papirmagasin)

– GPS på tiden – noter om drømme og visioner – 2220 tegn (100 stemmer, en idébog om drømme og visioner (Michael Svennevigs menneskeprojekt)

DIGITALTRYK

– ELOPENSENS TVÆRGEVIR – 3565 tegn (La Granada, Norge, net+papirmagasin)

– Tidens Kælven 1, redigering, korrektur – 56347 tegn (Forlaget Se, sne!)

– Dræbersneglen fra Venus – 3113 tegn (Twitter)

– email-interview, Mette Ø Henriksen – Kenneth Krabat – 27505 tegn (blog)

RADIO

– Den Røde Sofa, Interview i Dansk Forfatterforening

BLOG
(alle på 1000 stemmer, http://krabat.menneske.dk/kkblog og http://1000stemmer.menneske.dk)

– GOOGLE PROJECT, THE LIFE SERVER (essay) – 4612 tegn
– Swans don’t swim under water (prose) – 11690 tegn
– eBøger: Låst tekst og forfatteren som kollektiv (essay) – 7136 tegn
– Grundloven hviler på ytringsfrihed (essay) – 4659 tegn
– Ringen (prosa) – 3721 tegn
– Stort, lille, eget forlag = stor, ringe, ingen beskyttelse (essay) – 3233 tegn
– RettighedsAlliancen satser på digitalt salg og mener “de samme salgsled som altid” (essay) – 5288 tegn
– ”Tag det væk, far!” (essay) – 3326 tegn
– LYST – drevet, båret, styret, betonet (essay) – 3637 tegn
– Fredhelligt sted, før døden, søges! (essay) – 2733 tegn
– Kursusforslag til Dansk Forfatterforenings lyrikgruppe (liste) – 8231 tegn
– Sidenumre i ebøger (essay) – 3891 tegn
– FORMAT? – Åbent brev til bogindustrien (og lidt til Leif Davidsen) (essay)
– 6962 tegn
– Forlag snyder eforfattere (og dem på papir) (essay) – 1329 tegn
– Forlag – omlægning til e (essay)- 8829 tegn
– absolute positioning: Asking Amazon to help the opposition, ie. the whole industry and poets too (essay) – 3015 tegn
– Upatenteret tortur (rejseessay) – Goa 4 – 7239 tegn
– Status for faldne profeter; en projektansøgning (essay) – 7350 tegn
– Dream on… [om absolut positionering i ebøger] (essay) – 2348 tegn
– Gyldendal, Publizon, underhåndsspyt og pissen i drikkevandet (essay) – 7369 tegn
– Overlevelse fremmer bogen – om høje ebogspriser (essay) – 3638 tegn

VIDEO
3 videoimprovisationer (Reflex #14, 57˚ Nord)
– At skrive handler om… Improvisation 1&2 (essay) – 6 min.
– Til verden med spegepølse og brandbil (digt) – 2 min.

HJEMMESIDER

– facebook bogsalg (http://on.fb.me/ForlagetSeSne)
– forlagsside (http://tiden.menneske.dk)

I arbejde (•) og uplacerede

Noveller
• Rain of Blood – science fiction
• Bliss so totally Over Being (The Empire Never Ended) – science fiction
• Genopfindelsen af Sorg – science fiction
• New Foundland – samling, fortid til fremtid

Længere prosa
• Pernille Grøn (HALD-skrift)
• INTET ER INTET

Digte
I am having a conversation with a dead man EPICURUS
+ godt 40 til

Essay
• Mirça Eliade og rusmidler i dag
• the BITTORRENT WARS
• 1025 spørgsmål om digtningen
• KÆRE MORFAR
• ESSAYS TIME TRAVEL MOVIES 1892-2012 synopsis, devices, plotspoilers

Kortprosa
01 FLAT HEMLINE, NO EXCUSES – 9855 tegn
02 STARLIGHT RHYTM ORCHESTRA – 2542
03 Reach & Credence – 1107 tegn
04 THE BROWN SWING – 1996 tegn
05 a pilot MUST think the world beautiful – 797 tegn
+ diverse løst

Børn
• (uden titel) spejling, tegning, piratskib

Annoncer på Facebook

Tror man ikke på at udbrede kendskabet til sin skrift, skal man lade være med at forsøge den udgivet.

Share

 

Jeg hører det fra andre sider: Netannoncer virker ikke. Men som så mange andre er jeg nødt til at afprøve det. Og jeg har foreløbig testet annoncer på Facebook. Det her er min opgørelse:

Hér, to dage efter “kampagnens” afslutning, er der kommet 10 flere “I like”-klik på bogen i butikken, men det har ikke afstedkommet salg, der kan hidføres til kampagnen. Er det dét værd? Komplet umuligt at sige – men hvis man ikke tror på, at det svarer sig at udbrede kendskabet til sin bog, skal man lade være med at forsøge at udgive sin skrift. Men alle metoder er ikke for alle. Man må finde sin egen vej. Det er jeg så i færd med – med ebogen.

Jeg håber, at den finder et fysisk tryk. Dét kender jeg, og det er rart at kunne stikke nogen en bog i gave eller som reklame. Straks mindre effektfuldt som ebog.

 

Tidens Kælven 1 vidunderlig omtalt

Share

Oplysningskontoret.dk lå en fantastisk omtale af Tidens Kælven 1, skrevet af digter, forfatter Mikael Josephsen – siden er nu (2014) forsvundet i havet af manglende domænebetalinger – så her følger den fulde anmeldelse:

BLIK FOR DET MESTE

Kenneth Krabats nye bog er som at have fået hundreder af øjne på huden, intet er for stort, intet for småt til at fanges ind, splittes i kunstnerisk perception og nedfældes som tidsdokument.

