Nye gebyrer på ebøger i eDistribution.

Til de store skal mere gives.

Med nye afgifter på titler fra årsskifte 2014/15 har Publizon ryddet ud i forestillingen om, at ebøger kunne være gratis til salg for evigt: Nu skal man betale for bare at have en titel i deres database. Og ikke først, når bogen sælges! Læs videre “Nye gebyrer på ebøger i eDistribution.”

Mofibo – det umulige ebogsmarked?

Kan Mofibo overhovedet tjene penge på almindelige markedsbetingelser? Hvad ér almindeligt i dag?

Hvad koster en ebog? 69 kr? 99? 129? 169?

For 99 kr. om måneden kan man frit læse af Mofibos katalog.

Disse titler hentes fra centraldistributøren Publizons database, og i følge Publizon betaler Mofibo det samme pr. bog som alle andre. Læs videre “Mofibo – det umulige ebogsmarked?”

eBogen og Poesien – et oplæg om at vågne til nye vilkår

Forlægger og forfatter Hugo Hørlych Karlsen er gæsteblogger.

 

Forlægger og forfatter Hugo Hørlych Karlsen er gæsteblogger i dag her på 1000 stemmer. Han holdt for nyligt nærværende oplæg i Dansk Forfatterforening over eBogen og Poesien.

I afsnit 4 henvises til læseoplevelse af klassisk dansk poesi i EPUB.

“I epubudgaven ophæves digtets oprindelige form, mistes den metrik, den rytme, og den rimgang, som Aakjær har bygget digtet op over. ”

Dejligt at høre nogen sige det samme, som jeg selv har fokuseret på siden EPUB-udgivelsen af Peter Poulsens digtsamling, Rulleteksterne, i 2010. Digtets grundforudsætninger behøver større bevågenhed, hvis digtningen på nogen måde skal kunne tage EPUB-formatet alvorligt som medie til distribution af digte.

LINK til pdf

Hele teksten hér (med tilladelse fra HHK):

Indhold

1. Tekstens medie 4
2. Ebogen og hvor man ”er” 5
3. Ebog og etekst 7
4. Ebogen og lyrikken i forhold til den trykte bog og lyrikken 8
5. Ebogen og tekster side ved side ved opslag 11
6. Kan hvad udad tabes indad vindes? 12

1. Tekstens medie

Synsvinklen på ebogen er for min oplevelse ofte for snæver. Ebogens fremkomst fremstår som noget monstrøst nyt. Mere eller mindre synes mange at være bange for den – forfattere, forlag, boghandlere…

Og så er ebogen dog intet andet end den gode gamle historie om, at mennesker finder et medie for en skreven tekst. I historiens løb har vi som medie for formidling af tekst haft så forskelligartede materialer som blandt andet sten og træ (at riste runer), ler (brændte lerplader), papyrus, bambusstokke, silkestof, træplader (i sig selv og til trykning), skind/huder, papir.

En nyhed i lighed med ebogens nyhedsværdi stod Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg (1400-1468) for her i Vesten, da han opfandt (nogle siger opdagede) det genanvendelige bevægelige enkeltbogstav støbt i bly. Hermed fik vi bogtrykkerkunsten. Første tryk i Tyskland 1455, Bibelen, første tryk i Danmark 1482, Johann Snells bogtrykkeri i Odense, bønnebogen Brevarium Ottoniense. Kineserne havde trykt på samme måde med lertyper siden 1200-tallet.

Med Gutenberg fik vi den firkantede bladrebog i potentielt store oplag. For mange i dag et afgørende indtjeningsobjekt, for mange desuden en fetich for tekstlæsning.

Med ebogen – især i epubformatet – er vi jo imidlertid blot vendt tilbage til bogrullen, der var pergament- eller papyrusblade rullet sammen omkring en stok.

Ebogen er en digital bogrulle med mulighed for store oplag ved salg af digitale kopier af den samme grundfil. Denne mulighed for yderligere at få udbredt den nedskrevne litteratur af enhver art i ubegrænsede mængder er kun et problem, fordi vi lever i et varesamfund. Det nye digitale tekstmedie opleves som en trussel mod det gamle, papirtrykte tekstmedies kulturelle status og de indtjeningsmuligheder, som netop det medie er forbundet med for dem, der skriver, trykker, redigerer og sælger det.

I et samfund, hvor enhver ydede efter evner og nød efter behov, ville ebogen som digitalt tekstmedie på linje med sten, ler, træ, silke, bambusstokke, papir ikke opleves som en trussel, men som en gevinst for større udbredelse af tekster.

2. Ebogen og hvor man ”er”

Jeg tror, udbyttet af den nye situation med ebøger i høj grad afhænger af, hvor man “er”. Min egen situation er kort fortalt sådan her:

Jeg er mag. art. i nordisk sprog og litteratur fra Århus Universitet 1974, blev Master i Klassisk Kinesisk Medicin 1993, har været kulturmedarbejder og anmelder ved blandt andet Demokraten, Information, tidsskrifterne BUM og PLYS.

Udkom første gang i 1972 med digte. Blev selvstændig erhvervsdrivende som forfatter i 1988. Har levet for at og med at skrive og oversætte ud af eksistentiel lyst og faglig interesse. Digte, noveller, romaner, fagbøger. Så jeg har et forfatterskab bag mig – og i gang – og er udkommet på forskellige såkaldt etablerede forlag, mængdeforlag, gennem årene.

Jeg stod i 2004 med et meget stort kulturhistorisk materiale i forbindelse med et 15-årigt arbejde på romanerne Den første sønderhoning og Hollænderen. Romanerne udkom på Forlaget Hovedland i 2006 og 2008. Det kulturhistoriske baggrundsmateriale for dem fik jeg lyst til selv at udgive i to mindre bøger. De solgte i 3 oplag. Og så havde jeg hermed startet mit eget forlag NordØsten NordOsten Books. Samtidig overtog jeg selv rettighederne til min på Aschehoug udgivne og udsolgte fordanskning af digtcyklussen Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften og udgav selv en revideret udgave både som trykt bog og som ebog. Og den sælger uafbrudt.

Ebogen har altså givet mig mulighed for at få en række af mine titler ud igen (dem som det er lykkedes mig at få rettighederne hjem fra forlagene på), samtidig med at jeg oplever det som særdeles meningsfuldt at udgive i ebogsform, både digtene og prosaformerne. Alt ved ebogen giver mening – og vi forfattere en enorm mulighed (som søges stækket – hvordan antyder jeg kort til sidst).
Så jeg har det rigtig godt med, at bøger, der er udgivet tidligere i papir og som sådanne ikke ville blive genoptrykt mere (det ligger i papirbogsmediet, når en bog i et vist omfang er “solgt færdig”), men som såmænd ligeså godt kunne udkomme som nyudgivne bøger i dag – ja, dem kan jeg selv sørge for at holde levende i ebogsformen.

Jeg gør sammen med min medhjælp enormt meget for at ny-gennem-revidere mine bøger, der genudgives, og lave dem til en æstetisk smuk epub-udgave, som samtidig er teknisk perfekt (her har eMediaservices været meget givende med hensyn til samarbejde omkring at lave en ebog ordentlig). I øjeblikket er jeg for eksempel ved at færdigredigere to ebogsudgaver, en hvor fem af mine korte romaner udgives samlet med titlen Feberbørn, og en hvor mine to romaner Hollænderen og Den første sønderhoning ligeledes udgives samlet.

Sidst på denne måned udkommer min oversættelse af Theodor Storms lyriske fortælling Immensee på Forlaget Hovedland. Samtidig er kontrakten på baggrund af mange års værdifuldt samarbejde med dette forlag til begge parters fordel i den aktuelle situation lavet, så jeg selv udgiver den som ebog.

Vi forfattere har enormt rige muligheder for at frugtbargøre vores egne forfatterskaber i og med, at ebogen giver os mulighed for, at vi selv holder vores titler i live – at de stadig er “derude”. Og er de der – så købes og læses de. Det er min erfaring.
Der er altså en kæmpe forskel på, at vi forfattere blot kunne stå med “døde” papirbøger efter en vis tid, til at ebogen giver dem mulighed for at ligge aktiverbare derude hele tiden.

Den bedste og mest vedkommende litteratur i dag udkommer ikke på rampelysforlagene, men i højere grad uden for disse forlags og de gængse mediers rampelys. Det glæder jeg mig over. Og det kan ingen og intet standse i og med ebogens muligheder.

3. Ebog og etekst

Vi ved, at ord har betydning. Det er det, der får os til at blive digtere, prosaiske eller poetiske.

Også ordene ebog og ebogslæser har betydning. Og jeg tror, en uheldig betydning. For det fokuserer på ordet bog og tenderer mod, at man skal opfatte den digitale ”bog” som en digital kopi af den trykte bog.

Bogen bliver en fetich. Man dyrker bogen, den firkantede, indbundne, og man vil genfinde den i ebogen og i ebogslæseren.
Det ville måske have været bedre fra begyndelsen at have brugt betegnelsen etekst i stedet for ebog, og at bruge betegnelsen etekstlæser i stedet for ebogslæser. Nogle etekster ville så være digte eller digtsamlinger, for eksempel, nogle romaner eller novellesamlinger, for eksempel. Og vi ville være inde ved det, det drejer sig om, i hvert fald for mig: teksten.

Og teksten har som nævnt gennem historiens løb været formidlet gennem mange forskellige materielle former.

4. Ebogen og lyrikken i forhold til den trykte bog og lyrikken

Den firkantede bog med omslag har skabt bestemte tekstforventninger – måske især til digte. Og den har skabt bestemte former for så at sige tekstfigurer, der er blevet printet på siden i forhold til linjebrud. Den trykte bog havde faste typer inden for en vis mulig linjelængde afhængig af bogformat og margen. Og man kreerede, og kreerer, digtet i forhold til disse tekstfigurmæssige muligheder for fast forankring på siden.

Lad os først se på det klassiske rimede og metriske digt kreeret i forhold til og trykt i den firkantede trykte bog.

Jeg downloadede Jeppe Aakjærs digte i epubformat og læste blandt andet digtet ”Strømmen drev”. Linjerne i hvert vers flød sammen og rimene og rytmen, som dette digt er bygget op over, forskød sig tilfældigt ind og ud på grund af de tilfældige linjebrud, som ebogsformatet havde skabt. En fantastisk oplevelse, faktisk. Men alt, hvad digteren havde tilstræbt at opnå med digtets form, var væk.

Sådan ser det ud i sin bogtrykte form (de tre første vers):

STRØMMEN DREV—
Strømmen drev og tog Baaden med
gjennem grønne Enge;
blandt gule Iris vi drev afsted;
Folk var i Senge.
De gule Iris du brak og strøde
paa Baadens Bund,
og trykked vildt dine Læber røde
imod min Mund.
Og paa det gule, duftende Lagen
du knæled ned;
med strakte Arme saa hvide som Dagen
du drog mig med.

(skrevet 22.8. 1894)

Og sådan ser det ud i epubformat – et format som jo er karakteriseret ved, at linjeskiftene er flydende, det vil sige, de er afhængige af den skriftstørrelse, du vælger at have på skærmen. Sådan her ser det ud, hvis jeg vælger den mellemste skriftstørrelse (der ville være andre linjebrud, hvis jeg valgte en anden skriftstørrelse):

STRØMMEN DREV—
Strømmen drev og tog Baaden med gjennem grønne Enge; blandt gule Iris vi
drev afsted; Folk var i Senge.
De gule Iris du brak og strøde paa Baadens Bund, og trykked vildt dine
Læber røde imod min Mund.
Og paa det gule, duftende Lagen du knæled ned; med strakte Arme saa hvide
som Dagen du drog mig med.

I epubudgaven ophæves digtets oprindelige form, mistes den metrik, den rytme, og den rimgang, som Aakjær har bygget digtet op over.

Lad os så se på den ikke-rimede og ikke-metriske poesi, lyrik, af i dag. Som poesi eller lyrik defineres i dag, inddrages ikke primært, måske slet ikke, rim og metrum, men derimod arbejdes med en struktureret intensitet i sproget. Dette kan vel gælde som en definition på lyrik. Det lyriske bliver en nerve, en medrivende egenartethed.

Her opstår i epubformatet ganske tilsvarende problemer som med den rimede og metriske lyrik. For den strukturerede intensitet er ofte i ligeså høj grad, skønt på en anden måde, hængt op på rytmen i ordsammensætningerne og på de særlige karaktertræk, som linjeskiftene – og i det hele taget de enkelte linjers grafiske forhold til hinanden – giver digtet. Som sådan er det moderne digt i høj grad og som hovedregel et direkte barn af den firkantede, trykte bog – skønt ikke altid, der findes jo også eksperimenter med bogformen til forsøg på ophævelse af denne. Og i samme øjeblik dette den firkantede bogs digt overføres til ebogsformatet i det på mange måder fremragende epubformat, ja, så vælter hele den grafiske opsætning på grund af linjernes flyden i forhold til den skriftstørrelse, man vælger.

Ud af denne problematik vil der uden tvivl opstå nye lyriske former – en ny form for lyrisk nerve, der overskrider spørgsmålet om det grafisk fastlåste digt.

Som et eksempel på en sådan overskriden kan jeg henvise til Kenneth Krabats den stort set samlede Manden i den hvide kittel og Tidens Kælven 1, begge Forlaget Se, Sne! 2011, der begge er skrevet til epubformatet og for mig begge er fremragende lyriksamlinger, hvis grafiske opsætning kan ”klare” forskellige former for linjebrud afhængig af skriftstørrelsen, man vælger på sin ebogslæser.

5. Ebogen og tekster side ved side ved opslag

En anden ny situation med epubformatet er, at man ikke, som i den firkantede, trykte bog, kan have en bestemt tekst på venstresiden og en anden på højresiden ved opslag. For på mange ebogslæsere er der kun en side fremme på skærmen ad gangen.
Jeg er stødt ind i begge problemer med mine egne ting – altså linjebrudsproblematikken for lyrik og problemet med at få to tekster over for hinanden.

I et par af mine romaner, tidligere udgivet som trykte bøger, nu nyudgivet i epubformat, er der digte. Og deres grafiske statur kan vælte, afhængig af hvor stor skriftstørrelse, læseren vælger at bruge på sin ebogslæser. I min fordanskning af den store klassiske kinesiske digtcyklus Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften har linjeskiftene enorm betydning og kan vælte ved store skriftstørrelser i epubformat. Heldigvis er linjerne for det meste relativt korte og vil bevare den oprindelige form ved de mest gængse skriftstørrelser, der vælges på ebogslæseren.

I forbindelse med en påtænkt revideret fordanskning af en anden kinesisk klassiker, jeg har oversat, nemlig Den Gyldne Blomsts hemmelighed, ville jeg gerne have den kinesiske originaltekst stående til venstre ved opslag og fordanskningen til højre. Dette lader sig blot ikke gøre i epubformatet på en ebogslæser, hvor der er en side på skærmen ad gangen.

Så samtidig med de mange fordele, jeg ser i ebogen og epubformatet, giver det mig også en del hovedbrud på baggrund af den tradition, vi har med og de muligheder, der har ligget i den firkantede, trykte bog.

6. Kan hvad udad tabes indad vindes?

Igennem de seneste år har tendenserne på bogmarkedet blandt andet været, at digtningen taber terræn. Forlagenes fravalg er stort til fordel for deres satsninger på primært såkaldte bestsellere. Vi kan sige, at her tabes noget udad. Mange digtere og andre forfattere får selvpublicering som en mulighed, og denne mulighed er forøget med ebogen. Dette kan vi kalde, at der vindes indad. Samtidig tenderer bogmarkedet imidlertid mod en uetisk form for monopoldannelse, især omkring ebogsdistributøren Publizon, der udelukker – bortcensurerer – forfattere, der ikke er erhvervsselskabsregistrerede.

