Texas Longhorn, nyt litteraturmagasin

Store boller, store horn.

Share

Det ligger her på mit bord med et manglende indlæg – ex-kæreste Heidi kom forbi med det, men ville ikke skilles fra venindes datters indlæg, som var det åbenlyst bedste – og jeg kan ikke huske hvad hun hedder, tøsen. Pokkers! Jeg er nødt til at opleve at have teksten i munden igen. Læs videre “Texas Longhorn, nyt litteraturmagasin”

Den Poet Har Pels [OEHL#1]

Mest med hår, så.

Share

OEHL #2 er lige på trapperne. OEHL #1 Den Poet Har pels kan stadig købes – f.eks. via Saxo [EPUB og PDF]. Listen over bidragydere, der kan købes selvstændige værker af:

OEHL

Læs videre “Den Poet Har Pels [OEHL#1]”

Oplæsning: Kenneth Krabat >< Lene Henningsen, Sydhavnen, Kbh

Oplæsning er godt for det hele – krop og sjæl og hjerte og kontakt.

Share

Torsdag d. 26. fra kl. 19 – entré 20 kr

Karens Minde Kulturhus
Wagnersvej 19 2450 SV
tlf. 36148436
email: karensminde@kmkulturhus.dk

Oplæsnings- og Spillesteder m/ poesi & Poesi- og Litteratur-festivaler i DK

Har du kendskab til faste arrangementer, så skriv det i kommentarfeltet. Gerne m/ kontaktperson.

Share

[opdateret marts 2017]

Aabenraa | Aalborg | Aarhus | AnholtEsbjerg | Helsingør | Hillerød | KoldingKøbenhavn | Nykøbing F.Odense | Sønderborg | Viborg



Aabenraa

Østersøhøjskolen

[til top]

 

Aalborg 

Månedens tilbagevendende oplæsninger i Aalborg
[kom med nogle]

Aalborg, Scener

Ordkraft på Nordkraft

57 grader nord – FB LINK

Værkstedsgalleriet, Danmarksgade 62, Aalborg, lejlighedsvise lyrikarrangementer FB

Skovsgaard Hotel (Karsten Højen) LINK

[til top]



Aarhus

Månedens tilbagevendende oplæsninger i Aarhus

sidste onsdag i måneden – Oplæsning i Paradis LINK
1 x månedligt Ord På Vej LINK

Løves Vin og bogcafe

Aarhus, Festivaler

Vild med ord – Aarhus Litteraturfestival LINK

april Litteraturens Dag, Godsbanen FB 

juli Aarhus Jazzfestival, lejlighedsvise lyrikarrangementer LINK

Geiger lyd- og litteraturfestival Aarhus og København ??

Oktober, Kulturnatten

[til top]

Anholt

Anholt Litteraturfestival 17.-20. august 2017 [FB] [twitter]



Esbjerg

Esbjerg/Fanø lyrik (Erik Trigger – Stinne Berg)

[til top]


Helsingør

Værftet /Biblioteket LINK

[til top]

 


Hillerød

Ordet er Løs på Hillerød bibliotek FB

Lyrik på Første FB

[til top]

 


Kolding

Koldinghus ?

[til top]

 


København

Tilbagevendende oplæsninger i Kbh.

poetisk tirsdag – Det Poetiske Bureau i Galleri Boheme, Snaregade 12 LINK

1. mandag – Copenhagen Poetry Club, La Fortaine
1. onsdag – Ord i Karens Minde i Sydhavnen FB
1. torsdag – Bolsje Fabrikken FB [genoptaget]
1. fredag – Poesi i Staden, Operaen, Christiania FB – lejlighedsvist
1. søndag – Litterær søndagsmatiné, Biblioteket Rentemestervej FB

3. tirsdag – RETRO Litteratursalon, Café Retro, Jægersborggade FB (vil nogen overtage?)
3. onsdag – Ord og Velgørenhed, Mellemrummet, Ravnsborggade 11  FB
3. onsdag – Opdigtet Onsdag FB
3. fredag – CopenOpen, Huset-KBH i Rådhusstræde FB Poetry Slam
visse torsdage Cafè Amar’dillo, Amagerbrogade 156, 2300 København 

sidste torsdag – Karens Minde Kulturhus, Poetisk Møde LINK
sidste torsdag – Kælderlæsninger, Islands Brygges Bibliotek, Njalsgade 15, 2300 Amager, tel. 33 66 32 20
sidste Søndag – DOMEN (tidl. Den Gule Villa) LINK

månedligt, én torsdag Underskoven, Huset-KBH i Rådhusstræde FB
månedligt – Øverste Kirurgiske
, lejlighedsvist på Mayhem, men tjek facebook
månedligt – Poesiens Hus (Østerbro)

Hver anden måned, ca. – Kajsas kælder, Classensgade 10 – næste er 23. sep. 2016

Festivaler og dage

feb/marts – København læser LINK

World Poetry Day

april Lille Bogdag LINK

april Stemmens Dag i Rundetårn
Den årlige internationale Stemmens Dag

april Verdens Bogdag

juli København Jazzfestival – lejlighedsvise lyrikarrangementer

juli Valby Jazzfestival – lejlighedsvise lyrikarrangementer

August Louisianna Litteraturfestival

Oktober Kulturnatten

Oktober Bogmessen (bogmessen)

Oktober Spil Dansk-dagen

Lyrikfestival Huset Kbh.

Vinterjazz (vinter), lejlighedsvise lyrikarrangementer

Elsk din næste (godgørende)

 

SCENER I København

Havnekulturkontoret Århusgade 126, København, Danmark 2150, tel 40 28 50 05

Litteraturhaus

Natkirken (Baptisterne) Nørrebro

”Den hemmelig”, Vesterbro

Kulturstationen, Vanløse

Møllegades Boghandel, Møllegade

Den sorte Diamant, Kbh.

