Opdt.: Amazon lukker sine 68 fysiske boghandler

– det vil så sige dem alle sammen…!

 

7. marts 2022

Amazon har meddelt, at de lukker alle 68 fysiske boghandlere og butikker, der er en del af Amazons 4-stjerne koncept.

I 2015 åbnede Amazon sin første fysiske butik og i 2018 kom 4-stjerne butikkerne til, der kun indeholder varer fra topvaregrupperne, der har fået en bedømmelse på 4 stjerner eller derover på virksomhedens hjemmeside.

Derimod vil detailgiganten fokuserer på sine dagligvarebutikker. En talsmand fra Amazon siger:
– Vi har besluttet at lukke vores Amazon firestjernede, bøger og pop up-butikker og fokusere mere på vores Amazon Fresh, Whole Foods Market, Amazon Go og Amazon Style butikker og vores ‘Just Walk Out’-teknologi. .

– Vi er fortsat forpligtet til at opbygge gode, langsigtede fysiske detailoplevelser og teknologier, og vi arbejder tæt sammen med vores berørte medarbejdere for at hjælpe dem med at finde nye roller i Amazon.

Lukningsdatoerne vil i følge Reuters variere fra sted til sted.

Kilde: https://bogmarkedet.dk/amazon-lukker-boghandlere/

3.marts 2022
As aktier er faldet 8%, klap-klap-klap, og der sælges nu ud af det mest indlysende tabsgivende: Vinduesudstillinger med fysiske bøger, der egentlig bedst fungerede som en reklame for As netvær. Denne reklame behøves ikke længere, og det er egentlig bare blær med store butikker og dyre huslejer, når man ikke har de samme omkostninger ved at sælge online.

Andre, som linket underneden, klap-klapper af salget af boghandler, og selvom jeg godt kan forstå det, er salget af en boghandel, som nogen formår at drive uden om A, kun ét godt tilbud fra at blive As igen. Hvis det passer dem. Hesthoved i sengen eller ej.

Der skal en anden modstand og vedholdenhed til. FORTSAT KØB af fysiske bøger i stor stil, hos fysiske boghandlere, man kender godt i forvejen, for eksempel…

Source: https://lithub.com/good-news-alert-amazon-is-closing-its-physical-bookstores/

Porcupine Books, thank you for the years

– and the new on-line catalogue!

On 02 Nov 2021, at 08:06, Brian Ameringen wrote:

Hi Everyone,

This is to let you know that the Porcupine web-site: http://www.porcupinebooks.co.uk – has now been updated.

All Best
Brian.


Porcupine mailing list, subscribe
http://mailman.firedrake.org/cgi-bin/mailman/listinfo/porcupine

Thank you, Brian.

I am sad that UK has left the EU, for many reason, but customs make it hard on all. 

I wish for you that all of your wonder wonderful books find a home away from you. 

The Custodian of Paper. The Seller of Imaginings. 

Every time I had a catalogue from you, my mind instantly reached out to ask: How can all of this be saved for prosperity, the art, the dreams, the ideas, the longing, the professionalisms? Public libraries are no good for books – they throw away the worn. Virtualisation is counterproductive. Reading museums? Freeshops? Rewards for keeping them at home and available? How? They are humanity’s forecasts. Only one way: Give them to young people. 

This inner discussion inspired the short story attached (printed in a German anthology). Thank you for all the catalogues, Brian.  Continue reading “Porcupine Books, thank you for the years”

Ordnung Muss Sein – kapitalisme og ejerskab over kreativitet og inspiration.

Måske farvel til Internet Archive og Wayback Machine

Nej, selvfølgelig er det ikke så ligetil – men fokus på intellektuelt ejerskab set fra et kapitalistiske synspunkt har magt til at forhindre alle ikke-tøjlede kreative input og inspiration i at nå en offentlighed.

I tilfældet Internet Archive ville eks. Wayback Machine, arkivet over de fleste internetsider siden 1995, ryge med i faldet. Der er MANGE, som gerne så gamle sider forsvinde fra overfladen, og så fuck alle andres ting.

