Funky eboghandler: Storybag.dk

(Køb Tidens Kælven hér!)

 

Storybag tegner til at blive et solidt sted at købe ebøger. Nede på jorden, til at tale med, vel designet; lige nu føler jeg mig heldig, at de vil have mig. (TId • Tidens Kælven 1)

Ud over de kendte forlags forfattere er Storybag nemlig begynder at sælge independant-udgivelser,  dvs. selvudgivelser og meget små forlag:

Kristian K Rasmussen: Verdens Vredeste Mand
Erling Haagensen: Tempelherrernes hemmelighed - en "e-film" (en filmet og dramatiseret fortælling)
Nis Jacob: Mænd i frit fald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Bugge Laermann: Saltomortale
Kenneth Krabat: TId • Tidens Kælven 1 - en meditativ poesi (i både EPUB og KIndle-format)

 

 

 

 

 

 

 

Flere følger snart.

 

Storybag i deres egne ord:

Storybag er en webshop, som handler med digitale udgivelser. Vi tilbyder både e-bøger, apps og e-film. Vi ønsker at give dig mulighed for at opleve den gode fortælling på mange forskellige måder.
Webshoppen ejes af Tom Erik Kampman og Dorte Tornehave Kampman, der også begge står for den daglige drift af webshoppen.

Baggrund
Tom er journalist og dokumentarist og har de seneste 17 år arbejdet som journalist i medie- og magasinbranchen. Herudover har han lavet dokumentarfilm. Senest Byen udenfor, som er anden film i en trilogi om identitet.

Dorte er webdesigner og har de seneste 12 år arbejdet som webdesigner i større og mindre virksomheder inden for IT og marketing.

Hvorfor Storybag?
Som vores motto “Vi elsker historier” også signalerer, er vi meget glade for den gode fortælling. De første ideer til Storybag opstod under en familieorlov i Thailand, hvor vi opholdt os det meste af 2010. På det tidspunkt var der nærmest dagligt omtale af e-bøger og det stærkt stigende salg af e-bøger på det amerikanske marked.

På det danske e-bogsmarked var der endnu ikke sket særlig meget. Med det i baghovedet satte vi os derfor for at skabe en internetboghandel for e-bøger.

Vi brugte vores ophold i Thailand til at videreudvikle på ideen og var i oktober 2010 klar til at starte firmaet Storybag, som januar 2011 åbnede webshoppen storybag.dk.

Ud over en webshop er det også vores ambition at være med til at formidle litteratur på en ny måde samt skabe rammerne for, at ny litteratur kan udkomme og sælges.

Hver måned giver vi dig via månedens e-bog og månedens interview desuden mulighed komme med ind i forfatterens værksted og bag om den historie, der udspiller sig i bøgerne.

På Storybags blog kan du kommentere indlæg og deltage i debatten med vores bloggere.

Har du spørgsmål eller kommentarer til Storybag, kan vi altid kontaktes på e-mail adressen info@storybag.dk



Danske Riidr åbner for selvpublicering af ebøger

Fingrene krydsede for, at det bliver til fordel for forfatterne og ikke bare distributionen.

 

Danske Riidr åbner for selvpublicering af ebøger (link).

Der kom en mail:
“Nu sker der noget nyt hos Riidr, og du er inviteret til at være blandt de første til at prøve denne helt nye service. Vi har endnu ikke døbt servicen, men hos os går den under kode-navnet Self Publish.

Denne service vil gøre det muligt for dig at publicere alle dine værker, og samtidig give dig den fornødne salgsplatform. Vi tager os af alt det kedelige, som udvikling af applikationer til mobile enheder og helt nye services, der gør det endnu mere spændende at læse dine værker.

Nu begynder alt det sjove. Fra http://pub.riidr.com kan du nemlig uploade e-bøger og oprette forfattere / Forlag. For at sørge for at alting er i orden kontrollerer vi kvaliteten af materialet. Bliver din bog godkendt kommer den til salg på Riidr sammen med alle de andre e-bøger. Bliver e-bogen ikke godkendt, sender vi dig en beskrivelse af hvad der er galt med e-bogen, og hvad den kan forbedres. På den måde sørger vi for at kvaliteten på vores e-bøger altid er høj. Hvis du er nervøs for pirateri kan du vælge at vi indsætter et vandmærke i hver bog, der sporer den tilbage til den person som købte den.

Du kan skrive dig op allerede i dag på http://pub.riidr.com. Den 1. september vil du få fuld adgang til at uploade dine egne e-bøger. Der skal selvfølgelig også afregnes. Hvert kvartal vil vi udbetale de penge dine ebøger har omsat for. Det skal dog stå dig frit for løbende at følge udviklingen af dine salg inde på selve siden.

Se mere på http://pub.riidr.com.

Med venlig hilsen,

Anders Breinholst
Riidr.dk”

riidr var de første i Danmark med en ebogs-app til iPhone/iPad. For nyligt blev de tvunget ud af iTunes/iBooks-samarbejde, fordi Apple ikke længere ville tillade links til salg uden for iTunes uden at få del i salget. Det kostede Riidr og mange andre, der fik samme behandling, dyrt.

tekst 2011, so far

Arbejdsdage, arbejdstimer, input, output. Sjovt. Følelsesfuldt.