Paludan bogcafe, Kbh

Vangsgård Antikvariat, Kbh

Mimers Magasin (boghandel) Frb.

Stefanskirken og Apostelkirken, og flere andre kirker har lejlighedsvise oplæsningsarrangementer.

Metronomen, Frb.

Kulturhuset Islands Brygge

Valby kulturhus

[til top]

 


Nykøbing F.

1x månedligt ORDstrømmen

Madsnedsø Fort ?

[til top]

 

 

Odense

Månedens tilbagevendende oplæsninger i Odense [kom med nogle]

Ordet Fanger – åben scene – Smedestræde 12 (igennem den gamle Pen&Papir)

2. fredag –  Living Room –


SCENER i Odense

Biblioteker generelt – Dalum, Vollsmose, Tarup, Bolbro

Café Litnet, lejlighedsvise oplæsninger LINK

Hovedbiblioteket (under ombygning til efteråret 2017)

Kjærs Bøger – Klaregade 

Kulturmaskinen – Farvergården 7

Odense Stadsbibliotek

Studenterhus – Amfipladsen 6

Studiestuen – Nedergade 12

Teater Momentum – PoetrySlam Fyn’s faste sted [se datoer]

Festivaler og dage

Marts Odense Lyrik  LINK

August, Odense, Spoken Word-Festival LINK

Oktober Kulturnatten

[til top]



Sønderborg

Biblioteket

(et galleri, hvad hedder det)

 [til top]

 


Viborg

Stationen

1x månedlig Hjemmeoplæsning (Jeppe Ottow)

 [til top]

BAZAR: generationsskifte 1984 (strunge og tafdrup vs. bjørnkjær og baidel, dertil lars hug og cityslang)

Hvor mediegenerationen begyndte i Danmark.

Share

 

Ovenfor burde være et Vimeo-videoklip fra 1984 på knap en halv time fra Danmarks Radios litteraturprogram, BAZAR, som var meget konfrontationelt – reelt set billigt TV, hvor man satte de “unge” og “de gamle” op imod hinanden for automatisk at skabe overskrifter. Det var TV-iscenesættelse, der kunne lade sig gøre, fordi “de unge” ikke længere lod sig kue af “alderens visdom”, men gik deres egne veje – på trods af (som her) ringere salgstal end 60’ernes og 70’ernes storsælgende knækprosaister. 80’erdigterne var mere om at skabe og manifestere en væren i verden end om at bekræfte eller besynge noget kendt eller overset.

Den småpunkede tyklæbe ;-), som indleder udsendelsen med at annoncere et generationsskifte, er digteren, anmelderen, samfundsdebattøren og selviscenesætteren Poul Borum, der som udløber af private digter-sceancer i privaten i Havnegade 3-4 år senere var initiativtager til Forfatterskolen i København.

kk, 2012

på Dansk Wikipedia

Michael Strunge
Pia Tafdrup
Lola Baidel
Kristen Bjørnkjær
Poul Borum

Kbh: Lyrikaften med 4 lyrikere og debat i Hans Tausens Kirke (28.2. 2012)

Og nej, jeg er ikke blevet kristen. Gud er bare et faktum for rigtig mange mennesker.

Share

Prædikernes bog 8,9-15

Vismandens resignation

 

v9  Alt dette har jeg set, og jeg har lagt mærke til alt det, der sker under solen: Til tider hersker det ene menneske over det andet til ulykke for det. v10  Jeg har også set, at uretfærdige bliver begravet og stedt til hvile, mens de, der har handlet rigtigt, må færdes langt fra det hellige sted og bliver glemt i byen. Også det er tomhed! v11  Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt. v12  For en synder kan handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, v13  og at det ikke går den uretfærdige godt, så han kun lever kort ligesom skyggen, fordi han ikke frygter Gud.

v14  Der er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed!

v15  Da priste jeg glæden, for intet under solen er bedre for mennesket end at spise og drikke og være glad. Det kan ledsage mennesket i dets slid alle de levedage, Gud har givet det under solen.

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx (præ 8,9-15)

Noter: Skal man prise glæden, selvom man ser smerte og sorg og uretfærd over det hele, er det da godt for alle. Glæden er ro, der formidles af hjernens kemi, men opstået af forståelse og accept og indsigt. Glæden, der formidles som dulmen af frygterne og sorgen og de mørke følelser, er kortvarig og forsvinder snart igen. Den langvarige glæde kommer af at handle i overensstemmelse med sine inderste behov. I accept af besvær og mørke tider, uden at lade sig optage deri, uden at lade sig falde og jamre og føle sig forladt af gud.

kk

11.11.2011 11.17

 

Benspænd skubber os ud af kassen… [link]

Ikke kun digteren havner i det plat-uoriginale uden en vis mængde modstand.

Share

 

“Med mindre digtere overvældes af deres kunstform, med mindre de tvinges [eller tvinger sig] til at se videre end til de mest indlysende associationer, vil de aldrig opfinde én original linie!”

Forskerne har nu påvist, at begrænsninger i forbindelse med kreativ skabelse har en positiv virkning på vore evne til ikke blot at se en større del af helheden – benspænd får os også til at overveje et langt større område af muligheder og ideer. Vi begynder at tænke “uden for kassen”:

Forsøgspersoner, som før en opgaverække blev udsat for benspænd i form af en meningsløs oplæsning af ord, var i stand til løst at associere “en telefon” med “møbler”, mens forsøgspersoner, der ikke forlods blev begrænset, kun kunne se den som et kommunikationsapparat, hvilket er korrekt, men detaljefokuseret. Det er det her med det større perspektiv.

