Druk (2020)

– hvad med en film om mikrodosering af LSD?!

Directed by Thomas Vinterberg. With Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang, Lars Ranthe. Four friends, all high school teachers, test a theory that they will improve their lives by maintaining a constant level of alcohol in their blood.

Source: Druk (2020) – IMDb

6.3/10 – for skuespillet alene! Burde være 3-4 for elendigt manus.

Normal-Danmark kommer gennem krisen ved at forråde fællesskabets individuelle behov (ved at undlade at hjælpe) og rejser sig på asken fra ofringen af den svageste og mest needy. Og det er der ingen skam i. Ikke noget “ingen lades tilbage” hér. Mandens (i hvert fald mandens) fællesskab er ‘enhver alene for alle’, og alt der kan undskylde mandens ikke-støtte af den svageste i fællesskabet er manglen på sprog & dén erfaring, som deres aktion gennem manuskriptet er første skridt hen imod. Continue reading “Druk (2020)”

Øjenkræft – uveal malign melanom

Man kan overleve Uveal Malign Melanom.

 

Min mor er diagnosticeret med en sjældent forekommende cancer – kun 45 tilfælde om året.

Fordi det er næsten komplet umuligt at finde andet end kliniske informationer, altså lægelig overlevelsesstatistik og info om behandlingsformer, tog jeg 2007 initiativ til at oprette en informationsblog, hvortil jeg håbede diagnosticerede og pårørende ville indsende egne erfaringer: Hvordan man lever med øjenkræft – hvordan man styrker sig selv og hjælper hinanden.

Kender du nogen, så henvis venligst hértil: http://uvealmelanom.blogspot.com

OPDATERING juni 2012

Ovennævnte blog er ukomplet, men et sted at starte. Vær opmærksom på, at den er rasende – JEG var rasende. Det er den typiske reaktion, når man bliver truet med frygt for at miste.

Min mor lever. I dag kan hun ikke se på det øje, hun havde en tumor i. Den lillefingerspids-store tumor blev behandlet med stråling – en plade indsat på bagsiden af øjet nytårsdag 2007. Der findes andre behandlingsformer, hvis man gennemtrævler internettet – men denne er måden, man sværger til i Danmark.

Igennem årene har hun gået til check-ups – først hver 3. måned, så hver 6., og nu hvert år. Selvom hun overlevede, er hun ikke sluppet af med uroen. Der er kun ét at gøre, når man er cancer-patien: At fylde sit liv med alt det gode, man kan forestille sig. Gode mennesker, gode vibrationer, godt arbejde, afslapning og motion. Gode film, bøger, teater. Dyr. Være god ved sig selv og sine nærmeste.