Oplæsnings- og Spillesteder m/ poesi & Poesi- og Litteratur-festivaler i DK

Har du kendskab til faste arrangementer, så skriv det i kommentarfeltet. Gerne m/ kontaktperson.

Share

[opdateret marts 2017]

Aabenraa | Aalborg | Aarhus | AnholtEsbjerg | Helsingør | Hillerød | KoldingKøbenhavn | Nykøbing F.Odense | Sønderborg | Viborg



Aabenraa

Østersøhøjskolen

[til top]

 

Aalborg 

Månedens tilbagevendende oplæsninger i Aalborg
[kom med nogle]

Aalborg, Scener

Ordkraft på Nordkraft

57 grader nord – FB LINK

Værkstedsgalleriet, Danmarksgade 62, Aalborg, lejlighedsvise lyrikarrangementer FB

Skovsgaard Hotel (Karsten Højen) LINK

[til top]



Aarhus

Månedens tilbagevendende oplæsninger i Aarhus

sidste onsdag i måneden – Oplæsning i Paradis LINK
1 x månedligt Ord På Vej LINK

Løves Vin og bogcafe

Aarhus, Festivaler

Vild med ord – Aarhus Litteraturfestival LINK

april Litteraturens Dag, Godsbanen FB 

juli Aarhus Jazzfestival, lejlighedsvise lyrikarrangementer LINK

Geiger lyd- og litteraturfestival Aarhus og København ??

Oktober, Kulturnatten

[til top]

Anholt

Anholt Litteraturfestival 17.-20. august 2017 [FB] [twitter]



Esbjerg

Esbjerg/Fanø lyrik (Erik Trigger – Stinne Berg)

[til top]


Helsingør

Værftet /Biblioteket LINK

[til top]

 


Hillerød

Ordet er Løs på Hillerød bibliotek FB

Lyrik på Første FB

[til top]

 


Kolding

Koldinghus ?

[til top]

 


København

Tilbagevendende oplæsninger i Kbh.

poetisk tirsdag – Det Poetiske Bureau i Galleri Boheme, Snaregade 12 LINK

1. mandag – Copenhagen Poetry Club, La Fortaine
1. onsdag – Ord i Karens Minde i Sydhavnen FB
1. torsdag – Bolsje Fabrikken FB [genoptaget]
1. fredag – Poesi i Staden, Operaen, Christiania FB – lejlighedsvist
1. søndag – Litterær søndagsmatiné, Biblioteket Rentemestervej FB

3. tirsdag – RETRO Litteratursalon, Café Retro, Jægersborggade FB (vil nogen overtage?)
3. onsdag – Ord og Velgørenhed, Mellemrummet, Ravnsborggade 11  FB
3. onsdag – Opdigtet Onsdag FB
3. fredag – CopenOpen, Huset-KBH i Rådhusstræde FB Poetry Slam
visse torsdage Cafè Amar’dillo, Amagerbrogade 156, 2300 København 

sidste torsdag – Karens Minde Kulturhus, Poetisk Møde LINK
sidste torsdag – Kælderlæsninger, Islands Brygges Bibliotek, Njalsgade 15, 2300 Amager, tel. 33 66 32 20
sidste Søndag – DOMEN (tidl. Den Gule Villa) LINK

månedligt, én torsdag Underskoven, Huset-KBH i Rådhusstræde FB
månedligt – Øverste Kirurgiske
, lejlighedsvist på Mayhem, men tjek facebook
månedligt – Poesiens Hus (Østerbro)

Hver anden måned, ca. – Kajsas kælder, Classensgade 10 – næste er 23. sep. 2016

Festivaler og dage

feb/marts – København læser LINK

World Poetry Day

april Lille Bogdag LINK

april Stemmens Dag i Rundetårn
Den årlige internationale Stemmens Dag

april Verdens Bogdag

juli København Jazzfestival – lejlighedsvise lyrikarrangementer

juli Valby Jazzfestival – lejlighedsvise lyrikarrangementer

August Louisianna Litteraturfestival

Oktober Kulturnatten

Oktober Bogmessen (bogmessen)

Oktober Spil Dansk-dagen

Lyrikfestival Huset Kbh.

Vinterjazz (vinter), lejlighedsvise lyrikarrangementer

Elsk din næste (godgørende)

 

SCENER I København

Havnekulturkontoret Århusgade 126, København, Danmark 2150, tel 40 28 50 05

Litteraturhaus

Natkirken (Baptisterne) Nørrebro

”Den hemmelig”, Vesterbro

Kulturstationen, Vanløse

Møllegades Boghandel, Møllegade

Den sorte Diamant, Kbh.

Paludan bogcafe, Kbh

Vangsgård Antikvariat, Kbh

Mimers Magasin (boghandel) Frb.

Stefanskirken og Apostelkirken, og flere andre kirker har lejlighedsvise oplæsningsarrangementer.

Metronomen, Frb.

Kulturhuset Islands Brygge

Valby kulturhus

[til top]

 


Nykøbing F.

1x månedligt ORDstrømmen

Madsnedsø Fort ?

[til top]

 

 

Odense

Månedens tilbagevendende oplæsninger i Odense [kom med nogle]

Ordet Fanger – åben scene – Smedestræde 12 (igennem den gamle Pen&Papir)

2. fredag –  Living Room –


SCENER i Odense

Biblioteker generelt – Dalum, Vollsmose, Tarup, Bolbro

Café Litnet, lejlighedsvise oplæsninger LINK

Hovedbiblioteket (under ombygning til efteråret 2017)

Kjærs Bøger – Klaregade 

Kulturmaskinen – Farvergården 7

Odense Stadsbibliotek

Studenterhus – Amfipladsen 6

Studiestuen – Nedergade 12

Teater Momentum – PoetrySlam Fyn’s faste sted [se datoer]

Festivaler og dage

Marts Odense Lyrik  LINK

August, Odense, Spoken Word-Festival LINK

Oktober Kulturnatten

[til top]



Sønderborg

Biblioteket

(et galleri, hvad hedder det)

 [til top]

 


Viborg

Stationen

1x månedlig Hjemmeoplæsning (Jeppe Ottow)

 [til top]

Mobning, et ledelsesproblem på samfundsplan

Et menneske uden ånd kan ikke transformere lidelse til udholdelig erfaring.

Share

 

Der sker alt muligt, når et menneske bliver bange: Kroppen reagerer med forhøjet puls, udspilede pupiller, adrenalinudskillelse osv. – men frem for alt finder en adfærdsforandring sted, som er evolutionært designet til at fjerne truslen fra mennesket eller mennesket fra truslen.

I takt med væksten i den kollektive bevidsthed, den kollektive samling, er den gamle mekanisme, der sikrede samfundsnødvendige geners fortsættelse og uønskede geners undertrykkelse, blevet markant større. Forstødelse og udstødelse har dækket over ufleksibel fastholdelse af den velkendte menneskelige genpøl. I dag hedder det mobning. I en genneminformeret verden, hvor det er blevet sværere at skjule sig i massen og sværere at begynde forfra ved at flytte til en anden by, eller måske til et andet land, er mobning blevet et centralt problem. Et problem for alle.

 

Det ny helvede

Mange faktorer dikterer mobning, den væsentligste er frygt. Frygt for forandring, frygt for smerte, frygt for underlegenhedsfølelse, frygt at være udenfor selv, frygt for at blive ansvarlig for andres fejl… der er mange former for frygt, og alle skadelige for individet, at mange mennesker hellere vil lade det gå ud over andre end at gå ind i en forståelse af følelsen.

Forfatteren og filosoffen Lene Andersen kønsopdeler det: Mænd mobber kollektivt for at presse elementer ud af gruppen, som ikke støtter gruppens udtalte behov; kvinder tager et eget initiativ til at mobbe andre kvinder, de opfatter som trusler mod deres personligt udnævnte dronning. Mænd spejler sig i hinanden, kvinder i en anden kvinde.

Fælles er dog omkostningerne: At blive alene gennem forstødelse forårsager tab af identitet for de fleste –  at det ikke er til at afgøre, hvor man selv begynder og ender. Hvilket gør yderligere sårbar over for manipulation og andre bevidste og ubevidste overskridelser. Forstødelsen fra fællesskabet resulterer samtidig i tab af spejling for både den enkelte og for fællesskabet, med medfølgende tab af videns- og følelsesmæssig nuancerigdom og tilstrækkelig med kaotiske elementer til at holde synergien i samfundet sund.

Det er, set fra et socialt, evolutionært synspunkt, potentielt livstruende, fordi menneskene med lille nuancerigdom mister evnen til social orientering, societale ambitioner og ansvarsfølelse. Hvis et samfund har mange ensomme, forstødte mennesker, er det et splittet samfund uden tydelig kerne, hvilket som en anden luftbåren virus smitter den nationale identifikation. Med stor national fragmentering kan allehånde destruktive og selvdestruktive tanker slå rod.

I dette voksende fællesskabsorienterede 21. årh. er mobning det nye Helvede på jord.

 

Mobning er et ledelsesproblem. I mange lande forsøger ledelsen på skoler og på arbejdspladser at tørre den af på hhv. børn (og deres forældre) og på medarbejdere, men opnår intet andet end at give magt til den utilfredshed, som altid lurer blandt folk. Mobning er et produkt af ledelse, der ikke aner, hvad der sker blandt folk, og selv hvis den vidste, ikke ville turde risikere sin position på at rette op på det. Eller, den tillader mobningen som et middel til at fjerne opmærksomheden fra sig selv.

Sådan var det på min arbejder-folkeskole på Østerbro i Kbh., hvor jeg voksede op – skolen mistede 800 elever på 10 år. Og sådan var det på min læreplads, hvor chefens alkoholproblem perkolerede ned gennem alle ancieniteter og kostede mandefald, dårlig stemning og tab af virksomhedskunder. (Begge er siden kommet på ret køl, med ny ledelse).

 

Kodeordet ”NED”

Grundstenen i mobning handler om bevidst udeladelse af anerkendelse eller negativ kritik under dække af anerkendelse, med efterfølgende overskridelse af personlige grænser, løftebrud, og bøjning og mutering af etik og moral kun med ét formål: At hæve sig op over et andet menneske. Og for den mobbede: At tilstå en anden retten til al magt over én.