“Tidens kælven 1” er til tider en svær bog at læse, dette skyldtes digterens store vid, hans intelektuelle hestekræfter. Men flere læsninger åbner op for en mere emotionel tilgang. Ja, lad mig sige det med det samme, jeg røres og efterlades tænksom af denne fremragende digtbog.

I titlen ligger motivkredsen, tiden kælver med hvadsomhelst, is i fryseren, en borgmester i Vissenbjerg, lysets vej gennem rummet som både bølger og partikler. Det mindste og det største, det midt i mellem, ud til alle sider, op og ned. Kenneth Krabat kan bruge det hele, og får gang på gang sat fingeren på ambivalensen og mysteriet i tilværelsen. Man kan i denne bog egentlig ikke tale om en enkelt digterstemme, et digterjeg. For hver eneste tekst har sin egen digter bag. Eller, digteren taler i hvert fald med et utal af tunger. Krøllede tunger, poetiske tunger, kloge tunger, glade tunger, bedrøvede tunger, alle har de deres bud på, hvad tiden måtte føde. Bogen falder i ti dele alle med selvstændig overskrift, der dog ikke skal tages helt for pålydende. Sådan emnemæssigt. Det er tilladt at smide ind og udfald om hvadsomhelst ind hvorsomhelst. Hvor det dog ærger mig, at denne samling endnu ikke er udkommet på papir, den hører afgjort til i reolen blandt de mest sublime. Som en god flaske vin skal den trækkes frem ved særlige lejligheder og nydes uden måde.

Dette skrift er et eksistentielt syn, en bølge af tekster, der presser sig på, en nedslående og opløftende tekst om mening og meningsløshed. Et barns sorg, en voksens kynisme. Men mest af alt er det en leden efter ordene, de rigtige ord, dem der kan gøre det ud for den verden, digteren tydeligvis ikke er bonkammerat med. Det lykkes i den grad at påpege absurditeten i tilværelsen:

Svaneparret er at finde det samme sted, år efter år. Hér får

de deres unger, hér forsvarer de deres unger, hér forlader

hannen reden og efterlader hunnen med ungerne, hér

forlader ungerne reden. Hér forlader hunnen reden. Hertil

vender parret tilbage, år efter år.

Ligner det ikke noget vi kender? Ja, sådan jonglerer digteren med billederne, eksistensen, med betingelserne. Der er ingen tvivl om, at Kenneth Krabat har svært ved at finde mening i tilværelsen. Men da dette skrift kun er det første ud af tre, har vi måske tilgode, at han finder den. Indtil da, kan vi andre finde mening i bogens tekster. For det giver altid mening at læse god litteratur – og dette er god litteratur, det garanterer jeg.

“Tidens kælven” ligner faktisk ikke noget andet jeg har læst, jeg kan ikke på smarteste vis ikke krydse ham med den og den digter, jeg kan ikke engang vende tilbage til hans tidligere værker. Her er noget helt nyt. En blanding af poesi og filosofi, der får en til at tænke på… Nej, det er bare Kenneth Krabat der er på spil. Følsom og fanden i voldsk.

Som sagt, motivkredsen ligger i titlen og tiden er konstant en faktor som der forholdes sig til, både som begreb men også helt konkret, hvor den går og ruster det hele op:

Kalder nogen alt det her en verden? For pokker…

Minutternes tikken… vi dør sgu da héroppe! Har De aldrig

følelsen af ikke at have forstået en disse? Menneske, se Dem dog omkring – alle disse destinationer… findes de i nogen virkelighed? Jeg får lyst til at brøle: ”FISSE!”… Er De med!?

Tiden og drømmen og virkeligheden, alt vendes “hèroppe” mens det måske er i det nederste det foregår. I kroppen, der bare vil det primitive, der bare vil FISSE. Åh, vi er så kloge og tror måske ikke vi er underlagt naturen, men igen og igen påpeger Krabat kroppen. Dens behov, sommetider forstyrrende og foruroligende. Som teksten selv. For dette er en krop af tekst, den vil forstyrre dig, forurolige dig, berolige dig. Du vil pludselig finde ro i enkelte afsnit, du vil tænke, aha, nu er jeg med, for kun at blive kastet af i næste linie. Teksten er en kæreste, der siger kom, gå væk. Teksten er et bud på det moderne menneskes fremmedgjorthed, dets manglende tillidsforhold til sig selv og verden og de andre. Teksten er en ukirke med mange lemmer, et fortvivlet syn ud i en verden, der er så svær at forstå. Så virkelig og samtidig så uvirkelig.

Det er mig fuldstændig uforståeligt, at denne digtbog ikke har fundet hjem til et forlag. Men branchen er som bekendt i krise – og en masse digtere er blevet hjemløse, især efter Borgen drejede nøglen. Her er dog en bog og en digter, der burde tages imod med kyshånd, men lad os nu se. Den sidste ting behøver ikke være sagt i den sag. Indtil da, kan jeg kun anbefale at købe den (læs den ikke kun på skærmen, sid med papirerne i hænderne ). Bemærk de flotte illustrationer. Ja, “Tidens kælven 1” er absolut en læsværdig bog, et blik lige ind i vores splittede sind og tid. Et billedur, hvis visere rager i alle retninger, trækker dig med ind i poesien og eftertænksomheden.

Mikael Josephsen.

En anden anmeldelse, fra forfatteren Asger B. Nielsen