Der er selvfølgelig det ved benspænd, at folk risikerer ikke at ville være med. Men forskerne var i stand til at bevise, at der er åbenlyse fordele ved at “udholde” de forsnævrede rammer forud for løsningen af et problem. 40% flere løste opgaver end folk, der ikke blev udfordret, tæller meget i dén verden.

I min tæller et digt, der er renset for almindeligheder og platituder.

Need to Create? Get a Constraint | Wired.com.

Danmarks mest anvendte journalist.

Og nej, det er ikke ham på billedet. Han er bare en ældre digter.

Share
Og det er ikke ham på billedet. Det er bare en ældre digter.

Ældre digter valgt som Irlands præsident

af Ritzau

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:06:29)
http://politiken.dk/udland/ECE1434832/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident/

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/391743:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.information.dk/telegram/283478 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.jv.dk/artikel/1219164:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.bt.dk/udland/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1647770.ece

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.fyens.dk/article/1958088:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.sn.dk/AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident/Verden/artikel/160611?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/133610:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:00)
http://www.b.dk/globalt/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident

Find ét tegn i teksten forandret!

Var der ikke noget med, at en eller anden kommunistnation engang fik en eller anden digter-snude som præsident, en af de der uforståelige oprørere, som bare altid skal brokke sig, og da han så endelig kom på posten, viste han sig bare at være røvkedelig og ikke sådan én, som drikker igennem og er værd at skrive forsider om (med mindre man er tvunget til det af chefredaktøren!)

Who gives a fuck, om en digter bliver præsident?! Og især ikke, når det er som i Irland, at præsidenten kun har moralsk indflydelse. Hvad rager moral i Irland nogen?!

Nej, lad os komme videre. Nu er Ritzaujournalisten jo betalt. Så håber vi bare, at ham digter-snuden i kartoffelbillelandet med terroristerne også bliver grebet i korruption eller i at føre midler ad “lyssky ruter” til et upopulært parti, så vi kan få en ordentlig forside…

Mine Guder, altså…

Had eller håb?

Hvorfor jeg i grunden ikke kunne bidrage til digternes imødegåelse af tilfælde som Breiviks anslag på den kollektive selvforståelse.

Share

 

For et par dage siden skulle jeg have været i Poesiens Hus og maratonoplæse sammen med 30 andre digtere. Nogle minutter hver, blot en manifestation af håbet, eller fortvivlelsen, som angivet af blogindlæggets titel, og inspireret af Breiviks massakre i Norge.

Jeg meldte afbud.

Jeg må nu konludere – for sent til at gå på scenen med og åbent imødegå min modstand – at den dybereliggende grund ud over udmattelse, arbejdsbyrde og på dén måde at passe på mig selv, var at finde i arrangementets titel. “Had” stilles over for “Håb”, som om det er to modsætninger – “hader man ikke, skal man håbe”, eller “håbet venter den, der ikke hader”.

Jeg er ikke enig.

Jeg synes, det er i orden at hade. Hvis blot man ved, hvorfor man således er uforsonlig i sin modstand, og så længe man ikke udlever de fantasier, der oftest akkompagnerer hadske tanker og følelser. Had kommer af en evne til at føle dybt, som er det, der muliggør kærligheds given både på det personlige og det upersonlige plan, og i hadet tydeliggøres dele af én selv, som behøver at blive taget vare på. Hvis man tør se på sig selv.

F.eks. gør blot tanken om formanden i min haveforening min hverdag til et fredløst sted – jeg behøver end ikke se ham for at tænde af; han skal bare dukke op som en tanke for at jeg kan mærke hadets uforsonlige karakter brænde i mine krop.

Det er ikke hans skyld, at jeg hader ham. Eller snarere, jeg hader dét, hans handlinger får mig til at føle, når han – ud fra min målestok – limboer under grænsen for hvordan man taler til og om andre mennesker. Det er Mit. Det er Mit problem. Det er Mit had. Det er Mine følelser. Det er Min målestok.

På den anden side er der det galt med håb, at det netop er personligt. Man hader noget (har en følelseesmæssig uforsonlig reaktion på noget i omverden) og håber så at det går væk, følelsen eller dét i omverden… Det er ikke godt nok. Det er passivt. Ansvarsforflygtende.

Når man hader, må man imødegå følelsen i sig selv. Og når man håber, er det egentlig handling, i omverden, eller i bedste afklarede fald, i sig selv, som håbet kalder på.

Hvis noget, burde digterarrangementet for klarheds ( og for min…) skyld havde heddet “kærlighed og handling” – en ageren indadtil og udadtil, med sigtet at få ens indre og ydre verden til at stemme overens. Så havde jeg måske bedre kunne hægte mig på og have overkommet dagenes ansrengelser og kroppens udmattelse. Nu er jeg henvist til bare at blive klogere på afstand:

Hvis det gjalt min uempatiske formand i haveforeningen, der (som jeg oplever det) uimødesagt gør så mange mennesker ulykkelige og skaber så meget ufred med sin fremtoning og måde at tale til folk på, så kunne jeg ideelt set bruge mine følelser for, hvordan tingene burde fremtræde (min følelsesmæssige æstetik, min kærlighed) til at forsøge at trænge igennem til ham og få ham til at ændre adfærd. Eller, som mindstemålet, selv gøre en større anstrengelse for at foregå med et afklaret eksempel over for alle, baseret på mine dybe følelser for, hvordan vi må og skal behandle andre mennesker, for at flest mulige kan være sammen i fred og fordragelighed.