Mobning sker, fordi den kan ske. Det er derfor ansat og selvbestaltet ledelse, der tillader, forårsager eller udøver mobing:

  • Fra politikerne og ned
  • Fra kommunalinstitutionerne og ned
  • Fra chefer og ned
  • Fra håndværkere og ned
  • Fra lærere og ned
  • Fra grossister og ned
  • Fra handlende og ned
  • Fra kolleger og ned
  • Fra kammerater og ned
  • Fra søskende og ned
  • Fra kærester og ned
  • Fra forældre og ned
  • Fra bedsteforældre og ned
  • Fra ældre og ned

Ledelse dækker over alle, man som menneske tilstår råderetten over sig. Og kodeordet er ”ned”, i betydningen “at se ned på”:

Mobning er altid en udnyttelse af svage punkter hos et menneske, mobberen føler sig højere hævet end. Og omvendt: Mobbede føler altid, at deres mobbere burde handle mere kærligt, mere omsorgsfuldt.

Relationen mellem mobber og mobbet som klar, menneskelig relation er en magtdemonstration, der ikke stopper ved den mobbedes anerkendelse af overmagt. Mobning svarer til psykisk at sparke på én, som allerede ligger ned.

Spotter man mobning, bør det første spørgsmål være: ”Hvordan gavner det ledelsen IKKE at stoppe den?” Og det næste: “Hvem er ledelsen”? Først stoppe blødningen, så rydde op. Dernæst bør man sørge for psykisk førstehjælp til de implicerede, evt. blot ved fysisk at fjerne dem fra påvirkning fra mobberne.

 

Mobning i stort og småt

1. Jeg har en kolonihave i en forening, hvor formanden er aktiv mobber. Formanden er valgt af et flertal, der kender ham, og ledelsen udgøres således af alle dem, der accepterer hans fremfærd, hans ledelsesstil. Ledelsesfordelen ved formandens mobning er kæft, trit og retning på klipning og pasning af haver med begrundede trusler om udsmidning, hvis ikke… Det er et aktivt mobbe-miljø, og klager over mobning fejes under gulvtæppet som ”idiosynkratisk” adfærd – at det “bare er sådan formanden taler til alle”. Flertallet i foreningen ønsker at være på god fod med formanden (dvs. alle andre uden at skulle gøre andet for dét end at følge reglerne), så foreningens regler håndhævet af formanden følges slavisk, og han bagtales, straks han forlader en samtale.

2. Som forfatter interesserer samfundets forholden til forfattere mig. Et noget større mobbemiljø var på forsiderne sensommeren 2011 med mange agurketidsoverskrifter om misundelse ift. forfattere, der år efter år modtog offentligt søgbare legatmidler, med beskyldninger om kammerateri og elitisme. Ledelsen er hér statens kulturansvarlige politikere, men kulturpolitikerne dyrker et armslængdeprincip ift. uddeling af kunstmidler og lader derfor mellemlederne, Kunstfonden, sejle deres egen sø og ude af stand til at at forsvare sig selv eller forfatterne mod mobningen. Hvorved medier og forfattere og folk i al almindelighed frit kan fortsætte med at overfalde institutionen og kulturuddelingspraksis.

Mange vil sige, at ”det her” kun er et spil, der skal spilles – med momentane vindere og tabere – men intet kunne være mere forkert. Hvis mobningen ikke imødegås, splittes ”gruppen”, dvs. kolonihaveforeningen, eller dansk kulturliv, i fraktioner med vinderne og tabere effektivt udnævnt af mobberne, og tabernes menneskelige ressourcer og kompetencer tilflyder ikke fællesskabet.

I kolonihaven gavner mobningen ledelsesstilen: Frygt for udsmidelse sørger for ro og orden og mange pæne haver. Ift. Kunstfonden gavner den negative offentlige debat den nuværende politiske omkalfatring af støttemidlerne.

Ledelsen har altid et formål med at tillade mobning!

 

Find dig ikke i mobning

Igen: Nogen i ledelsen har gavn af, at elever eller medarbejdere holdes nede af mobning. Mobning ér et ledelsesproblem. Tag fat dér, snarere end at lave kliker imod ledelse eller mobbere. Find ud af, hvem mobbernes ledere er, og påklag ledelsen. Find ud af, hvem de mobbedes ledere er, og påklag ledelsen.

Find dig ikke i mobning. Hverken den du overværer, eller dén der overgår dig. Mobning ødelægger selvtillid og fjerner initiativ. Jo tidligere mobning begynder, desto mere ødelæggende er den for et menneskes fremtidige helbred, åndsliv og deltagelse i samfundet som aktiv medborger. Som PTSD, post traumatisk stress syndrom, er ubehandlet mobning et åbent sår:

Mobning stækker eller dræber ånden i et menneske. Dén drivkraft, som i et menneske transformerer livets lidelser til udholdelig erfaring.

 

Fremtiden

Fremtiden er ikke lys. Mennesker presses fra alle sider af informationer og krav om aktivitet og deltagelse på alle mulige planer fra udvist forandringsvillighed på arbejdspladsen til køb af økologiske madvarer og pasningsordninger, forældregrupper, pleje af psykiske spøgelser og politisk stillingtagen nationalt og globalt. Hvor finder man ro og fred til at være imødekommende og åben?

Høns, der stresses af for lidt plads, hakker deres burfæller ihjel eller plukker dem. Mennesker skal bare udholde alt, de udsættes for af påkrav om dit og dat ansvarlighed og initiativ og forståelse og modenhed og styrke og erfaring og viden og hvis de får lyst til at lade det gå ud over nogen eller noget… hvis de synligt mister grebet om det hele i 5 sekunder, bliver de slagtet.

Der er kun at fake interesse på visse punkter. Hvor man kan slippe af sted med ikke at engagere sig.

Det er fint.

Det er okay.

Det er bedre end at lade frustrationerne gå ud over nogen, fordi man ikke kan have paraderne oppe hele tiden og masken smilende. Fremtiden for os alle bliver kun en bedre forestilling, hvis vi allerede nu begynder at slappe mere af. Vi kan ikke producere os ud af krisen. VI er krisen. Menneskene på Jorden ER krisen. Fordelingspolitik, økonomiske gældsstrukturer, råvareudnyttelse, dyrkningsplaceringer, forurening, fear mongering for profit, det er alt sammen os alle sammen.

Træk vejret. Tag en pause. Og én til.

Tag en dyb indånding og lad luften slippe langsomt ud.

Bliv ved, indtil du kan mærke noget igen.

Link: Tegn på mobning

 

BAZAR: generationsskifte 1984 (strunge og tafdrup vs. bjørnkjær og baidel, dertil lars hug og cityslang)

Hvor mediegenerationen begyndte i Danmark.

Share

 

Ovenfor burde være et Vimeo-videoklip fra 1984 på knap en halv time fra Danmarks Radios litteraturprogram, BAZAR, som var meget konfrontationelt – reelt set billigt TV, hvor man satte de “unge” og “de gamle” op imod hinanden for automatisk at skabe overskrifter. Det var TV-iscenesættelse, der kunne lade sig gøre, fordi “de unge” ikke længere lod sig kue af “alderens visdom”, men gik deres egne veje – på trods af (som her) ringere salgstal end 60’ernes og 70’ernes storsælgende knækprosaister. 80’erdigterne var mere om at skabe og manifestere en væren i verden end om at bekræfte eller besynge noget kendt eller overset.

Den småpunkede tyklæbe ;-), som indleder udsendelsen med at annoncere et generationsskifte, er digteren, anmelderen, samfundsdebattøren og selviscenesætteren Poul Borum, der som udløber af private digter-sceancer i privaten i Havnegade 3-4 år senere var initiativtager til Forfatterskolen i København.

kk, 2012

på Dansk Wikipedia

Michael Strunge
Pia Tafdrup
Lola Baidel
Kristen Bjørnkjær
Poul Borum

Udmeldelse af Enhedslisten – hvem er mest idealist, naiv eller realist?

Jeg ér måske bare IKKE til politik.

Share

 

Til Enhedslisten:

I spørger, hvorfor jeg melder mig ud.

En ikke ubetydelig portion skuffelse over jeres profil, som (ved fraværet af selvstændig aktivitet, frem for re-aktivitet) viser mig billedet af en flok rethaveriske idealister, der ikke egentlig forstår realiteterne (konsekvensen af magtspillet) – men kun egen indre-oplevelse af hvad der er rigtigt – og følgelig bliver kørt bag om dansen af den virkelige Magtelite. Det er et tarveligt billede, i ordets egentlige betydning, fordi jeg mener I har potentiale til så meget mere og større.

Nu, efter valget, viser I ikke KRAFTEN i jeres indignation og oplevelse af, hvad der er rigtigt, og på dén vis bliver I bare henvist til kulisserne, og det politiske opdragelsesarbejde, der foregår i Institutionen Christiansborg. Jeg har ikke lyst til at betale for at se det ske. Så hellere sætte jer fri fra mediernes forvanskninger til at arbejde BLANDT befolkningen og forsøge at få den til at vågne til det, der sker:

Sammenkøring af Gamle Magtinteresser – al fokus på opretholdelsen af eksisterende Magtstrukturer, dvs. virksomheder, minimalt miljømæssigt ansvar, fordummelse gennem forringelser i undervisning, bevidst adskillelse af befolkning i elite og resten, sygeliggørelse og økonomisk straf af svage og anderledestænkende og indskrænkning af normalbegrebet som underlag for udstødelse og fremmedgørelse af egne borgere – listen fortsætter og fortsætter og fortsætter.

I var et frisk pust, men jeg ser nu, at I arbejder det forkerte sted. JO, I behøver at KUNNE blive lyttet til, men det politiske meddelelesessystem med sine mediehunde spiser jer og afkræver jer bestemte retoriske modeller, som kvæler essensen af, hvad I har at byde på.

Poul Mahler Dam, en stor dansk forsker i astrologi… ja, astrologi – lavede i 50’erne denne anekdote om Fisken, det bevidste, erkendende voksne menneske med Tro og tillid til universets indretning: “Da gud sendte sine 12 børn ud i verden, var fisken den sidste. Og til fisken sagde han: Jeg vil give dig en gave, mit barn. Med dig skal du få al den viden, jeg besidder, men ikke evnen til at give den videre”. (Det må du selv lære dig).