 

PAPIRTRYK

– Den Tredje Vej (digt, essay) – 2839 tegn (Poetisk Bureau, antologi om det, der samler nationen)

– Modstand uden ende (prosa) – 36588 tegn (Helsingørantologi)

– Tænke på silke under invasionen (prosa) – 19734 tegn (SFC – Lige under Overfladen 5)

– KRYBBERUM AF NIKKEL – 2488 tegn (La Granada, Norge, net+papirmagasin)

– GPS på tiden – noter om drømme og visioner – 2220 tegn (100 stemmer, en idébog om drømme og visioner (Michael Svennevigs menneskeprojekt)

DIGITALTRYK

– ELOPENSENS TVÆRGEVIR – 3565 tegn (La Granada, Norge, net+papirmagasin)

– Tidens Kælven 1, redigering, korrektur – 56347 tegn (Forlaget Se, sne!)

– Dræbersneglen fra Venus – 3113 tegn (Twitter)

– email-interview, Mette Ø Henriksen – Kenneth Krabat – 27505 tegn (blog)

RADIO

– Den Røde Sofa, Interview i Dansk Forfatterforening

BLOG
(alle på 1000 stemmer, http://krabat.menneske.dk/kkblog og http://1000stemmer.menneske.dk)

– GOOGLE PROJECT, THE LIFE SERVER (essay) – 4612 tegn
– Swans don’t swim under water (prose) – 11690 tegn
– eBøger: Låst tekst og forfatteren som kollektiv (essay) – 7136 tegn
– Grundloven hviler på ytringsfrihed (essay) – 4659 tegn
– Ringen (prosa) – 3721 tegn
– Stort, lille, eget forlag = stor, ringe, ingen beskyttelse (essay) – 3233 tegn
– RettighedsAlliancen satser på digitalt salg og mener “de samme salgsled som altid” (essay) – 5288 tegn
– ”Tag det væk, far!” (essay) – 3326 tegn
– LYST – drevet, båret, styret, betonet (essay) – 3637 tegn
– Fredhelligt sted, før døden, søges! (essay) – 2733 tegn
– Kursusforslag til Dansk Forfatterforenings lyrikgruppe (liste) – 8231 tegn
– Sidenumre i ebøger (essay) – 3891 tegn
– FORMAT? – Åbent brev til bogindustrien (og lidt til Leif Davidsen) (essay)
– 6962 tegn
– Forlag snyder eforfattere (og dem på papir) (essay) – 1329 tegn
– Forlag – omlægning til e (essay)- 8829 tegn
– absolute positioning: Asking Amazon to help the opposition, ie. the whole industry and poets too (essay) – 3015 tegn
– Upatenteret tortur (rejseessay) – Goa 4 – 7239 tegn
– Status for faldne profeter; en projektansøgning (essay) – 7350 tegn
– Dream on… [om absolut positionering i ebøger] (essay) – 2348 tegn
– Gyldendal, Publizon, underhåndsspyt og pissen i drikkevandet (essay) – 7369 tegn
– Overlevelse fremmer bogen – om høje ebogspriser (essay) – 3638 tegn

VIDEO
3 videoimprovisationer (Reflex #14, 57˚ Nord)
– At skrive handler om… Improvisation 1&2 (essay) – 6 min.
– Til verden med spegepølse og brandbil (digt) – 2 min.

HJEMMESIDER

– facebook bogsalg (http://on.fb.me/ForlagetSeSne)
– forlagsside (http://tiden.menneske.dk)

I arbejde (•) og uplacerede

Noveller
• Rain of Blood – science fiction
• Bliss so totally Over Being (The Empire Never Ended) – science fiction
• Genopfindelsen af Sorg – science fiction
• New Foundland – samling, fortid til fremtid

Længere prosa
• Pernille Grøn (HALD-skrift)
• INTET ER INTET

Digte
I am having a conversation with a dead man EPICURUS
+ godt 40 til

Essay
• Mirça Eliade og rusmidler i dag
• the BITTORRENT WARS
• 1025 spørgsmål om digtningen
• KÆRE MORFAR
• ESSAYS TIME TRAVEL MOVIES 1892-2012 synopsis, devices, plotspoilers

Kortprosa
01 FLAT HEMLINE, NO EXCUSES – 9855 tegn
02 STARLIGHT RHYTM ORCHESTRA – 2542
03 Reach & Credence – 1107 tegn
04 THE BROWN SWING – 1996 tegn
05 a pilot MUST think the world beautiful – 797 tegn
+ diverse løst

Børn
• (uden titel) spejling, tegning, piratskib

Annoncer på Facebook

Tror man ikke på at udbrede kendskabet til sin skrift, skal man lade være med at forsøge den udgivet.

 

Jeg hører det fra andre sider: Netannoncer virker ikke. Men som så mange andre er jeg nødt til at afprøve det. Og jeg har foreløbig testet annoncer på Facebook. Det her er min opgørelse:

Hér, to dage efter “kampagnens” afslutning, er der kommet 10 flere “I like”-klik på bogen i butikken, men det har ikke afstedkommet salg, der kan hidføres til kampagnen. Er det dét værd? Komplet umuligt at sige – men hvis man ikke tror på, at det svarer sig at udbrede kendskabet til sin bog, skal man lade være med at forsøge at udgive sin skrift. Men alle metoder er ikke for alle. Man må finde sin egen vej. Det er jeg så i færd med – med ebogen.

Jeg håber, at den finder et fysisk tryk. Dét kender jeg, og det er rart at kunne stikke nogen en bog i gave eller som reklame. Straks mindre effektfuldt som ebog.

 

More on ebook signing: Autography™ (link)

Only a few will share their personally signed ebooks.

Video presentation:

During the New York City Digital Show & Tell Autography™ LCC won a “speed date” presentation of their product, on the following entry clause: “Exciting new projects related to e-books, e-readers, digital books and/or digital content”.

Autography LLC
Presented by Thomas Waters & Robert Barrett, Co-Founders
Autography is a patent-pending technology writers use to autograph their e-books just like they sign hard copy books. The technology works across multiple e-reader devices and has been tested domestically and on a USO-sponsored tour of the Middle East.