Samtidig med at de store muligheder for den enkelte forfatter med ebogen har åbnet sig, og en række formelle og tekniske udfordringer i samme hug har meldt sig, hvad angår selve skriftens endegyldige fremtræden for læseren, så er der for første gang vist nok i århundreder indført en ikke-litterær form for forhåndscensur på, hvem der kan få deres ting ud til boghandlerne og ind på bibliotekerne – fordi nævnte Publizon på ufattelig vis har særaftale (monopolaftale) med et par bibliotekarer i Århus. Og Publizon ejes af mængdeforlagene Gyldendal og Lindhardt & Ringhof. De udelukker således i disse år selvudgivende digtere fra at komme ud til boghandlere og biblioteker via ebogsdistributionsplatformen Publizon.

Den anden danske ebogsdistributør, eMediaservices, kan godt finde ud af at udgive ebøger uanset om forfatteren er erhvervsselskabsregistreret eller ej.

I 1972 udgav Marie Cilius på eget forlag sin enestående bog Erindrer i skærsilden. Hun blev født 1916 og skrev bogen efter at have levet et liv fuldt af udsatheder og krænkelser, inklusive indespærring på to såkaldte sindssygehospitaler. Hun blev invalidepensionist. Ingen ville udgive hendes erindringer. Til sidst anskaffede hun sig en skrivemaskine og sad i sit soveværelse og skrev sine erindringer ind på stencils. Hun bekostede selv af sin invalidepension duplikeringen, indbindingen og udsendelsen af bogens tætskrevne 228 sider. Jeg læste den ved dens udgivelse og har netop genlæst dette enestående dokumentarium. Vagn Lundbye omtalte den i sin kronik ”Forfattere i Danmark” i Politiken, 18. 12. 1972. Den blev blandt andet også omtalt af Hasse Havgaard i artiklen ”Dårlige nerver er nogle sølvtråde” i Politiken 21. 1. 1973.

Dette enestående værk kan du i dag låne på biblioteket. Der blev ikke lavet lektørudtalelse til den tilbage i 1972, men bibliotekarerne har set omtaler af den, måske selv læst den, og ganske rigtigt vurderet den som væsentlig.

Året efter, 1973, udgav forfatterne Dan Turèll og Peter Laugesen sammen bogen Dobbeltskrift på eget forlag. Også denne bog kan du i dag låne på biblioteket i originaludgaven.

Altså: der var den gang ingen forhåndscensur på udbredelsen af danske, trykte bøger. Enhver trykt bog kunne uanset udgivelsessted og trykkeri komme på tale til optagelse på biblioteket, hvis bibliotekarerne skønnede den værdifuld ud fra deres kriterier. Der var ikke for eksempel et bestemt trykkeri, som havde monopol på at levere til bibliotekerne og som forlangte, at forfatterne skulle være erhvervsselskabsregistrerede og momsbogførende for at få deres bøger trykt og dermed udbredt med mulighed for at blive optaget på bibliotekerne.

Anderledes i dag. Det er ganske usandsynligt, at et menneske i Marie Cilius’ situation og et par unge forfattere, som Dan Turèll og Peter Laugesen var dengang, ville være i stand til at gå ind i at lade sig momsregistrere og blive et erhvervsselskab for at kunne få deres ting ud og eventuelt ind på bibliotekerne. Men på den måde udelukkes der i disse år ebøger fra distribution gennem Publizon og dermed udelukkes de også for at komme ind på bibliotekerne – og en Marie Cilius i dag ville sandsynligvis gå efter at lave en ebog, og det samme kan være tilfældet for unge forfattere a la Dan Turèll og Peter Laugesen dengang.

Altså: Vi mister i disse år mange, rigtig mange værdifulde litterære bidrag af forskellig slags til vores biblioteker. De forsvinder i den forstand ud af danmarkshistorien som del af vores fælles biblioteksregistrerede og biblioteksbevarede kultur.

To af de værdifulde ebøger, du ikke kan finde på vores såkaldte digitale bibliotek, er tidligere nævnte Kenneth Krabats to ebogs-tekstsamlinger – for af mange gode grunde er denne fine poet ikke momsregistreret.

På lang sigt, ja, måske blot på mellemlang sigt, tror jeg, at hvad udad tabes vil indad vindes. Fiktionslitteraturen som sådan, og lyrikken i særdeleshed, er for mig eksistentielt set de frie fugles vingefang. Og den enkelte digter skal nok alene og i samarbejde med andre ligestillede finde det åbne formidlingsrum og udbygge dets muligheder hinsides forskellige former for blokerende forsøg på monopoldannelse.

//Hugo Hørlych Karlsen, april 2012

Skoobe.de – lån blandt 8000 eBøger for 80kr/md

KUN tyske bøger, 5 ad gangen. Men man kan AFLEVERE sine udlån, og låne nye, når man vil!

 

Desværre kun tyske bøger, og kun inden for EU.

Man læser via en app i Apple’s mobile produkter, og kan mod et månedabonnement på €9 læse fem bøger på samme tid. Når man afgiver muligheden for at læse videre i én, får man straks ret til at læse en ny.

Tjenesten er givet lagt an på populære bøger – for det er stadig helt op til forlagene at digitalisere deres bagkataloger. Og dét er der ikke de store penge i på kort sigt.

Skoobe – die mobile Bibliothek.

I et land med 85, snart 90 mio indbyggere, er denne udlånsmodel givet en SUND forretningsmodel, hvor ebogssalg af langt flere titler nemt vil kunne hamle op med dette udlån. Men hvordan i et velkendt lille-land med kun 5,5, snart 6 mio indbyggere?

Hvad hér?

Jeg forsøger at forestiller sig, at den tyske lånemodel var danske forhold:

  • at bibliotekerne havde forhandlet en fastpris-udlånsaftale med forlagene, der ikke gjorde eBogsudlån til en pengemaskine for forlagene med direkte vaccuum-snabel ned i eBogsbudgettet – fordi aftalen med forlagene betyder betaling for hvert eneste udlån.
  • at eReol-projektet havde udviklet sin egen udlånsløsning, så man frit kunne bladre i alle tilgængelig bøger, den ene efter den anden, indtil man fandt det, man ønskede – snarere end at bruge Adobes skod-software, hvor man er nødt til at vente til lånetidens udløb, før man kan låne nyt. FORDI aftalen med forlagene betyder betaling for hvert eneste udlån.

Og så ihukommer jeg, at det ikke er en model, bibliotekerne har forhandlet på plads med danske forlag i flertal, men kun med TO, der kysser i porten, samt ét eDistributionsfirma, hos hvem de to elskere er hovedaktionærer.

Er der ikke snart nogen, som får øje på fidusen i eReolen?

SKAL man bruge ordet “skandale” og lade som om det er Morten Korch’sk retfærdighed, der er på færde – snarere end moderne snusfornuft, der burde tvinge de 2 store forlag til at rette ind efter offentligt udlån til gavn for danske borgere og danske forfattere?!

(For uddybelse: http://krabat.menneske.dk/kkblog/2012/03/03/ereolen-dk-nar-raeven-vogter-gaes/)

Hvor længe vil der gå, før danske forfattere nægter deres forlæggere ret til at udlåne af deres værker – simpelthen fordi eReol-løsningen er for dårlig og ikke tilpasset danske forhold – med bibliotekspenge til forfatterne og frit lån af alle udgivne titler?

ET FORSLAG TIL KULTURORDFØRERNE: 

  • Brug den tyske model med abonnement.
  • Lad den danske stat abonnere på alle udgivne bøger, som de gør nu.
  • Lad den danske stat stille krav til digitalisering af bagkataloger.
  • Lad alle forlag levere til projektet, også selvudgivende forfattere.
  • Lad allehånde eDistributører garantere kvaliteten af leveringer til projektet
  • Lad danske iværksættere udvikle egne apps og programmer til bogfremvisning
  • Lad udlån blive kulturstøttet efter genre, omfang og antal udlån over tid ift. omfang.
  • Indfør en “FÆRDIG”-knap, som frigivelse til nyt lån
  • Anvend egen liste over favoritter til muligt genlån

Bare GØR et eller andet nyt! Frem for at lade forlagene bestemme over bredden i dansk kulturliv.

eReolen.dk – når ræven vogter gæs

eBogsudlån bestemt af købmænd.

 

(spring intro over)

Hvad er galt med eReolen.dk

En kultur, der tilstår sig selv økonomi til at udlåne alle udgivne bøger ”gratis” (over skatten), er en kultur, der

  • vil sig selv og
  • tror på tankens magt i begrebets bedste betydning.

eReolen.dk er et 4 måneder gammelt samarbejde mellem erhvervsliv og bibliotekerne om udlån af ebøger. Det fungerer for lånerne med visse udlånsbegrænsninger, og vil som projekt angiveligt ikke automatisk blive forlænget. Det forlyder fra én side, at projektet skal evalueres efter 1.11.2012., priser og vilkår genforhandles, teknikken genvurderes og projektstrukturen overgå til en driftsstruktur.

Så, hvorfor ikke vente og lade projektets parter teste mekanikken i fred? Hvorfor kritisere det allerede?

Fordi vi, der har samtalt om eReolen.dk, betragter eUdlånsprojeket som ekskluderende og en forringelse af betingelserne for  forfatterne, selvudgiverne og de små og mellemstore forlag.

(Dyb indånding…)

I DE GODE, GAMLE DAGE FOR LIDT SIDEN
“Gamle” digitale fast-medier som DVD’er og musik-CD’er indkøbes af bibliotekerne til udlån på en dyr udlånslicens, men litteratur er først for nyligt begyndt at blive digitaliseret og sat i udlån.

Indstillingen til papirbøger var, at ALLE via skatten hjalp til at holde nationen tænkende – og således støttet kunne biblioteksvæsenet over for forlagene stille sig an som én storkunde, der kun skulle betale normal udsalgspris for det antal papirbøger, bibliotekerne ønskede at stille i udlån på dansk jord.

Senere tilstod staten forfatterne en kulturstøtte for deres bidrag i udlån på danske biblioteker – det vi populært kalder “biblioteksmidlerne” – et beløb, som berettigede forfattere får udbetalt om sommeren.

Forlagene, derimod, fik ikke direkte noget for biblioteksudlån. Var det rimeligt? Det var dansk kulturpolitik – som i mine øjne gjorde ret i at støtte i første produktionsled: Hos indholdsskaberne.

Man bør dog se biblioteksindkøb af fysiske bøger som inddirekte statsstøtte til forlagene – et system, der endnu, hvad papirbøgerne angår, opretholdes af et samarbejdet ml biblioteksanmeldere (lektører) og litterært interesserede bibliotekarer på lokale biblioteker. Danske forlag tjente ikke direkte på papirudlån – men der var et stort og fast salg til bibliotekerne af positive lektør-omtalte titler. 5-10% bibliotekssalg af et oplag var ikke usædvanligt. Hvilket gjorde, at forlagene kunne lade de indlysende bestsellere være træktog for mindre sikre titler og forfattere. Gynger og karruseller, som det hedder.

Det var før populariseringen af Internettet og adgangen til “gratis” data forårsagede mindsket salg, før bibliotekerne blev lukket af VKO-regeringen, det var før de frie bogpriser, før boghandlere der lukkede på stribe, før supermarked- og tankstationsalg, og før bibliotek.dk rationaliserede bogbestanden i Danmark, så de resterende biblioteker indkøbte endnu færre bøger til samlingerne. De gode gamle dage, hvor forlagene sad på produktionen, boghandlerne på salget og biblioteket på den institutionaliserede og tvangsmæssige reklame for bøger og forfattere…

I knap 30 år  har satsningen været bibliotekspenge til forfatterne gennem eksemplaroptælling på danske bibliotekshylder. Staten valgte at støtte litteraturen gennem at støtte forfatterne, frem for at lade forlagsbranchen få pengene. Som det land i verden, der har flest udgivelser pr. indbygger, ville der næppe være kommet flere eller bedre bøger ud af det, kun større overskud til forlagene. (Måske havde der været råd til færre titler, men det er en anden filosofi).

NYE eTIDER
I dag vil de to store forlag have en bid af det hele – de producerer, distribuerer, sælger og står for udlånet på danske biblioteker.

Gyldendals nye eBogskontrakt med sine egne forfattere sidestiller udlån med salg, og anbefaler eDistribution med Publizon (som Gyldendal er storaktionær i), der distribuerer til bibliotekerne og til eReolen…

I ekontrakten tildeles forfatterne 25% af prisen for et udlån, royalty af salg beregnes af nettoprisen og bogpriserne er frie. Der er ikke meget tilbage til forfatterne, hvis forlaget er ene om at bestemme.

[Hér er ebogskontrakten, som Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere  i efteråret 2011 på vegne af kun 6% af landets forfattere erklærede sig enig i.]

Biblioteksmidlernes støtte til forfatterne er baseret på optælling af indkøbte eksemplarer. Med tilkomsten af eReolen indkøber bibliotekerne ikke eksemplarer af ebøger, men betaler i stedet udlånslicens som på andre digitale medier. Hermed forsvinder grundlaget for forfatternes biblioteksstøtte i takt med, at flere udgivelser vil blive eBog-først, eller eBog-alene, og således grundlaget for mange forfatteres arbejde.

Endnu fordeles biblioteksmidlerne forholdsmæssigt efter det antal bøger, der står på hylderne. Men dét er kun én besparelse væk.  Efterfølgende vil der kun være direkte salg fra eReolen til stærkt reduceret pris ift. salg. Allerede nu melder mange eboghandlere om, at salget er gået ned. Og kunderne til eReolen er ene tilfredse med mulighederne. Og ja, hvorfor købe, når man kan låne gratis (over skatten)?

Enhver budgetforøgelse til ebogsudlån under eReolordningen vil gå direkte i forlagenes kasser – det handler bare om at give de ebøger i udlån, som er mest populære. Og så never mind bredden i udlånet.

Spørgsmålet er, om man fra offentlig hold med eReol-projektet mener, at forlagene er blevet reformeret til at være ræve, der kan vogte gæs? Købmænd, som vil være i stand til at forvalte bredden i dansk litteratur?! Eller om man bare ikke har haft nogen indre dialog overhovedet?

En mængde etiske og praktisk spørgsmål er tilsyneladende ikke blevet stillet i projektgruppen. Dem stiller vi så. Enogfyrre for at være helt præcis.

kenneth krabat, Forlaget Se, sne!

http://bit.ly/krabats-ebutik | forlagetsesne@menneske.dk

baseret på samtale med

Hugo Hørlych Karlsen, Forlaget NordØsten http://nordosten.dk/

Ann Bilde, Forlaget Freja http://forlaget-freja.dk/

Henrik Falk, Forlaget Helle, http://www.forlaget-helle.dk

og andre.

3. marts 2012

 

“Når ræven vogter gæs” fra Bayeux-tapetet

 

eReolen – tarvelig løsning, høje omkostninger

[hent oprindelige PDF] [hent som PDF-v.2] [hent som EPUB-V.1]
[Alt nyt og forandringer af teksten skrives med RØDT]

1. Lånekvoter  *

(* OPDATERING: Titlen var “Børn under 13 må ikke låne igennem eReolen”, men som det fremgår af noterne, lader Adobe-IDs aftalekontrakt deres samarbejdende bruger-tjenesters aldersregler gå forud for de amerikanske. Hermed falder dette punkt næsten til jorden. Spørgsmålet om lånekvoter for storlæsende, bør OG voksne, er dog stadig relevant. kk 5.3.12)

Grundlæggende er det et problem, at man bruger teknologi fra et firma i et andet land til at lave lånetidsbegrænsning i Danmark.

Men specifikt i Adobe-IDs aftalekontrakt, som er forudsætningen for at kunne læse ebøger, der er i udlån på eReolen, angives at man skal være fyldt 13 år.

Alle ved, at børn ofte er storlånere, og der findes en særlig kategori af læsere, som læser ml. 50 og 150 bøger om året. Hvis storlæsende applikerede deres vaner på ebøger, uden samtidig at skulle slæbe dem fysisk hjem fra biblioteket, ville de lynhurtigt opbruge kommunens ebog­skasse. Dét alene gør udlåns/honorerings-modellen i høj grad uhensigtsmæssig i forhold til selve det at låne digitale bøger. For slet ikke at tale om hvilken negativ favorisering af voksenudlån, det er, plus opfordring til ulovlighed, idét alle velmenende forældre formodentlig vil give deres børn adgang via eget eller et af dem skabt Adobe-ID.