Og indtil jeg formår at forvandle mine egne meget vrede følelser fra at føle mig personligt ramt til at se ham som et offer for et eller andet, som holder HAM i vrede og uforsonlighed, må jeg leve med hadet der kommer af ikke at kunne slutte fred med at være blevet mobbet i årevis i min skoletid. Som er dét, jeg oplever, at han gør ved alle omkring sig, inklusiv mig.

Mit had har en årsag. Det er ikke smukt, ikke politisk korrekt, ikke voksent og modent forvandlet til accept og forståelse og vand af en gås. Det er grimt og passioneret og går på ingen måde væk med håb. Hverken ved at håbe på, at han ændrer adfærd, eller ved at tiden læger alle sår, eller ved at jeg glemmer, hvad der overgik mig i 7 år af min skoletid og på min senere arbejdsplads.

Så, igen: Det er ikke Had eller Håb. Det er Had OG Håb, når man er uafklaret eller uindsigtsfuld, og Kærlighed OG Handling, når man tør vedkende sig, at det ikke er Verden, som forårsager smerten, man føler, men derimod selve dét, AT man føler noget og VIL noget med sine følelser, og TØR føle smerten og ikke lade den blive til desperation, fortvivlelse og apati.

Og mens man arbejder på at skabe forståelse ud af alt det rod, som følelser skaber i én, ér det det hele: kærlighed og had og håb og ageren i én pærevælling. Og der ér ikke andet at gøre end at forsøge at finde ud af, hvad det alt sammen betyder, og hvor meget.

Kursusforslag til Dansk Forfatterforenings lyrikgruppe

Jo bedre digtere, desto bedre Danmark.

Share

 

– Skabelse af skrivegrupper – et netværks-værksted; hvordan giver man respons, hvordan coacher man, hvordan arbejder man målrettet på sit eget og forbliver tro på en gruppe. Hvordan man koordinerer  fælles indsats via f.eks. Google Documents og Calender, brug af dropbox, brug af sociale medier som Facebook til koordinering af indsats

– Brug af sociale medier til at promovere sin digtning, skabe fanbaser, eksempler, oprettelse og/eller finpudsning af Facebook og andre medier. Gennemgang af overvågningsgrupper som Twitter til reklameringsbrug, flickr og lign. til billeder mv. Fokus på kontrolleret tidsforbrug.

– Digtning i verdens tjeneste – hvad er politisk digtning og fungerer det i dag som budskab eller metode? Eksempler, skriveværksted, debat om ”værdige” sager og politiske problemer i Danmark og uden for Danmark, fokus – hvilke politiske digte virker, hvad virker ikke, og på hvem?

– Modernistisk digtning vs. klassisk digtning – hvorfor ændrer et samfunds behov sig i forhold til sine digtere og til digtningen? Eksempler, skriveværksted: Skriv et moderne digt efter ”modernistisk” formel. Betydning og effekt af det modernistiske – krop, intellekt, rytme, frihed/bundethed, form, indhold

– Det “defekte” digt, sammenligninger gennem historien: “Defekte digte” forklares: metoden anskueliggøres, og deltagerne anmodes om at reparere det, som” ikke virker”. Debat om det defekte og det perfekte. Om værdien og omkostningen ved at tænke i helheder – kunstnerisk, økonomisk, selvforståelsesmæssigt, samfundsmæssigt mv.

– Digte for børn – Hvilke digte tiltrækker børn i hvilke aldre, og hvorfor? Er der forskel på digte, skrevet af børn, som børn kan lide, og digte skrevet af voksne, som børn kan lide? Hvori består forskellen? Skriv 5 digte for børn i en bestemt aldersklasse, og læs op for børn og lad dém bedømme

– Digter i Danmark 1: Kan du leve af det? Digterens fag-evner og nødvendige talenter dissekeres og lægges ud som essenser, der matches med kompetencekrav i andre stillinger. Deltagernes specifikke talenter medtænkes. Gerne med deltagelse af sagsbehandlere, jobvejledere osv. Debat.

– Digter i Danmark 2: Os vs. dem: De skrivekyndige i vores kommunikationssamfund vs. dem, der ikke er skrivekyndige, men skal kunne placere os og forstå vores nødvendighed! For alle sagsbehandlere og jobvejledere mv. Evt. som seminar.

– Digte om hvad? Ikke for dén, der føler sig blokeret, men for dén, der oplever en sammenhæng mellem indhold og form, og gerne vil prøve at skrive om andre ting, f.eks. emner af samfundsengagerende karakter, tabuer og ustyrlige følelser, uden at fortabe sig i  indholdet, og uden at blive teoretisk.

– Har vi en fælles digterkerne i Norden – digter vi om de samme ting? Er der karakteristika ved de nordiske landes digtning, som vi kan nikke genkendende til i vore opfattelser af kulturerne som sådan? Eksempler, debat

– Debatmøde 2 år efter: Hvad kan vi bruge ORDLØST-antologien til i promoveringssammenhænge? kan den bruges som udgangspunkt for fælles oplæsninger – har vi anvendt territorium i samfundet med de mange ældre digtere, vi har i foreningen – medier og eller grupperinger, som ville tage imod ældre oplæsere? Evt. dannelse af senior-oplæsningsgruppe med udgangspunkt i antologien?

– eBogslæsermaskinen  som medie. Kan elæseren anvendes til oplæsning og/eller til produktion af digitale digtsamlinger – hvordan gør man, hvad kræves der? Hvordan distribuerer man sine digitale samlinger, hvordan tjekker man antal downloads, hvordan får man feedback? Intro og længerevarende produktionskursus.

– Improviseret digtning til musik. Hvordan gør man? SKAL det rime – eller kan man gøre noget andet? Workshop uden papir.