Med Internet Archives Coronatiltag – midlertidigt at lade alt materiale være tilgængeligt uden lånertilladelse – blev det nogle for meget. Man skal se det sådan, at Internet Archive har været tolereret, fordi ingen andre gjorde noget lignende, Non-Profit, i noget nær samme målestok. Dét kan være slut nu.

Forsvinder Internet Archive, og Wayback Machine, taber alle. Det er sidste regulære værn mod Internet som TV og reklamesøjne alene i nutid.

The Internet Archive versus book publishers: a battle over the future of copyright law

Kilde: The Hot Sheet: August 5, 2020 issue

One Voice Less

A very very loong list of scifi and fantasy in development (2018).

(Almost) Every Sci-Fi/Fantasy and Comic Book Adaptation in the Works

For some, probably the dream of imaginings – for others, maybe part of the problem, but here is a 2018 list of  planned scifi and fantasy series and films dreamed of. And WHAT a list!

Sure, there’s a market and investors and actors and an industry needing the work – and many series and movies are becoming less sexist and open to identification on a human level, which is a relief – but it’s hard not to see this collective drive as one long Creative Scream for another world. A manageable world. With comprehensible endings and right beginnings. With coherent reality. With identifiable villains. With heroes of human strengths and weaknesses. Just something other than this mess of an Earth, which many are seeing at present.

Continue reading “One Voice Less”

Rationality – From AI to Zombies by Eliezer Yudkowsky

Rationality From AI to Zombies
by Eliezer Yudkowsky

Buy for free or more!

Released under the Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 3.0 Unported license
⃝cc BY-NC-SA 3.0
http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/

Contents Continue reading “Rationality – From AI to Zombies by Eliezer Yudkowsky”

Artikeludkast: Elektronisk bogbog (1995)

Det første, der rigtigt slår mig (hårdt) i talen om bøger på diskette og CD-ROM, er rettighedsspørgsmålet set i europæisk perspektiv. Giv mig tid til at komme rundt om det.

At det danske sprog har for lille udbredelse til at kunne understøtte mere end en håndfuld forfattere, har sikkert aldrig forhindret nogen i at skrive. Men jeg er fuldstændig overbevist om, at de eksisterende danske papirforlag, selv med tanke på hvor få vi er i Danmark og Solvang, gerne udgav endnu flere danske bøger, såfremt kaliteten bare var høj nok. Dette gælder også digtsamlinger og andre snævre skriftområder.

Nu har enhver med hang og trang til skriftbilleder mulighed for via sin computer at få et bogmanus i omløb til under en femtedel af hvad et papiroplag ville have kostet. En bog i almindeligt udstyr koster typisk 40 kr. at producere, en diskette kan fås for otte. Men! Men men men men…

Første forslag til den elektroniske bog:

1. Lav den elektroniske bog-bog. Denne første udgave skal være på størrelse med en overstørrelse paper-back, veje omkring 200 gram, være udstyret med tre stik:

  • 1 til den stationære computer til “re-fill”,
  • 1 til en chipROM og
  • 1 til ekstern strømforsyning/genopladning af batterier.

Den skal laves som en bog – have en højre og en venstre side og være hængslet i ryggen. Den skal have tre knapper: Tænd/sluk, næste side og forrige side. Læsefladen skal ikke kunne scroll’e, men gerne kunne gengive et gråtone-billede. Den skal kunne huske titel og “sætte et bogmærke” dér man er kommet til i bogen, når man lukker bogbogen. Det skal være muligt at customize omslaget – altså f.eks indbinde bogbogen i skind. Den skal koste under en gennemsnits-dagløn.

Dette svarer nogenlunde til fra privatbilisme i overvejende grad at overgå til kollektiv trafik.

Drop idéen med at udgive normale bøger på diskette. Der er for mange problemer med at kunne betale forfatterne, da enhver jo kan lave 700 kopier af Peter Høegs næste bog til alle sine venner, uden at denne ser en øre deraf.

