Digterdebutanter

Så forskellige som alle mennesker.

OBS: Listen er flyttet til egen side 

Screen Shot 2016-08-28 at 15.46.52

En satsning på en ny digter er ikke en satsning, hvis den er (for) sikker.

I overblikket ses tydeligt hvilke danske bogudgivere, der prioriterer digtning.

Ambitionen med listen er at fortsætte i begge retninger, fremad og bagud i tid. Tilføj gerne din egen bogdebut som digter i kommentarerne.

Kender du tillige til digterdebuter på papir eller i ebog, som ikke er med på listen, nævn dem gerne i kommentarfeltet – og tak for dét 🙂

Vh, kenneth krabat, august 2016

—————

Læs videre “Digterdebutanter”

Ordlyd, Nyt LitteraturTVprogram (opdt.)

Det er nationalt. Det er online.

OPDATERET: Ordlyd på Facebook

4. program

3. program

2. program

debuten

Premiere på Ordlyd.

Torsdag d.7/2 2013 har Mediehus Aarhus premiere på et helt nyt litteraturprogram på tv.

“Det nye litteraturprogram hedder Ordlyd og får premiere på torsdag den 7/2 kl. 22.00 på Kanal Østjylland og i ugen efter på TV Aarhus. Samtidig vil programmet være tilgængeligt online, så hele verden kan se med. Og det er der god mening i, fortæller programmets tilrettelægger og vært, Steffen Moestrup:

– De store danske kanaler har flere gange forsøgt at etablere et litteraturprogram, men hver gang er det gået i vasken. Derfor vil vi gerne servere vores lokalt producerede litteratur-tv for alle danskere med hang til bøger og bogstaver,” siger Steffen Moestrup, der er stolt af, at få bøgerne tilbage på skærmen.

– Jeg synes, det er ærgerligt, at de store tv-stationer ikke tager litteraturen alvorligt og kan se ideen i et litteraturprogram. Det mangler i det danske medie-landskab, og derfor er vi særligt stolte over at kunne præsentere Ordlyd, tilføjer Steffen Moestrup.

Ordlyd vil både beskæftige sig med bøger, litterære tendenser og den levende og udlevende litteratur. Første program i serien sætter fokus på ‘Live Litteratur’ og vil blandt andet indeholde et indslag, hvor værten skal forsøge at lære, hvordan man læser et digt:

– Litteratur er meget andet end selve bogen, og det vil afspejle sig i Ordlyd, hvor vi kommer vidt omkring og ikke blot holder os til den traditionelle samtaleform, hvor man taler stolpe op og stolpe ned om bøger, fortæller Steffen Moestrup.

Således vil Ordlyd typisk rumme både oplæsning, anmeldelser, reportager fra litteraturens verden, nyheder, forsker- og forfatter-interview samt mere eller mindre skøre påfund.

Ordlyd bliver til i samarbejde med Lokalbibliotekerne i Aarhus og er støttet af Aarhus Stiftstidendes Fond. 
Og har altså premiere torsdag d.7/2 2013 kl. 22.00 på Kanal Østjylland.”

Bogomtale: “Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” af Louise Juhl Dalsgaard

Hvor alt findes.

 

Louise Juhl Dahlsgaard
Mit ønske om at dø er rent hypotetisk
Jorinde & Joringel 2011
ISBN987-87-7322-229-4

Hvordan nyder man ting, der ikke slutter? tænker jeg, da jeg når til tekst 24. I tekst 25 står de så begge ved havet og mærker frygten for at miste. Horisonten, himlen, havet, heden, det hele taler til hver af dem personligt om alt, der ender og alt, der aldrig ender. De kan fjerne sig fra det og tage hjem, men med hjem tager de sig selv. De slutter ikke, hverken inde eller ude.

Der ér drama i Louise Juhl Dahlsgaards lille samling. Men det er hverken det forsagte drama, hvor fingre spiser sig selv, eller det storslåede, hvor arme forsøger at favne hele verden til bevidstløshed. I 80’erne ville man vel kalde det hverdagsdrama, fordi man endnu troede, at skriften kunne imitere hverdagen. Ja, overhovedet, at noget man kunne kalde ”hverdagen” findes.