FORSLAG: Inden for rammerne af denne kritisable model:

Frem for ebøger i sig selv kunne børn downloade hente-links, der først blev aktiveret som bøger (= honorering fratrukket bibliote­ket), når bruger havde bekræftet hentningen og var begyndt at læse.

Streaming kunne også være et påkrav til store læsere – hér kan den nøjagtige ”læsemængde” aflæses.

Se pkt. 28 – krav om DRM for info om streaming-planer

Alle (eller kun børn og andre store læsere) kunne have en egen eLånekasse at administrere, på samme vis som enhver administre­rer taletiden på sin mobiltelefon. Man kunne evt. have mulighed for at få overført en del af andres ubrugte læsninger til sin egen konto.

ULEMPE: Det skaber i realiteten et betalingsbibliotek, blot med midlerne lagt i brugernes hænder. Og en generel reduktion i biblio­teksbudgetterne ville gå ud over den enkeltes læsekvote.

FORSLAG: Hvis en reduktion blev en realitet, skulle man kunne bytte sig til læsekvote med ikke-læsere.

Se pkt. 31 for begrænsninger ift. elæsemaskiner

Og så er der lånebegrænsningen i sig selv på 3 bøger pr. låner. Det er ikke muligt at levere en læst eller kedelig bog tilbage. Begrænsningen ligger i valget af software – Adobe ADE – som ikke kan annullere udlån/levere bøger tilbage, men på eReolen fremstilles det som økonomisk lånebegrænsning pr. læser. 

“Vær opmærksom på; at det ikke er muligt at aflevere ebøger lånt på eReolen.dk før de 30 dages udløb – og dermed få adgang til flere lån. Dette skyldes bibliotekernes begrænsninger i antallet af lån pr. bruger pr. måned, som er en nødvendighed for at bibliotekerne kan overholde deres samlede budget pr. måned.”

eReolen 26. april 2012

Med streamede bøger vil man kunne tjekke antallet af sider læst og dermed regne en bog for læst eller afleveringsværdig.

kommentér

 

2. Søgefunktionerne er på ingen måde biblioteksstandard

Pt. er søgemulighederne på ereolen.dk kun

  • Biografier og Erindringer
  • Krimi
  • Spænding,
  • Børn og Unge
  • Skønlitteratur

Hvilket – selv hvis en søgning faktisk gav relevante resultater, hvilket ikke er tilfældet – er helt og aldeles under lavmålet med flere end 10 bøger at søge imellem.

“Biblioteksstandard” betyder, at bøger er inddelt efter et system, der rubricerer dem i kategorier baseret på vurdering af indhold og placering i et akademisk “overbliksfelt”. Det gør det nemt at søge efter emner og i fritekst.

For ebøger gælder det, at forlagene selv har metatagget deres ebogsudgivelser, og disse kan i princippet være både under- og over-taggede, dvs. ikke opkomme i relevante søgninger, eller opkomme i for mange (irrelevante) søgninger. Hvilket ikke ville ske, hvis enten Deweys decimalsystem eller BISAC var taget i anvendelse fra starten af.

En kilde siger februar 2012, at der noget tid har været en forsin­kelse i samkørsel med nationalbiografiske data, hvilket gør at man bruger forlagenes egne data. Man burde således kunne forvente bibliotekskvalitet i søgninger på eReolen, når problemerne ophører.

kommentér

 

3. Honoreringsmodellen fremtvinger et udlånsloft i kommunerne

Honoreringsmodellen består i enkeltbetaling pr. udlån – pt. kr. 18.50. Dette beløb trappes ned over tid.

Kommunerne har under forsøget flyttet en del af indkøbsbudgettet til eUdlånshonorering – på landsplan 2.6 mio til 145.00 eUdlån. Dette sætter nogle begrænsninger på antallet af ebøger, borgere kan låne i de forskellige kommuner – afhængig af kommunernes velstand og mod ml. 3 og 5 ebøger pr. måned.

På grund af udlånsloftet er bibliotekerne tvungne til at afvise inter­esserede lånere, når kvoten for en måned er opbrugt.


kommentér

 

4 Udlånsaftalen får effekt fra udgivelsesdato.

Det er problematisk på flere måder:

Titler, som kommer til udlån senere end 1 år efter den officielle udgivelsesdato, udlånes til en lavere takst – pt. 12-13 kr. Men da kun en forsvindende lille del af danske forlag er med i eReolpro­jektet, vil alle nuværende eUdgivelser fra disse forlag efterføl­gende blive honoreret med den lave udlånstakst.

Det vil sige, at de store forlag, som i kraft af viden om projektets ikrafttrædelse har kunnet planlægge upload af titler efter “nyhed”, har tjent på deres insiderviden. Og fortsat vil gøre det – uden nogen samtidig forpligtelse til at uploade bagkatalog til eReolen (som er ufordelagtigt for især de store forlag, fordi konvertering af ældre fysiske titler til ebøger giver mindre afkast og mindre for­ventet salg/udlån).

Herved er det åbenlyst, at fokus fortsat vil ligge på nye titler, hvilket ikke skaber den bredde i udlånsudbuddet, som man kunne forvente af et bibliotek. (Det er en pæn måde at sige på, at eReolen blot er en salgsplatform for især nye udgivelser til en lavere pris – i et land, der er blevet forvænt med at kunne låne alle nye bøger på offentlige biblioteker).

Samtidig er der – hvis man giver konsekvenstænkningen et ekstra drej på skruen – intet til hinder for, at et forlag genudgiver visse titler med nyt ISBN for at komme tilbage til højeste udlånsrate.

Hvordan skal bibliotekerne modbevise, at den nye udgivelse ikke er relevant? Og bliver sådan omgåelse af honoreringsaftalen en “normal” praksis, vil en evt. biblioteksblokering af genudgivelser automatisk ramme legitime genudgivelser – med forøget bibliotek­sadministration til følge.

kommentér

 

5. eReolen favoriserer bestsellere

Forsiden af eReolen rummer en bestsellerliste over de mest udlånte bøger.

Bestseller-listen er nu erstattet af “senest lånt”. Det var godt.

Når udlån anvender titlers udlånstal til at generere nyt salg eller udlån, favoriseres disse titler naturligt – til omgående og direkte nedprioritering af ikke-bedstudlånte, som så bliver klassificeret som smal litteratur, eller af begrænset interesse…

L&R: Bestsellerlisten skal væk fra eReolen

”eReolen er endnu ikke i mål i forhold til at leve op til det politiske krav om alsidigt at formidle litteratur. Det mener Cliff Hansen, ansvarlig for digital udvikling i Lindhardt og Ringhof.”

http://bogmarkedet.dk/nyheder/lr-bestsellerlisten-skal-v%C3%A6k-fra-ereolen

kommentér

 

6. Favorisering af bestsellere trækker bibliotekernes udlånskvoter til bestsellere

Når bedstudlån anvendes, følger pengene udslånstal. Og hermed trækkes kommunernes udlånshonorering af disse titler – i et over­vældende fokus på de to store forlags mange eTitler på reolen.

Se pkt. 5 (favorisering af bestsellere)

kommentér

 

7. Købeknappen favoriserer hjemmesidens fokus.

Februar 2012 er fokus (stadig) på bestsellerne/bedstudlån.

Hvad sidens valgte fokus end måtte være – bestsellere eller andet, der vil vise sig – vil købeknappen have stærkest effekt på de bøger, som i forvejen er synlige på eReolen.dk.

Det er ikke meningen, at eReolen.dk skal være en salgsside, men at købeknappen skal gøre det muligt for lånere at købe en bog, hvis bibliotekets månedskvote er opbrugt.

Se pkt. 5 (favorisering af bestsellere)

Se pkt. 12 for forslag om købeknappen som direkte salg

kommentér

 

8. Aftalen om eUdlånshonorering er sket hen over hovedet på forfatterne

Danske forfatteres repræsentanter over for forlagene, pressen, Kunstråd og politikerne er en af de to forfatterforeninger – DFF eller DsF. Hvem af de to afhænger lidt af, om “det handler om” i bred forstand bogudgivende skrivekyndige og illustratorer, der står sammen, eller om i snæver forstand bogudgivende digtere og skriftfortællere, der står sammen.

Men… hverken Dansk Forfatterforening eller Danske skønlitterære Forfattere er blevet inviteret med som forhandlingsparter i pro­jektet. DFF siger, at de forholder sig løbende til udviklingen i dags­pressen.

Forfatterforeningerne har ikke længere standardkontrakt med Forlæg­gerforeningen – det forbydes af konkurrencemyndigheder-ne. Men DFF forhandler ekontrakt med Gyldendal og med andre forlag – en ekontrakt, som dog ikke kan rumme direkte referencer til eReolen og eReolens udlånshonorering, da andre udlånstiltag kan komme på tale. DFF siger dog samtidig, at de i forhandling med Gyldendal har hentet en større procentdel hjem til forfatteren ved digitale udgivelser.

DFF og DsF repræsenterer godt 6% af danske forfattere.

Dertil kommer Danske Tegneserieskabere, og forfattere, der er organiseret under journalistforbundet eller Koda. Og forfattere, som kun er tilknyttet CopyDan. Samt andre…

Se pkt. 39 for kommentar om Danske Tegneserieskabere

kommentér

 

9. eReolprojektet udelukker andre eDistributører end Publizon

NCB og DBK (med visse undtagelser) er dem, som “altid” har distribueret bøger til de danske biblioteker (og boghandlere).

Som forfatter kunne man før sælge en bog direkte til biblioteket eller man kunne “bestille plads i systemet”, dvs. have sine bøger lig­gende hos en af distributørerne, og så lade lektørudtalelser eller egne udsendte udgivelsesreklamer til bibliotekerne om at sælge af ens bøger til udlån.

Hverken NCB eller DBK ønsker at bevæge sig ind på ebogsmarke­det (foretage de nødvendige investeringer i hardware og mand­skab). Begge (forlyder det) mærker nedgangen i papirbogssalget.

Ift. ebøger er det forlaget, som indgår en udlånskontrakt med Publizon. En forfatter kan ikke få en ebog til udlån uden om Publizon. Denne udlånskontrakt er en særaftale. I dag (okt. 2012) findes forskellige trediepartsdistributører – f.eks. Saxo.dk – som sætter ebøger i uddbud til bibliotekerne mod et vederlag på 30% af udlånsprisen. Det er HØJERE, end hvad forlaget tager for det samme. (Man kan således sige, at omkostningsdelen forbliver stort set uændret – det er eneste nye er, at forfatteren skal arbejde tilsvarende mere for sine penge i form af administration, reklame osv.)

I følge pålidelig kilde har ingen andre eBogsdistributører været inviteret til udviklingen af eReolen. Og ingen anden end Publizon vil blive taget i brug til håndtering af eUdlån. Selvom andre er interesserede.

Spørger man forfatterforeningen angives svaret at være, at “konkurrencen om eDistribution er fri”. Men det er ikke tilfældet. Faktisk har DFF og DsF tilgået en ekontrakat med Gyldendal, som specifikt foreslår edistribution via Publizon.

Hvad eUdlån angår: Spørger man Publizon, angives at eUdlån ikke behøver være med dem direkte – kontraktindgåelse om eudlån KAN være med en “aggregator”, dvs. en eUdgivelsesagent, som kan indgå særaftalen med Publizon om at distribuere til eReolen.dk. (Det er så også tilfældet i dag; se lidt ovenfor. Okt. 2012)

Men februar 2012 har ingen ud over almindelige forlag eUdlånsaftale med bibliotekerne. Og så er vi lige vidt.

Se pkt. 10 for særaftalen om eUdlån

Se pkt. 11 for udlånscensur

kommentér

 

10. eUdlån er et salg

I Publizons system tæller et eUdlån som et særligt salg, med særlige regler, der regulerer forlagenes indtægter – f.eks. en reduktion i eDistributionstaksten ved eUdlån efter en given periode

En kilde siger, at det fra Publizons side blot regnes som data, der er registreret på forskellig vis.

Jan Kjær, tegner, forfatter og formand for Danske Tegneserieska­bere, mener noget andet om betegnelsen salg, og siger bl.a. i kronik i Politiken december 2011:

“Forlagene kalder … e-bogsudlånet for salg. Deres begrundelse er, at bibliotekerne jo ikke køber en e-bog og derefter låner den ud, som med papirbøger, men blot sender låneren en elektro­nisk ’nøgle’ til e-bogens placering i forlagenes/ distributørens database.

Biblioteket betaler for at sende linket til låneren, og af dette ’salg’ kræver forlagene så 75 procent – kun 25 procent går videre til forfatteren. En sådan ’biblioteksudgave’ af en e-bog er imidlertid kun læsbar i 30 dage, så sletter den sig selv. Der er altså ikke tale om et reelt salg, men om et tidsbegrænset udlån.

Mange forfattere (såvel medlemmer af DFF som ikkemedlem­mer) står målløse over for disse gaver til forlagene. Adspurgt om grunden til sin gavmildhed forklarer Dansk Forfatterfore­ning, at det er for at hjælpe salget af danske e-bogsudgivelser på vej.”

http://politiken.dk/debat/kroniker/article1484653.ece

Det er svært at afgøre, hvem der har ret. Om begrebet “salg” er en teknisk betegnelse for data i et firma, der beskæftiger sig med formidling/salg af data, eller om det er en politisk betegnelse, der berettiger et forlag til – over for deres forfattere – at anvende en forlagskontrakt til at beholde de fleste af pengene ved eUdlån gennem eReolen.dk. Eller begge dele og i så fald, hvem der har retten til at gennemtvinge begrebet.

Se pkt. 28 om EU-dommen om bibliotekspengene som kulturstøtte

kommentér

 

11. Censur af selvudgivende forfattere uden momsregistrering

Forfattere skal ikke påføre moms ved salg af egne værker.

Virksomhedsregistrering for salg af papirbøger gennem NCB og DBK har således aldrig været på tale for selvudgivende forfattere. En faktura fremsendt (uden påført moms) og man fik sine penge.

Publizon nægter at handle med forfatterne selv, og argumenterer, at udgifterne i forbindelse med administration af ikke-momsregistre­rede vurderes at være for høj til at kunne dækkes af distributions­gebyret på 5% af ebøgernes nettopris, i samme åndedræt anbefaler de selvudgivende forfattere at bruge mellemmænd til registrering af ebøger hos Publizon.

PROBLEM: Ingen mellemmænd har særaftale med Publizon om udlån via eReolen. Og spørgsmålet er, hvad det vil koste, hvis det var. Pt. koster f.eks. salg via Saxo Selvudgiver eller Riidr en selvud­giver 30% af nettoprisen…

Et privat firma (Publizon) kan altså uden problemer trodse årtiers skatte- og kulturpraksis og tvinge e(selv)Udgivende forfattere til virksomhedsregistrering, hvis disse forfattere vil deltage i kulturde­batten, som den forestås af biblioteksudlånet. Og dét kan Publizon, fordi de ikke befinder sig i en konkurrencesituation ift. eUdlån, da bibliotekerne ikke forhandler eUdlån med andre end dem og i følge pålidelig kilde ikke har tænkt sig at gøre det.

LØSNING: Publizon behandler selvudgivende med samme respekt som NCB og DBK, der gennem alle årene fint har kunnet finde ud af at leve af blandingen af forlag og selvudgivere. Det skal således anmærkes igen, med fede streger under, at selvudgivende forfattere lige som andre kan fremsende en faktura, når de skal have penge for salg – blot skal de ikke påføre moms, og Publizon skal således ikke afregne momsen med staten.