– Skriv sjove digte. Hvad er et sjovt digt? Hvad er et lattervækkende digt? Kan digte uden reel historie vække latter? Workshop

– Digtningen i 2011 – på gader og stræder, i bøger, i aviserne, i anmeldelser, på bibliotekerne, i lyd og i billede. Hvad er det, der sker i dag, hvem, hvad, hvorfor, hvorfor ikke – de tørre tal, de nøgne fakta, og følelserne og tankerne, som de formidles eller ikke når ud.

– Hvad koster det at udgive en bog selv? Omfangsberegning, trykkeopkostninger på forskelligt papir, POD, BOD, enkeltmandsforlag, net-trykkerier, netværkssteder med trykmuligheder, fællestryk og antologier, reklamering, distribution, kontrakter.

– Den digitale bog. Redaktionel behandling, layout og design. Produktionsredskaber og programmer. Distributionssteder. Priser. Apps til elæsermaskiner

– Indtaling og klipning af egne digte. Udstyr nødvendigt. Simple computerprogrammer. CD-brænding. Oprettelse af iTunes-konto, salg via iTunes, gratis podcasting via iTunes. Distribution og reklame. Workshop

NY – Læsninger: Hvad vil det sige at indtale sin stemme? Kender man sin egen stemme? Lær de grundlæggende ting ved stemmeindtaling, så som valg af mikrofon, optagerum, S-filter, manuskripthåndtering mv. Få deltagere i lydsudie, der uddannes til at undervise andre. Gruppeundervisning, workshop.

– Kronosier. Lav et digt på computeren, der forandrer sig over tid. Ord i tid. Video. Fotos. Workshop.

– Forcerede digte. Kan man skrive sig tør? Kan man forhindre sig i at skrive sig tør? Lær metoder til at holde strømmen i gang – at pirre sig selv med. Udvælge fra strømmen – hvad er godt, når det forceres? Debat og workshop.

– Skriv bestillingsdigte. Arbejd sammen med en gymnasieklasse om at skrive digte om bestemte, relevante emner, og vær den kompetente stemme i hændernen på én, som dirigerer. Lær at lade dig føre mod en andens mål; lær at tilsidesætte egne behov, og at fokusere på dine sproglige formuleringsemner og poetiske virkemidler.

– Kulturdigtning – hvorfor skriver forskellige kulturer ofte om bestemte emner – og hvad ville der ske, hvis man skrev tilsvarende på dansk? Workshop.

– Digte i avisen. Før i tiden var digte i avisen en almindelig forteelse. I dag regnes digte ikke for en meddelelsesform, der er almindeligt forståelig, eller hørende til almindelig dannelse. Arbejdsgruppe og workshop med henblik på strategidannelse: Hvordan gøre aviserne interesserede i at modtage digte igen. Spørge redaktioner og redaktionssekretærer om de ønsker professionel redaktion på modtagne digte.

– Digtermiljøet: Digtere er digtere værst? Er digtere kolleger; findes digtningen som fagmiljø? Kan digtere være kritikere af andre digtere? Hvad er ligheder og forskelle mellem digtermiljøet og andre fagmiljøer? Kan digtere enkeltvis tage ved lære af erfaringer fra andre faggrupper, og vice versa? Hvad kan digtere gøre for at forbedre det nationale digtermiljø, og opfattelsen af varen (digtningen) som sådan?

– Hæder og uhæder. Hvordan skrive den der ansøgning, der udløser fondsmidler og projektstøtte? Flerdageskursus, evt. med mail-opfølgning. Skal naturligvis lægges op af en central ansøgningsdato.

– Det nye på CV: Digtningen i gamle medier – Radio, TV, aviser, magasiner, bøger, oplæsning – vs. digtningen i nye medier: CD, iTunes, podcast, websider, digterportaler, ebøger, twitter, sms, osv. Fordele og ulemper, indgange og udgange. Hvad af det nye respekteres af fonds- og legatuddelere, anmeldere, kolleger osv.? Findes moderne digtere, som ikke har gammeldags publikationer på CV’et?

NY – Research 1. Digtere har også brug for realinformationer. Ud over de åbenlyse opremsninger om emners delelementer, f.eks. blomsternavne, hvilke informationer gemmer sig i et givet digt, som digteren kunne have researchet frem? Hvad er forskellen på at kende og at vide? Og hvad gør man med indsigt om forskellen? Dagskursus.

NY – Reseach 2. Der gemmer sig henved 200 mia. dokumenter på nettet. Kun 1/10 bliver tilgået af almindelige brugere. Lær om “det usynlige internet” og bliv klogere på søgemaskiner i det hele taget. (Ham hér kan det!)

NY – Research 3. Et menneske kan kun se og forstå det, han og hun kan se og forstå. Men andre forstår og ser ting, som digteren ikke selv ser, og omvendt. Digteren kan sigte mod en general (læser)forståelse af sin tekst, men kan også blot nøjes med ved hjælp af reseach at gøre sig sin uviden bevidst. Vi forsøger at gøre tekster bedre ved at blotte vores uviden for os selv. eKursus via Google-docs samt et enkelt møde.

Odense Lyrik 11 | 4.-6. marts 2011

Helt nyt, alt det kendte.
Hjertet på rette sted.