Der er ikke længere imitiation. Man kan samle på antal gryder i skabet, på udenomsægteskabelige handlinger, på sammenhænge mellem fortid og nutidig adfærd, i den overbevisning at sammenhænge findes. Man kan statificere livet, indtil bunken af statistikker begynder at gøre én tryg i visheden om, at noget findes, noget forbliver, men man vil stadig ikke have produceret hverdagen. Hverdagen kan ikke beskrives, for den udgøres af et uoverskueligt summa summarum af uendelige mængder af øjeblikke.

I de 25 små fortællinger i ”Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” findes en genkendelighed, bevares. Fortællingerne er befolket af stemmer, der kunne have levet som fragmenter på video eller bånd eller overleveringer fra venner og naboer, man selv har drømt sammenhængende med tilhørende frit opfundne logiske broer over hullerne. Men intet slutter her. ”Tidevandet ér” står der et sted. Det kommer ikke ind eller går ud. Det findes, både som tilstand og nu – som man nu kan formå at skille de to ad. Men det er ikke en bog om væren, eller om idealisering af nuet – nej, bid for bid slås det fast, at det hele findes, ikke nødvendigvis med nogen mening, måske end ikke et definérbart formål, men når det kan fremstilles som værende i kontrast til forne tiders understregelse af det dramatiske payoff i enhver fortælling, er det fordi livet ér sådan. Intet findes af sig selv, i sig selv alene. Som i det 25. billede, hvor kvinden værger sig mod frygten – ved at nedgøre sine egne sanser, sit eget sprog og sine egne tanker. Men ved at gøre det, kan hun forblive sammen med manden. Frygten får ikke magten over hende. Hun bytter sig til det, hun helst vil have, nu. Hun er i og ude af kontrol på samme tid.

Dette tema bemærker jeg i teksten. Det træder ud af tilsyneladende vanvid, overdreven omhu, underkastelse og får min opmærksomhed til at rette sig mod “livets fortsættelse”, der behøver begge dele, kontrollen og tabet af kontrol, i øjeblikket i en unik balance for hver enkelt. Bogens titel er velvalgt.

Hvor interessant er det så, spørger jeg mig selv? Hvad tilbydes jeg som læser af nyt? Hvad er der at hente i udramatisk drama, som ikke konkluderer og stiller moral og etik til skue, men mestendels tilbyder en vinduesplads på første række eller næsten lige dér i stuen, mens livet sker, ganske uspektakulært?

Jeg har intet sandhedssvar på dét, men det er poesi. En overførsel sker, som ikke er fra sandhedsvidne til useende. Ikke på en entydig, anmassende måde; teksten er stærkt kompetent. Skriften flyder og er personlig, med et par eksperimentelle svinkærinder her og dér. Der er indre-syn, som dét nu er muligt, og sympatisk medleven. Retningen oplever jeg blot er indad, på forfatteren, snarere end indad på teksterne.

Årsagen ser jeg som mangel på materiale. Der har givet været mere materiale, som er blevet kogt ned til nærværende, og en titel er fundet, som passer og i selv er god, men det nonchelante overblik er der ikke endnu. Teksterne er ikke helt fri for forfatterindblanding, og som med enhver, der har oplevet sine grænser overskredet, flyttes fokus til dét, som ikke fungerer, snarere end at blive ved dét, som gør.

Relevansen, når der ikke er drama, skulle gerne findes i tekstens hjerte. Drama er jo dét, som presser historien ud af rammen og ned i halsen på modtageren. Dramaløs fortælling tilbydes – liv tilbydes, eksistens tilbydes – men så skal det så også virkelig leve og eksistere på sine egne præmisser. Hér kan forfatterens styring af teksten og skiftende fortællevinker forstyrre,. Forfatteren kunne nok give mere slip på trangen til at kontrollere. Om end det er i periferien, hvor eksistensen knap findes dokumenteret.

”Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” oplever jeg kalder på større bevidsthed om fagets virkemidler, men føles som en alt i alt kompetent skrift, hvor Louise Juhl Dalsgaards livserfaring er på sporet af noget. Hjertet har noget at ville sige om det inderste af menneskene. Poesien har det godt hér.

Kenneth Krabat
december 2011

Fahrenheit 451 udgivet som ebog…

Ved hvilken temperatur brænder en iPad eller en Kindle?

 

Ray Bradbury er kendt for at afsky ebøger. Ved genforhandling af sine bogkontrakter lykkedes det Simon & Schuster at få hans tilladelse til at udgive Fahrenheit 451 som ebog. Deres argumentet lød: “20% af alle udgivelser er ebøger”.