Hvad Publizon gør kan kun kaldes censur med bibliotekernes billi­gelse. Bibliotekerne, som har en lovmæssig forpligtelse til at sikre bredden i dansk litterær kultur.

kommentér

 

12. Hvor havner salget via købeknappen?

Hvis købeknappen beholdes, må salget skulle havne det mest ret­færdige sted, dvs. ikke bare hos én bestemt eboghandler.

Det mest logiske, som allerede har været diskuteret i projektbag­landet, er at sende salget til forlaget. Men hvis købeknappen skal “havne” hos forlaget, hvad så med forlag uden salgsside?

Det kan ikke løses ved, at biblioteket forestår salget – under den nuværende model har bibliotekerne intet med bøgerne at gøre ud over at betale Publizon for udlån, og må samtidig ikke konkurrere med erhvervslivet.

PROBLEM: Hvis en eneforlægger ikke har et salgsapparat på for­laget, eller overskud til at varetage eller betale for kobling til egetsalg, favoriseres de forlag, som har: de kapitalstærke med såvel specialister som diverst jonglerende medarbejdere.

LØSNING: Direkte salg. Købeknappen bliver dermed et butikløst salg – et købelink som i sig selv forestår salget.

(Se http://gumroad.com for inspiration).

Det betyder, at hver enkelt titel skal oprettes for sig, hvilket er noget bøvl, men samtidig går salgsprisen direkte til rettig-hedshavers konto, med et fradrag for distributionen, uden at have været omkring en ebutik.

Om det bliver Publizon, eMediaservices, NCB, DBK eller en ny aktør på markedet, der får et sådant shortlinksystem i luften først, er lige­gyldigt for købere og lånere. Men kampen bliver interessant, hvis biblioteker og forlag køber idéen.

Se pkt. 7 Købeknappen favoriserer sidens fokus

Se pkt. 16 Købeknappen som hjælp mod opbrugt kommunekvote til udlån

Se pkt. 29 For muligt mere omfattende konsekvenser af købeknappen

kommentér

 

13. “Mange bibliotekarer synes eReolen har kuppet eUdlånet”

Søger man på “ereolen utilfredshed”, spørger Google: “mener du ereolen tilfredshed”? Og der er da også flest indlæg, som udtryk­ker tilfredshed. Det er bare overvejende lånere, der udtaler sig.

Spørg dine egne bibliotekarer.

kommentér

 

14. eReolen.dk er godkendt af forskningsbibliotekarer og folke-bibliotekerne

Det gælder alt – idé, rammer, udlånshonorering, GUI (bruger-flade), søgeafgrænsninger og alle konsekvenser og implikationer af eReolens virkning og udforming.

Danske forlag er for en stor del opdraget af oplysningstidens ønske om en bredere dannelse i befolkningen og derfor ikke onde despo­ter, som kun tænker profitmaksimering. Man kan derfor ikke for­tænke erhvervslivet (eDistribution og forlagene) i at forsøge at maksimere overskud af salg (og udlånshonorering) til sig selv, frem for til forfatterne; forlagene skal jo opretholde et stort appa­rat for at kunne tilgodese alle forfatterne, og de ér først og frem­mest købmænd, og sekundært (muligvis) moralske vogtere af lit­terær bredde.

Men når det handler om bibliotekernes rolle i eReolen – herunder udelukkelse af de skrivekyndiges repræsentanter – er det dog i høj grad uforståeligt, at de bibliotekarer, der forsker i biblioteksvæsen og kender alt til i hvert fald danske relationer mellem forlag, for­fattere, biblioteker og lånere, kan gå med til at lave en aftale, som favoriserer forlag og eDistribution over forfatterne og lånerne:

I eReol-aftalen brydes med årtiers udlånspraksis, og forfatterne stilles væsentligt ringere i kraft af udelukkelsen af eUdlån fra be­regningen af bibliotekspenge.

Selvom bogbranchens aktører er mange, må ebogsinvesteringerne for forlagene siges at være små – det svarer ikke just til at begyn­de en helt ny industri helt fra bunden. Sådan viden burde have influeret på forskerbibliotekarernes holdning til honoreringsmodel. Om det så havde medført et Mexican stand-off, hvor regeringen ville være nødt til at træde ind, hvis ebøger skulle kunne udlånes til offentligheden fra en anerkendt portal.

Ja, en anerkendt portal. Ikke en forlagsblog med autoudstedelse af regninger til danske biblioteker, hvor enhver budgetforøgelse afsat til ebogsudlån automatisk vil kunne fraktioneres ud i de enkelte forlags kasser som forventet indtægt.

kommentér

 

15. Kommunesamarbejdet splittes som følge af udlånskvoter

Med papirbøger er det sådan, at findes en titel i mere end ét eksemplar på et bibliotek, kan andre kommuner rekvirere titlen til udlån.

Inden for det nugældende system er brug af eReolen.dk uden for låners kommune ikke muligt pga. kvoteordningen med ebøger. Det vil sige, at hver kommune hvad angår udlån af ebøger er en isole­ret ø. Se forslaget under pkt. 16.

PS: Der lægges op til frivilligt samarbejde kommunerne imellem om Danskernes Digitale Bibliotek.

http://kum.dk/Documents/Kulturpolitik/Kulturarv/Biblioteker/Fælles%20løsning%20til%20digital%20formidling%20for%20folkebibliotekerne%20(DDB).pdf

kommentér

 

16. Der oparbejdes ikke bibliotekspenge af eUdlån

Bibliotekspengene er en ordning, som optæller værker stående på danske biblioteker og efter en pointordning baseret på type littera­tur og omfang uddeler en procentdel af hele bibliotekspuljen til de enkelte forfattere.

Da bibliotekerne ikke har bundet sig til indkøb af en fast mængde eTitler, indgår eTitler ikke i optællingen af en forfatters værker på danske biblioteker, og indregnes derfor heller ikke i hans/hendes biblioteksudbetaling. Har forfatteren ikke nogen ordentlig digital kontrakt med sit forlag, eller for en dels vedkommende slet ingen, vil dette med tiden blive et regulært tab.

FORSLAG: Bibliotekerne kunne anvende en udlånsmodel baseret på indkøb af udlånslicenser af forlagene, der kun muliggør udlån af titler i det antal, der er indkøbt licenser til. Når alle licenser er udlånt, opstår en kø. Præcis som i dag med papirbøger.

(Hér kunne købeknappen på eReolen fint komme i brug.)

Udlånet kunne foregå efter (neddroslet) norske princip som stats­støttet model, hvor danske biblioteker automatisk indkøber 100 eks. af hver bog. Antallet skulle frit kunne lånes på alle kommu­ners biblioteker. Biblioteker kunne så selv spæde til med indkøb af udlånslicencer, hvis det vurderedes, at det var nødvendigt i en given kommune. (Se. pkt. 15 om forhindret udlån på tværs af kommunerne)

Alle disse eksemplarer skal så samlet være til udlån i 1-3 år. Her­efter aftales med forlagene, hvor mange eksemplarer, der skal være til udlån på landsplan eller i de enkelte kommuner.

Eventuelt kan svagere titler, smalle genrer og fagbøger beskyttes ved skabelse af fuldstændigt dublerede eBiblioteker i en kommune – 1 eksemplar kun til udlån til kommunens borgere, og 1 til deling med andre af landets biblioteker.

NYT: DFF oplyser februar 2012, at noget er på gænge hvad digital biblioteksafgift angår. DFF er samtidig blevet lovet høring, når eReol-aftalen skal genforhandles (okt/nov 2012)

kommentér

 

17. eUdlånsstatistik på de enkelte titler offentliggøres ikke

Uden udlånsstatistik, som er MEGET nem at fremvise, da eReolen.dk alligevel er tæt knyttet sammen med Publizons eDistri­bution, er der ingen dokumentation for det fokus på bedstudlå­nere, som er sitets dominerende fokus.

Vi bliver ved postulatet om hvem der ér de oftest udlånte, plus at fokus er stærkt selvopfyldende.

kommentér

 

18. eUdlånsstatistik er ikke søgbar

Udlånsstatistik for papirbøger er tilgængelig via bibliotekernes interne system, og enhver kan forespørge og få svar. Det regnes blot som data. I erhvervssammenhæng er eUdlånsstatistik at regne som penge. Formodentlig derfor kan omfanget af udlån på ebøger på eReolen hverken ses, efterprøves eller søges i.

Hvis hver titel var behæftet med en søgbar udlånsstatistik, kunne lånere efter behov følge flertalslæste titler, eller vælge at gå efter mindre kendte, mindre eftertragtede eller ældre titler.

I og med denne information hverken findes eller er søgbar, forsvin­der alle titler ned i (svage) genreindelinger, titelsøgninger eller allerede kendte forfattere.

Uden fantasi i søgningsmuligheder, keder man sig meget snart i den snævre ramme, som computerskærmens browser er.

Se pkt. 2 for konsekvenserne af dårlige søgemuligheder

Se pkt. 20 for sammenhængen ml. søgbarhed og smalle forfatter­skaber

kommentér

 

19. En eTitel kan ikke findes koblet til andre udgaver

En bogtitel kan nemt udkomme i mange udgaver – papirtryk, lydbog, ebog, A/V-udgave, illustreret og ikke-illustreret, Magna-print m.fl., for ikke at tale om ændrede og reviderede udgaver, der er båret af nye erfaringer og/eller trang til forbedring af sprog og tilgængelighed.

Hvis man ikke kan følge en udgivelse i dens forskellige iterationer (eller forfatterens andre bøger i andre medier), vil en eTitel i udlån på eReolen.dk være historieløs og skal således stå helt alene og “sælge” sig selv til låner (eller køber).

LØSNING: Slut sitet til bibliotek.dk, eller bedre.

Se pkt. 20 om Manglende søgbarhed

kommentér

 

20. Manglende søgbarhed ift. et forfatterskab får konsekvenser for smalle forfatterskabers vej til digitalisering

At søgesystemet på eReolen ikke kan relatere en given ebog til et helt forfatterskab, er et pres på forlagene om at få bagkataloget for deres bedstsælgende og bedstudlånende forfattere digitalise­ret.

Dette sætter en naturlig bremse på digitaliseringen af forlagets smallere forfattere og forhindrer det måske overhovedet. Og vil samtidig smitte af på og øge salget af forlagets best­sellere.

Hvis man som bruger kunne afdække en forfatters hele forfatter­skab på eReolen, ville man kunne søge andre veje for at opfylde sine læsebehov – ikke kun i eBøger. F.eks. finde udgivelser af sine forfattere på andre forlag.

Dette er et meget vigtigt punkt. Ikke kun til gavn for forfatter­ne.

Som sammenlignende tanke kan siges, at man nu mener, at 40% af alle VHS-udgivne spillefilm aldrig vil kunne findes i et andet format. Ikke at Kulturting ikke forsvinde – spørgsmålet er blot på hvilken måde, og hér taler vi om systematisk nedvurdering af det smalle til fordel for det brede.

kommentér

 

21. Hverken Dewey eller BISAC er i brug som emneinddeling

Havde man valgt at bruge Deweys decimalsystem, som er i brug på danske biblioteker, eller den senere revision, BISAC, som især er i anvendelse i nordamerikanske biblioteker, men også bruges ved upload af ebøger til (salg i) iTunes Bookstore, ville søgemulig­hederne have været relevante, idét en kategorisering baseret på både direkte indholdsvurdering og intellektuel (akademisk) place­ring ville have fundet sted.

Med den meget snævre overinddeling i genrer, som er anvendt på eReolen.dk, signaleres “blog” og “amatørtagging”.

kommentér

 

22. Skærmarealet på eReolen er svært amatøragtigt anvendt

eReolen.dk bestræber sig på at se meget blogagtig ud, så det er nok ikke en fejl, at sitet ligner en blog, føles som en blog, og er lige så lidt professionel i sit brugerinterface og sine ad­gangsmulig-heder som 99,9% af alle blogs i verden. Skønt det ikke ér en blog.

eReolen.dk ér jo faktisk, eller burde være det, udlån af litteratur fra og til den Danske Kultur – og hér kunne man forvente den seriøsitet i tanke, tilgang, overblik, sammenkobling med andre databaser o.m.a., som vi er kommet til at forvente af vore bibliote­karer og danske biblioteker som helhed.

kommentér

 

23. eReolen.dk’s layout og GUI angiver, at sitet er lagt an som salgssite

Fornyelse på sitet er ikke kendetegnende for stedets profil. Der forekommer ganske enkelt ikke at være nogen mennesker bag det – som det typisk er tilfældet, når et salgssite sættes op.

På et salgssite skal alt automatiseres, så omkostningerne minime­res. Dvs. at enhver form for service er et ekstra add-on, som understreges over for tilkommende og mulige brugere, så de ved, hvad de betaler for, eller hvor heldige de er…

Man regner i nul-punkt, dvs. i udgangspunktet et mekanisk funk­tionelt site, hvorpå der så tilknyttes en række servicefunktioner, som enten automatisk lukrerer på andre sites, andres meninger eller på forskellig vis (med layout, features, spil o.a.) accentuerer sitets egne meninger, eller man har tilknyttet en menneske-inter­agerende opdateringsfunktion, f.eks. nyheder. Det sidste koster løbende stillinger og timer (med mindre det lægges i hænderne på brugere…)

eReolen.dk (feb. 2012) er ikke opbygget som servicesite – det skal bare se sådan ud. Alt, der indhentes – forsider i karrusellen, nyhe­der, anmeldelser – alt er eksternt genereret, og kun et påskud for at fremstå som et site, der er interesseret i bøger.

Man kan selvfølgelig fremhæve, at egengenerede services koster penge, og at eReol-projektet ikke har penge at skyde i “udlåns­underholdning”, men dét i sig selv vil kun underbygge sitets ene­ste entydigt klare formål:

At tjene penge til et privat firma, ved at formidle udlån den ene vej og udlånshonorering den anden vej, billigst muligt. (Publizons hovedaktionærer er Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, ér det blevet nævnt?)

kommentér

 

24. Nyheder og anmeldelser opdateres sjældent

Dokumentation, daglige skærmbilleder

Se pkt. 5.

kommentér

 

25. eReolen.dk “er Gyldendals projekt”

En kilde i eReol-projektet har oplyst, at projektet er Gyldendals – det er dem, der har undfanget det, dem der kører det, og dem der reelt bestemmer.

At forfatternes repræsentanter ikke var inviteret med er sigende.

Se pkt. 8 om udelukkelsen af forfatterforeningerne i planlæg­ningen af eReolen

kommentér

 

26. Ingen andre eDistributører har adgang til eReolen

Man skulle tro, at Publizon var det eneste firma, der kan distribu­ere eBøger for bibliotekerne. Men det er ikke tilfældet. Bibliote­kerne vælger bare selv, hvem de vil lade eUdlån distribuere af. Og om de vil lade andre aktører komme ind.

Pt. vil de ikke. Og i følge pålidelig kilde kommer det heller ikke til at ske.

For bibliotekerne kunne fordelen ved flere eDistributører være netop dét: Konkurrence på prisen for distribution. Der bliver næppe færre ebøger at distribuere med tiden, men da bibliote­kerne fastholder, at Publizon er “dem, der gør det”, så er eDistri­bution til bibliotekerne, og dermed prissætningen, reelt et monopol.

Man bør spekulere på, hvad det er Publizon gør så meget bedre end andre.

kommentér

 

27. eReolen er ikke til for befolkningen, forfatterne eller bibliote-kerne, men kun for forlagene og Publizon

Forlagene ønsker reelt ikke, at ebøgerne skal blive en del af biblio­teksordningen, med honorering til forfatterne for eksemplarantal på bibliotekerne. eReolen.dk er ganske vist en ringe udlånsordning for brugerne, forfattere og bibliotekerne, og heller ikke det samme som et fuldt salg for forlagene, men frem for helt at blokere for udlån af ebøger, har især de to store forlag fundet en helt ny ind­tægtskilde igennem eReolen.dk.