Share

FREDAG

15:00 Skriveværksted v/ Martin Glaz Serup

19:30 Festivalåbning
20:00 Oplæsning

  • Gerd Laugesen
  • Ida Säll
  • Esther Dischereit
  • Philip Tafdrup
  • Ursula & Julie Andkjær Olsen
  • Bjørn Friis Thomsen & Mads Wæhrens band

LØRDAG
15:00 Z-Faktor
19:30 Oplæsning

  • Cia Rinne
  • Jóanes Nielsen

Z-Faktor-finalen

Oplæsning

  • Majse Ayme-Boot
  • Adda Djørup

SØNDAG

15:00 Oplæsning

  • Knud Sørensen
  • Iben Claces
  • Emil Hjörvar
  • Peter Poulsen
  • Lene Asp

Festivalafslutning

  • v/ Viggo Madsen

via Odense Lyrik 11

CPH:LITT 2011 – 12.-15. maj

“Københavns internationale litteraturfestival handler om kvalitet med kant. “

Share

Foreløbigt Program (18.2.2011)

Flere forfatternavne og detaljeret program vil blive offentliggjort i marts sammen med information om billetsalg.

Paul Auster (f.1947) slog igennem med New York Trilogien (1987) og har siden skrevet en række meget anmelderroste romaner, noveller, digte og filmmanuskripter. I 2006 modtog Auster den store spanske pris Prince of Asturias Award. Hans forfatterskab er oversat til over 30 sprog. Auster er aktuel med Sunset Park.

Siri Hustvedt (f.1955) er opvokset i Minnesota med norsk-amerikanske forældre. Gennembrudsromanen Det jeg elskede (2003) gjorde hende verdensberømt, men Hustvedt har også gjort sig bemærket som essayist- senest med undersøgelsen af sindets ubevidste sider i Kvinden, der rystede (2009). Hustvedt er romanaktuel i marts 2011 med Sommeren uden mænd.

Tahar Ben Jelloun (f.1944) er Marokkos store forfatter, bosat i Paris siden 1971. Han har vundet international berømmelse for Sandbarnet (da. 2003) og Den hellige nat (da. 2003), som han modtog Goncourt-prisen for og har foruden en række romaner skrevet de to samtalebøger Sig mig far, hvad er racisme? (da. 1998) og Hvad er Islam? (da. 2002).

Judith Hermann (f.1970) er Tysklands store novellemester, der sælger i kolossale oplag. Tre samlinger på dansk: Sommerhus, senere (gennembruddet, da. 2000), Spøgelser overalt (da. 2004) og Alice (kommer på dansk til april). På sin vis prototypen på en novelle, hvor det meste forbliver usagt og fremtræder i form af hentydninger og små sprogforskydninger. Temaerne er menneskers indbyrdes relationer og i Alice, døden.

Christoph Hein (f.1944) blev allerede i DDR-tiden anerkendt som en af sin generations førende forfattere. Han er romankunstner i ret traditionel forstand med store tableauer og narrativ stringens. På dansk har vi bl.a. Erobring (da. 2005), hvor mange stemmer fortæller om ét menneskeliv, og Willenbrock (da. 2002) om en skæbne på grænsen mellem øst og vest. Et tema, der vandmærker hele produktionen.

Amit Chaudhuri (f.1962) er blevet kaldt en af Indiens vigtigste nulevende forfattere og har vundet utallige priser for sine romaner, noveller og digte. Chaudhuri brød igennem med A Strange and Sublime address (1991) efterfulgt af Afternoon Raag (1993). Chaudhuri skriver jævnligt for The Guardian og The New Yorker og er desuden udøvende musiker.

Andrej Kurkov (f.1961) er født i Skt. Petersborg, Rusland, men bor nu i Ukraines hovedstad Kiev. Han har udgivet flere anmelderroste romaner og noveller. På dansk er udkommet den bizarre samfundssatire Døden og en pingvin ( da. 2004) og God ven af liget (da. 2010).

Beate Grimsrud (f.1963) debuterede i 1989 på svensk med novellesamlingen Det fins grenser for hva jeg ikke forstår og slog igennem med romanen At smyge forbi en økse (1998). Grimsrud er helt usædvanligt nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2011 i både Sverige og i Norge for den delvist selvbiografiske roman En dåre fri.

CPH:LITT 2011.

Digte om Helsingør – udgivelsesoplæsning i Helsingør

Biblioteket Kulturværftet, Allegade 2, Helsingør
23. februar · 19:00 – 21:00

Share

I efteråret samledes 11 digtere om at skrive digte om Helsingør. Det er nu blevet til en bog.

Facebookere kan bruge linket

Biblioteket Kulturværftet

Allegade 2

Helsingør, Denmark

23. februar 19:00 – 21:00

Arash Sharifzadeh Abdi, Bo Lillesøe, Kenneth Krabat, Kirsten Marthedal, Lonni Krause, Sørine Poulsen, Ole Bundgaard og Ole Lillelund

Der er fri entré

forfattervaerk.net

forfattervaerk.net blev i efteråret 2009 stiftet af Jannie Solaas, som siden 2004 har været manuskriptkonsulent, skrivecoach og skrivelærer. Hér lidt gratis reklame.

Share

Her gør jeg lidt uopfordret reklame for et site, jeg har opdaget. Alene titlerne på de tekster, der ligger tilgængelige for medlemmerne, gør det interessant at beskæftige sig med. Og da man som ny bruger får 1 måneds fri læsning, kan man hurtigt afgøre, om man vil fortsætte med at komme der – og betale noget for at bruge stedet.

vh,
kenneth krabat 1.2.2011

Hvad kan kun aktive medlemmer læse?
af Jannie Solaas

“Følgende artikler kan kun aktive medlemmer, der er logget på, læse. Listen udvides hver måned, når der kommer nyt materiale på siderne. At være aktivt medlem vil sige, at du har et (gratis eller betalt) medlemskab, der ikke er udløbet.”