Sådan har jeg det med Enhedslistens udtryk. Tilsammen forstår I, hvad “det handler om” – I TROR og har tillid til sammenhængene – men I har ikke lært, hvordan I giver det videre. Jeres ofre – “fordi jo nogen skal vise de Gamle Magtinteresser modstand” – skaber ved deres blottelse af forskellene på dem og jer kun større trøstesløshed i det politiske landskab. Og synliggør, at det parlamentariske demokrati er spist af større interesser og at den regulært repræsentative indflydelses vej er et afsluttet kapitel.

Nå, men jeg ved godt, at I taler til billedet på “den almindelige dansker”, der forventer en vis stabilitet i virkelighedsbilledet som præsenteret af medierne, og ikke forstår sin egen indre uro ift. det parlamentariske felt. Men nøjagtig dén magtdemonstration, vi I DAG instinktivt ved er bedst at afholde os fra at bruge på vores børn, er dén udvisning af magt, vi tvinges til at accepterere i politik og deraf kommer uroen:

Som menneskelige individer skabes vi af sprog. Vores virkelighed skabes af sprog. Inkonsistent retorik om samfundets “maskineri” TVINGER os:

  • ENTEN kommer vi til bevidsthed om et defekt system, der så kan arbejde for en ny måde at gå til verden på (ikke dårligt),
  • ELLER vi kommer frem til (ubevidst) at afvise Repræsentativt demokratisk politik som gyldigt redskab (hvilket er noget skidt, da det er ubevidst).
  • Den tredje mulighed er, at vi tvinges til erkendelse, og som følge héraf giver helt op. (Det er katastrofalt).

Og inkonsistent retorik er, at vore børn opdrages til samarbejdsvilje og -forståelse ved gentagne klare beskeder om ansvarsplacering, for så siden på det grundlag af respekt og ansvarlighed at skulle forlige sig med politiske udstødninger, forrædderi, løgne, bedrag, dobbeltmoral, inkompetent flyverskjul, magtmisbrug, fortielser og alt det andet, som kendetegner Magtpositioneringen i (dansk) politik.

Begge kan ikke være sande og udtrykke et HELT samfund (“det SAMME samfund) – i en forstand hvor et menneske, der skal forestille sig at være frit til at vælge den bedste behandling af sig selv og af andre mennesker, alt andet liv og Jorden som helhed, har andet end tilfældig betydning. Hvilket skaber et helt andet billede af nødvendigherne på den politiske arena: Vi er begyndt med børneopdragelsen, og har fastslået pointer om menneskelige værdier dér. Kan disse ikke føres igennem hele vejen til tops, har vi et dødt samfund!

Min pointe er: Hvis I accepterer det parlamentariske systems Magtpositionering, er I lige så købt af Magten som de andre på Christiansborg. I køber Den Gamle Model og vil inden længe fremstå lige så usande som de andre politikere ift. kravene til individets socialisering vs. Magtens behov. Og ikke være til gavn for danskerne. Og ikke for jer selv, som mennesker-blandt-mennesker; kun som individer-frem-for-andre-individer. Overlevelse, behag, beskyttelse. Mennesker-med-magt.

I har vundet indflydelse ved at spille helte i det nye Magtskuespil og ved at vise ungdom og indignation på rette tid og sted. Men I er ikke helte, ikke unge. Som i anekdoten ovenfor udtrykker I vished (som engang hed ‘indignation’) med en klar følelse af, hvilken adfærd der er den rette. I står for menneskeværdig moral og etik og “hvordan er man det bedste menneske”.Ja, det ér kedeligt at være den, der løfter fingeren, og ikke bare kan bade sig i omtale og akkalader, men så VÆR kedelige! Vær sande! VÆR tro mod “det ægte”. Inden I bliver lavet om af spillet om Magten og bliver til forudsigeligt Show.

Tænk Om!

Hvis jeg får et relevant svar på denne mail, trækker jeg min udmeldelse tilbage.

venlig hilsen
kenneth krabat

PS: Mine kapitaliseringer af Magt er ikke udtryk for en 16-årigs modstand mod autoritet, men en påpegelse af reel Magt, og dermed *anvendelsen* af Magt, som for nogle er et overgreb og for andre nødværge.

Du ska ha briller, Jante!!

INGEN er KUN bange. Hverken ét menneske eller en kultur.

Share

 

Janteloven er ét menneskes blik på et helt samfund, ét syn – som 2013 bliver 80 år i Aksel Sandemoses opfindelse – men selvom det i dag har fået en betydning, der rækker videre end fællesskabets udjævning af alle forskelle, så er det stadig kun ÉT syn. Og abonnement herpå er helt frivilligt.

Aksel Sandemose i 1950'erne.

 

“Janteloven” var oprindelig undfanget som satire, men er i dag anvendt om et helt folks handlemåder, om Danskernes folkesjæl, af såvel udlændinge som af folk selv – skønt enhver med lige så god ret kunne lægge alle mulige andre vinkler på de frygtsomme træk ved danerne, som Sandemose satiriserede over.

Gennem Forfatteren projicerede Mennesket Sandemose sin eget sårethed og sin egen trang til at være modig, ærlig og a-konform ud på os alle sammen – og vi var sårbare, vi havde tabt alle krige, alle vore landområder, verden var i krise, og som folk var vi  bevidsthedsmæsigt i vækst og qva vores længere og bredere uddannelse på vej et sted hen, vi ikke kunne overskue!

Mon ikke mange ville have reageret ved sådant angreb på det mindre flatterende i sin karakter? Og bliver man ved med at stirre på den samme sårbarhed, vil den helt af sig selv komme til at optage en meget fremtrædende plads i vores selvbillede – en psykologisk indsigt, man muligvis ikke var enig om i 30’ernes Danmark, men mon ikke det har været meget tilfredsstillende for Sandemose at komme af med sin vrede og se folket reagere? Kunne man tillægge ham forudsigelsesevne, kunne det ligne, at han hævnede sig på et helt folk, fordi han selv havde haft det svært – men… selvfølgelig ér der noget om dét, han selv kaldte “en universel Jante”.

Frygten for at blive overset og uelsket, fordi andre tager opmærksomheden fra én, ligger i alle mennesker. Det er især svært, hvis man har været centrum for al opmærksomhed. Det er bare ikke det fremmeste element i noget menneske, eller for den sags skyld en hel nation. En nation består af individuelle mennesker, og individer kan støtte og bære selv helt fremmede mennesker, hvis de mindes om, at mere er vundet ved at give end ved at forvente at få.

SÅ mange andre træk end Sandemoses udgaver tegner os som folk og som individer. Præcis som de tegner enhver anden, i enhver anden nation, i enhver anden kultur. Vi er ikke gode, ikke onde, ikke frygtsomme, ikke driftige, men multifacetterede, komplekse, omskiftelige – og præcis af dén grund sårbare over for kritik.

Formår vi som mennesker ikke at tilgive os selv og hinanden for vore svagheder og frygt, fortsætter vi lidelsen og fastholder fortidens problematikker. Sandemose havde ikke haft nogen mulighed for at tilgive (hvis han havde villet eller kunnet), før han havde skrevet sin bog og den var gået ind i kulturen.

VI, derimod, som måler os og bliver målt på “Janteloven”, kan tilgive hver dag. Vi kan tilgive os selv, vore nærmeste, uvenner og fjender, alle i fortid og alle i nutid. Det virker:

Vi stifter fred, når vi tilgiver. Det er hvert enkelt menneskes opgave for sig selv og i sit samfund. At KUNNE stifte fred. At VILLE stifte fred…

VI KUNNE FORSØGE AT MUTIFACETTERE OG SE OS SELV SOM:

– Et folk bestående af mennesker, der vokser op i relativ ufrygt og derfor ikke som tidligere behøver at abonnere på andres kunnen og behov

– Et folk, hvor individerne har stor selvfølelse og ønsker det samme af alle andre som af sig selv

– Et folk bestående af mennesker, der beskytter personlig frihed mod et skabt fællesskabs knugende udfoldelsesbegrænsninger

– Et folk af mennesker, der beskytter et uvurderligt fællesskab mod trusler fra enkeltindivider

– Et folk af selvforherligende og vedvarende nationsbyggere

– Et folk af selvforherligende nationsopløsere

– Et folk af grundlæggende optimister, der ser alle andre som pessimister

– Et folk af grundlæggende pessimister, der ser alle andre som fantaster

– Et folk af rettroende moralskyldige

– Et folk af anarkosyndikalister, som vil forhindre autoriteter af enhver slags i at komme til magt

– Et folk af fantasiløse mennesker uden stjerner i øjnene og højt til loftet

– Et folk delt i eksistentielt fabulerende mennesker og deres støtter

– Et folk delt i fængselsvogtende frygtsomme og deres plejere

– Et folk i sorg over så langsom udviklingen går.

– Et folk i sorg over så hurtig udviklingen går.

– Et sprog, der ikke har andet end dét til fælles.

– En kultur, ingen kan slippe for, men alle forsøger at gøre til sin helt egen.

– DANMARK er ikke én kultur; Danmark er et blik og en holdning. Og hverken blik eller holdninger er ved Guderne hverken statiske eller sande.

– Folkesjælen er ikke en sum af alle disse blikke, alle disse syn, men i sig selv alle individers jonglering med de mange forskellige opfattelser samtidig. Det er IKKE nemt. Det nemmeste er bare at holde sig til sit eget og måske sin partners syn. Og så abonnere på en politisk fraktion. Men der er meget mere. Danmark og danerne ER SÅ meget mere.

– [Fortsæt selv]

Sandemose så ikke så godt. Og Jante, du skal have briller. Det har man ofte skulle længe i din alder!


__

“Sandemose skrev om arbejderklassen i byen Jante og om en kreds af mennesker med samme sociale position. Senere har janteloven fået udvidet betydning: til dem der vil bryde ud af deres sociale lag og nå en højere position i samfundet generelt.” Wikipedia februar 2012

Konkurrenceforvridning eller realitetstjek – ebøger til låns og salg.

Hvad er det, vi ser ske?

Share

 

NU klages der over, at bibliotekerne via købeknappen på eReolen.dk tjener på salg af ebøger. Bibliotekerne forsvarer sig med, at en brugers brug af købeknappen halverer omkostningerne ved 1 udlån af en ebog, og at dét ikke er at regne som salg. [alt. link]

1 Forlagene og bibliotekerne har hvad ebøger angår lavet en ét-årig aftale, der efterligner salgssystemet i eboghandlere.

eReolen.dk, en side, som danner levebrødsgrundlag for samtlige danske eforfattere, minder meget lidt om en biblioteks-faglig side, men i høj grad om en eboghandler. Fremvisningen af ebøger på ereolen.dk sigter tydeligt på bestsellere frem for på andre bøger.