“Tag det væk, far!”

Om endeløs kolportering af den amerikanske underholdningsindustris lobbyisme.

 

Der er forskel på Kolportering og Meningsihændehavelse, og absolut fælles for alle danske rettighedshaverorganiationer er, at de fantasiløst kolporterer meninger om rettighedsbrud til deres medlemmer.

I min tid i Dansk Forfatterforening har det været tydeligt, at foreningens bestyrelse vælger den nemme løsning, når det handler om forholden til spørgsmålet om pirateri på nettet. “Det er af det onde, det skader kunstnere, det skal væk, syndere skal straffes!” Senest endnu en kolportering af holdninger gjort tilgængelig for medlemmerne, indpakket i en rapport skabt af rettighedshaverorganisationerne, ministerierne osv., der

har afsæt i regeringens holdning*, som er, at ulovlig kopiering på internettet er skadelig for både forbrugere, kunstnere, erhvervsliv og samfundet generelt

(* Og denne holdning er fra 2007!, hvor man besluttede sig for helt firkantet at fastholde lovgivningen, som den så ud, snarere end at forholde sig til en virkelighed i digital forandring.)

Ét er så, at Danmark igennem de seneste 10 år har haft en højredrejet regering, som systematisk har overført midler fra fattige til rige. At dén generelle livsindstilling skulle kunne afgøre, hvad der kommer samfundet, forbrugere og kunstnere til skade, skal vist lige tages med et gran salt.

Noget ganske andet, og mere globalt er: Følger man med på debatten på nettet, og herunder alt der har med “infopolicy”* at gøre – dvs. informationspolitik i verdens forskellige kulturer og nationer – vil man opdage en systematisk propaganda om industriens mange tab som følge af pirateri udspringe af lobbyisme fra den amerikanske underholdningsindustri. Løgne og bagvaskelse og falske statistiskker og fordrejninger, der tiere og tiere tilbagevises af en forarget forskervirkelighed, professionelle magasiner og meningsmagere, og af enkeltpersoner med vid og talent for at grave og stille de forkerte spørgsmål på rette tidspunkt. En mere end gryende holdning blandt ikke-hjernevaskede professionelle i mange af kunstbrancherne, der er berørt af digitalisering, er at digital piratvirksomhed for en væsentlig del skyldes mangel på nem adgang til produkterne.

Vi, der arbejder med sprog, ved at svar afhænger af både spørgsmåls formulering og tolkning. Og spørger man folk, om de henter copyrightbeskyttet software uden at betale for det, og folk svarer ja – og man så IKKE spørger, om folk ville betale, hvis der var en mulighed for det – så er man propagandist, populist eller slet ret og simpelt et manipulerende svin, der er ligeglad med de holdningsændringer, og frygt, og heksejagt, sådanne udnladelsesløgne afføder i alverdens lande. Fuldt ud på højde med heksejagten på marihuana i USA’s 30’ere, der holdt spiritusforbudets politistyrke talstærkt på gaden, og terrorist-heksejagten, der stadig holder 3. verdenskrig i gang.

Der er kun én måde at imødegå digital piratvirksomhed på: Tilbyde noget bedre og nemmere og lovligt. Enhver anden håndtering skaber en mere ubehagelig, mere frygtsom og tydeligere klasseopdelt verden. I højrefløjens ånd, javist. Godt med kontrol og ejerskab. Godt med individualisme og enhver er sin egen lykkes smed.

Men det er fortid, folkens. Farmand ér vippet af tronen og folket har talt.
__

* Et godt sted at begynde er det svenske Piratpartiets repræsentant i Europaparlamentet, Rick Falkvinge.

Gyldendal, Publizon, underhåndsspyt og pissen i drikkevandet

Publizon forandrer beregningsgrundlaget for transaktion af ebøger. Et lille “tweak” af enorme proportioner!

 

Når nu man har Publizon, et clearinghouse for ebøger, der arbejder sig sikkert ind på et monopol på formidling til eboghandlere, og “man” er Gyldendal, Lindhardt & Ringhof m.fl., og Gyldendal sænker prisen på ebøger til under den “magiske grænse” på 100 kr., og man gerne vil være sikker på at have indkomst, uanset hvordan markedet bugter sig, så lægger man da bare tabet ud på alle de mindre forlag, på alle eforfattere og på ebogkøberne. Selvfølgelig, hvad ellers!?

Sagen er den, at Publizon efter 1. juli ændrer sine transaktionsbetingelser. De beskriver det selv i deres distributionsaftale pr. 1.4. 2011:

Til og med 30. juni 2011 tillægges Nettoprisen et transaktionsgebyr på 5%.

Fra 1. juli 2011 beregnes et transaktionsgebyr på 5% af Nettoprisen.

Det er ikke lige til at gennemskue konsekvenserne, men med endnu et eksempel fra deres eget materiale:

Altså:

  1. Nettoprisen plus transaktionspris er pt., hvad boghandleren skal betale – fra og med 1/7 bliver nettopris og eboghandlerens indkøbspris det samme.
  2. Hvis et forlag skal kompenseres det samme af eboghandlerne for hver solgt bog, er det nødt til at hæve nettoprisen på sine bøger
  3. At forlaget må hæve sin nettopris indvirker ikke direkte på udsalgsprisen hos boghandleren, men forlaget får mindre for salget (Publizons andel for transaktionen flyttes fra at blive en del af boghandlerens pris til at være en del af forlagets pris).
  4. Når det handler om ebøger, har det hidtil været nettoprisen, eforfatterne får royalty af. Med Publizons træk, vil alle ebogskontrakter i Danmark skulle genforhandles, så forfatterne får royalty af forlagets nettokompensation, snarere end nettoprisen – fordi forlaget ellers ville tabe ved denne omlægning.