FORFATTERHJØRNET

Forfatteres arbejdsvilkår, del 1:2. Rettigheder i teori og praksis. Af H.H. Løyche.
Forfatteres arbejdsvilkår, del 2:2. Offentlig støtte og kulturpolitik. Af H.H. Løyche.
Skriv hvad du mener – og stå ved det. Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Om at opbygge et netværk. Af Sofie Kragh-Müller.
Hvornår er dit manuskript færdigt? Af Charlotte Heje Haase.
Zen og kunsten at vedligeholde et smil, afslag efter afslag, efter afslag efter … arghhhh! Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Nå læserne – tør du gå nye veje? Af Sagar Bohnstedt.
Når du indsender dit første manus. Af Sarah Engell.
Få foden indenfor hos et forlag. Af Sagar Bohnstedt.
Min indre skrivediva. Af Mikkeline Gudmand-Høyer.
Overlev som forfatter – sæt lang lunte i. Af Sarah Engell.
Hvordan får du din bog udgivet i udlandet? Del 1+2:2 Af Sagar Bohnstedt.
En forfatters møde med pressen, del 1+2:2 Af Charlotte Heje Haase.
Ivrig iværksætter eller heldig husmor? Af Birgitte Bang Bregnedal.

ARTIKELBASEN

Kunstnere som kanonføde. Af H.H. Løyche.
Fortællingers struktur, del 2:2. Den cirkulære dramaturgi – eller hvorfor nogle ikke forstår Tarantino. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Fortællingers struktur, del 1:2. Treakts-strukturen og aktantmodellen. Af Bjarke Schjødt Larsen
Selvudgivelse – ja eller nej? Af Karin Meyer Hald.
Drømmen om at udgive sin egen bog. Af Tom Ahlberg.
Litteraturpriser i 00’erne – Nordisk Råds Litteraturpris. Af Rikke Marie Fischer.
Litteraturpriser i 00’erne – Nobelprisen i Litteratur. Af Rikke Marie Fischer.
Skriverefugier – plads til kreativiteten. Af Liv Knudsen.
Originalitetens umulighed? Af Bjarke Schjødt Larsen.
Den sene debut – en glemt fordel? Af Mikkeline Gudmand-Høyer.
Litteratur som terapi. Af Karina Andersen.
Danmarks første forlag 2.0 – søger forfattere! Af Jannie Solaas.
Grænseløs litteratur. Af Rikke Maria Fischer.
Styr på romanen 3:3 – Udførelsen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Styr på romanen 2:3 – Dispositionen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Styr på romanen 1:3 – Idéen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Research – et stænk af virkelighed. Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Østen for solen og Vesten for månen. Af Tove Cecilie Fasting.
Forfatteren, manuskriptet … og alle de andre. Samtale med forfatter Anne-Lise Marstrand Jørgensen om netværk. Af Sofie Kragh-Müller.
Noveller – 10’ernes moderne genre. Af Anne Zenon.
Den gode fortælling – og dens onde halvbror. Af Jannie Solaas.
Erindringen som ressource. Af Bente Clod.
Smag på verden. Af Jannie Solaas.
udlandets historier serveret i en samtale om litteratur og om, hvad det danske bogmarked er gået glip af.

SKRIVEØVELSER

Børnereplikker og formuleringer. Af Jannie Solaas.
Tekster med toner – når historien har sin egen melodi. Af Jannie Solaas.
Test dit plot. Af Jannie Solaas.
Personens alder – en verden til forskel. Af Jannie Solaas.
Plottet – hvor skal vi hen, du? Af Jannie Solaas.
Erindringstekster – grav ned, grav dybt. Af Jannie Solaas.
Koreografi – mere end ord. Af Jannie Solaas.
Synet – kan du se, hvad jeg mener? Af Jannie Solaas.
Den frie associations digtning. Af Jannie Solaas.
Levende beskrivelser. Af Jannie Solaas.
Sansemættede stemninger. Af Jannie Solaas.
Når begyndelsen er god, er starten vellykket. Af Jannie Solaas.
Dialoger med og uden toner. Af Jannie Solaas.
Når underbevistheden digter med. Af Jannie Solaas.

SKRIVETIPS

Fælder i børnelitteraturen. Børnebogsforfatterens Ti Bud. Af Jannie Solaas.
Skriveblokering – dit værste mareridt? Af Karina Andersen.
Plottet og de fire grundlæggende spørgsmål. Af Jannie Solaas.
Virkelighedens personer og begivenheder. Af Jannie Solaas.
Følelser i digte. Af Jannie Solaas.
Hukommelsens journal. Af Jannie Solaas.
Tale er sølv – handling er guld. Af Jannie Solaas.
At åbne for de kreative sluser. Af Jannie Solaas.
Det gode digt. Af Jannie Solaas.
Ud af klichéernes favn. Af Jannie Solaas.
Skriv et budskab – uden at holde messe. Af Jannie Solaas.
Vis alt! Men kun det yderst nødvendige. Af Jannie Solaas.

BOGANMELDELSER

Engelsk fantasy – del 4:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 3:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 2:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 1:4. Af Lærke Najbjerg.
Den usympatiske hovedperson – del 2:2. Af Brian Hjære Andersen.
Når Priapus svinger det mandlige emblem, er der ikke et øje tørt. Af Delenn Gadgaard Ribes.
De utilgængelige modernister – del 1:2. Af Brian Hjære Andersen.
Den usympatiske hovedperson – del 1:2. Af Brian Hjære Andersen.
Identiteten i kulturen – kulturen i identiteten, del 1:2. Af Rikke Fisher.
Identiteten i kulturen – kulturen i identiteten, del 2:2. Af Rikke Fisher.
Nyere islandsk litteratur. Af Rikke Fischer.
Hekse og magi i litteraturen – før og nu. Af Bettina Skrubbeltrang.
Hverdagens drama er det største – novellesamlinger af danske kvinder. Af Bettina Skrubbeltrang.
Konspirationsteorier – det fascinerende net. Af Jannie Solaas.
Mærkelige mennesker – sære samfund. Af Jannie Solaas.