Fahrenheit 451 (1953) er fortællingen om overvågningssamfundet, som jagter og brænder alle bøger, fordi effekten af den indeholdte erfaring og viden ikke kan kontrolleres af myndighederne.

På dansk kom den til at hedde “233 grader Celcius”. Strengt taget korrekt, men ikke just Ikonisk!

Fra et interview med Jonathan R. Eller, med-skaber og leder af The Center for Ray Bradbury Studies:

Jonathan R. Eller: Are E-books the future of reading?

Ray Bradbury: Absolutely not. Three different groups have called me during the last three weeks. I had another offer last week from a big company back East. But my response was, “Prick up your ears, and go to hell.” That was my response.

JE: So they will not replace the book?

RB: They don’t smell good. Books have two smells—a new book smell is very good, but an old book smell is even better. It smells like ancient Egyptian dust. That’s why I think the book is important.

JE: Do you think E-books will affect censorship and the banning of controversial books? Do you think they’ll try to censor E-books, or do you think E-books will help do away with censorship?

RB: There is no censorship. There’s no censorship in this country. In China, yes.

[Læs hele interviewet på engelsk hér]

Ray Bradbury er 91 i dag. Og kendt for kontroversielle holdninger i forhold til mange ting. Ikke at ordet “kontroversiel” betyder at være på forkant. I Bradburys tilfælde betyder det, at han er blevet hængende i fortiden.

F.eks. romantiserer han børn og børns evner og videbegær i en grad, der kun kan ses som en egen længsel efter uskyldighedens opdagelse af verden. “Man behøver ikke undervise børn efter 6-års-alderen. Man kan bare slippe dem løs i et bibliotek”. Men denne romantiske forestilling er samtidig et drivende element i især hans tidlige bøger, som gør ham til en væsentlig fortæller. Læs f.eks. “Something wicked this way comes”.

Når han derimod siger, at Internettet er en stor distraktion, han han fat i noget. Hvor mange af os bruger ikke flere timer dagligt på at tale med mennesker, vi aldrig hverken ser eller hører? Dét er vilkårene, når vi har muligheden for at fravælge fysisk kontakt til naboen. Og gør det.

Ray Bradbury bor i Los Angeles, har skrevet mere end 500 noveller, romaner og skuespil – og faktisk en science fiction-digtsamling, jeg engang har holdt i hånden! – vundet en Emmy for et filmmanuskript over “The Halloween Tree”, og 2007 fået en Pulitzer for sin fremragende karriere.

Han er en af mine yndlingsforfattere.

(Papir brænder altså ved 450 grader Celcius, Ray. ikke Fahrenheit.)

 

Manden i den Hvide Kittel, ebog, kr. 35 (EPUB / mobi)

Forlaget Se, sne!s 6. ebogsudgivelse.

 

11. november 2011 udgives

den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel
(1987-2004).

Forlaget Se, sne! 2011
ISBN 9788798893288 (EPUB)
ISBN 9788798893295 (mobi)




den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel

består af trykte digte fra mine udgivelser, samt uudgivne digte og kortprosafortællinger fra den hvidkitledes (u)virkelighed.

Hvad han kalder sig selv, hvis noget, ved jeg ikke, men hér følger et eksempel på det sympatiske væsen, som okkuperer den skikkelse, jeg kalder Manden i den Hvide Kittel:

ambassadør for O’djibash

en lys passerer en sortmand, denne mulighed kan ikke forbigås, spørger indtrængende “hvem, eller hvad, er du?”

Sortmanden stopper beredvilligt op. “O’djibash. Jeg er O’djibash, mine venner således også; verden er O’djibash”.

“Og mig. Hvad med mig?” Lys er hvidthyllet. “Er jeg også O’djibash?”

“Nej,” svarer sortmanden tålmodig, mørkestrålende “jeg kender dig ikke. At se Ukendt som O’djibash er at fornægte O’djibash – og det er umuligt. O’djibash er verden.”

“Jamen”, jamrer den hvidkitlede, for ham er det, “hvad er jeg så?”

“En fristelse. Et fantasifoster. Men det generer mig ikke”, svarer sort og bereder sig på at gå. “Jeg taler ofte og gerne med mig selv. Det renser”.

(alle veje fører til magtenbølle, Gyldendal 1994,)

Manden i den hvide kittel er Forlaget Se, sne!s 6 eBogudgivelse. Inden længe vil alle være til salg i butikken her på 1000 stemmer.

