… Heidegger forkastede den filosofiske traditions begreber og konstant udviklede nye orddannelser og søgte dybt ned i etymologien for at gentænke, hvad væren, værende og endelighed betød. Set i det lys er det ikke overraskende, at han søgte mod digtningen som et særligt sprog, hvor de spørgsmål han undersøgte kunne komme til udtryk.
Faktisk er det svaret på spørgsmålet i titlen Hvorfor digtere? Digtere kan bringe den ellers glemte erfaring af endeligheden for dagen, som muliggør, at verden, menneskene og tingene rundt om os overhovedet får mening, og det vil sige overhovedet bliver tilgængelige for os. Og det vil for Heidegger sige: eksisterer.
– At holde sig i live som digter. [Michel Houellebecq]
“Alle der har læst den franske forfatter og enfant terrible Michel Houellebecq kender til den ofte brutale, nådesløse og misantropiske samfundskritik, han lader sine hovedpersoner Continue reading “Digteren som hellig parasit”
Det er næsten ikke til at bære. Samtidig med, at det taler om hvilken kraft digtningen har, dét at digte, i et udtalt repressivt samfund.
—
Interviewet er fra 19. maj, fra et medium, der dækker Pakistan/Afghanistan-området og pashto-talende befolkninger.
Den oprindelige tekst er skrevet på pashto – og er hér automatoversat til dansk og efter bedste forståelse rettet til.
—
“Den unge Pashtun-poetinde Noor Ehsas, der er populær på sociale medier, siger at hendes slægtninge fortalte hendes far, at han skulle dræbe sin datter (hende).
Borgen
At de store forlag … er blevet færre, men større, mens de små forlag er blevet flere, men mindre, er netop ikke noget nyt. Når 2009 er et nøgleår i den – overraskende dramatiske – del af de seneste tyve års danske litteraturhistorie, der handler om, hvordan de litterære institutioner er i forandring, skyldes det, at det netop det år blev meget klart, at krisen ikke var forbigående.
digte.dk
Det var ikke bare Borgen, der kollapsede i 2009. Da Anders Riis og Rasmus Becks hjemmeside digte.dk, hvor alle – gratis – kunne publicere deres digte, lukkede samme år, lignede det også slutningen på en lille æra.
Egentlig var digte.dk et tidligt socialt medie. Hvor det navnkundige nettidsskrift Afsnit P – startet af digteren Christian Yde Frostholm, Charlotte Hansen og Karen Wagner i 1999 – var et kulturministerielt støttet »virtuelt udstillingsrum« for visuel poesi, der eksperimenterede æstetisk med internetmediets nye teknologiske muligheder, så føltes digte.dk, der åbnede året før, mere som en ny generations naturlige habitat.
Der var både lysende talentfulde og helt umulige digtere på digte.dk, i alle aldre i øvrigt og alle vegne fra. Men hjemmesiden var ikke kun en alternativ og temmelig anarkistisk udgivelseskanal for amatørdigtere. Den var også et virtuelt væksthus, hvor lyrikken blev taget lige så alvorligt, som den gjorde på Borgen.
HVORFOR IKKE BARE LÆSE?
Købere/lånere af lydbøger elsker litteratur, men har ikke ork, evne eller måske bare tid i hverdagen. En voksende del ønsker at beskæftige hjernen under repetativt arbejde eller transport. Mange opfatter oplæsning som omsorgsfuldt og afslappende selskab. Og for nogle er litteratur i lyd noget det er muligt trygt at lade sig udfordre af, på hjemmebane.
Ovre på Thomas Gluds blog, Om kunsten om kunsten og kunsten ligger en længere, nær-mirakuløs anmeldelse af “den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel 1987-2004” (eller er det 2003? Kan aldrig huske det). “Mirakuløs” ikke mindst, fordi en anmeldelse og dermed samlet ind-læsning nu findes, og fordi dén gør MidHK tilgængelig.
Det var det bedste begyndelse på dagen, jeg kunne have ønsket mig!
eBogen kan hentes i ebutikken, og betales for efter endt læsning ved at bruge linket forrest i ebogen. Hvis du sender din emailadresse til forlagetsesne [at] menneske.dk, at du har købt, får du en lille glædesgave i dagens anledning.