Nedenstående er fra en amerikansk kilde, men det begynder at ligne:

People are beginning to notice that big publishers are not really all that interested in authors or readers; they are interested in consolidating control of distribution channels so that the only participants in culture are creators who work for little or nothing and consumers who can only play if they can pay.

http://www.insidehighered.com/blogs/library-babel-fish/recommended-reading-apocalypse-edition

(Oversat: “Folk begynder at bemærke, at store forlæggere reelt ikke er så forfærdelig interesserede i forfattere eller læsere; de er interesserede i at konsolidere kontrol med distributionskanaler, således at kulturens eneste deltagere er skabere, der arbejder for småpenge eller ingenting, og forbrugere, der kun får adgang, hvis de betaler.”)

kommentér

 

28. Krav om DRM tilgodeser Publizon (og firmaets aktionærer)

Hvis bøger udlåntes uden DRM, ville Publizon ikke tjene penge ved udlån af ebøger. Hvilket ikke er det samme som at sige, at eBøger uden DRM ikke ville kunne stilles i udlån. “DRM” er mange ting – og udgøres ikke alene af restriktive tiltag.

Man kan f.eks. streame ebøger, som man streamer film. Og det er da også på trapperne. (Og stiller meget interessant spørgsmål om udlånshonorering af ebøger, der ikke læses færdige…) Som det ser ud nu, forekommer det dog at være et tilbud sideløbende med download.

http://www.projekteboeger.dk/2012/02/490/

Læsehæmmende tiltag og binding til Adobes DRM-teknologi er godt for Publizons indtjening. Og dermed Publizons aktionærer (Gyldendal og Lindhardt & Ringhof).

Læsere har ingen gavn af DRM. Heller ikke på sigt. Kultur beskyt­tes ikke (direkte) af adgangshæmmende foranstaltninger:

Talrige rapporter i de seneste to år har påvist, at underholdnings­industrien, herunder litteraturen, er i fremgang over hele jorden – og at indtægter fra salg af musik, litteratur og film i langt højere grad end nogensinde tilflyder kunstnerne selv.

DRM er kun et spørgsmål om indtægtskontrol og distributions­magt. Se pkt. 27.

kommentér

 

29. Både udlånshonorering og købeknap kan true EU-dommen om biblio­teksmidlerne som kulturstøtte snarere end honorering.

EU havde lagt sag an mod Danmark, fordi man fandt, at vores bibliotekspengeordning var honorering af forfatterne gennem udlån, men det lykkedes Danmark at føre tilstrækkeligt bevis for, at biblioteksordningen er kulturstøtte.

Konsekvensen af en tabt sag ville være, at oversatte bøger også ville skulle have støttemidler, hvorved omfanget af midler til danske forfattere under det gældende budgetloft ville falde ganske betragteligt.

Når bibliotekerne ikke selv kører eUdlånsordningen, men udlici­terer den til en mellemmand, Publizon, og der tillige finder et salg sted i samme moment, risikerer vi at EU atter begynder at betrag­te bibliotekspengeordningen som honorering snarere end kultur­støtte til danske bøger og derfor vil dømme til oversatte bøgers fordel, hvilket kan tømme ordningen meget hurtigt.

Bibliotekerne fortsætter arbejdet med købeknappen 5.12.11
http://bogmarkedet.dk/nyheder/bibliotekerne-vi-fortsætter-arbejdet-med-købeknappen

Statsforvaltningen rejser tilsynssag om Købeknap 12.12.11
http://bogmarkedet.dk/nyheder/statsforvaltningen-rejser-tilsynssag-om-købeknap

Bibliotekerne fortsætter arbejdet med købeknappen 19.2.12
http://bogmarkedet.dk/arkiv/bibliotekerne-vi-fortsætter-%C2%ADarbejdet-med-købeknappen

Se Pkt. 10 for spørgsmålet om brugen af begrebet “salg”

kommentér

 

30. eReolen er ikke et 1-årigt projekt, men den valgte løsning

Udadtil har eReolen præsenteret sig selv som et eUdlånsprojekt, der skal revurderes og genforhandles efter 1 års levetid – dvs. november 2012.

Bo Fristed fra Projektgruppen bag eReolen har i samtale dog udtrykt, at det skabte er den endelige løsning.

Det kan man vælge at forstå på to måder:

  • a) At eReolens funktionalitet – GUI, købeknap, nyheder osv, eller det lidt større overordnede med honorering, udlånsmodel osv. – er sådan, som det vil fortsætte med at se ud.
  • b) At ophavsmændene i projektet ikke har til sinds at diskutere andre veje for eUdlån – hvilket så vil sige både de store forlag og bibliotekerne. Bibliotekernes holdning over for andre edistributører ligner lidt dét.

Se pkt. 11 (censur af selvugivere)

Dertil kan siges, at eReolen som projekt ifølge eReolen selv er startet i foråret 2011 og løber frem til 31.12.2012. I følge bibliote­karer på et af eReolprojektets biblioteker er projektet reelt påbe­gyndt for snart 3 år siden, hvilket er rigeligt med tid til at indhente idéer fra andre af markedets aktører (læs = andre forlag end Gyldendal og L&R, andre eDistributører, andre med interesser og formål, der berører projektet i detaljer eller helhed).

Da et lille forlag længe efter præmieredato klagede til eReolens projektgruppe over manglende udlån af forlagets titler, undskyldte Susanne Iversen for alt rodet med kontrakter og alle de små for­lags manglende bøger på eReolen med, at “det hele jo kun er et forsøg”.

kommentér

 

31. Ikke muligt at låne ebøger i kindle-format (AZW eller mobi)

Adobes udlånsteknologi (til forhindring af kopibeskyttelse) understøtter kun EPUB og PDF, men bibliotekerne sætter dog ikke PDF i udlån i eReol-projektet. Se også pkt. 1 – Lånekvoter

At ebogsprojektet satser på et digitalt ebogsformat, som ikke er knyttet til jordens største ebogsdistribution (Amazon) med egne elæsemaskiner (Kindler), er ikke nødvendigvis bevidst ekskluderende, om end det tydeligvis udelukker Kindle-ejere.

Der er givet en frygt for ankomsten af amazon.dk som kraftig konkurrence til alle andre eboghandlere med base i Danmark – måske fordi det, så vidt vides, kun er Amazon selv, der kan levere kopibeskyttede bøger til Kindler.

Det er dog værd at stille sig spørgsmålet, om Kindle-ejere bør afholde sig fra at købe Kindler, blot fordi de ikke kan låne ebøger på danske biblioteker? Under normale omstændigheder køber mennesker maskiner, de synes opfylder deres behov, og så må alle andre bare følge efter. Burde brugere ikke kunne stille krav til udbyderne, snarere end den anden vej rundt?

Hvordan ser det f.eks. ud nu i de danske eboghandlere? Hvor mange bøger sælges i multiformat – EPUB, PDF, mobi (Kindle-format uden DRM) o.a.? Er der opgang eller nedgang i udbud af bøger i Kindleformat? Er ebogshandlere interesserede i at sælge bøger til Kindle?

kommentér

 

32. Foretager bibliotekerne udvalg af eTitler til eUdlån?

Kilder siger, at der ikke foretages hverken centralt eller lokalt udvalg af ebøgerne til udlån, men at alle Publizons eTitler stilles til udlån i den rækkefølge, de kommer ind.

Bo Fristed fra projektgruppen bag eReolen siger, at der finder udvælgelse sted.

Der bestilles ikke lektørudtalelser på ebøger, fordi eBøger ikke regnes som indkøb. Hvis bibliotekarer foretager udvælgelsen af titler, på hvilket grundlag sker dét så?

Se pkt. 33 om manglende lektørudtalelser på eBøger

Andre kilder siger, at man fra centralt hold ene forholder sig til eBøger, der findes som trykte titler.

Dertil skal det tilføjes, at der er foretaget et bevidst fravalg i udlå­net af ældre titler.

Se. pkt. 41 om fravalg af ældre titler

kommentér

 

33. Der er ingen lektørudtalelser på titler udgivet alene som eBøger

Bibliotekerne bestiller kun lektørudtalelser på bøger, de overvejer at indkøbe til udlån, og endnu regnes honorering af eUdlån ikke for indkøb. (Paradoksalt nok, da hvert eneste udlån både af Publizon og af forlagene regnes for et salg.)

Hvis ordningen fortsætter i samme form, bliver lektørudtalelser heller ikke nødvendige, da ingen ebogstitler tilgår basen.

Uden lektørudtalelser på rene eTitler, modsiger bibliotekerne sit eget projekt med at gøre eBøger synlige for læserne. eBøger vil snarere fremstå som appendiks til trykte bøger – hvilket hverken hjælper på ebøgers troværdighed, tilgængeligheden på det danske marked eller bibliotekernes fremtid.

kommentér

 

34. Der mangler faglitteratur på eReolen

En kilde siger, at udgivere af fagbøger typisk ikke kan få udgivelser til at fungere som PDF, og endnu mindre med EPUB.

Dét forekommer urealistisk. Svaret er nok snarere derhenad, at fag­bøger typisk er højt prissat, fordi de erkendt har et snævert publi­kum og dermed et lille salg i forhold til trykomkostningerne.

LØSNING: Enten særaftale med bibliotekerne ved eUdlån, der tilgodeser udviklingsomkostningerne, eller bibliotekerne indkøber et begrænset udlånsantal, der så inspirerer læsere til at købe, hvis en bog er meget i brug – f.eks. omkring eksamen.

kommentér

 

35. Ingen synlig strategi i forhold til ankomst af dominerende udenland­ske salgsportaler for ebøger.

Hvis eReolen var et offentligt site, kunne man offentligt spekulere over, hvor det bærer hen, hvis Amazon.dk bliver en realitet.

I og med der ikke ér nogen form for spekulation af den type på sitet, må man gå ud fra, at det ikke ér et seriøst site hvad angår fremtidig udlån (evt. salg) af ebøger, men nok snarere en billig løsning, indtil det viser sig, hvad der sker på markedet…

kommentér

 

36. Usikkerhed omkring ophør af momsregistrering

Fysiske bøger på et biblioteks hylder er købte. Når en forfatter dør eller forlaget ophører, bliver bøgerne stående i udlån. Biblioteks­penge af udlånet går til arvinger.

Udlån af ebøger under nuværende model betyder, at ebøgerne ikke ejes eller købes af biblioteket. Så, hvad sker der egentlig med en forfatters eller et forlags ebøger i eUdlån, hvis forfatteren dør eller han/hun eller forlaget ophører med at være momsregistre-ret? Ryger ebøgerne ud af udlån, eller fortsætter udlånet? Eller bliver udlånet gratis for biblioteket? Hvad sker der?

Et svar er, at enten ophører distributionsaftalen og eTitlerne træk­kes fra Publizons database og forsvinder dermed hos salgsleddet, eller eTitlerne overgår til et andet forlags portefølje, hvorfra de sælges og distribueres, formodentlig efter ny aftale med rettig­hedsejerne, og overskuddet derfra går så til forfatter eller bo.

At der var en vis sikkerhed for fortsættelse af udlånet havde været at foretrække. På nævnte vis er det andre forlag, der afgør, om de vil have besværet med at administrere ”døde eTitler”.

Sådan ”frivilighed” tilbudt erhverslivet stemmer sjældent overens med kulturens behov.

kommentér

 

37. Konsekvensen for fysiske biblioteker og for bibliotekarer i fremtiden

Automatisering sker i helt stor stil på alle biblioteker – brugersty­ret udlån og aflevering forårsager fyringer eller færre genbesatte stillinger efter naturlig afgang. Valget af udlånsmodel betyder samtidig, at færre mennesker skal tage stilling til bogindkøb, præ­sentation, bevaring, opbevaring osv.

Hvad sker der med bibliotekerne som funktion i fremtiden, i og med bibliotekerne afgiver ansvaret for ebøger til trediemand?

Debat herom forekommer at være strandet ved en udlånsløsning som eReolen.

kommentér

 

38. Ingen aftaler om udlån uden om Publizon

Det er ikke muligt at indgå aftale med bibliotekerne om udlån af ebøger uden om den etablerede eDistribution (pt. Publizon) – med eller uden DRM.

(Det er muligvis af konkurrenceforvridende hensyn, da udlån uden DRM kunne opfattes som salg – hvilket det paradoksalt nok alle­rede bliver af Publizon og forlagene!)

For eBøger, som i “forsøgsperioden” således ikke distribueres til udlån af Publizon, sker der følgende:

  • 1. Hvis bibliotekerne beslutter at bestille lektørlæsninger af ebøger, vil omtalte ebøger ikke senere kunne blive lektøranmeldt, fordi de ikke længere regnes som nye.
  • 2. Udlånshonorering beregnes efter eBøgers udgivelsesdato
  • 3. ”Gamle” bøger skal forsvares af bibliotekarer som værende nye ved indlemning i udlånsdatabase

Således har Publizon som eBogsdistributør pt. en monopoliseret placering i dansk kulturliv. Hvilket giver et eLitterært skævt Danmarksbillede.

Se pkt. 4 (udlånsaftalen får effekt fra udgivelsesdato)

se pkt. 9 (eReolprojeket udelukker andre eDistributører)

kommentér

 

39. Frit udlån af en titel kan forhindre udlån af andre titler

Sælger man elastik i metermål, skal man have en høj moral, sagde Storm P.

eBøger er elastik. Der er intet varelager, kun adgang eller ikke. Og at bibliotekerne gennem eReolen giver adgang til “alle” titler, bety­der at disse titler effektivt bliver gratis for brugerne.

I teorien kan udlånet af én titel opbruge en kommunes må­nedskvote, og resultere i nul-salg af samme titel for sælgerne.

Gevinsten er populariteten; det POTENTIELLE tab er forskellen mellem udlånshonoreringen og salgsprisen (ingen kan vide, hvor mange købere der havde været til bogen, hvis den ikke var blevet udlånt via eReolen.dk)

FORSLAG (en gentagelse): Bibliotekerne indkøber udlånsrettig­heder til f.eks. 200 eksemplarer, og når alle disse er i luften hos lånerne, kan der ikke udlånes flere.

Det vil ikke opbruge udlånskvoterne, og andre forfattere vil blive udlånt (og betalt) i samme periode.

kommentér

 

40. Forfattere/forlag kan i princippet tømme budgettet på udlån af en enkelt bog

Jan Kjær, forfatter, tegner og formand for Danske Tegneserieska­bere, strammer konsekvensskruen i særlig grad, og mener at 35 forfattere eller forlag ved venners hjælp kan udtømme kommuner­nes ebogsbudgetter ved at låne egne bøger. Han skriver dog mange andre ting, som er værd at blive var på.

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1484653/forfattere-kan-toemme-bibliotekernes-pengekasser/

Dansk Forfatteforening går (svagt) i rette med Jan Kjærs bereg­ninger (med rette).

http://www.danskforfatterforening.dk/nyheder/arkiv/2011/12/kommentar-til-kronik.aspx

kommentér

 

41. Der er ikke råd til udlån af gamle eTitler

Det har f.eks. ebib1800.dk fået at mærke, da folkebibliotekerne fra nytår 2011 har opsagt udlånet af ca. 150 titler med genudgivet litteratur fra 1850 til 1940. Hvilket er det samme som at sige, at bibliotekerne ikke vil betale for udlånet af mere rettighedsfri litteratur, end de allerede har på papir.

http://www.ebib1800.dk/index.php?route=information/information&information_id=7

Se pkt. 32 om hvor vidt, der foretages udvælgelse af eTitler

kommentér

 

MANGE TAK for, at du læste med

 

PS: Danskernes Digitale Bibliotek (Ryd ikke forsiden…)

Det KAN tænkes, at planlagte Danskernes Digitale Bibliotek, DDB, på alle måder vil udradere eReolen.dk fra landets overflade. Og måske derfor, der ikke investeres synderligt i eReolen…?