Den åbenlyse vinder i det her er selvfølgelig Publizon, samt Publizons ejere – “erfarne aktører i den danske forlagsbranche“, som der står på Publizons hjemmeside.

De åbenlyse tabere er danske eforfattere, dansk forfatterforening og i sidste ende forbrugerne, som ikke blot grad er underlagt bestsellerismen, der fødes af overvægtigt fokus på salgsalgsalg frem for INDHOLD, men også må finde sig i endnu højere priser på alle ikke-bestsellerbøger (smalle bøger), fordi forlaget ikke har meget at give af her.

Lige nu ser det altså sådan her ud:

  • Publizon har snart monopol på distribution af ebøger til eboghandlere
  • Gyldendal et. al. ejer Publizon
  • Publizon ændrer beregningsgrundlaget for deres transaktionspris.
  • Gyldendal sænker priserne på deres ebøger
  • Alle landets forlag må hæve deres nettopriser som følge af Publizons prisomlægning for ikke at tabe på det
  • Alle landets eforfattere får mere i royalty af nettoprisen på deres ebøger ELLER ebogskontrakterne må skulle genforhandles til at afspejle omlægningen af Publizons transaktionsgebyr.

SPEKULATION

Gæt: Gyldendal et. al. har særaftale/mængdeaftale med Publizon.

Gæt: Gyldendal et. al. har mere end en finger med i spillet på Publizons transaktions-prisforøgelse.

Hvis man var i godt humør

Kan det tænkes, at det her er Publizon/Gyldendal et.al’s generøse royaltyforøgelse til alle landets eforfattere på vegne af alle danske forlag?

  1. Udsalgsprisen ændrer sig ikke – det er da godt for forbrugerne!!
  2. Forlagene tjener kun en lille bitte smule mindre pr solgt bog – det er ikke så slemt… og de kan så bare hæve nettoprisen en lille bitte smule mere for at kompensere for det
  3. Forfatterne får større grundlag for deres royaltyberegning – det er da SUPER for dem!

Hvis IKKE man er i godt humør

hvad er der så galt???

  1. Den gamle Publizon-model: En forfatter får 25% af nettoprisen på Kr. 100 = 25 kr/solgt bog
  2. Den nye model: Hér får forfatteren 25% af Kr. 105, hvis forlaget skal holde prisen = 26,25/solgt bog
  3. Den nye model: Her får forlaget Kr. 5,25 mindre pr. solgt bog, men skal betale forfatteren 1,25 mere! En klar mindreindtjening på Kr. 6,50/solgt bog

Hvor mon forlaget vil hente de 6,50 kr. mindre? Mon ikke det bliver hos forbrugerne eller ved krav om genforhandling af ebogsaftalen af 20 sept. 2009, som udtrykkeligt specificerer nettoprisen som royaltygrundlaget? Og det samme hér, i UBVA-aftalen (Dansk Forfatterforening, Forlæggerforeningen og Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde/UBVA).

Det må være rigtig spændende at være i bogbranchen pt. Især for en forretningsmand:

Forretningsmodellerne er ukonsoliderede og der er mange chancer for nye spillere at influere på det fremtidige konsoliderede udkomme, mestendel nationalt, men måske også globalt. Men for mange mennesker betyder begrebet “litteratur” noget ubesmittet. Det befinder sig i grænselandet mellem kunst og vare – og hvis bogbranchens økonomer ikke forstår at betræde denne grænse med tilstrækkelig forsigtighed, kan de tabe hele branchen på gulvet. Det kan blive vigtigere at læse, end hvad man læser; antallet af solgte bøger kan opfattes som vigtigere end hvilke forfattere og hvor stor diversitet – som f.eks. er det, der trækker overskrifter i USA. Og danske aviser er godt med på dét beat – kvantitet er det nye sort, som man siger.

Det KAN godt tænkes, at kampen for at blive på bogmarkedet i disse tider er hårdere, end det ser ud til. Men for mig, der er forfatter og interesseret i det bedste for primært litteraturen, sekundært indtjeningen (hvis man kan tillade sig sådan adskillelse), er det både sørgeligt og interessant at se, hvad sådant lille “tweak” af et beregningsgrundlag kan have af konsekvenser for en hel nation:

At Publizon (Gyldendal et.al.) sænker prisen på ebøger til gavn for salget af deres egne forfattere og ebogssalget af underholdningslitteratur som hele, og så spytter underhånds på alle andre forlag og på forfatterne generelt og på samtlige nutidige og fremtidige forbrugere ved Publizons beregningsomlægning (også direkte til Gyldendals fordel) at forårsage rav i hele branchen, er… oprørende! Nogen kalder det forretning. Man kunne også kalde det hykleri. Eller reelt set umaskeret leg med indtægtsgrundlaget for landets forfattere, ansvarsløs leg med den fremtidige kvalitet af ebogsudgivelser, måske gennemtvingelse af indtjeningsfokuserings-forandring for forfattere, så de skriver noget, der bedre passer tanken om massesalg og flytter fokus på færre forlag/færre titler…

Der er så mange konsekvenser af deres lille smarte indtjeningsforøgelse, deres lille “tweak”, at det er uhyrligt, at de bare kan gøre det, uimodsagt!

Men hvad skal dog det gamle, hæderkronede forlag gøre for at blive en effektiv markedsspiller, når det altid har fremstået som top of the pops, klassens pæne dreng og stedet for De, Dem og Deres i armslængde af adskillige Majestæter?!