Jeg modtager med glæde kommentarer om bogen på forlagetsesne @ menneske.dk eller hér på siden.

Vil du bidrage med et beløb som støtte til forfatteren, siger jeg mange tak. Klik på knappen og gå til PayPal.

 

Danmarks mest anvendte journalist.

Og nej, det er ikke ham på billedet. Han er bare en ældre digter.

Og det er ikke ham på billedet. Det er bare en ældre digter.

Ældre digter valgt som Irlands præsident

af Ritzau

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:06:29)
http://politiken.dk/udland/ECE1434832/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident/

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/391743:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.information.dk/telegram/283478 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.jv.dk/artikel/1219164:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.bt.dk/udland/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1647770.ece

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.fyens.dk/article/1958088:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.sn.dk/AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident/Verden/artikel/160611?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/133610:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:00)
http://www.b.dk/globalt/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident

Find ét tegn i teksten forandret!

Var der ikke noget med, at en eller anden kommunistnation engang fik en eller anden digter-snude som præsident, en af de der uforståelige oprørere, som bare altid skal brokke sig, og da han så endelig kom på posten, viste han sig bare at være røvkedelig og ikke sådan én, som drikker igennem og er værd at skrive forsider om (med mindre man er tvunget til det af chefredaktøren!)

Who gives a fuck, om en digter bliver præsident?! Og især ikke, når det er som i Irland, at præsidenten kun har moralsk indflydelse. Hvad rager moral i Irland nogen?!

Nej, lad os komme videre. Nu er Ritzaujournalisten jo betalt. Så håber vi bare, at ham digter-snuden i kartoffelbillelandet med terroristerne også bliver grebet i korruption eller i at føre midler ad “lyssky ruter” til et upopulært parti, så vi kan få en ordentlig forside…

Mine Guder, altså…

Poetic Justice. Really.

What happened to 22 young people, who trashed the home of Robert Frost, the poet.

Reading it I cried. Really.

A Case of Poetic Justice. Literally. [link]

Jay Parin, is the author of this real life story about poetic justice for 22 young people, who trashed the summer home of the famous poet Robert Frost. JP is also the author of (among many) a book about why poetry matters (in the general sense) – taking his cue from Robert Frost:

Meaning is the essence of life for humans. Well, probably for any lifeform capable of pondering its own existance… The connection between the mind’s enquiring eye and the depths of the emotional heart.

Without poetry, ie. the metaphors, which poetry is often full of, life becomes dull. Metaphors put the meaning into life through mental and emotional comparisons to other things we find meaningful. Poetry makes us stop and wonder, thereby infusing new and old with meaning – things, lifeform, emotions, observations, opinions, and all that takes place in green nature. The meaning is not necessarily embedded in poetry or in metaphors. Poetry and metaphor is just an aid to make us think. Poetry is a way. And not necessarily the road less travelled.

Forlag snyder eforfattere (og dem på papir)

(for man kan ikke snyde sig selv!)

 

– for man kan ikke snyde sig selv!

Pga. de frie bogpriser er mange forlag begyndt at honorere forfattere med royalty beregnet efter nettoprisen, snarere end udsalgsprisen.

eForfattere, der således ikke er vant til papirtrykkontrakter, bør bede om en større royalty.

Eksempel på en royalty på 25%:

Hvis royalty beregnes af en papirbog i udsalgspris, der sættes til 140 kr. ex. moms (dvs. 100 kr i nettopris, + 40% til boghandler), får forfatteren 35 kr. i royalty

Hvis royalty beregnes af en ebog, der sælges til f.eks. Saxo.dk til nettopris for 100 kr., uanset hvad Saxo sælger den videre for, får forfatteren 25 kr. For at få det samme skal royalty hér sættes op til 35%.

I ekontrakten, som bl.a. store forlag som Gyldendal, Lindhard & Ringhof og Politikens Forlag har indgået med Dansk Forfatterforening, angives royalty at være 25% af nettoprisen. Der er ikke som sådan noget galt med denne kontrakt eller royaltyaftalen, men eforfattere bør være opmærksom på, at resultatet ved at beregne af nettopris frem for udsalgspris ikke er til forfatterens fordel.

(Samtidig bør man ikke skrive under, hvis ikke udnyttelsesrettighederne går tilbage til forfatteren efter 2 år, siger Dansk Forfatterforening.)