Læs om planerne (en pdf hentes til din computer):

http://kum.dk/Documents/Kulturpolitik/Kulturarv/Biblioteker/Fælles%20løsning%20til%20digital%20formidling%20for%20folkebibliotekerne%20(DDB).pdf

Hvad angår realiteterne ift. DDB er det

“… dog meget vanskeligt at gennemskue, hvad der konkret skal udmøntes af aftalen. Overordnet set ser det ud til at der kun er taget højde for udgifterne til at drive den digitale infrastruktur i DDB, mens der ud over dette vil være en udgift for bibliotekerne til at indkøbe alle de digitale materialer; e-bøgerne, film, musik og hvad borgerne ellers efterspørger og som loven forpligter bibliotekerne at stille til rådighed.”

http://www.db.dk/artikel/nu-kommer-danskernes-digitale-bibliotek-men-mere-åbenhed-ønskes

Dét, man skal hæfte sig ved både i ovenstående citat og i PDF-teksten, er brugen af ordet “indkøbe”. “Indkøbe ebøger”. Dét er en helt anden vej end den løsning, bibliotekerne har forhandlet sig frem til med forlagene – eReolen.dk – hvor bibliotekerne “betaler for udlånsadministration” og således ikke køber ebøger, der tilgår nationalbasen – at medtælle i forfatterskaber og beregne bibliotekspenge af, for forfatterne, f.eks.

Set fra et forfatterperspektiv er biblioteksindkøb af ebøger at foretrække, men det kan tænkes, at kulturministeren med bagland ikke er orienterede om den grundlæggende problematik i honorering af eUdlån?

Måske er DDB varm luft – deltagelse er frivillig og budgettet rummer som sagt ingen indkøbsmidler. Uffe Elbæk bevarer sin armslængde, og en evt. fiasko kan tørres af på deltagerne.

Ikke alle er tilfredse, selvklart:

http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/nyheder/2012/1-Kvartal/Nyt-digitalt-bibiotek-vaekker-undren.aspx


eUdgivelse – hvad skal ebogen koste ($-eksempler)

“Det er virkelig godt, hvis du kan placere dig i kategorien $0.99-12.99. Det er brug og smid væk-kategorien, hvor folk er ligeglade.”

 

Få en idé om, hvad en ebog skal koste.

ePublishing Workflow – How to Set Pricing for Your Digital Publications and eBooks – YouTube.

Hvordan vil du prissætte danske bøger – efter hvilke kriterier?

Dine undervisningsbøger på iBooks Store. EPUB3 kvæstet.

Fucking formatkrig!

 

Apple har frigivet et gratis redskab, iBooks Author, til at skabe fuldskærms-ebøger til iPad, der udnytter alle håndbevægelser og a/v-interaktionsmuligheder. For nogle er det en glæde, at et så stort firma sigter mod bedre undervisningsmateriale, der altid er online, altid up-to-date, altid “sand” eller i stand til at få eleven til at tænke nyt, som ingen anden har tænkt (Lidt som den fattige pige i Neal Stephensons The Diamond Age, der uretmæssigt får en talende, tænkningsskabende “bog” med et menneske som forbillede/lærer “i den anden ende”); for andre er det bare en kolos’ kapitalisering på muligheder, den selv har skabt og nu monopoliserer, og dét formodentlig ift. en langsigtet strategi, der skal vinde den et større marked, ingen altruisme hér!

Disse bøger, som Apple kalder eTexts, skal forestille at være det næste skridt i undervisningsmateriale – der gør det muligt for enhver at producere et samlet informationsbillede, en samlet erfaring om et fagområde eller tema, eller lærere at producere undervisningsmateriale, eller elever at aflevere opgaver i. Det er RÅ-potentiale, men der er mange men’ner – f.eks. en tilbagetrækning til vidensspecialicering, og kommersionalisering af selv den mindste lille erfaring eller erfarings-dokumentation! (Mere senere)

“The next chapter in Learning”…

er i grunden en omgang templates, som bogamatører (som vi er flest) kan anvende til at skabe et hæderligt udseende produkt. Med risikoen for at mudre informationsbilledet endnu mere – vi kan ikke gå tilbage til ‘en-mand-ved-alt, dértil er videnstilvæksten ALT for enorm, minut for minut, men vi får endnu større behov for MUNDSKÆNKE til at navigere i mellemlaget mellem professionelle og amatører. Vejen dertil bliver vanvittig spændende at følge, men jeg ønsker mig i dén grad, at Apple som udgiver at denne slags muligheder – der samtidig fordrer brugen af nye Apple-computere med aller-nyeste OS X [her er nogle ninja-tricks til at omgå det] og dermed skaber endnu større skel mellem Amazon Kindle og iPub, mellem mobi og EPUB, mellem USA/Australien/Canada og Europa og resten af verden – samtidig offentliggjorde deres forventninger og holdninger til informationssøgning, hvis folks faglige, faktuelle erfaringer bindes i smukke, statiske, Internetsøgnings-utilgængelige ebøger!

Fucking Formatkrig!

OG

– Produktet af iBooks Author er ikke ægte EPUB3-filer – filerne er fulde af udokumenterede hacks, der tilpasser dem iPad, og de har en .ibooks-endelse (som dog kan blive til en .epub, hvis man sletter .ibooks og skriver .epub i stedet). Liz Castro skriver:

 The files that iBooks Author creates are pretty reasonable EPUB files (masked with the .ibooks extension) and can be read in NOOK and other EPUB readers. You can unzip them and see the EPUB files inside.

– Apple forbeholder sig retten til at være enedistributør af de etexts, man udgiver med Apples redskaber til brug på iPad og salg gennem iTunes Store.

Lidt redundant, hvis ebøgerne ikke fremstår ens på andre elæsere/platforme; forbeholdet kan ikke gælde indhold eller ISBN. Men som billedet hér viser, har man ikke lov til at sælge sin ebog, hvis ikke det  foregår gennem iBook Store:

Kontraktens pkt 2B siger:

2. Tilladt brug og begrænsninger i henhold til licens.

B. Distribution af licenstagers værker. Hvis licenstager accepterer betingelserne, er det en forudsætning for nærværende licens, at licenstagers værker må distribueres på følgende måder:(i) Hvis licenstagers værk leveres gratis (uden nogen form for gebyr), må licenstager distribuere værket på alle mulige måder; (ii) hvis licenstagers værk leveres mod betaling (herunder som en del af abonnementsbaserede produkter eller tjenester), må licenstager kun distribuere værket via Apple, og distributionen er underlagt følgende begrænsninger og betingelser: (a) Licenstager skal indgå en separat skriftlig aftale med Apple (eller en Apple-partner eller et Apple- datterselskab), før værket må distribueres kommercielt; og (b) Apple kan af en hvilken som helst grund og efter eget valg beslutte ikke at udvælge licenstagers værk til distribution.

Apple skal ikke være ansvarlig for evt. omkostninger, udgifter, erstatning, tab (inklusive – men ikke begrænset til – tabte forretningsmuligheder eller tabt fortjeneste) eller andre forpligtelser, som licenstager kan pådrage sig som følge af brug af denne Apple- software, heller ikke hvis licenstagers værk evt. ikke udvælges til distribution af Apple. [fed skrift valgt af Apple selv]

Man kan måske godt se det rimelige i, at Apple ønsker sig en bid af kagen, hvis du bruger deres gratis software til at producere en bog. Men bemærk det nederste i citatet: Det siger, at du gerne må bruge Apples software til at producere din bog, men hvis Apple afviser at sælge den, har du kun mulighed for at forære den væk via iBooks Store – for du må ikke sælge den andre steder! Samtidig kan Apple ikke gøres ansvarlig for tab, du måtte lide ved afvisningen! Vanvid!

– Ifølge pkt. 3a,  i kontrakten iBooks_v5, som man indgår med Apple for at få lov at uploade og sælge sine ebøger i iTunes Store, skal forlaget/udgiveren oploade sit andetsteds til-salg-satte bagkatalog til iTunes Store, herunder PDF’er, hvorefter Apple helt efter eget behov vil konvertere forlagets bøger til EPUB at sætte til salg på iTunes Store! Gad vide hvad Gyldendal og Lindhart og Ringhof siger til det?!

Publisher Obligations.

(a) Publisher acknowledges that the breadth of eBook offerings on the Online Store is of the essence of the Agreement and the successful appointment. Publisher shall endeavor to make Publisher Content (including revisions, re-printings, updates etc.) available to Apple under its appointment, and, subject to the terms of this appointment, in no event less than the Publisher Content it provides to any other electronic distributor, agent, commissionaire, or other representative of Publisher’s content in digital form. To the extent that Publisher has an eBook title for which it only has a PDF or other non-ePub digital version (“PDF Title”), and Publisher has made such eBook title available to any other electronic distributor, agent, commissionaire, or other representative of Publisher’s content in digital form, Publisher will make the corresponding PDF Title available to Apple in the alternative digital format (e.g. PDF) and Apple shall have the discretion to determine whether it will convert such PDF Title into ePub at Apple’s expense. In the event that Apple elects to converts such PDF Title into ePub, Publisher will subsequently make such converted title available on the Online Store and Apple shall be under no obligation to return such ePub file back to Publisher, provided Apple shall only use the ePub file to make such eBook title available on the Online Store in accordance with this Agreement (including, e.g., making copies of, formatting, and storing such file on Apple’s servers). Notwithstanding the foregoing, to the extent that such PDF Title is highly formatted, Apple shall consult with Publisher as to the look and feel of such title in ePub format before such title is made available for sale on the Online Store.

Det er Vanvid!

Det er gratis at udgive og sælge etexts (undervisnings-ebøger) under $14.95 gennem iTunes Store *(foreløbig kun i USA, men resten af verden følger). Dog med det forbehold, at man skal gøre det igennem programmet iTunes Producer, som man KUN får adgang til, hvis man regnes som indstillet på at tjene penge**. Salgsprisbegrænsningen kan man så enten betragte som pusherens vej til forbrugeren eller som et oprigtigt ønske om at muliggøre nem adgang til (kommerciel) vidensdeling, hvor Apple så vil kunne tjene penge på de virkeligt professionelle, der kan designe populært undervisningsmateriale til allehånde institutioner.

For mig virker det som en étfirmas tyvstjæling af Internettes muligheder for vidensdeling. En slags proforma-tilbagevenden til bøgers podus som vidensdistribution. Som ikke er en skid andet end at et firma gør det smart IKKE at forære sine amatørerfaringer væk gratis – ud fra den betragtning, at der er flest amatører i verden (“amatør” vs. professionel), om end “professionel” ikke i sig selv er en definition på høj kvalitet eller kunst, høj etik eller at være veldisciplineret, om end det ofte anvendes i dén forbindelse.

Helt ærligt – kan man tage dém seriøst, der siger, at det bare handler om at tjene penge: “Folk får et gratis program til at producere undervisningbøger til en snæver kreds i et kvæstet format; til gengæld skal de sælge deres værker gennem Apple.”

Jeg siger: Brug et andet program. For sagen handler ikke om hvem, der får procenter af hvis arbejde, men at Internettes frie vidensdeling, lige som oplysningstiden, er ved at være aflyst og en saga blot.

iBooks Textbooks Commentary.

* Flg. citerer en salgschef hos Apple, der siger at ALLE deres “textbooks” vil koste $14.95. Giver det overhovedet mening?

** iTunes Producer er stadig nødvendig for at udgive ebøger gennem iTS, hvilket betyder, at man stadig skal erhverve sig en EIN, en arbejdsgivergodkendelse, gennem det amerikanske skattevæsen, IRS.

Dét er jeg næsten færdig med at skrive en emanual om – jeg frygtede, at mit forarbejde siden august 2012 ville blive spildt, men Apple holder fast i, at man skal være arbejdsgiverregistreret hos IRS.

I andre henseender kan man godt slippe – IRS tager så 30% af alle indtægter på amerikansk jord – men Apple tillader ikke salg gennem iTS uden at besidde en EIN.

Jeg regner med at have emanualen færdig om en uges tid. SÆLG eBØGER igennem iTUNES STORE og iBOOKS kommer den til at hedde. Den illustrerer udfyldelse af formularer og meget mere og kommer til at koste 125 kr.


Konkurrenceforvridning eller realitetstjek – ebøger til låns og salg.

Hvad er det, vi ser ske?

 

NU klages der over, at bibliotekerne via købeknappen på eReolen.dk tjener på salg af ebøger. Bibliotekerne forsvarer sig med, at en brugers brug af købeknappen halverer omkostningerne ved 1 udlån af en ebog, og at dét ikke er at regne som salg. [alt. link]

1 Forlagene og bibliotekerne har hvad ebøger angår lavet en ét-årig aftale, der efterligner salgssystemet i eboghandlere.

eReolen.dk, en side, som danner levebrødsgrundlag for samtlige danske eforfattere, minder meget lidt om en biblioteks-faglig side, men i høj grad om en eboghandler. Fremvisningen af ebøger på ereolen.dk sigter tydeligt på bestsellere frem for på andre bøger.

Frem for at lave et system selv, som ville tiltale lånerne, har Bibliotekerne kastet håndklædet i ringen:

a) ved at fortsætte den konkurrenceforvridning, de slog an ved at eksemplarkøbe fysiske bøger efter forventet udlån snarere end bredde i udlånet. Hvad angår fysiske bøger fortsættes samme med henvisning til bibliotek.dk som eksempel på, at alle bøger stort set frit kan lånes over hele landet,

(hvilket regulært vil sige, at ethvert bibliotek har frie hænder til at afgøre f.eks. genrerepræsentation og områdenødvendighed og således kan slippe for at købe bøger, biblioteksmedarbejderne ikke er interesserede i – hvilket er en meget hippieagtig holdning, der ikke ville gå andre steder i samfundet i dag),

b) i erkendelse af, at det i dag ikke lader sig gøre for nogen at lave kulturpolitiske aftaler om bøger uden om forlæggerforeningen, fordi de to førende (skønlitteratur)forlag, Gyldendal og L&R, som begge satser stærkt på ebøgerne i disse år, ikke er til sinds at lade nogen tage investeringen i ebogs-infrastruktur og dermed populariseringen af ebøgerne til den almene befolkning fra dem. Dette ses ikke mindst på opkøb af Publizon til eDistribution og Flexional med bogsøgemaskinen bogpriser.dk.

2 Købsaftalen med forlagene er en budgetforøgelse for bibliotekerne. Som får flere penge at gøre godt med, når en ebog sælger fra eReolen.dk, men først om 1 år kan parterne se, hvor meget bibliotekerne har sparet, og dermed har kunne kanalisere tilbage til køb af udlånsmidler.

Forfatterne og offentligheden ved ikke, om ebogsbesparelserne vil forblive i bibliotekernes ebogspulje, eller om de vil skulle indgår i hele budgettet. Hvilket har betydning, fordi det angiver, hvor bibliotekernes holdning er på vej hen – og dermed muligvis forfatternes indtægt baseret på biblioteksrefusion for eksemplar-antal:

Selvom eksemplarantallet som følge af mindsket indkøb gennem flere år er faldet på danske biblioteker, er biblioteksmidlerne endnu statiske. Det totale beløb er ikke blevet ændret, hvilket kan ses som en kulturpolitisk udbalancering af bestsellerisme og indkøb efter foreventet udlån – “vi, politikerne, betaler overvejende for at forfatterne findes til rådighed på danske biblioteker; ikke for, hvem de er”.

Men sker der en politisk rokade i den eksemplarberegnede støtte til forfatterne, hvis f.eks. eksemplarindkøbet af fysiske (især skønlitterære) bøger falder til under noget politisk forsvarligt at støtte, OG flyttes bibloteksmidler fra indkøb af fysiske bøger til ebøger, vil noget meget mærkbart ske for forfatterne, og dermed for læserne på lidt længere sigt.

Qva muligheden for at vælge og fravælge forfattere og genrer gennem indkøb, der stilles til rådighed via bibliotek.dk (“VI behøver ikke – lad nogle andre bære byrden”) er bibliotekarerne ansvarlige for graden af litterær fællesnævner i DK. Biblioteksvæsenet har derfor et ansvar for at tydelig- og offentliggøre sine holdninger.

Det nytter kort sagt ikke at opretholde et fokus på, at hovdparten af lånere af skønlitteratur bruger bibliotekerne til bestseller-bøger. Der må skulle et andet fokus til – væk fra det %-vise populære, som repræsenterer salgmekanismer, og over på bredden igen med fokus på genrepopularitet.