Det må vel bare træde i karakter, kaste det pæne af sig og melde rent ud…

Jeg tror sgu bare ikke, at de tør. De gør det bare på den her måde. Pisser i drikkevandet. Og så fuck dem længere ned ad åen.

Update: Det slår mig, at flytningen af indtægt fra forlagene over til Publizon er en sikring af de sikre indtægter – uanset hvor mange små forlag og selvudgivere, der dukker op, skal de alle omkring Publizon (og lignende clearing houses), så dér er en sikker indtægt for Gyldendal og de andre store, danske forlag.

Update:  Jeg kan ikke regne – beløbet, forlagene tjener mindre er 1,25 mere til forfatterne plus 5,25 mindre pga. Publizons prisomlægning – det bliver 6,50 og ikke 4 kr. !

LIVE bogreception i det virtuelle rum 29. maj 2011.

12-14 på uStream er afsat en kanal til live streaming fra bogreception m/ chatkanal. Hjertelig deltagelse velkommen.

Og så har jeg tænkt mig at blive klippet live. Behøver pt. en langhårs-klippekyndig med to timers tid i Roskildeområdet 29. maj 12-14, som er villig også til at være på globalt TV som frisør.

LIVE bogreception i det virtuelle rum er facebookadressen for invitationen. Man behøver ikke være ven med mig på fjæset (=se invitationen dér) for at deltage i modtagelse af transmissionen. Det er nok, at man mellem 12 og 14 på dagen sætter sig mageligt til rette med kølige drikke til det varme vejr og husker parasollen som værn mod Ozonhullets nederdrægtigheder. Læs videre “LIVE bogreception i det virtuelle rum 29. maj 2011.”

FORMAT? – Åbent brev til bogindustrien (og lidt til Leif Davidsen)

dvs. forlagene, forfatterne, forfatterforeningerne, bibliotekerne, anmelderne, læserne og eboghandlerne

 

Når Dansk Forfatterforenings formand, Lotte Garbers, omfavner ebøgerne, er det så monstro af kærlighed til mediet?

Spørg hende selv. Men ebøger er hverken læsekulturens frelse eller undergang. Ebøger er den naturlige konsekvens af digitalisering, det selvindlysende næste skridt – og nogen ér nødt til at fortælle danske forfattere og Leif Davidsen, at fremtiden ikke sker af sig selv. Fremtiden er noget, man laver. Nu.

FORMAT… Noget, man bare har?
Siden 2009 har bogproduktionsindustrien i de fleste store lande, senest Japans 24 største forlag med en omsætning på 150 mia! kr., sluttet op om ebogsformatet EPUB. USA er stort set eneste undtagelse. Hér dominerer Amazon med Kindle og formatet MobiPocket.

Danske forlags tilslutning til digitale udgivelser sker ikke med stor begejstring. Den er præcis så frivillig som at dansklæsende ebogskøbere søger til andre sprog, andre landes boghandlere og andre forfattere, når ikke de kan få deres kendte, danske forfattere og nye udgivelser som ebog. Gyldendal og et par af de mellemstore forlag har derfor flere gange i de sidste 10 år forsøgt at få gang i ebogssalget – og tillige opkøbt et clearinghouse, Publizon, der vandmærkestempler alle køb med brugerens data. Seneste tiltag er en amatøragtig eboghandels-app, som gr. Apples prispolitik væsentligt fordyrer ebøger, der købes denne vej rundt.

Begejstring skal man til de unge iværksættere for at finde. De betragter den digitale platform som noget naturligt i livet. Riidr.dk har en super effektiv og begavet app, Danmarks første bog-app – som nu måske bliver jordet som følge af Gyldendals indtræden med producentens konkurrencefordele på samme scene. Men begejstring eller ej – også Riidr er nødt til at sælge de produkter, Gyldendal og de andre spytter ud. I EPUB-format.

INTENTION, REAKTION
EPUB er et ebogsformat, der har det særlige kendetegn, at det tillader omløbende tekst. I sin grundessens er det ikke andet end noget html og css, dvs. tekst i afsnit, der løber mellem to marginer, og teksten kan forandres med skrifttype, fed skrift og kursiv og skifte størrelse og måske også farve. Og så kan andre html-features som video, audio, links til verden udenfor og nogle få andre ting indlejres i teksten.

Men som dette ebogsformat er tænkt og programmeret tillades intet design, ingen opsætning, af værkets tekst på en sådan måde, at den bliver stående, hvor den bliver sat (“absolut positionering”): Når en bruger forandrer skrifttype og -størrelse, vil selv den mest almindelige tekststrøm tilpasse sig afstanden mellem margenerne. For slet ikke at tænke på, hvad sådan omløbende tekst gør ved digte…

Ved ibrugtagelse af EPUB som defacto-ebogsformat har alverdens forlag skåret halsen over på bogdesign. Fremover vil en ebog i populærudsalg over det meste af verden (Kindleformatet er ikke bedre…) bestå af en forside (hvis man er heldig!), kapitelinddelinger og valget mellem 5 skrifttyper at forstørre eller formindske teksten med...

Betragter man bøger ud fra brug-og-smid-væk-princippet, vil dét muligvis være alt rigeligt for mange – men såfremt æstetik af den slags, der gør et menneske varm om hjertet, betyder noget for en læser, er EPUB-ebøger en mobil frysepude spændt fast omkring brystkassen.