2. Udgiv bøger på chipROM. Der er en pris på ROM’en, og indholdet koster efter forskellige kriterier – noget lig biblioteksfordelingssystemet ville måske være en god idé:

  • Pris efter objektiv-mængde (faktisk omfang),
  • pris efter subjektiv mængde ([forfatterens] tidsforbrug – 1 side lyrik = 10 sider prosa eller lign.),
  • pris efter nationalitet: en dansk udgivelse får 1/10 af indholdsprisen i forskud fra udgivelsesdato og endnu 1/10 for hver solgt udgivelse fra kulturstøtten.

Tre udgivne bøger sikrer automatisk status som skribent i bistandssammenhænge (hvis man vil), med dertil hørende ret til minimumsbistand, som nedsættes i de måneder man tjener penge på sin metiér. [Forfatterløn].

Sigt mod det totale elektroniske bogmarked. Der vil stadig være folk som mig, der trykker og får trykt papirbøger (evt. på hampe-papir i fremtiden), men jo hurtigere et skift vi får, desto nemmere kan vi hamle op med det udenlandske marked.

Få bog-bogen patenteret globalt.

Opslagsværker fastinstalleres på bestilling. I Opslags-bogbogen.

Rent miljømæssigt er alle disse chips dog en dårlig idé. Man kunne så i stedet lave dem til RAM’s (der kan slettes og gen-optages), men er så lige vidt rettighedsmæssigt.

Forslag nummer to bygger på den holdning, at Danmark alligevel er for lille et sprogområde til at kunne opretholde en litteraturstandard, som ikke er underbygget af den til enhver tid gældende ideologi på Sammenlignende Litteratur fem år tilbage. Når forlæggerne benytter akademikere som orakler, fordi redaktørerne ikke længere har råd eller beføjelser til at satse på personlige interesser, yngelpleje og regulær intuition, størkner tankemiljøet i en evig forsinkelse. At kritikerne ofte er de selvsamme, som assisterer forlæggerne, eller ihvertfald af sammen byrd eller generation, hjælper jo heller ikke noget.

“fremtiden”

  1. Vi fik endelig taget os sammen til at gøre bogen totalt et-nul’et. Vi lavede den skide database og proppede alle bøgerne ind i den.
  2. Men først skulle Danmarks mest forstokkede, ineffektive del-monopol-koncern oppe sig helt gevaldigt og rent faktisk indse, at Danmark var mere end på vej til at få en elektronisk nætværks-overbygning. Gæt hvem? (Tele-Danmark) Og deres priser!!! De sænkede dem jo ikke, uanset hvor meget de tjente. De fattede ikke, at de spærrede for almindelige borgeres adgang til telefonnettet på en daglig, betalbar basis. De fattede ikke, hvis det endelig skal være på den måde, at de måske kunne tjene mere totalt, hvis de ville indvillige i at fordele indtjeningen over flere forbrugere. Men det tvang man dem til at forstå.
  3. Udlånet foregår fra lokale main-frames, lige som forne dages biblioteker. Bibliotekarer køber bøgerne som før, og kan man ikke få en bestemt bog fra sin lokale frame, kan man bare ringe en anden op, evt. i en anden landsdel til en anden teletakst.
  4. Så længe biblioteker har eksisteret, eller snarere: så længe gratisudlån af bøger har fundet sted, har der været et misforhold mellem indtægt og antal udlån. Og det er der fortsat. Og det skal der gerne være fremover også. Den fattige kan stadig låne bøger. Betalingen foregår efter en omregningstabel. Hver låner betaler 0,1 promille af hver 1000 indtjente kroner pr. lånt bog, og 1 promille af hver 1000 indtjente kroner for hver lånte nye bog – som så også kan kopieres og beholdes, om man vil.
    1. Disse penge er et udlån fra statens side og trækkes kollektivt over skatten.
    2. Fratrukket rene udgifter fordeles hele lånepuljen blandt forfatterne efter systemet omtalt i første afsnit, men med klar skelen til antal udlån og salg. Fordelingen sker efter aftale med forfatteren – på uge, måneds, kvartals eller årsbasis. Omregningen er jo nem nok. Og opgørelsen ligeså.