Frem for at lave et system selv, som ville tiltale lånerne, har Bibliotekerne kastet håndklædet i ringen:

a) ved at fortsætte den konkurrenceforvridning, de slog an ved at eksemplarkøbe fysiske bøger efter forventet udlån snarere end bredde i udlånet. Hvad angår fysiske bøger fortsættes samme med henvisning til bibliotek.dk som eksempel på, at alle bøger stort set frit kan lånes over hele landet,

(hvilket regulært vil sige, at ethvert bibliotek har frie hænder til at afgøre f.eks. genrerepræsentation og områdenødvendighed og således kan slippe for at købe bøger, biblioteksmedarbejderne ikke er interesserede i – hvilket er en meget hippieagtig holdning, der ikke ville gå andre steder i samfundet i dag),

b) i erkendelse af, at det i dag ikke lader sig gøre for nogen at lave kulturpolitiske aftaler om bøger uden om forlæggerforeningen, fordi de to førende (skønlitteratur)forlag, Gyldendal og L&R, som begge satser stærkt på ebøgerne i disse år, ikke er til sinds at lade nogen tage investeringen i ebogs-infrastruktur og dermed populariseringen af ebøgerne til den almene befolkning fra dem. Dette ses ikke mindst på opkøb af Publizon til eDistribution og Flexional med bogsøgemaskinen bogpriser.dk.

2 Købsaftalen med forlagene er en budgetforøgelse for bibliotekerne. Som får flere penge at gøre godt med, når en ebog sælger fra eReolen.dk, men først om 1 år kan parterne se, hvor meget bibliotekerne har sparet, og dermed har kunne kanalisere tilbage til køb af udlånsmidler.

Forfatterne og offentligheden ved ikke, om ebogsbesparelserne vil forblive i bibliotekernes ebogspulje, eller om de vil skulle indgår i hele budgettet. Hvilket har betydning, fordi det angiver, hvor bibliotekernes holdning er på vej hen – og dermed muligvis forfatternes indtægt baseret på biblioteksrefusion for eksemplar-antal:

Selvom eksemplarantallet som følge af mindsket indkøb gennem flere år er faldet på danske biblioteker, er biblioteksmidlerne endnu statiske. Det totale beløb er ikke blevet ændret, hvilket kan ses som en kulturpolitisk udbalancering af bestsellerisme og indkøb efter foreventet udlån – “vi, politikerne, betaler overvejende for at forfatterne findes til rådighed på danske biblioteker; ikke for, hvem de er”.

Men sker der en politisk rokade i den eksemplarberegnede støtte til forfatterne, hvis f.eks. eksemplarindkøbet af fysiske (især skønlitterære) bøger falder til under noget politisk forsvarligt at støtte, OG flyttes bibloteksmidler fra indkøb af fysiske bøger til ebøger, vil noget meget mærkbart ske for forfatterne, og dermed for læserne på lidt længere sigt.

Qva muligheden for at vælge og fravælge forfattere og genrer gennem indkøb, der stilles til rådighed via bibliotek.dk (“VI behøver ikke – lad nogle andre bære byrden”) er bibliotekarerne ansvarlige for graden af litterær fællesnævner i DK. Biblioteksvæsenet har derfor et ansvar for at tydelig- og offentliggøre sine holdninger.

Det nytter kort sagt ikke at opretholde et fokus på, at hovdparten af lånere af skønlitteratur bruger bibliotekerne til bestseller-bøger. Der må skulle et andet fokus til – væk fra det %-vise populære, som repræsenterer salgmekanismer, og over på bredden igen med fokus på genrepopularitet.

Her kunne det være nyttigt at lave en ebogspulje til støtte af sværere tilgængelige titler, så disse på landsplan fik en pulje, der ikke løb ud. Ikke fordi et bibliotekslån er bedre end køb for forfatterne, men fordi spontant, men forhindret udlån af digtsamling via eReolen.dk ikke nødvendigvis resulterer i køb af digtsamling.

Tag lige at lave nogle undersøgelser blandt brugerne om dét.

3 Forfatterne får royalties og biblioteksrefusion for bogbeholdning på danske biblioteker. Hvis en forfatter har en anstændig aftale med sit eforlag, kan forøget salg via købeknappen på eReolen.dk kun betyde større indkomst. Men købeknappen er i teorien kun i værk, hvis biblioteket har opbrugt sine midler eller låneren har udlånt mere end kommuneaftalen angiver (5 stk/md i Kbh, 3 stk/md i Roskilde osv.)

MED MINDRE meningen med projektet er, at folk skal bruge eReolen som en BOG-portal for alle ebøger, hvad enten de er i udlån eller til salg?

Hvis det er tilfældet, bør forfattere hér også kunne forære bøger væk eller udlåne dem vederlagsfrit. Men kan dét lade sig gøre, når kapitalinteresser har andel i udviklingen af sitet?

4 Spørgsmålet er så også, hvilken bogsælger købeknappen omstiller til.

Branchekritik frygter, at fremvisning af laveste pris vil ødelægge konkurrencen.

Snarere end en fremvisning af  laveste priser ved hjælp af Gyldendals ebogssøgemaskine, foreslår jeg en randomfremvisning af en pris – akkurat som hvis man af egen drift søger ind i en boghandler og dér mødes af prisen på en søgt bog, som man så takker ja eller nej til. Det er mere fair over for alle. Snarere end grådighed kan der være mange årsager til forskel i prisen på bøger i forskellige boghandlere, også eboghandlere. Og konkurrenceelementet bevares.

Det burde så give eboghandlerne mulighed for at koble sig på afsender – “denne køber kommer fra biblioteket/eReolen.dk” – og indrette sig med særlige tilbud, så køber måske bliver på sitet, selvom de ikke bryder sig om den angivne pris.

Apropos dét – hvordan indregnes de fysiske boghandlere, som har satset på fremvisning og salg af ebøger? Og de edistributører, som har investeret i fysisk salgsmateriale som vej til esalg?

5 Hvis en forfatters værker sælges som ebøger, forbigås biblioteksrefusionen, da ebøger ikke kan regnes i antal bind på en reol, men kun i antal udlån.

Snarere end at komme fra en kulturpulje, betales udlånshonoraret fra det bibliotek, udlånet foretages igennem.

Udlånshonoraret er den forhandlede pris på ebøger ved udlån – et beløb som pt falder fra 18 kr. til ca 13 over en årerække, hvor en bog har været tilgængelig. Af dette beløb vil edistributionen få en procentdel, forlaget vil få en procentdel, og forfatteren en procentdel.

Er forfatteren selvudgiver, betales kun edistribution via f.eks. Publizon, som er en del af test-projektet.

Salg af ebøger fra eReolen.dk omsættes på biblioteket til “halv pris på næste udlån”.
– Det er til gavn for biblioteket, idet hvert salg fra ereolen.dk således muliggør 2 frem for 1 udlån af en ebog.
– eDistributionen får stadig fuld pris på hver distribueret ebog til udlån.
– Salg fra ereolen nedsætter beløbet, som forfatterne får royalty af – med mindre forfatternes digitale kontrakt stipulerer, at prisreduktion ikke berører royalty’en beregningsgrundlag.

Altså, hermed en opfordring til forfatterne om at tænke sig godt om ved indgåelse af nye ekontrakter

Forfatteren er ikke er taget i betragtning ved nærværende aftale om eUdlån. Jeg gætter på, at man regner dét for hørende under “hjemlige” afgørelser forfatterne og forlagene imellem – men hvor mange forlag beskytter deres forfattere mod forlaget selv, med mindre forfatterne har advokater i ryggen og et stort nok salg til at kunne true forlagets indtægt?

Det er også betegnende for projektet, at det er branchen repræsenteret ved Gyldendal og L&R – ikke branchen repræsenteret ved Forlæggerforeningen. Det er Aktørerne, man har villet have i tale – og som sædvanligt er indholdsproducenterne ladt ude af dén suppe.

Hvorfor ikke nogle tunge, litterære navne over for forlagenes og distributionens repræsentanter?

6 Et forfattersalg fra ereolen.dk formidles fra forfatterens eget “låne-område” – når man søger på et navn eller en titel – og er således ikke direkte i konkurrence med andre forfatteres bøger. Men pga. designet af eReolen.dk sker en konkurrenceforvridning over på det mest læste og det anbefalede – som ydermere og i skrivende øjeblik ikke har forandret sig i den sidste måned.

7 Forfattere, der sælger egne ebøger, er afhængige af Publizons deltagelse i projektet.

Er man ikke selvstændig erhvervsdrivende, kan man ikke deltage i projektet. Men som forfatter behøver man generelt set ikke være selvstændig for at kunne få lov at sælge sine bøger. “Forlag” er man kun, når man er en virksomhed i skattemæssig forstand. Ellers er man “selvudgiver”.

Umiddelbart lyder det som strid om ord. Men ser man på markedet, som det udfolder sig, giver det mening: Forlag er ofte medlem af forlæggerforeningen, som er toneangivende på mange områder, der berører branchen. For ikke at sige vagthundeagtig, på samme måde som dansk forfatterforening passer på forfatterne. Det er meget dansk. Og meget gammeldags. Og enhver årsag til at holde fast i det, der angives at handle om administrative udgifter, kan tænkes anderledes med en lille bitte smule initiativ. Hvis viljen er til stede.

Det tror jeg ikke, at den er. Ikke uden, at man tager sig godt betalt for det. På god traditionel vis. Helt ærligt, hvem konkurrerer I med? I skulle hellere tage og se, at der ikke kommer udenlandsk konkurrence, som kan det der med at være fleksible i forhold til brugernes behov. Og se, at danske forlag bliver flere og mindre. Og at tvinge enkeltmandsforlag til virksomhedsregistrering er at lave den danske kunstner-lovgivning om indefra, som holder kunstnere og dermed forfattere fri for virksomhedsregnskab. Og dermed fastholder muligheden for at være og leve som kunstner – dvs. eksperimenterende – snarere end at skulle kunne springe ud som kommerciel i første hug!

Hvis dén kurs er meningen, er det godt kørt ned.