Her kunne det være nyttigt at lave en ebogspulje til støtte af sværere tilgængelige titler, så disse på landsplan fik en pulje, der ikke løb ud. Ikke fordi et bibliotekslån er bedre end køb for forfatterne, men fordi spontant, men forhindret udlån af digtsamling via eReolen.dk ikke nødvendigvis resulterer i køb af digtsamling.

Tag lige at lave nogle undersøgelser blandt brugerne om dét.

3 Forfatterne får royalties og biblioteksrefusion for bogbeholdning på danske biblioteker. Hvis en forfatter har en anstændig aftale med sit eforlag, kan forøget salg via købeknappen på eReolen.dk kun betyde større indkomst. Men købeknappen er i teorien kun i værk, hvis biblioteket har opbrugt sine midler eller låneren har udlånt mere end kommuneaftalen angiver (5 stk/md i Kbh, 3 stk/md i Roskilde osv.)

MED MINDRE meningen med projektet er, at folk skal bruge eReolen som en BOG-portal for alle ebøger, hvad enten de er i udlån eller til salg?

Hvis det er tilfældet, bør forfattere hér også kunne forære bøger væk eller udlåne dem vederlagsfrit. Men kan dét lade sig gøre, når kapitalinteresser har andel i udviklingen af sitet?

4 Spørgsmålet er så også, hvilken bogsælger købeknappen omstiller til.

Branchekritik frygter, at fremvisning af laveste pris vil ødelægge konkurrencen.

Snarere end en fremvisning af  laveste priser ved hjælp af Gyldendals ebogssøgemaskine, foreslår jeg en randomfremvisning af en pris – akkurat som hvis man af egen drift søger ind i en boghandler og dér mødes af prisen på en søgt bog, som man så takker ja eller nej til. Det er mere fair over for alle. Snarere end grådighed kan der være mange årsager til forskel i prisen på bøger i forskellige boghandlere, også eboghandlere. Og konkurrenceelementet bevares.

Det burde så give eboghandlerne mulighed for at koble sig på afsender – “denne køber kommer fra biblioteket/eReolen.dk” – og indrette sig med særlige tilbud, så køber måske bliver på sitet, selvom de ikke bryder sig om den angivne pris.

Apropos dét – hvordan indregnes de fysiske boghandlere, som har satset på fremvisning og salg af ebøger? Og de edistributører, som har investeret i fysisk salgsmateriale som vej til esalg?

5 Hvis en forfatters værker sælges som ebøger, forbigås biblioteksrefusionen, da ebøger ikke kan regnes i antal bind på en reol, men kun i antal udlån.

Snarere end at komme fra en kulturpulje, betales udlånshonoraret fra det bibliotek, udlånet foretages igennem.

Udlånshonoraret er den forhandlede pris på ebøger ved udlån – et beløb som pt falder fra 18 kr. til ca 13 over en årerække, hvor en bog har været tilgængelig. Af dette beløb vil edistributionen få en procentdel, forlaget vil få en procentdel, og forfatteren en procentdel.

Er forfatteren selvudgiver, betales kun edistribution via f.eks. Publizon, som er en del af test-projektet.

Salg af ebøger fra eReolen.dk omsættes på biblioteket til “halv pris på næste udlån”.
– Det er til gavn for biblioteket, idet hvert salg fra ereolen.dk således muliggør 2 frem for 1 udlån af en ebog.
– eDistributionen får stadig fuld pris på hver distribueret ebog til udlån.
– Salg fra ereolen nedsætter beløbet, som forfatterne får royalty af – med mindre forfatternes digitale kontrakt stipulerer, at prisreduktion ikke berører royalty’en beregningsgrundlag.

Altså, hermed en opfordring til forfatterne om at tænke sig godt om ved indgåelse af nye ekontrakter

Forfatteren er ikke er taget i betragtning ved nærværende aftale om eUdlån. Jeg gætter på, at man regner dét for hørende under “hjemlige” afgørelser forfatterne og forlagene imellem – men hvor mange forlag beskytter deres forfattere mod forlaget selv, med mindre forfatterne har advokater i ryggen og et stort nok salg til at kunne true forlagets indtægt?

Det er også betegnende for projektet, at det er branchen repræsenteret ved Gyldendal og L&R – ikke branchen repræsenteret ved Forlæggerforeningen. Det er Aktørerne, man har villet have i tale – og som sædvanligt er indholdsproducenterne ladt ude af dén suppe.

Hvorfor ikke nogle tunge, litterære navne over for forlagenes og distributionens repræsentanter?

6 Et forfattersalg fra ereolen.dk formidles fra forfatterens eget “låne-område” – når man søger på et navn eller en titel – og er således ikke direkte i konkurrence med andre forfatteres bøger. Men pga. designet af eReolen.dk sker en konkurrenceforvridning over på det mest læste og det anbefalede – som ydermere og i skrivende øjeblik ikke har forandret sig i den sidste måned.

7 Forfattere, der sælger egne ebøger, er afhængige af Publizons deltagelse i projektet.

Er man ikke selvstændig erhvervsdrivende, kan man ikke deltage i projektet. Men som forfatter behøver man generelt set ikke være selvstændig for at kunne få lov at sælge sine bøger. “Forlag” er man kun, når man er en virksomhed i skattemæssig forstand. Ellers er man “selvudgiver”.

Umiddelbart lyder det som strid om ord. Men ser man på markedet, som det udfolder sig, giver det mening: Forlag er ofte medlem af forlæggerforeningen, som er toneangivende på mange områder, der berører branchen. For ikke at sige vagthundeagtig, på samme måde som dansk forfatterforening passer på forfatterne. Det er meget dansk. Og meget gammeldags. Og enhver årsag til at holde fast i det, der angives at handle om administrative udgifter, kan tænkes anderledes med en lille bitte smule initiativ. Hvis viljen er til stede.

Det tror jeg ikke, at den er. Ikke uden, at man tager sig godt betalt for det. På god traditionel vis. Helt ærligt, hvem konkurrerer I med? I skulle hellere tage og se, at der ikke kommer udenlandsk konkurrence, som kan det der med at være fleksible i forhold til brugernes behov. Og se, at danske forlag bliver flere og mindre. Og at tvinge enkeltmandsforlag til virksomhedsregistrering er at lave den danske kunstner-lovgivning om indefra, som holder kunstnere og dermed forfattere fri for virksomhedsregnskab. Og dermed fastholder muligheden for at være og leve som kunstner – dvs. eksperimenterende – snarere end at skulle kunne springe ud som kommerciel i første hug!

Hvis dén kurs er meningen, er det godt kørt ned.

8 eReolen er et åndssvagt navn. Jaja, folk forstår det, fordi de forstår en reol. Men der ER ikke bøger på reolen. Der er kun aftaler om transport fra sælger til køber eller låner. eReolen.dk er en aftalekonstruktion mellem distributør, sælger og udlåner. Bag hyggenyggenavnet med indbygget eLæsestol gemmer sig en masse studehandler og uigennemskuelige forandringer af hele forfatter-udgiver-bibliotek-boghandler-læser-kredsløbet – som absolut ikke i parantes er nødvendige at debattere mulige konsekvenser af.

I værste fald: Skrift sker på bestilling. Én stk. krimibestseller, tak. Større reduktion i bredden til gavn for overskuelighed i salg og markedsføring. Kritisk tænkning kun af folk i faste stillinger.

Det store spørgsmål er godt nok, om tiden er løbet fra udlån. Og dermed, om VI, den danske stats arbejdsgivere, skal give udlånskompensation til forfatterne, så forfatterne ØNSKER at lade deres bøger blive udlånt:

– Hvis oplysningstiden er aflyst, som nogle hævder, og bibliotekslånet for en stor del består i underholdning snarere end uddannelse, hvorfor skal VI, den danske stats arbejdsgivere, så bekoste dét?

– Omvendt: Hvis ikke VI, den danske stats arbejdsgivere, går ind og stiller krav til bredden i tilgængeligt materiale, bliver bibliotekerne bare endnu en statsfinancieret snævert fokuserende kanal med underholdning til den brede masse.

Men der er jo så meget Internet, og folk der taler sammen på nettet, og gratistjenester som Wikipedia (den er sgu ikke gratis, så host op, hvis du vil fortsætte med at se den på frie hænder!), og man får jo snart sagt svar på alt, før man får stillet spørgsmålet, så hvad skulle man læse udforskende og dannende for – hvorfor læse for andet end at holde fri med hjernen?

Men hvorfor så ikke bare betale det selv? Er det VI, den danske stats arbejdsgivere, som skal betale ferie til hjernen, som vi via skatter og prisniveau betaler for 5 ugers ferie, barsel, sygdom og handicap?

Fortsæt gerne her forneden. Hvad er det, vi ser ske?

Biblioteker på afveje

Leder fra seneste nummer af brancheforeningens magasin, “Bogmarkedet”.

 

På eReolen.dk, bibliotekernes, de store forlags og distributionsselskabernes fælles eUdlånsprojekt, ses en udlånsknap, en prøveknap og en købeknap.

Jeg er ikke den eneste, som har undret sig over, hvad købeknappen gør dér, sammen med låneknappen, og hvem der skulle tjene pengene på salget.

Læs lederen i seneste nummer af Bogmarkedet: Biblioteker på afveje – 17.11.2011


Manden i den Hvide Kittel, ebog, kr. 35 (EPUB / mobi)

Forlaget Se, sne!s 6. ebogsudgivelse.

 

11. november 2011 udgives

den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel
(1987-2004).

Forlaget Se, sne! 2011
ISBN 9788798893288 (EPUB)
ISBN 9788798893295 (mobi)




den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel

består af trykte digte fra mine udgivelser, samt uudgivne digte og kortprosafortællinger fra den hvidkitledes (u)virkelighed.

Hvad han kalder sig selv, hvis noget, ved jeg ikke, men hér følger et eksempel på det sympatiske væsen, som okkuperer den skikkelse, jeg kalder Manden i den Hvide Kittel:

ambassadør for O’djibash

en lys passerer en sortmand, denne mulighed kan ikke forbigås, spørger indtrængende “hvem, eller hvad, er du?”

Sortmanden stopper beredvilligt op. “O’djibash. Jeg er O’djibash, mine venner således også; verden er O’djibash”.

“Og mig. Hvad med mig?” Lys er hvidthyllet. “Er jeg også O’djibash?”

“Nej,” svarer sortmanden tålmodig, mørkestrålende “jeg kender dig ikke. At se Ukendt som O’djibash er at fornægte O’djibash – og det er umuligt. O’djibash er verden.”

“Jamen”, jamrer den hvidkitlede, for ham er det, “hvad er jeg så?”

“En fristelse. Et fantasifoster. Men det generer mig ikke”, svarer sort og bereder sig på at gå. “Jeg taler ofte og gerne med mig selv. Det renser”.

(alle veje fører til magtenbølle, Gyldendal 1994,)

Manden i den hvide kittel er Forlaget Se, sne!s 6 eBogudgivelse. Inden længe vil alle være til salg i butikken her på 1000 stemmer.

Jeg modtager med glæde kommentarer om bogen på forlagetsesne @ menneske.dk eller hér på siden.

Vil du bidrage med et beløb som støtte til forfatteren, siger jeg mange tak. Klik på knappen og gå til PayPal.

 

Hvordan tjener Amazon penge på Kindle?

Svaret er: Kindler nok.

 

Ved at fylde markedet med Kindler, der pt. indtjener 55% af Amazons indtægter – og inden for de kommende år vil bære stort set alt salg af nye og gamle medier, som direkte overførsler eller bestillinger til levering i den fysiske verden.

 

How Does Amazon Make Money From Kindle? – eBookNewser.

Bibliotekerne og Gyldendal og L&R lukker selvudgivere ude.

eUdgivelse gøres til en virksomhedsregistreringspåkrævet profession.

 

Okay, lad mig sige det så lige ud, som jeg formår:

Jeg er lige begyndt som ebogsforlægger – efter at have udgivet på papir og på nettet siden 1987. Nu stikker de store forlag, med bibliotekerne til hjælp,  en hvid pind i min glæde og roder rundt, som om det var en lort. Og jeg er ikke den eneste, der har valgt at lade ebogen udkomme først.

I følge Dansk Forfatterforening skal forfattere over én kam have tillid til, at der ud af et 1-årigt monopolsamarbejde Gyldendal, L&R og Styrelsen for Biblioteker og Medier imellem – om at få styr på ebogsudlånet – vil følge et hæderligt resultat til gavn for alle danske forfattere, snarere end en bestyrkelse af det samme gamle rettighedsmonopol. Men ikke blot er udelukkelsen af alle andre forlag så usædvanligt, at det kun kan kaldes monopoliserende   (se UPDATE) Dansk Forfatterforenings har det med at fokusere på bevarelsen af de økonomiske rammer, snarere end på at tænke nyt til gavn for forfatterene, herunder at forstå hvad pokker den digitale verden egentlig går ud på.

NÅR DE PASSERER START, INDKASSÉR DA ALLE BIB-MIDLER FOR EBØGER

Søndag Aften bragte flg. om monopoliseringen af ebogsudlånet:
http://www.cultur.com/2011/1005.html

Aftale med forlag og biblioteker åbner for bredere tilbud med e-bøger.

1. november åbner bibliotekernes nye hjemmeside for e-bøger. Navnet er endnu ikke fastlagt, men hjemmesiden vil indholde en række flere elementer end blot søgning efter e-bøger. Strukturelt vil hjemmesiden være bygget op efter de principper, der kendes i bibliotekernes Ting-koncept ( Tanken i TING er, at alskens data skal kunne læses på tværs, hvis man ønsker det. For TING bygges op som store Duplo-klodser: man kan bruge dem, man ønsker at bruge, og fravælge dem, man ikke ønsker at bruge.). Det indebærer, at hjemmesiden vil kunne integreres i de enkelte bibliotekers egne kataloger – foruden at e-bøger vil dukke op som resultater ved almindelige søgning i bibliotekskataloger. Så kan brugerne vælge om de vil bestille bøgerne som papirbøger eller som e-bøger.

De to hidtidige e-bogsløsninger: eBib.dk og eBogsBibliotek.dk nedlægges ved årsskiftet.

Den nye aftale

Det er en ny aftale mellem forlag og biblioteker, som giver grundlaget for den nye hjemmeside. Aftalen har som grundlag den samme økonomiske model, som kendes fra de hidtidige aftaler.

Aftalen er indgået mellem forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof på den ene side og en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier på den anden side. I projektgruppen indgår repræsentanter for de seks centralbiblioteker samt Frederiksberg, København og Aarhus kommuner. Den praktiske løsning skal gennemføres af e-bogsdistributionen Publizon og DBC Medier. Aftalekonstruktionen er noget usædvanlig. Dels er de to forlag ikke repræsentative for hele forlagsbranchen. Dels er en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier ikke en egentlig økonomisk og juridisk aftalepart.

Klik og trapper

Betalingen til forlagene baseres på en såkaldt klikpris, hvilket vil sige at der for hvert download af en bog betales til forlagene. Betalingen afhænger af det samledes antal download, afhængigt af en såkaldt trappeordning, hvor prisen pr. download falder ved større samlet efterspørgsel. Udgangsprisen er lidt højere end den hidtidige pris, men vil komme på niveau med hidtidige pris, hvis antallet download fordobles i forhold til hidtil. Med væsentligt flere titler, bedre brugerflade og solid markedsføring er dette absolut realistisk. Risikoen er snarere at efterspørgslen vil blive så stor, at trappeordningen skal udvides ud over den nuværende maksimum på 145.000 download for hele landet pr. år.

Ud over betalingsmodellen med trappeløsning er der enkelte andre, nye elementer i den nye aftale: klikprisen bliver ca. 20% mindre for e-bøger udgivet for mere end 1 år siden (noget lille rabat i forhold til markedsværdien af bøger efter 1 år) og der laves forsøg på 3 udvalgte biblioteker med 15-dages udlån af e-bøger.