BREVKASSEN

Når historier smitter af på hinanden. Af Jannie Solaas.
Tankemylder hindrer min skrivning. Af Jannie Solaas.
Lydbog, e-bog og udlandsrettigheder. Af Jannie Solaas.
Hvor bliver jeg udgivet – og hvordan? Af Jannie Solaas.

CITATHJØRNET

Sandheden er, at du kan! Af Jannie Solaas.
Den inderste drøm. Af Jannie Solaas.
Skabelsesprocessen. Af Jannie Solaas.
Modet til at blive forfatter. Af Jannie Solaas.
I poesiens favn. Af Jannie Solaas.
Den lidende forfatter. Af Jannie Solaas.

LITTERATURNYHEDER

MESTRENES ORD

Torben Nielsen: Uddrag af romanen Nitten røde roser. Med analytisk kommentar.
Robert M. Pirsig: Uddrag af romanen Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel. Med analytisk kommentar.
Donna Tartt: Uddrag af romanen Den hemmelige historie. Med analytisk kommentar.
Tove Ditlevsen: Uddrag af romanen Ansigterne. Med analytisk kommentar.
Henrik Nordbrandt: Digtet Note om Mandilares. Med analytisk kommentar.
Michael Strunge: Digtet Verdenssøn. Med analytisk kommentar.
John Irving: Uddrag af romanen Verden ifølge Garp. Med analytisk kommentar.
William Shakespeare: Tre udvalgte sonetter. Med analytisk kommentar.
Emily Dickinson: Tre udvalgte digte. Med analytisk kommentar.

ANDRE MEDLEMSFORDELE

iPad, ebogslæser… hvilken skærmstørrelse behøver digteren?

NU kommer iPad 10-tommer. Snart kommer iPad2 – måske med 7-tommer skærm. Så får digterne endnu mindre plads.

Share

 

I morgen går det løs!… Og nu, hvor danskerne har ventet 7 måneder på officielt at kunne købe Apples iPad i Danmark, er rygterne om næste model blevet vedvarende insisterende:

en iPad2…

– i begyndelsen af 2011! (3 måneder efter lanceringen af iPad1 i DK!?) med
– 7-tommer skærm (mod den nuværende 10-tommer!?)
– 128GB lager!
– TO kameraer! (mod nuværende ingen)
– sådan cirka retina skærm
– højere skærmopløsning
– større processorkraft?
– USB-stik (mod særligt stik til iTunes upload og til digitalkamera-tilslutning)!

Mon ikke en del kan vente tre måneder med at købe? Og hvad får de så, hvis det bliver en 7-tommer og dén alene?

Skærmen vil blive mindre end en paperback. Hvis den sorte kant rundt om fjernes, så skærmen stort set går til kant, kan den siges at kunne konkurrere med dedikerede ebogslæsere verden over. Og mon ikke dét i så fald ville være en del af formålet: Ren konkurrence med farvelæserne – Sonys eReader, Amazons Kindler, Barnes&Nobles NOOK, COOLreader – en ebogslæser MED MEGET MERE, der passer i lommen!

Men det er ikke godt for digtningen! Endnu ringere, faktisk.

Digtningen, med sine brudte linier, kan ikke bare skovles ind i en EPUB som enhver roman stort set kan. Digtningen skal produceres i et digitalt format, der ikke ombryder teksten, uanset skærmens størrelse. Dette ville kunne lade sig gøre, hvis man fikserede teksten i SVG-filer, som blev pakket ind i en EPUB.

Hvis man på en relativt lille skærm gerne vil forstørre teksten, muliggør EPUB forstørrelse af skriften. Men en SVG-fil fungerer en smule som postscript – der zoomes ikke regulært – skriften forstørres i stedet ved hjælp af processorkraft. På en iPad-10-tommer kan man bruge tricket med at lade to fingre køre fra hinanden på skærmen – normalt ville man så zoome ind. Og SVG-digtet ombrydes ikke! Det svarer til at man zoomer ind på billededetaljer i et foto, men processen er altså anderledes*. Med en finger på skærmen kan man derpå køre løst rundt i zoomen, og zoome ud igen med to fingre der møder hinanden hen over skærmen.

Bliver skærmen en 7-tommer, vil en roman bare ombryde til størrelsen og læseren kan efter behov forstørre skrifttypen eller vælge en anden. Men selvom en EPUB med SVG-formatterede digte måske vil kunne afvikles på mange ebogslæsere med tilstrækkelig processerkraft, er der en grænse for hvor lille en skærm kan være, når man ikke må ombryde tekstbilledet. Og endnu værre er det, hvis ebogslæseren er uden berøringsfølsom skærm; her vil man formodentlig ikke kunne zoome.

Undskyld mig, mens jeg fniser lidt: Det er så langt ud, at digtningen skal være oppe imod massekulturens forbrug ad litteratur i et digitalt læsemedie. Her gik man lige rundt og regnede med, at man som digter kunne blive selvudgivende på 15 sekunder, og så holder det op med at regne! Altså!

(* Det er ikke sikkert, at det vil blive muligt at læse SVG-indlejrede EPUBS på dedikerede ebogslæser-dimser uden en vis processorkraft. Som det altså er op til industrien at afgøre, om den vil levere.)


Kenneth Krabat 29.12. 2010

Dansk site har forberedt sig godt! (nu)

Taiwan-fabrik taler over sig: Sådan bliver iPad 2 | Version2. (29.11.2010)

Buy the iPad now or wait for iPad2? (11.4.2010)