OG PRISEN GÅR TIL…
Alle elæsende har en andel i møgpakken EPUB, som gør medister af enhver tekst, der hældes igennem maskinen. Og for dét må og skal en kollektiv tøsedrengepris uddeles:

De nominerede er

Forlagenefor bevidst at undlade at modsætte sig alle ankerne ved EPUB-formatet og for at undlade at tilbyde mere end dét ene format (og for at forsage litteraturen…)
Forfatterne
… for at lade det være op til forlagene og forfatterforeningerne at råde sig til ussel digital repræsentation (= det ér behageligt at blive serviceret af vore handelspartnere, men det har vi betalt for, og det betaler vi fortsat for, på den dårlige måde)
Forfatterforeningernefor ved tanken om salg og udbredelse af digital litteratur aldeles at forsage skriftens omskabelse til bog (hvad gør jeres digtere og forfattere til bøger med store illustrationer, når de skal udgive ebøger?)
Bibliotekerne… for at tolke alsidighedskriteriet som mediealsidighed og grund til at hoppe på formatvognen (og for ukritisk at acceptere forlagenes krav om (ublu) udlånspriser til at afspejle ublu salgspriser)
Anmeldere, magasin- og avisredaktioner… for teknologisk at tøve ved vognporten så længe, at de kun har papirbøgerne tilbage at anmelde (ebøgerne klarer læserne fremover)
Læserne… for ukritisk at finde sig i hvad som helst, bare det er nyt og nemt, og man kan blære sig med det.
eBoghandlerne (de fleste) … for ganske visionsløst at følge forlagenes krav om format, snarere end at stille krav om at måtte sælge i alle formater, så køberne selv kan vælge.

OG…

Den Gyldne Undermåler går til… samtlige danske forlag, der udgiver i EPUB, klap klap klap!!

Og juryens motivation er

For manglende opposition mod EPUB, herunder manglende visioner i efterstræbelse af et lødigt e-format, der passer den europæiske tradition og æstetiske historie, således den trykte bogs historie…

OKAY, ALTSÅ…
Problemet med EPUB-formatet …

Altså, for pokker, der er ikke noget rigtigt galt med EPUB-formatet, men der er rigtig meget galt med en bogindustri,

– der kaster 400 års bogdesign over bord for et digitalformat, som autoombryder enhver tekst, så indmaden i en bog ligner enhver anden
– der sætter hele sin industri ind på et ebogsformat, hvor man nok kan placere tekst inden for en bestemt margen, men som når teksten rammer ebogslæseren mister enhver illusion om design.
– som svigter forfatteren ved at lade teksten fægte for sig selv, på hvad det nu er for en ebogslæser, teksten havner på
– som ikke forsvarer sin litteratur ved at søge at præsentere den elsket.

DEN EVIGE BLINDGYDE
Det er ikke kun forlagenes fejghed og tanken om, at EPUB forhindrer digterne i at udkomme dér, hvor prosaen udkommer, som giver mig kvalme:

Tekster, historier, fortællinger, samlinger af digte skrives typisk med stor kærlighed og inderlighed. Men bøger bliver de først, når de går gennem forlagets hænder, og bøger, der ikke formidles med kærlighed, forvandles til blot at være en vare. Konsum. Tolstoy, Mann, Wittgenstein. Stockholm. Nørgaard. Hanne Vibeke Holst, Barbara Cartland. (Men ikke Leif Davidsen; skønt ingen respekt givet for unuanceret fastholdelse i papirbogen.) Alt sammen konsum. I den samme formatbeholder. Med nøjagtig det samme udseende.

Er det nu, vi skal have dén diskussion om, at man uden særlige forudsætninger kan udlede hele universet fra en enkelt fingernegl, (og hvad skal vi så med resten!?)? Det ér i hvert fald, hvad forlagene verden over lægger op til. Og det ser ud til at være for sent at gøre noget ved det.

Det bliver ikke pornoindustrien, som vinder formatkrigen denne gang.

Egentlig tror jeg ikke, der ér nogen rigtige vindere.

Forlag – omlægning til e

Gyldendal, og så alle de andre.
Dog eat dog, eller hvad?

 

Der er mange ting at betænke for et forlag, der omlægger en del af produktionen fra papirbøger til ebøger. Men det er heller ikke nemt bare at blive et eforlag. De gamle forlag har ikke til sinds bare at rulle rundt og opgive kampen. Selvfølgelig ikke! (Se priseksempler nederst på siden)

Hvad skal der ske?

VANER
Alt bliver anderledes ved overgang til eproduktion og -salg: Kontakter til forlag, distributører, bogagenter, boghandlere, bibliotekssalg, gratiseksemplarer til pressen, opfølgelse på anmeldelser, vurdering af genoptryk. Alt skal kikkes efter i sømmene; intet er, som det plejer.

FORFATTERNE
Forfatterne er det primære materiale. De gode relationer skal opretholdes, og det gøres altid bedst ved at betale godt. Men er der råd til det, hvis produktionen omlægges til ebøger? Eller snarere: har forlagene i overført forstand råd til at lade være med at betale for at holde på forfatterne? Og ér der faktisk penge til det?

MEDARBEJDERE
HVILKE funktioner kan skæres væk: Hvilke kompetencer kan sammensmeltes in-house og hvilke opgaver løses uden for huset, så fuldtidsstillinger kan spares? F.eks. da Danmarks Radio omlagde den daglige produktion, blev det studieværterne, der skulle tage sig af teknikken med at afvikle og klippe osv. – dér røg stort set alle teknikerne. Så, hvilke kompetencer SKAL et forlag bevare for at være et forlag:

  • Fast redaktionel kontakt √
  • Troværdige korrekturlæsere √
  • Kontakt til distributionsled √

Hvor svært kan dét være?

PRODUKTIONSAPPARAT
Omkostningerne ved at producere ebøger er forskellige fra papirbøger, og selvom meget er sparet i tryk og især bogdesign på ebøger, så kan produktionsapparatet til papirbøger ikke delvist spares væk. Ønsker man eller er man nødt til stadig at udgive bøger fysisk? Og skal så udgivelserne kobles sammen eller holdes adskilt? Skal man skille firmaet op, så det ene ikke trækker det andet ned, hvis noget går galt?