De enkelte biblioteker kan indenfor egen budgetramme regulere udgifterne til download af e-bøger. Fx ved at sætte maksimum for den enkelte brugers download eller ved at sætte et loft for kommunens månedlige forbrug. Det bliver således lokale beslutninger, hvordan aftalen skal udmøntes. Dette kan nemt resultere i forskellige muligheder for borgerne, afhængigt af bopæl. Uanset at alle bøger er i samme database. Bibliotekerne har forbeholdt sig retten til at kunne fravælge udbudt materiale. Dette fravalg kan dog kun ske centralt for samtlige biblioteker.

Travle aftaleparter

Alle bøger i denne biblioteksløsning vil være med såkaldt DRM-beskyttelse. Dette skal forhindre, eller i det mindste begrænse, piratkopiering af e-bøger. Ifølge aftalen kan der ikke printes, klippes eller på anden måde kopieres fra ebogs-filerne. Dette er naturligvis blot en påstand, som ikke kan reguleres gennem en aftale. Som al anden digital information, kan e-bøger naturligvis kopieres. Indtil videre kræver det dog lidt teknisk snilde, idet der ikke er lettilgængelige konverteringsprogrammer i frit omløb. Dette er blot et spørgsmål om tid.

Ved 30-dages “udlån” udløber brugsmuligheden af den downloaded fil. Selv om man almindeligvis omtaler det som “udlån” af e-bøger fra bibliotekerne, er dette noget misvisende. Lån forudsætter almindeligvis at man leverer noget tilbage. Bibliotekernes løsning indebærer blot, at man ikke har adgang til filen i mere end 30 dage.

Aftalen mellem forlagene og bibliotekerne er indgået sidst i september og træder i kraft 1. oktober. Den løber kun 1 år. Forventningen er, at man i løbet af det næste år, vil kunne lave en mere omfattende og fremtidsrettet aftale.

Kommunernes Landsforening markerede i foråret stærk kritik af den hidtidige økonomiske kompensation til forlagene for udlån af e-bøger (se Søndag Aften arkiv). Denne kritik vil Kommunernes Landsforening kunne gentage til den nye aftale.

Et iøjnefaldende problem ved den nye aftale er, at klikprisen er uafhængig af salgsprisen for den enkelte e-bog. Man kan således i teorien forestille sig e-bøger solgt til en lavere pris på det almindelige kommercielle e-bogsmarked, end den klikpris bibliotekerne skal betale for de enkelte download.

Både forlag og biblioteker har åbenlyst travlt med at skabe en fælles e-bogsløsning, selv om de egentlige forretningsmodeller for e-bøger knapt er udviklet. Bibliotekerne har et stærkt ønske om at fremstå aktive med nye digitale bibliotekstilbud. Man betragter det som en strategisk svaghed, hvis man ikke hele tiden er først med det nye. Forlagene frygter at politikere kan finde på at diskutere tvungne licensmodeller for e-bøger. For at bevare den økonomiske selvbestemmelse, tager man gerne en økonomisk risiko i et ukendt tærren.

Jeg har i anden anledning – den manglende lektørlæsning af ebøger – været i kontakt med folk omkring ebogs-projektgruppen, og har erfaret, at der ikke bliver lavet lektørudtalelser “bagud” som anbefaling til bibliotekerne, og overhovedet ikke af ebøger, der kun udkommer som ebøger. Med dénne aftale mellem de to største “litteraturforlag” og bibliotekerne vil der efter aftalens udløb med sikkerhed ikke blive erhvervet nogen af prøveperiodens ikke-monopol-udgivne ebøger til biblioteksudlån. Heller ikke, selvom der skulle begynde at komme lektørudtalelser af ebøger.

Det er en forrykt aftale, Styrelsen (for bibliotek og medier) og de to forlag har bikset sammen. Godt for Danmarks to største litterære forlag (og deres forfattere, hvis disse vel at bemærke ikke har frasagt sig deres digitale rettigheder), og for bibliotekernes kontroltrang og manglende visioner – og totalt bremsende for alle andre – sådan at forstå, at alle andre ebogsudgivere kommer bagud og uden for konkurrence:

For Styrelsens vedkommende tænkes udelukkende i de mekanismer, som dette system befordrer for bibliotekerne, mens de to forlag og Publizon, som ejes af Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, får en mulighed for at etablere sig på ebogsmarkedet og effektivt holde alle andre aktører end dem selv ude.

UPDATE: ca 30 virksomhedsregistrerede forlag bidrager med bøger til projektet. Det er ikke-virksomhedsregistrerede udgivere, som ikke kan deltage.

UPDATE 2, dec. 2011: Det ser ud til, at der er en favorisering af tilgængelige bøger i eReolen.dk, som centrerer sig omkring de tre store – Gyldendal, L&R og Rosinante. De andre tilmeldte forlag er i skrivende stund  ikke tilgængelige i en grad, der kan forsvares som en relativstørrelse – forlagsbeholdning af ebøger vs. tilgængelige ebøger.

Formanden for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers, sagde: “Enhver forfatter kan jo bare få et CVR-nummer og indtræde som producent hos Publizon” – men hvad nytter dét, når småproducenterne af ebøger, der ikke er ejede af enten Gyldendal eller Lindhart & Ringhof, er udelukkede fra bibliotekssalg! For ikke at tale om, at det er radikal- og venstretale at opfatte et kunstfag som at være selvstændig erhvervsdrivende, hvor man kun er respekt værdig, hvis man arbejder målrettet på fuld livsunderstøttelse med kunsten (professionel kunstner).

Samtidig har Dansk Forfatterforening den fuldstændige frækhed på forsiden af sin egen hjemmeside at udtrykke tilfredshed med selvsamme aftale! Det er muligt, at aftalen kun løber i 1 år, men da Forfatterforeningen tydeligvis er så svag, at den overlegne Forlæggerforening sodomisering nu er en varig selvfølge, er der kun at vente på, hvad næste negative træk bliver. Jeg mindes forlæggerforeningens jurist, der truede med at bringe biblioteksafgiften for EU-domstolen, hvis ikke forfatterne makkede ret.

Og hvis ovenstående ikke er slemt nok, er det godt at gøre sig klar, at fokus på “de store forlag” endnu engang vil bliver understreget, så det elitære i kunsten samtidig bestyrkes. Og vel at bemærke ikke det selvbestaltede elitære, der ønsker kunsten dybere og bedre, men derimod salget, det monetære elitære; ikke skabelsen, men hvem tjener mest.

Sådan får den smalle litteratur, som er medskaber af bredden i enhver kultur, endnu et los.

Jeg er så rasende, at jeg syder!  Jeg er røvirriteret over, at bogudgivelse fra at være en aktivitet, alle kunne optage, er blevet gjort til en virksomhed i skattemæssig henseende: Pga. denne aftale, der løber til december 2012, kan ingen selvudgivere, der IKKE er virksomhedsregistrerede, blive optaget i denne distributionsaftale. Og selvom aftalen åbner for edistribution uden krav om virksomhedsregistrering efter dec. 2012, vil alle ebøger, der udgives i 2012 af selvudgivere, forsvinde fra biblioteket virkelighedshorisont, da ingen ebøger får lektørudtalelser og selv hvis dét skulle ændre sig, lektørudtalelser ikke laves med bagudvirkende kraft.


Michael S. Hart, Projekt Gutenbergs skaber, er død.

“Learning is its own reward. Nothing I can say is better than that.”

 

Michael S. Hart fortalte ofte historien om, hvordan han som helt ung var blevet givet gratis adgang til computerfaciliteterne på universitetet i Illinois, USA. Og hvordan han, inspireret af et gratisomdelt optryk af den Amerikanske Uafhængigheds-erklæring og som en måde at sige tak for adgangen på – som i dagens priser ville svare til 100 millioner dollars – besluttede at indtaste selvsamme tekst på systemets computere og distribuere den til andre brugere på netværket. Det var i juli 1971.

Resten af sit liv, næsten 40 år, brugte Michael S. Hart så på at digitalisere og distribuere litteratur. Rettighedsfri og dermed gratis litteratur, vel at bemærke – ialt 36.000 bøger indtastet, indskannet og korrekturlæst af ham selv og et væld af frivillige.

Den tankegang, som i dag begynder at minde om en tsunami af konvertitter på vej mod den elektroniske bog, har ikke meget at gøre med Michael S. Harts vedvarende fokus på gratis adgang til god litteratur som vejen til et opgør med uvidenhed og analfabetisme.

Han blev 64.

Michael S. Hart – Gutenberg. *8.3.1947 †6.9.2011

TV2’s blog

Projekt Gutenberg

Piratkopiering? Muliggør betaling, hvor folk er!

Kaos og Anarki er ikke det modsatte af Kontrol, men resultatet af uvant eller overdreven Kontrol.

 

Nedenstående linker til endnu et (noget reaktionært) indlæg om piratkopiering, der bl.a. kritiserer svenskernes betaling til CopySwede, den svenske pendent til CopyDan, gennem afgifter på harddiske og USB-nøgler.

Hvad sker der, når forlag og TV-producenter også vil have kompensation for piratkopiering?. dSeneste. (link)

Mennesker, der tænker i penge, har tit svært ved at slippe tanken om ejerskab. Folk i almindelighed betaler dog gerne for immaterielle værdier som muligheder, tjenesteydelser og brugsrettigheder af både kvalitet og muligheden for kvalitet og for hypet og anbefalet indhold, som (kvalitet eller ej) de går glip af, hvis ikke de betaler lige nu…

Med immaterialitet er der ofte tale om lån eller overdragelse af “rettigheder”. Digitale rettigheder, og prisen for retten til at bruge og forandre og give videre.

Det er disse rettigheder, alt bøvlet om torrents og ulovlige downloads handler om.

FRYGT
Den digitale revolution har medført en ordentlig mængde usikkerhed over for den fremtidige indkomst og har samtidig gjort det helt klart, hvor selvfølgeligt enhver produktionsproces opfattes, som ikke bliver udfordret.

Efter knap 400 år med de samme produktionsmetoder og fysisk opbevaring og distribution, er formidlerne og sælgerne af forfatternes værker kommet for skud og forsøger nu med alle midler at komme oven på bølgen, dvs. overtaksere og overprissætte, få forfatterne til at fraskrive sig digitale rettigheder, låne vind af film- og musikbranchens anti-piratlobbyisme og løgnagtige påstande om piratdownloads’ skadelighed for branchen og andre ubehageligheder mv.

Danmark er indtil videre forskånet for det værste, men kun fordi branchen har mulighed for at tygge drøv, spundet ind i bibliotekssalg og kunststøtte som den er.

OVER- og UNDERGANG
Vi befinder os i en overgangstid. Eller sagt på en anden måde: Hvis ikke branchen justerer sig til de ændrede distributionsmetoder – digital overførsel og kopiering – så går den under. Indholdsproducenterne vil lide under det en tid, men kun et fåtal af forfattere hører op med at skrive, blot fordi der ikke er forlag at udgive på.

Fidusen er dog, at den ikke behøver gå under. Men branchen må TÆNKE deres produkter anderledes. Fysiske bøger går man hen i en butik og køber eller går på biblioteket og låner. eBøger køber man fra sin sofa eller sin telefon på farten. Og begge disse virkeligheder har deres forskellige sæt regler. Den fysiske bog stjæler man ikke fra butikken eller biblioteket. Den digitale bog kopierer man eller den bliver kopieret ved køb. Det er ikke tyveri, for der er ikke blevet et eksemplar mindre. Tværtimod. Og med endnu en kopi i omløb, bliver teksten yderligere sikret mod forsvinden. (Bogbranchen – som så mange andre brancher – lever bl.a. af, at ting forsvinder, som så skal erstattes; eksemplarforøgelse er derfor en værdig trussel mod vanetænkningen.)

Så mangler man bare at kunne betale for de produkter, man falder over i den digitale virkelighed – nysgerrige søgninger, venners ebøger, tilfældige links osv.

300 MIO. EBOGSHANDLERE, ÅRLIGT
Hvis enhver bog fremover rummer et link til salgsstedet, eller endnu bedre et one-click-betalingslink, vil hver bog være sin egen forretning.

Jeg siger det igen: Et one-click-betalingslink i en ebog gør bogen til sin egen forretning. Og her mener jeg ikke bøger på en hylde i en app i en mobiltelefon, hvor et klik sender én til betaling hos Apple eller Sony eller Amazon, men et betalingslink indeholdt i selve bogen. Tæt op og ned ad teksten.

Så kan man tale om at rettighederne er clearede. Pengene går direkte til dén, der har rettighederne. Uden fordyrende mellemled. Det er en hel branche, som en tid kommer til at lide under det (beklager, forlæggere og tryk- og distributionsled), men så slipper vi for den anti-demokratiske frihedsberøvelse og intimidering, der er blevet vanen i (såkaldt demokratiske) USA: En hær af advokater, der tjener tykt på at forfølge folk ind i stuerne og true dem til aftaleindgåelser, der langt, langt, langt overgår prisen på de ting, folk har hentet på nettet (og måske aldrig brugt), mod ikke at trække dem i retten for brud på rettighederne og dér straffe dem med sindssyge advokatsalærer, offentlig ydmygelse og årelange retssager.

MEN
Først skal samfundet komme til fornuft. Og det er OS, som lægger pres på de lovgivende og de dømmende:

At nogle få kommer til penge er ikke fornuft. Indholdsdistributører og -formidlere er helt klart bange af en grund. Og selvom det ser ud som om at vandet vil én og den samme vej – i det her tilfælde mod en spidsfindig monetært laveste fællesnævner – er behovet for mere og mere kontrol et klart tegn på, at flowet ér kunstigt og opretholdes af nogle få og gamle slusesystemer.

Lykkeligt for alle er den menneskelige hjerne indrettet med en flex-mekanisme: Evnen til at kunne omdefinere hele sin begrebssfære og – om muligt, før advokaterne og medierne og uvidende politikere får sat foden på os fuldstændigt – go with the flow i en anden retning end magtens penge.

Det er dét, der sker med såkaldt “ulovlig download”. Og det er dét, der skal ske, hvis ikke vores skrøbelige demokratier – folkestyrer – skal gå under i det kaos og anarki, som uværgeligt følger, når folk er blevet presset længe nok.

Det sjove er, at et evt. tab af de sølle millioner, der understøtter den amerikanske underholdningsindustris aktionærer, og hjælper nogle udenlandsdanskere til 1000m2 villaer langs Strandvejen*, ikke er bare i nærheden af at kunne forsvare at træde et givent demokrati under fode.

Nej, alt det her handler om noget helt andet. Historien er gammel som fanden. Sagerne om ulovlig download handler om principperne i ejerskab, om hvem der der ejer og således kan bestemme med sin egendom. Det handler om rettighedsmisbrug overhovedet:

Intellektuel ejendom.
Patenter.
Og den slags skab.

* Jaja, jeg ved godt, at visse musikere oplever indtægtstab, men så prøv at få en uvildig instans til at gennemgå indtjeningsmekanismerne for at se, om der er unødvendige huller nogen steder, dvs. unødvendige, fordyrende mellemled.



Tidens Kælven 1 til salg på Storybag.dk

Fås som både EPUB og Mobi. Kr. 75

 

OPDATE: Eftersom Storybag er lukket, kan du i stedet hente bogen i ebutikken i linket ovenfor.

Storybag tegner til at blive et solidt sted at købe ebøger. Nede på jorden, til at tale med, vel designet; lige nu føler jeg mig heldig, at de vil have mig.

Køb Tidens Kælven 1 hos Storybag. Pris kr. 75

(EPUB-læseprøve fra Storybag.dk, KLIK)

(Kindle-læseprøve fra Storybag.dk, KLIK)

 

Vil du have bogen signeret eller en video, audio eller en billedhilsen indsat som gave til dig selv eller en begavet, så gå til min facebook-butik

http://on.fb.me/ForlagetSeSne

Hér kan du også købe Tidens Kælven 1 i PDF med højopløste, skalérbare billeder.

God læsning.