Kenneth Krabat 24.2. 2011

Når du sætter dig for at skrive et digt

Den tidligere amerikanske “hofdigter”, Charles Simic, har nogle enkle råd, der faktisk ikke er helt tossede. De er i hvert fald nede på jorden og til at gå til.

Du ved ikke bedre end andre, er ikke den eneste, der lider, digte behøver ikke være lange, sæt ord på dine indre billeder, sig ordene højt og brug dine ører, det du skriver nu kan tage måneder og år at gøre færdig, og det fordrer arbejde at få digtet til at kunne leve uden din hjælp.

Poet Laureate Charles Simic On Writing Poetry – Poetry (Library of Congress).

Læs mere om Simic

Y0UNG-HAE CHANG HEAVY INDUSTRIES presents

Digte og fortællingers visualisering, der virkelig VIL noget!

http://www.yhchang.com/

måske er digtene/historierne for meget i bedste (det-koster-ikke-noget) amerikanske fortællerstil, men dyrk lige udførelsen – den måde det udvikler sig på fra simple flash-præsentationer til regulære digtfilm med “firma-splash” og ekstremt rytmisk klippet. (virker ikke på iPhone eller iPad).

DIGT: oktobers matematik

Nordbrandts november-digt bøjet.

Oktober har normalt
otte regulære festaftener
fredag aften
lørdag aften
fredag aften
lørdag aften
fredag aften
lørdag aften
fredag aften
lørdag aften
som massens lønninger er afstemt imod
som børnepengene passer til
som transporthellighedernes personale kender og forstår
men ikke denne oktober
én hver ottehundredetooghalvtreds år
hvor massen kan holde fri
fredag aften
lørdag aften
fredag aften
lørdag aften
fredag aften
lørdag aften
fredag aften
lørdag aften
og fredag aften
og lørdag aften
i perfekt design til at få alt til at bryde sammen
hér lige op til jul
Nordbrandts unge jeg må elske det
trøstesløsheden der breder sig som ringe i kortvarige lån
og gråligt skydække over massen langt ind i totusindeogelleve
vi er et skrøbeligt samfund
end ikke tilpasset vort eget år
så årtusindlang ufravigelig matematik er perfekt
til dagen hvor november går i gang


Kenneth Krabat, 1.11. 2010

How to be an artist.

The following I found in my computerattic – I don’t know the author. It sets a certain mood, illogical, impossible, and warm.

The following I found in my computer attic – I don’t know the author. It sets a certain mood, illogical, impossible, and warm.

How to be an artist

stay loose. learn to watch snails. plant impossible gardens. invite someone dangeours to tea. make little signs that say yes! and post them all over your house. make friends with freedom & uncertainty. look forewards to dreams. cry during movies. swing as high as you can on a swingset, by moonlight. cultivate moods. refuse to “be responsible”. do it for love. take lots of naps. give money away. do it now. the money will follow. believe in magic. laugh a lot. celebrate every gorgeous moment. take moonbaths. have wild imagining, transformative dreams, and perfect calm. draw on the walls. read every day. imagine yourself magic. gigle with children. listen to old people. open up. dive in. be free. bless yourself. drive away fear. play with everything. entertain your inner child. you are innocent. build a fort with blankets. get wet. hug trees. write love letters.

rosark ’90

ægteskab med skriften?

Hvis min skrift og jeg var et ægteskab, havde hver morgen i årevis været præget af uvished: Vil hun tale med mig i dag, trak jeg for meget på hende i går, hvad kan jeg dog gøre for at muntre hende op, eller er hun bare træt, eller er hun træt af mig – men ikke desto mindre ville jeg have kysset hende, og ladet mine hænder hilse på hendes krop, duftet til hende, og blevet ked af det, hvis hun afviste mig…

Hvor mange år har jeg følt mig gift med min skrift? Vi har i hvert fald kendt hinanden i over 25 år.

Hvis min skrift og jeg var et ægteskab, havde hver morgen i årevis været præget af uvished: Vil hun tale med mig i dag, trak jeg for meget på hende i går, hvad kan jeg dog gøre for at muntre hende op, eller er hun bare træt, eller er hun træt af mig… men ikke desto mindre ville jeg have kysset hende, og ladet mine hænder hilse på hendes krop, duftet til hende, og være blevet ked af det, hvis Læs videre “ægteskab med skriften?”