8 eReolen er et åndssvagt navn. Jaja, folk forstår det, fordi de forstår en reol. Men der ER ikke bøger på reolen. Der er kun aftaler om transport fra sælger til køber eller låner. eReolen.dk er en aftalekonstruktion mellem distributør, sælger og udlåner. Bag hyggenyggenavnet med indbygget eLæsestol gemmer sig en masse studehandler og uigennemskuelige forandringer af hele forfatter-udgiver-bibliotek-boghandler-læser-kredsløbet – som absolut ikke i parantes er nødvendige at debattere mulige konsekvenser af.

I værste fald: Skrift sker på bestilling. Én stk. krimibestseller, tak. Større reduktion i bredden til gavn for overskuelighed i salg og markedsføring. Kritisk tænkning kun af folk i faste stillinger.

Det store spørgsmål er godt nok, om tiden er løbet fra udlån. Og dermed, om VI, den danske stats arbejdsgivere, skal give udlånskompensation til forfatterne, så forfatterne ØNSKER at lade deres bøger blive udlånt:

– Hvis oplysningstiden er aflyst, som nogle hævder, og bibliotekslånet for en stor del består i underholdning snarere end uddannelse, hvorfor skal VI, den danske stats arbejdsgivere, så bekoste dét?

– Omvendt: Hvis ikke VI, den danske stats arbejdsgivere, går ind og stiller krav til bredden i tilgængeligt materiale, bliver bibliotekerne bare endnu en statsfinancieret snævert fokuserende kanal med underholdning til den brede masse.

Men der er jo så meget Internet, og folk der taler sammen på nettet, og gratistjenester som Wikipedia (den er sgu ikke gratis, så host op, hvis du vil fortsætte med at se den på frie hænder!), og man får jo snart sagt svar på alt, før man får stillet spørgsmålet, så hvad skulle man læse udforskende og dannende for – hvorfor læse for andet end at holde fri med hjernen?

Men hvorfor så ikke bare betale det selv? Er det VI, den danske stats arbejdsgivere, som skal betale ferie til hjernen, som vi via skatter og prisniveau betaler for 5 ugers ferie, barsel, sygdom og handicap?

Fortsæt gerne her forneden. Hvad er det, vi ser ske?

Hvordan man skriver og afsender et fysisk brev.

Eneste måde i dag at modtage brev på, som ikke er fra det offentlige.

Share

0. Det er godt, at der er fredeligt i rummet, når man skal skrive (komponere) et brev.

1. Læg et stykke ubeskrevet papir på bordet.

2. Anvend et skriveredskab, der ikke klatter blæk.
2a En blyant kan gøre det, men er stiften meget blød, tværer skriften ud. Hav et viskelæder af god kvalitet ved hånden.

3. Sid behageligt under skriveprocessen. Du skal kunne “læne dig ind over papiret”.

4. Hav godt lys under skriveprocessen, som ikke reflekterer ned i papiret. Du skal kunne skrive flydende og ikke flytte rundt på papiret, hvis du har fat i en relevant tankestrøm.

5. Begynd gerne med at skrive “Kære” og modtagers navn, hvis det er et privat brev. Du kan også vælge andre titulationer – “kæreste” er mere intimt og tættere på, mens “Kære Ven” ikke søber rundt i følelserne, og dog samtidig formidler jeres fortid sammen.

6. Skriv om løst og fast, som du ville det med en email, men husk, at du ikke nemt retter det skrevne, hvis du skriver med blæk.

7. Bliv ikke forskrækket de første par gange, hvis brevet synes at vokse til at blive meget langt. Det tager tid at lære eller genlære at strukturere sine tanker, så man formulerer sig, før man sætter kuglepennen til papiret.

8. Underskriv brevet. Gerne med “Kærlig hilsen”. Det skaber en følelse af nærhed i modtageren, som kan bære afstanden i tid, indtil næste brev modtages. Alternativer er “Bedste hilsener”, den neutrale “Hilsen”, “alt godt” og “God sommer/Vinter/etc”. Kortformerne “kram”, “kys” og “knus” hører nok i dag den hurtigere digitale kommunikationsform til.

9. Skriv dato i toppen eller bunden af brevet; placeringen er ikke vigtig, men du kan forsøge at tilpasse den æstetisk til brevets indhold.
9a Vent med at datere brevet, til det er skrevet færdigt; et fysisk brev kan nemt være nogle dage undervejs i skriveprocessen, på grund af uvanthed med tankeprocessen forud for håndskreven formulering. Samtidig giver datoen for brevets færdiggørelse modtageren en fornemmelse af, hvor længe brevet har været undervejs (modtagelse, reflektion, skrift og afsendelse) – som gør processen med at sende papir fra hånd til hånd meget virkelig.
9b Et fysisk brev har ingen hast.

10. Fold papirerne, så de passer til konvolutten.

11. Har du ikke en konvolut, kan du lave én af et ekstra stykke papir og tape det sammen. Hvis du har tape. Ellers kan du klipse det sammen med en hæftemaskine. Hvis du har sådan én. Find på noget. I sidste ende betyder det ikke stort, hvordan brevet pakkes ind, blot indholdet ikke kan falde ud under transporten. Men rent æstetisk? Find eller skab en smuk konvolut.
11a Supermarkedet sælger konvolutter, men ofte kun i meget store mængder. Sats på at skrive flere breve og køb en stor pakke. Eller find en kontorforsyning eller boghandler og køb rigeligt ind af konvolutter i løs vægt. Vælg et par smukke til ekstra glædeligt brug: Fødselsdage og andre lykønskninger.

12. Posthuset eller postafdelingen i supermarkedet sælger frimærker, og du kan købe porto online. Du kan også købe via app, sms og onlinebrevkoder via postNord. PostNord opdeler forsendelsestid i Quickpost fra dag-til-dag og Brev, der tager 4+ dage. Quickbrev er ca. 3x dyrere end Brev.
12a Quickbrev kan kun frankeres med Frankeringsmærker eller Portokoder, mens både frimærker, Portokode og Frankeringsmærker kan benyttes på et almindeligt, langsomt Brev.
12b Hvis du er til fysiske frimærker, så køb lidt forskellige værdier – så du efter behov kan frankere et ekstra tungt og langsomt brev, hvis behovet opstår.
12c Frygt ikke at blive regnet som en fedtsyl, fordi du sender som langsompost. Når brevet alligevel skal bæres fra hånd til hånd, gør et par dage ekstra i denne analoge process ikke nogen synderlig forskel ift. den samlede tid, som brevet bruger på at nå frem til modtageren.

13 Skriv modtager på konvolutten.
13a Adressen skal stå ca. midt på den side af konvolutten, hvor frimærket eller sms-koden også placeres, med mindre du er indstillet på at forsinke overbringelsen ved at påtvinge postvæsnet manuel sortering af dit brev.
13b Ja, hvor er det nu, at dine venner bor? Hvad er deres fysiske adresse?Skriv adressen på en seddel hjemmefra, hvis du ikke har en konvolut derhjemme. Den slags informationer har det med at gå in absentia, når de mest behøves.

14. Skriv afsender på bagsiden af konvolutten eller på forsiden i nederste venstre hjørne. Sæt et let kryds hen over, så postvæsnets maskiner ikke forveksler din hjemadresse og modtageradressen. Afsenderadressen er adressen, du ønsker at modtage returbrev til.

15. Vælg rette porto til rette forsendelseshastighed og vægt, eller sæt for meget på hvis du er i tvivl om vægten, så brevet ikke kommer retur med en bøde.
15a Slik på frimærket, hvis det er den gamle type – pil bagpapiret af, hvis det er det nye selvklæbende – og placer frimærket i øverste højre hjørne på konvolutten. Det kan postvæsnets maskiner bedst lide. Eller skriv din sms/app-kode det samme sted.
15b Husk at skrive “Q” på kuverten, hvis det er frankeret som et “Quickbrev”.

16. Giv brevet til ekspedienten i posthuset, eller afslut processen ved selv at komme dit brev i den røde postkasse uden for postkontoret, i supermarkedets postekspedition eller ved vejsiden et sted.
TIP: Aflevér brevet i supermarkedets postafdeling frem for i en tilfældig postkasse; så kommer det hurtigere frem.

17. Vent på svar. Glæd dig.

18. Lev med følelsen af skizofreni, når du som normalt sms’er eller mailer til vedkommende dagen efter. Undlad som det første at spørge: “Har du modtaget mit brev?” En vis del af fysisk brevafsending er risikoen for, at brevet kan gå tabt. Det er dét, der tydeligst udgør det analoge ved fysiske breve. Der er fysiske risici for tab. Men det er også en del af glæden ved at få brevet i hånden, den dag det når frem.

Breiviks frihed og fængsel.

Siger jeg, at jeg forstår? (Ikke mig. En anden.)

Share

 

Siger jeg, at jeg forstår?

Problemet med at fatte Breiviks handlinger er ikke, at de ikke er til at forstå, men at vi ikke må. Forstå. For hvis vi forstår, hvad gør så dét ved vores egen såkaldte menneskelighed, vores fordragelighed, vores stærkt indprogrammerede grænsesætning, der forhindrer dyret i os i at rage til sig på primitiveste manér? Der vil ikke være nogen hindringer.

Vi må ikke forstå hans handlinger, vi har ikke lov, tør ikke tillade os selv det, hverken ved identifikation med hans ønsker eller hans midler eller hans skævvrednede fortid eller hans neurokemi. Er vi ikke sikker på vores egen, sørger de andres civilitet* for, at vi ikke gør. Enhver samtale om emnet skal i dag ende med ”men jeg ved i virkeligheden ikke”, for hvis vi synes, vi ved, hvem er vi så? Hvem er så vi, der kan identificere en del af vort indre med en massemorder? Er vi så ikke én, der skal passes på? Måske præventivt isoleres blandt menneskene eller helt væk og ude af syne og tale? Men var det ikke netop sådan, at Breivik kunne blive til dét, han blev, og er, og endnu ikke er færdig med at blive?

Vi må selv vokse i forståelse for at kunne udholde så mange måder, dyret i os kan vende sig i sin dyriskhed og kræve at komme til udtryk. Vi må gå en lille smule tættere til afgrunden, ikke væk fra den, som præster og medier og alle andre vil have, at vi gør. Vi må se ned i afgrunden for at se os selv. Vi må vinde over mediernes skræmmekampagner med grædende, sørgende, chokerede mennesker. Vi må have lov til at komme til forståelse, vi må have lov til at kunne forstå. Hvis blot et lille bitte hjørne af vores hjerte eller rationale eller sjæl kan rumme forståelsen af det ikke-civile menneske. AF, ikke FOR. For vi skal ikke anerkende handlinger, der skader os som individer eller vores opfattelse af samfundet som et hele, men betragte mennesker som Breivik som lærere.