DISTRIBUTION
Hvor er det bedst at sælge fra? Fra en eboghandler,  fra egen hjemmeside, fra et af de internationale salgsled med apps og mange kunder, eller i princippet fra alle hjemmesider og blogs, der måtte abbonnere på ens udgivelser (tag denne idé og løb med den!)? Skal man holde fast i understøttelse af de fysiske boghandlere, indgå i udvikling af deres sortimenter og profilering af den fysiske bog – eller indplacering af ebøger i eksisterende boghandlere? Kunne man ikke lige så godt lade salg og downloads af ebøger ske fra TV’et, især hvis de er akkompagneret af oplæsningsfiler?

PRISSÆTNING
Skal avancen sættes så højt, at der er råd til hurtigt at afvikle det gamle produktionsapparat, eller skal man satse på en stor gennemstrømning ved lavere priser, satse mere på impulskøb, måske tillige begynde at producere bagkatalogbøger af udgåede titler? Skal man have”Træk en bog”-maskiner i supermarkeder og på tankstationer, der stort set kun betaler for huslejen? Skal der være forskellige priser hos forskellige forhandlere? Med de mange søgemaskiner, der finder de laveste priser på nettet, dvs. uden for apps-salg, skal man som forlag vel ikke give fordelagtige tilbud til frie salgsled? Skal man forklare forbrugerne, hvorfor bøgerne koster som de koster?

FORMATER
Ikke bare hvad ér ebogsformaterne i dag og hvad kan de , men hvad kommer de til at kunne i morgen og længere fremme? Hvilken indflydelse skal man som forlag forsøge at øve på udviklingen af formatfunktionalitet? Ér det relevant med multimedieindhold, som mange tilsynesladende ønsker sig, eller skal man i stedet satse på bogdesign igen? Bogdesign ér jo en udgift – men har altid traditionelt været forbundet med bøger. Bogkunst…

EBOGSLÆSEMASKINEN
Hvad skal forholdet være til ebogslæsere? Man burde vel kunne nøjes med at forholde sig til ebogslæsere, der bliver populære i Danmark. Og så alligevel ikke – for i og med man udgiver i et industri-ebogsformat, EPUB, så burde ens udgivelser fungere på alle ebogslæsere, der understøtter dette format. Og gør de ikke, har man et problem. Hvis kunden har en outsider-ebogslæser, er problemet ikke så stort, men det går ikke væk af sig selv af at blive ignoreret – folk køber de ebogslæsere, de har lyst og råd til, og stiller krav til salgs- og produktionsled og forlag om at blive respekteret og set. Skifter trenden i elæsere, til noget der ikke er fordelagtigt for ebogsformatet, falder ansvaret alligevel tilbage på ebogsudgiverne!

FORLAGSPROFILERING
Hvor forlag begynder at skulle indordne sig skarpt under software- og maskinkrav stillet af nogle få internationelt funderede producenter, begynder det virkelig at skinne igennem, hvor meget bøger handler om salg og hvor sårbart et forlag er, når det løber ind i ikke-lokale problemer. F.eks. har end ikke Sony og Amazon noget at skulle have sagt over for Apples planer for in-house-salg. Hvad skal så Gyldendal gøre ved det? Give regningen videre til køberne, eller sænke deres avancer? Eller gå efter at profilere sig på at være til for forbrugerne – f.eks. ved at sælge bøgerne, hvor de bliver billigst for forbrugerne, snarere end at skælde salgsledet ud for at være grådigt!?

Og så er der dét, at ikke alle forlag er Gyldendal. Ikke endnu, i hvert fald.

Alle de små og mellemstore forlag kan ikke hver især udvikler deres eget salgsled, deres egen app, deres egen butik, uden at regningen ryger ud til forbrugerne. Hvis der overhovedet er råd til det. Skal de gå efter de billigste salgsled, og lave en fælles ebogssøgemaskine, der sender videre til salgsled, f.eks. Google?

Branchen er rådvild. Og alligevel ikke. Som om den forsøger at blive på toppen af ebogstsunamien uden anelse om, hvor længe overgangstilstanden kunne tænkes at vare. Og samtidig uden at tage nogen (unødige) chancer, fordi omstændighederne forekommer for stort ukontrollérbare til at selv store forlag som Gyldendal kan påvirke dem.

Man kunne nok spekulere, om ikke Gyldendal havde fået forhåndsoplysninger, før Apple for nyligt gik over til in-house-salg –  fjernede alle umiddelbare muligheder for at afvikle salg af en bøger uden for iTunes Store uden at skulle betale Apple 30% af udsalgsprisen? I hvert fald havde det gamle forlag lige akkurat en app parat, kaldet BØGER, nærmest på dagen, og gik samtidig til pressen med en anklage om, at det var Apples grådighed, der var nødt til at blive lagt på forbrugerne.

Det er også meget – udsalgspris justeret for 30% avance til Apple + 15% bogmoms, idet bøgerne sælges fra Luxemborg, som har den laveste bogmoms i Europa – i modsætning til 25% til f.eks. Saxo i avance ex. 25% moms… Men f.eks. Riidr.dk, som var de første seriøst entreprante ebogssælgere herhjemme, med en app til iPhone og iPad, har ikke mulighed for at konkurrere på prisen med Gyldendal, hvis Gyldendal kan droppe ansvaret for at sælge gennem andre mellemmænd end Apple, med udgangspunkt i sin nettopris:

APP-SALG FØR Apples krav om in-house-salg
ved køb gennem Riidr-app til iPad og iPhone:

Riidr køber en ebog af Gyldendal til videresalg, for nettoprisen 100 kr
Riidr lægger avance på, f.eks 15% – 15 kr
moms, 25 % af 115 kr.
pris 144 kr.