Hvordan tager man imod læring fra dem, der ikke underviser? Man studerer sig selv ved at mærke og tænke efter. Man spørger sig selv, hvad man vil betale for sin civilitet*, for sine børns civilitet, for klodens civilitet. Man spørger, hvad prisen for fred i lokalt, nationalt og globalt FÆLLESSKAB må være.

I dag er prisen for fred stadig en høj grad af udnyttelse af diktaturstaters naturressourcer. Og at lov- og paragrafryttere kan fortsætte med at risikere verdensøkonomien for egen vinding. Og at naturkatastrofer i uuddannede lande kan få lov at udrydde lokalbefolkningerne. Og at flertallet af mennesker i verdens rige lande kan vende ryggen til det hele. Prisen for fred er, at kun rationelle og/eller ekstreme minoriteter forsøger at lave det globale samfundsmaskineri om. Prisen for fred er, at vi, det stærke flertal, afviser at forstå og overlader ”såkaldte” kompleksiteter til ”eksperter”. Prisen for fred og forståelse er, at vi undlader at se og føle og tænke. Prisen for fred og stabilitet og forudsigelighed og relativ ro på pengemarkedet og i jobsektoren og i uddannelsessektoren og i fødevaresektoren og i transportsektoren og i energisektoren er, at vi undlader at indrømme, når vi forstår, at noget er forkert.

Problemet med at fatte Breiviks handlinger er således ikke, at de ikke er til at forstå, men at jeg ikke må. Forstå. For så modarbejder jeg mit eget behov for fred og stabilitet. Jeg lever jo så kort, ikke? Det skal ikke være mig, der sætter liv og fred og fremtid ind på at betale prisen for at være ærlig, vel!? Ikke mig. En anden!


* Civilitet: Indplacering som eller opdragelse til bevidst medborger blandt medborgere; balancen mellem personlige og fælles behov; “en høj (eller lav) grad af civilitet”.

Grundloven hviler på ytringsfrihed.

Censur kan ikke indføres igen. Indgreb i folks kommunikation skal således bero på domfældelse for kriminel aktivitet og ikke kunne komme FØR en domfældelse! Altså, fingrene fra Internetforbindelsen!

Share

 

Opdatering: Det forlyder fra Forenede Nationers Menneskerettighedsråd, at afbrydelse af folks internetforbindelser i dag konstituerer et brud på deres menneskerettigheder. Se hér:

Report of the Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and exp…

 

Historisk har ytringsfriheden haft fire former i den danske grundlov:

Grundloven af 5. juni 1849, § 91:
Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paa ny indføres.”

Grundloven af 28. juni 1866, § 87:
Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne Ingensinde paa ny Indføres.”

Grundloven af 10. september 1920, § 84:
Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.”

Grundloven af 5. juni 1953, § 77:
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”

Kilde: Wikipedia

Censur kan ikke indføres igen.

Censur kan ikke indføres igen.

Censur kan ikke indføres igen.

Censur kan ikke indføres igen.

Men det er faktisk ikke dét, der står: Der står Censur og andre forebyggende forholdsregler – hvorved det fremgår, at det man nægter at indføre igen er metoder, der kan forhindre folk i at komme til orde.

Det er ikke det samme som en samfundsmæssig, juridisk begrundet vurdering, efterfølgende, når de har ytret sig. Det er i virkeligheden kun en afsværgelse af primitiv samfundskontrol – enevældet. Det er en tilkendegivelse af, at alle må ytre sig. På alle samfundslag, uanset byrd…

Et nationalt nej til censur siger derimod intet om en generel holdning til indhold – kun at mennesker i et moderne samfund behøver at kunne føle sig frie nok til at sige deres mening, på et grundlag, hvor de ved at ingen vil forhindre dem: lukke deres telefon, deres internet, forhindre deres post i at komme frem, forhindre optagelse af læserbreve, udgivelse af bøger, udgivelse af musik, offentlig fremførsel af egen kunst osv., helt frem til at spærre dem inde eller slå dem ihjel for at holde dem tavse.

Hvad der så sker, når de har ytret sig, ved kun domstolene – på dét lovgrundlag, som politikerne betragter som en nøje udregning af, hvad der sikrer maksimal stabilitet i dagens samfund.

Og læg mærke til dét med at forhindre folk i at komme til orde: På det grundlag kan man i følge Grundlovens §77 om ytringsfrihed ikke lukke folks internetforbindelse! Uanset hvad de har gjort.

Man kan kun dømme dem for en kriminel handling – og i følge §77 er det lige så lidt kriminelt at bruge nettet til at begå kriminalitet med, som det er at bruge vejene og luften og sin krop til at begå kriminalitet.

Internettet hører under menneskerettigheder, på samme måde som postuddeling og telefonforbindelse gør det. Og vand og varme. Og mad.

På sådan en dag som i dag, hvor Grundloven endnu en gang fremhæves som noget prisværdigt, der minder os om vort eget tidligere enevælde og nutidens despotiske diktaturer, bør vi også huske, at den samfundsgivne frihed til at ytre sig, herunder civil ulydighed, når styret nægter at opdatere lovene til at passe til tiden, er et forpligtende ansvar – hvis vi ikke pludselig vil have betjente ind over ligusterhækken til at regulere vores personlige kommunikation!!

Ytringsfriheden er ikke gratis. Vi ser det hele tiden – at politikerne forsøger at omgås Grundloven, at slippe ting forbi. Forbud, som i virkeligheden er forbyggende censur, snarere end forbud, der skal afgøres i en domstol efter en efterforskning og en anholdelse.

Hver gang det lykkes dem at lave en sådan lov, kommer vi 1 skridt nærmere på fascisme og et totalitært regime, hvor indvælgelse af repræsentative politikere er uden betydning, fordi alle beføjelser er lagt ud i ekstremiteterne, militær og politi, og domstole, der reelt er tvunget til at domfælde folk præventivt. Før de har gjort noget.

Vi har set det længe med nationens varetægtsfængslinger – folk kan tilbageholdes i månedsvis uden at folk bliver anklaget eller dømt.

Vil du selv gerne ind og spjælde den på en mistanke? Så skal du bare holde din mund, når du bemærker noget i samfundet omkring dig, du synes forekommer uretfærdigt.

Og er du blevet så kold, at du er ligeglad, bare de ikke henter dig… Well, kan du så ikke bare flytte til de Arktiske egne?! Så bliver du i hvert fald ikke så nem at hente eller finde.

 

“Tag det væk, far!”

Om endeløs kolportering af den amerikanske underholdningsindustris lobbyisme.

Share

 

Der er forskel på Kolportering og Meningsihændehavelse, og absolut fælles for alle danske rettighedshaverorganiationer er, at de fantasiløst kolporterer meninger om rettighedsbrud til deres medlemmer.

I min tid i Dansk Forfatterforening har det været tydeligt, at foreningens bestyrelse vælger den nemme løsning, når det handler om forholden til spørgsmålet om pirateri på nettet. “Det er af det onde, det skader kunstnere, det skal væk, syndere skal straffes!” Senest endnu en kolportering af holdninger gjort tilgængelig for medlemmerne, indpakket i en rapport skabt af rettighedshaverorganisationerne, ministerierne osv., der

har afsæt i regeringens holdning*, som er, at ulovlig kopiering på internettet er skadelig for både forbrugere, kunstnere, erhvervsliv og samfundet generelt

(* Og denne holdning er fra 2007!, hvor man besluttede sig for helt firkantet at fastholde lovgivningen, som den så ud, snarere end at forholde sig til en virkelighed i digital forandring.)

Ét er så, at Danmark igennem de seneste 10 år har haft en højredrejet regering, som systematisk har overført midler fra fattige til rige. At dén generelle livsindstilling skulle kunne afgøre, hvad der kommer samfundet, forbrugere og kunstnere til skade, skal vist lige tages med et gran salt.

Noget ganske andet, og mere globalt er: Følger man med på debatten på nettet, og herunder alt der har med “infopolicy”* at gøre – dvs. informationspolitik i verdens forskellige kulturer og nationer – vil man opdage en systematisk propaganda om industriens mange tab som følge af pirateri udspringe af lobbyisme fra den amerikanske underholdningsindustri. Løgne og bagvaskelse og falske statistiskker og fordrejninger, der tiere og tiere tilbagevises af en forarget forskervirkelighed, professionelle magasiner og meningsmagere, og af enkeltpersoner med vid og talent for at grave og stille de forkerte spørgsmål på rette tidspunkt. En mere end gryende holdning blandt ikke-hjernevaskede professionelle i mange af kunstbrancherne, der er berørt af digitalisering, er at digital piratvirksomhed for en væsentlig del skyldes mangel på nem adgang til produkterne.

Vi, der arbejder med sprog, ved at svar afhænger af både spørgsmåls formulering og tolkning. Og spørger man folk, om de henter copyrightbeskyttet software uden at betale for det, og folk svarer ja – og man så IKKE spørger, om folk ville betale, hvis der var en mulighed for det – så er man propagandist, populist eller slet ret og simpelt et manipulerende svin, der er ligeglad med de holdningsændringer, og frygt, og heksejagt, sådanne udnladelsesløgne afføder i alverdens lande. Fuldt ud på højde med heksejagten på marihuana i USA’s 30’ere, der holdt spiritusforbudets politistyrke talstærkt på gaden, og terrorist-heksejagten, der stadig holder 3. verdenskrig i gang.

Der er kun én måde at imødegå digital piratvirksomhed på: Tilbyde noget bedre og nemmere og lovligt. Enhver anden håndtering skaber en mere ubehagelig, mere frygtsom og tydeligere klasseopdelt verden. I højrefløjens ånd, javist. Godt med kontrol og ejerskab. Godt med individualisme og enhver er sin egen lykkes smed.

Men det er fortid, folkens. Farmand ér vippet af tronen og folket har talt.
__

* Et godt sted at begynde er det svenske Piratpartiets repræsentant i Europaparlamentet, Rick Falkvinge.