NETBOGHANDLER-SALG FØR og NU
Gyldendal sælger deres ebog til nettoprisen 100 kr til Saxo.dk

Saxo beregner sig 25% avance – 25 kr.
lægger moms på, 25% af 125 kr.
pris 157 kr.

APP-SALG NU
Gyldendal sælger nu deres egne ebøger via egen app: BØGER:

Gyldendal vil bevare nettoprisen på 100 kr. for sin bog
Apple iTS’ avance 30% af udsalgsprisen beregnet til at give Gyldendal 100 kr for bogen, ca 143 kr
luxemborg moms 15%
pris ca. 164,45

APP-SALG NU
hvis Riidr tvinges til at sælge gennem iTS, hvilket givet bliver tilfældet:

Riidr køber bog af Gyldendal til videresalg for netto kr. 100
UDEN avance og med 30% til Apple + 15 bogmoms bliver prisen lige som Gyldendals 164,45
Skal riidr have bare 15% avance som før, bliver prisen ca. 176 kr.

Gyldendal kan til enhver tid konkurrere på prisen ved at sætte sin nettopris ned, men som det ser ud ovenstående, vil det aldrig blive nødvendigt.

Kommer det forfatterne til gode? Måske, måske ikke. Gyldendal forsøgte og forsøger at få forfattere til at afskrive sig deres digitale rettigheder, så Gyldendal ikke skulle betale noget for at sælge deres bøger som ebøger. Vi taler 2009. Det svarer til at få indtægterne foræret af forfatterne. Men Gyldendal er ikke de eneste, der arbejder på dén måde. De er bare nemmere at tale om – som flagskib, og det forlag alle ser op til. Igen: Kommer det forfatterne til gode, at Gyldendal stort set kan bestemme prisen på deres egne bøger, når de sælges gennem iTS? Det er nok ikke dén vej, blikket falder mest naturligt for tiden – men det bør det fortsætte med.

Uanset hvad udsalgsprisen er og hvor bøgerne bliver solgt og med hvilken teknologi: Uden forfattere, ingen bøger. Så enkelt er det.

De små glæder for erhvervslivet.

Glem internettet. Med IFPIs rapport (2009) er det tydeligt, at datavejene er global distribution for erhvervslivet og intet andet.

 

http://www.ifpi.org/content/library/dmr2009.pdf

IFPI, samarbejdet af musikproducenter/distributører, har lavet en rapport for 2009, der er smækfuld af “vi har ret og tingene i verden kan ikke gøres på anden måde end ved rå kapitalisering på mainstream-forbrug”, og som enhver anden rapport fra vægtige kræfter, skal den læses med de stærke briller – for det er eddermugme godt sammenskruet, så alt det der modsiger ligger flere alen under overfladen!

Okay, vi antager, at det lykkes alle større lande at få ISP’ere til at samarbejde med kulturproduktproducenter om at begrænse eller forhindre ulovlig download på basis af three strikes and you’re out.

Lad os sige, det sker inden for det næste år. 80% af verdens internettrafik er ulovlig download.

Lad antage, at 70% af ulovlig download forsvinder ud af de større landes internettrafik – efter at samme lande har brugt multimillarder på kapacitetsudbyggelse af det fysiske og mobile netværk.

70% af 80%, under forudsætning af, at den ulovlige download er ligeligt fordelt over hele verden, hvilket den ikke er, men vi leger… betyder, at mellem 50 og 60% af den globale netværkskapacitet vil kunne overgå til anden datatransmission.

Skal vi gætte på, at en blanding af markedsmodeller til salg eller streaming vil overtage internettet? Samt HD-TV overalt på kloden?

Jeg ser ikke konspirationer overalt, men hér er en klokkeren én, der ikke bare omhandler “det frie marked” – for dét findes ikke længere oppe i de højere luftlag. Det er et politisk styret og styrende samarbejde, der udnytter hvad der er sket til egen fordel. Og samarbejdspartnerne er, ud over poltikerene, mobil-industrien, TV-, musik- og filmindustrien. Glem internettet. Det findes ikke længere. Nu hedder det bare “Global distribution” og det, som tidligere var internettets bagstoppere, informationssøgningen i dedikeret viden, er blot spredte biblioteker langs en 200-sporet motorvej, og hvad angår resultater af online-søgninger, tror jeg ikke vi skal forvente, at der bliver bygget helt så mange afkørsler i fremtiden.

DIGT: TSUK – tidløse samlinger uden kobber [CD]

Kenneth Krabat har indtalt shamanistisk inspirerede tekster fra sit første årsværk, “Et digt om dagen”, 1999-2000. Digterstemmer-CD 01.

 

Første udkast til omslag

Indspillet 2003
Lydteknik: Jakob Riis

LYT:

01 Orm i Mezzaninen

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


02 døgnets besættelse

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


03 pakket ind i sprog

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


04 sædefødsel – fortælling

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


05 menneske på taget

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


06 for af bag

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


07 din billet

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


08 identitet

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


09 tsuk 3 solen, regnen, skyerne

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


10 stadier af hov

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


11 karma til troende

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


12 pil

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


13 tsuk 2 taler med ræv

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


14 jernmangel

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


15 tsuk 1 det vandrende bjerg

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


16 uden videre

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


17 trommen uden for drømmen

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


18 tsuk 4 hvert lys et menneske

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


19 q

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


20 være klippe være sten

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


21 afteners og nætters floder

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


22 når norner krager

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


23 anelse

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

TSUK Omslag og CD-tryk