Dit forbrug betaler for dit forbrug

I den nuværende markedsøkonomiske model er alles forbrug nødvendig for at fortsætte med at skabe penge til forbrug. Det er en i stigende grad usikker platform at stå på, som vil ramle. Vi har muligheden for at ændre det bevidst, få det til at ramle, men gøre det vel vidende hvorfor.

Share

Det meste af verdens økonomi er skruet sammen som et lukket kredsløb. Eneste undtagelse er små, lokale naturalieøkonomier og fiktive nationer, hvor alle har “samme indtægt”.

I det lukkede kredsløb er det forbruget, der afgør statens indtægter – i kontrollerede økonomier sættes skat, moms og afgifter så højt, at disse indtægter kan betale for vedligehold af infrastruktur, uddannelse, sociale ydelser, sundshedssektoren, plejesektoren, renovation, energi og varme, forskning osv osv osv. I ukontrollerede økonomier med lav skat og tilsvarende lav indkomst er mange områder på mere eller mindre private hænder, og staten får i bedste fald sin indkomst fra salg af råstoffer og/eller energi til højestbydende, i værste fald er der ikke mange penge til skabelse og vedligehold af infrastruktur.

I dette, enorme lukkede kredsløb kan det ekstremt svært lade sig gøre at lave om på præmisserne, dvs. for én nation at standse op og lave en nationaløkonomisk struktur om til anden/andre indtægtsmodeller, der 1. ikke er ris til egen røv, 2. ikke bliver skudt i sænk af resten af verdens nationers fastholdelse af den gamle model, som man ikke skal få dårlig samvittighed over at opfatte som et komplekst Ponzi-system. Læs videre “Dit forbrug betaler for dit forbrug”

@ Mustapha Manuel Tafat

Share

Mustapha Manuel Tafat hed en algierer, som levede og døde i Øhlenschlægersgade på Vesterbro i København.

Hjørnebutikken, som han lejede, udsmykkede han over en årerække udenpå og indeni til en kulørt funklende grotte i spejl, marmor, flise, te-stel, fotografier og meget mere.

Efter hans død i 2006 overtoges hjørnebutikken af en støttegruppe med formålet at bevare dette unikke livsværk, men i dag ønsker ejendommen butikken tilbage – med al udsmykning revet ned.

Tjek støtteforeningens side, læs bl.a. om Manuels royale hjerte og hans kunstdonationer til Dronningen, og hvis du efterfølgende kan erklære dig enig i, at København behøver enhver form for hjælp mulig til at bevare en rest af farve og vildskab, så giv din støtte med en underskrift.

Eller sæt dine egne farverige spor på byen, hvor det er muligt 🙂

DRs nedlægning 4 – den fuldstændige liste fra de nosseløse

Share

Den fuldstændige liste over nedskæringer – tydeligvis lavet af mennesker uden nogen form for dannelse eller indsigt eller vilje til kulturbredde eller public service!!!!!!!!!!!!

Græd ikke, GÅ d. 12 september fra Nytorv kl. 16!

RADIO

P1

Dokumentarzonen – 100 % nedskæring
Med lukningen af Dokumentarzonen forsvinder radioens montagegruppe og radioens dokumentargruppe. Da Ultralyd også bliver lukket, forsvinder radiomontager, radiodokumentarer og monteret radio helt fra P1.
Da Lige Lovligt og Øjeblikke også lukkes forsvinder også næsten al reportage fra P1.

Eksistens – 100 % nedskæring

Øjeblikke – 100 % nedskæring

Ultralyd – 100 % nedskæring

Lige Lovligt – 100 % nedskæring
P1s retspolitiske program bliver nedlagt.

Orientering – ca. 4,5 % nedskæring
Orientering skal have nyt koncept, så programmet kan laves for færre penge. Det kan f.eks. betyde færre fagmedarbejdere, flere interview i programmet lavet på kort tid, det kan betyde færre analyser, mindre undersøgende journalistik, færre reportager osv. Men hvordan, det skal kunne høres, er endnu ikke besluttet.

Harddisken – 35 %
Programmet forkortes fra 87 til 57 minutter. Lytterne får en nedsat og ringere dækning af nyheder og baggrundsorientering om it-teknologien i samfundet. Besparelsen er ikke en del af spareplanen, men er besluttet senere.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

Kulturnyt – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Kulturnyt vil formentlig også blive reduceret.
P2

Jazz Live – 100 % nedskæring
DR holder helt op med at optage jazz-koncenter live. Mange organisationer, spillesteder, musikere, Radio Jazz, Ålborg Universitet og Jazzsamlingerne på Det Fynske Konservatorium, foreninger m.v. har reageret og sendt protestbreve til Folketingets kulturudvalg og DRs direktion. Der har også været diverse indlæg i aviserne bl.a. kronikker i Information og Politiken. En underskriftsindsamling forestået af Holbæk Jazzklub på nettet har indsamlet 2500 underskrifter primært fra lyttere over hele landet.

Operanyt – 100 % nedskæring
Med lukningen af Operanyt, vil DR ikke længere have særskilt formidling om opera på et fast tidspunkt, lavet af mennesker med viden om området.

Litteraturoplæsning – 100 % nedskæring

P2 Plus – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men P2 Plus vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Plus Bog – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Plus Bog vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Kunstmagasinet – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Kunstmagasinet vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Musikformidling – 25 % nedskæring
For at gennemføre besparelsen, skal der laves en generel omlægning af musikformidlingen på P2. Da planerne endnu ikke er offentliggjorte, ved vi ikke hvad konsekvenserne er, men der forventes omfattende nedlæggelser af programmer og store reduktioner i budgetterne. Det vil medføre et mere snævert programudbud, mindre formidling, færre researchede programmer og færre analytiske programmer.

Lyt til nyt – 60 % nedskæring
Programmet bliver reduceret i forbindelse med hele den omformattering af P2, der skal finde sted som led i spareplanen. Med reduktionen i af Lyt til nyt vil, der blive markant mindre information og formidling af ny dansk kompositionsmusik.

Radiodrama – ukendt procentsats
Radiodrama og TV-drama bliver langt sammen, således at fremtidig radiodramatik skal produceres i samarbejde med TV-drama.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

P3

Danish Music Award – 100 % nedskæring
DR holder op med at sende Danish Music Award.

P4

Fredagslive – 100 % nedskæring
DR ophører med at optage og transmittere rytmisk musik live

Relax – 100 % nedskæring
Programmet forsvinder blot 8½ måned efter første udsendelse blev sendt.

Regionale middagsudsendelser – 100 % nedskæring
Med lukningen af den regionale middagsflade, udgår endnu et regionalt program fra P4. Dermed er ca. en femtedel af de lokale regionale programmer bortfaldet på to år, samtidig med at DR har formuleret et mål om at komme tættere på danskerne.

Regionale nyheder og programmer generelt – ca. 8-19 % nedskæring
Især musikken og kulturen i provinsen vil mærke, at der er færre folk til at dække området. Hos DR Nordjylland, der skal spare 19 procent, bliver 7 ud af de nuværende 36 stillinger nedlagt. Færre ressourcer på regionalstationerne vil alt andet lige give færre reportere i marken, dvs. den almindelige borger vil opleve, at vi sjældent er på stedet, når tingene sker. Mere telefon, mindre reportage.

Fredagsbar – 100 % nedskæring
Hos DR Sjælland betyder de generelle besparelser, at programmet Fredagsbar lukker.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

DAB

DR X – 100 % nedskæring

TV

DR1

Lørdagsunderholdning – 100 % nedskæring
Udgør i alt 23 % af DRs underholdningsbudget.

Dansegrandprix – 100 % nedskæring

Aften Tour – 100 % nedskæring

Danish Music Award – 100 % nedskæring

Kulturtransmissioner – 100 % nedskæring
Eksterne events og transmissioner er ikke DRs kerneopgave, skriver direktionen. Derfor forsvinder en række transmissioner fra kulturelle begivenheder, blandt andet uddelingen af Reumert- og Robert-priser, m.m.

Sportstransmissioner – 100 % nedskæring
VM i foldbold, OL, atletik, håndbold, cykling, speedway, skihop

Undervisningsprogrammer – 88 % nedskæring
Alle enkeltstående undervisnings-udsendelser, samt mindre serier bliver helt fjernet fra afdelingen. Der er tale om 90-100 halvtimes programmer, der typisk har været genudsendt 7 gange. Ud over den samlede undervisningsverden, rammer besparelserne specielt de lavtuddannede borgere, der har fundet motivation og inspiration til et bedre liv i DR Undervisnings programmer. Den voldsomme reduktion af nyproduktion til dr.dk vil også få mærkbare konsekvenser for de mange brugere både i undervisningsverdenen og blandt borgere i al almindelighed. Kun enkelte kampagner bevares.

Sportsnyt – ukendt procentsats

Søndagssport – ukendt procentsats

TV-Avisen – ukendt procentsats
Der skal spares ca. 4 mio. kr. årligt på de korte TV-Aviser. DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For TV-Avisens vedkommende betyder det dårligere billeder og lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal bruge tid på teknik og fotografering, som i dag bliver brugt på indhold. Herudover beskæres vagtplanlægning, afrapportering og økonomifunktion med 70 procent, så journalisterne selv skal bruge mere tid på planlægning og bogholderi, ligesom der nedlægges korrespondentposter.

Aftenshowet – ukendt procentsats

DR2

Musikprogrammet – 100 % nedskæring
Den faste dækning af rytmisk musik på DR2 forsvinder, ligesom programmets hjemmeside forsvinder. Nedlæggelsen af programmet blev præsenteret i forbindelse med spareplanen, men ikke sat i forbindelse med en konkret besparelse.
Spot – kulturportrætter– 100 % nedskæring
Serien af kulturportrætter forsvinder helt fra DR 2

Undervisningsprogrammer – 88 % nedskæring
Alle enkeltstående undervisnings-udsendelser, samt mindre serier bliver helt fjernet fra afdelingen. Der er tale om 90-100 halvtimes programmer, der typisk har været genudsendt 7 gange. Ud over den samlede undervisningsverden, rammer besparelserne specielt de lavtuddannede borgere, der har fundet motivation og inspiration til et bedre liv i DR Undervisnings programmer. Den voldsomme reduktion af nyproduktion til dr.dk vil også få mærkbare konsekvenser for de mange brugere både i undervisningsverdenen og blandt borgere i al almindelighed. Kun enkelte kampagner bevares.

Eksistens-programmer – 100 % nedskæring

Den 11. time – ukendt procentsats

Tema-tirsdage – ukendt procentsats

Deadline – ukendt procentsats
Deadline skal ikke skære ned i udgifterne til journalister. Men DRs nyhedsafdeling skal samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Deadline 22:30s vedkommende betyder det, at alle teknikere og fotografer bliver sparet væk. For seerne vil det bl.a. betyde, at de nuværende egenproducerede indslag, der leder op til interview og debatter, i hovedsagen forsvinder.

dr.dk

Viden Om – 100 % nedskæring

Børnepris – 100 % nedskæring

Klub Ø – 100 % nedskæring

Bolero – 100 % nedskæring

Lyt til nyt – 100 % nedskæring

Operanyt – 100 % nedskæring

Bog – 100 % nedskæring

Undervisning – 88 % nedskæring

Spil – 50 % nedskæring

Tekst tv – ukendt procentsats

Underholdning – ukendt procentsats

Oplysning – ukendt procentsats

Kultur – ukendt procentsats

Temaer – ukendt procentsats

Unge – ukendt procentsats

Hele DR

Besparelser, der berører samtlige programmer

DRs arkiv, bibliotek m.m. – ca. 50 % nedskæring, 17-20 mio kr.
Ved halvering af budgettet kan arkivering og registrering af udsendelsesstof og råstof i Mediearkivet kun bære en mindre del af besparelsen, hvis man skal kunne genfinde optagelser og udsendelser. Det vil derfor især gå ud over andre ydelser som f.eks. research. Det vil formentlig betyde færre genbrugsindslag i udsendelserne, da der vil være langt færre medarbejdere til at hjælpe journalisterne med at finde det, der er mere kompliceret at finde i arkiv og baser. Uden mulighed for grundig og dybtgående research efter de relevante indslag mister programmerne forskelligartethed og historisk perspektivering.

Teknologi, service, rengøring, kantine, m.m. – 10 % – ca. 40 mio kr.
DR seere og lyttere skal regne med at opleve en reduceret teknisk kvalitet m.m. Der vil bl.a. forekomme et stigende antal fejl som følge af manglende vedligehold eller ibrugtagning af ikke færdigudviklet eller gennemtestet udstyr.

Vagtplanlægning m.m. i DR Nyheder – ca. 70 % – ca. 10 mio kr.
Vagtplanlægningen og Servicedesken nedlægges, og formentlig spares også produktionssekretærerne og prompterne væk. Økonomifunktionen rammes også. Vi ved endnu ikke, hvordan arbejdsopgaverne i Servicedesken skal fordeles. Det drejer sig hovedsagelig om telefonekspedition af opkald til TV-A og Radioavisen. Servicedesken arkiverer også alle radioaviser i Mediearkivet, samt registrerer brug af musik m.v til Koda-Gramex. Desuden sørger Servicedesken for postfordeling til alle medarbejdere i DR-Nyheder – og tager sig af indkøb af kontormateriale m.m.m. Med besparelserne i vagtplanlægning og servicedesk vil de redaktionelle medarbejdere skulle overtage en væsentlig del af dette arbejde og dermed få mindre tid til at producere radio og tv.

spørgsmålet er ikke, om vi ikke lige så godt kan lukke institutionen med det samme. Men i så fald så fordele midlerne til medarbejderne at forvalte… Hellere 100 radiostationer 2 timer hver dag, båret af ånd, vid, indsigt og gejst, end et døgnmedie uden nosser!

Hele stationen burde nedlægge arbejdet, indtil regeringen greb ind med de fornødne midler. Så kunne de lære det!

@ Kunstneres Beskatning

Share

I 2002 lavede Statens Kunstfond og Skattevæsenet i samarbejde en vejledning kaldet kunstneres beskatning. Den blev trykt og fyldte i A4-størrelse små 100 sider.

Dette siger noget om, hvor svært et område kunstneres beskatning netop er – en regulær gråzone, hvor det meste er individuelle vurderinger, baseret på det enkelte menneskes aktivitet og produktion, men i hovedparten af tilfældene vurderet ikke som lønmodtager og ikke som selvstændig.

Meningen var, at den skulle agere vejledende faktor for kunstnere og skattemedarbejdere lige – og mine personlige erfaringer fortæller mig, at det blev nemmere at være både digter og mig, efter dens udgivelse.

Her er opdateringen – KUNSTNERES BESKATNING 2007. [Hent som .pdf]

Gå med fred!

DRs nedlægning 3 – hvidbog over forringelserne *

Share

Tal og konsekvensvurderinger stammer fra indberetninger fra medarbejdere i de enkelte afdelinger i DR. De præcise budgetter er ikke offentligt tilgængelige.

Radio

P1:
Nedlægges: Dokumentarzonen, Montagegruppen, Eksistens, Øjeblikke*, Ultralyd, Lige Lovligt
Reduceres: Orientering, Harddisken*, Radioavisen, Kulturnyt

P2:
Nedlægges
: Litteraturoplæsning, Jazz Live, Opera-nyt
Reduceres: Musikformidling, P2 Plus, Plus Bog, Kunstmagasinet, øvrige kulturmagasiner, Radioavisen, Lyt til nyt, Radiodrama

P3:
Nedlægges
: Danish Music Award

P4:
Nedlægges
: Fredagslive, Relax, Fredagsbar, regionale middagsudsendelser
Reduceres: Regionale nyheder og programmer generelt, Radioavisen

DAB

Nedlægges
: DR X

TV

DR1:
Nedlægges: Undervisningsprogrammer, Lørdagsunderholdning, Dansegrandprix, Aften-tour, Danish Music Award, kulturtransmissioner; Reumert, Robert, m.m., sportstransmissioner; VM i foldbold, OL, atletik, håndbold, cykling, speedway, skihop
Reduceres: Sportsnyt, Søndagssport, TV-Avisen, Aftenshowet

DR 2:
Nedlægges
: Musikprogrammet, Spot kulturportrætter, undervisningsprogrammer, eksistens-programmer
Reduceres: Den 11. Time, Tema-tirsdage, Deadline

www.dr.dk

Nedlægges: Børnepris, Klub Ø, Viden om, Bolero, Lyt til nyt, Operanyt, Bog
Reduceres: dr.dk/tekst-tv, underholdning, oplysning, kultur, spil, temaer, unge

Berører samtlige programmer i DR

Reduceres: DR Kommunikation, Jura, HR, teknologi & service, økonomi, research & arkiv, vagtplanlægning.

* Note: Besparelsen er ikke en del af spareplanen, men er besluttet senere.

Listen er taget fra dansk kunsterråd

* Og så ville det være betimeligt at tænke på, at du lige er blevet pålagt en MEDIESKAT på over 2000 kr. årligt, som er sådan skruet sammen, at du stort set kun skal holde dig orienteret om verden via avisabonnementer for at falde udenfor.

KLAG!

DEMONSTRER!

DR’s nedlægning 1

Share

Når du køber tomater, køber du altid dem, der er helt smattede og ikke holder længere end 10 minutter. Ikke? Og når du indgår et parforhold, vælger du bevidst en partner, der er utiltalende, løgnagtig, utro og aldrig nærværende. Ikke? Og hvad som helst du beskæftiger dig med er altid det mest kedelige, uinspirerende, tomme, åndsforladte, du kan finde. Ikke? Og i næste uge skal du ind og have lavet din årlige lobotomi, bare for at være på den sikre side. Ikke?

Ikke nikke nej, vel!?

Skal dårlig forvaltning og en ultra-højredrejende regering have lov til at lukke munden på alle i DRs radio, som har en selvstændig mening, mener noget med det de gør, tør forfølge historier ingen andre gør, tør risikere at være kedelige for at komme i dybden, og informerer fra HELE Danmark og ALLE steder i verden, snarere end blot fra Københavns pop-overgrund og politisk sanktionerede demokratier?

Vi bliver alle sammen fattigere for hvert et kulturprogram, der forsvinder fra DRs radio. På alle måder. Man kan ikke, efter at have klippet den historiske tråd, uden videre tage den op igen og spinde videre – ikke bare vente til de politiske vinde skifter – ikke bare håbe, at det går væk af sig selv. Undertrykkelse går ikke væk af sig selv.

SKRIV UNDER på en fredning af DRs radio – og kan du gøre mere end det, skrive og debattere, begræde, harme! på din egen blog eller i læserbreve, så gør dét! Men GØR noget:

Sig nej til ødelæggelsen af danskernes Daglige Realitet – vi har intet andet medie, som på samme måde forbinder os alle sammen. Tænk over dét: Intet andet fællesmedie, som taler til os alle, uden at tale ned! Uden reklamer! Danmark, Døgnet Rundt!

@ Eurocon 2007, 21.-23. september 2007

Share

Den 29. europæiske science fiction-festival.

Hvis du er til fantasy og science fiction, skulle du tage at aflægge Eurocon 2007 et besøg. Det er første gang siden undfangelsen i 1972, at Eurocon afholdes i Danmark, og så store notabiliteter som Anne Macaffrey, Harry Harrison og Stephen Baxter er gæster (men der er 19 andre, heriblandt vore egne Svend Åge Madsen, Lene Kaaberbøl, H. H. Løyche og Anne-Marie Vedsø Olesen).

Samtidig kan du deltage i en novelle-konkurrence på engelsk, hvor teksten ikke må overstige 2007 ord! – senest 1. august. Teksten kan også have digtform, og kan også være kortere – blot skal emnet være inden for rammerne af det fantastiske. [Hvis i tvivl, så læs om Todorovs definition hér] (Det kan godt nås, hvis man vil – selv lykkedes det mig på 18 timer at skrive en historie på præcis 2007 ord. Jeg kunne ikke lade være med at prøve, og synes faktisk resultatet blev meget hæderligt: En slags parabel om det at balancere på grænsen mellem tomhed og fællesskab, iscensat i en verden, hvor enhver lever omgivet af et “ghost”, som er repræsentationen for fællesskabet og konsensus, og hvad der sker for en, som mister sit “ghost” og ikke ønsker at vende tilbage til fællesskabet.)

Tilmelding inden 1. august 150 kr.
Efter eller i døren 100 kr. dag/200 for weekenden, hvis købt i døren fredag.

Eurocon 2007
Novellekonkurrence med 2007 ord