Kan du sige “antropomorfisere”?

Hvis du kan, er du blandt et voksende antal.

Det betyder “at menneskeliggøre”.

Har du nogen sinde set naturprogrammer, hvor dyrene eller planterne eller naturfænomenerne tillægges menneskelige egenskaber, følelser, intentioner, forståelse, tilbliven osv.? Det er meget almindeligt at høre speakeren sige: “Og når den så har spist, vender aben tilbage til sin hyggelige hule”.

Et dyr er ikke et menneske, og selvom vi kan observere, at visse dyr f.eks. synes at underholde sig selv og drille artsfæller på en måde, der minder om menneskelig adfærd, betyder det ikke, at dyr kan have samme ansvar for deres overordnede eksistens som vi for vores. Allerhøjst kan vi udlede nogle ting omkring forløsning af energi gennem “leg”, som vi og visse dyr måske har til fælles.

Slappe narrativer, hvor observationer af naturen antropomorfiseres uden grund i videnskaben, har den uheldige virkning at tilskuere – snarere end at komme tæt på menneskers afhængighedsforhold til Naturen – skubbes “den anden vej”, tilbage til at bekræfte en meget gammel fordom om mennesker som mere værd end klodens andre arter og naturen som helhed. Continue reading “Kan du sige “antropomorfisere”?”

One Voice Less

A very very loong list of scifi and fantasy in development (2018).

(Almost) Every Sci-Fi/Fantasy and Comic Book Adaptation in the Works

For some, probably the dream of imaginings – for others, maybe part of the problem, but here is a 2018 list of  planned scifi and fantasy series and films dreamed of. And WHAT a list!

Sure, there’s a market and investors and actors and an industry needing the work – and many series and movies are becoming less sexist and open to identification on a human level, which is a relief – but it’s hard not to see this collective drive as one long Creative Scream for another world. A manageable world. With comprehensible endings and right beginnings. With coherent reality. With identifiable villains. With heroes of human strengths and weaknesses. Just something other than this mess of an Earth, which many are seeing at present.

Continue reading “One Voice Less”

Rationality – From AI to Zombies by Eliezer Yudkowsky

Rationality From AI to Zombies
by Eliezer Yudkowsky

Buy for free or more!

Released under the Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 3.0 Unported license
⃝cc BY-NC-SA 3.0
http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/

Contents Continue reading “Rationality – From AI to Zombies by Eliezer Yudkowsky”

Leve af eller dø for kunsten?

To spørgsmål, der skiller vandene: Genkendelighed eller unika? Blive i sikkerhed eller risikere liv, kærlighed eller omdømme for min kunst?

LEVE AF?

“Kan det interessere nogen?” kan ikke være grænse- og unikakunstens spørgsmål, men kun tilhøre kunsthåndværket. At interessere modtagere, som hellere ønsker noget kendt end noget udfordrende, fordrer at udøveren nedtoner egne behov for at presse grænser på materialevalgs- og indholdssiden og kun anvender  Continue reading “Leve af eller dø for kunsten?”

Why Are We Here On This Planet?

A question that begs answering.

Everything to humans is language.

WHY – the ability to distinguish and care about future outcome, ie. weigh memories and desires, is one mark of a highly functional survival instinct

ARE – the re-affirmation of the concept of historical plurality implies both trust in the pattern of plurality as stable system AND conscious will for it to remain so.

WE – relating to your own species in terms of self including plurality marks you as a sensitive and caring individual capable of existing as individual in a community

HERE – the spacial destinction, whether it springs from accurate astronomy or not, implies a great sense of identity, ie. Me vs. Not-Me, which by way of physical identification contains the unconditionality of existential loneliness that has often been described as a Human Driving Force towards mergence into safe communality

ON – a subset of “here”, but by implication the demonstration of astronomical awareness, and as such an underlining of trust in the existance of the human form and its difference from everything not human

THIS – another subset of “here”, but easily the essence of the totality of the question, showing the capacity for projected thought that shines the light on what is and the functionality of what is, which marks the clear distinction between simple survival AND creating life

PLANET – a word simultaneously describing the concept of “rock existing in nothingness, preferably with the ability to sustain life, preferably human life, but not necessarily”, AND the mental understanding of the totality of the human habitat with all of its complexity and challanges. Used in this context it also implies an uncertainty of “home”, ie. “possibly we can do so much better for our selves that Earth as “home” for all humans becomes a natural thing”.

And all put together it forms an image of self aware existance capable of projecting itself to a future of better conditions for all members of its species. Emphatically speaking this projection is its own fuel, and the simple frasing of the question nothing but the hose that goes into the tank: Don’t expect the question answered by anyone but yourself, but always keep it warm and in the spotlight.

Sense8 – SUPER-FORFØRENDE

The series which belongs to the genre of science fiction is described as “a gripping global tale of minds linked and souls hunted” which was conceived by the showrunners “after a late night conversation about the ways technology simultaneously unites and divides us”.

Hvis man forestiller sig, at alle mennesker har noget til fælles: Trangen til at være sammen. I små og store grupper, men sammen.

Og man som instruktør og manuskriptforfatter spørger, hvad der kan opveje en gruppeeksklusion fra normalsamfundet.

Og svaret så lyder: Det skal være noget, som er Continue reading “Sense8 – SUPER-FORFØRENDE”

ODD – sygeliggørelse af naturlig opposition mod overgreb!

Non-konformitet og fritænkning som mental lidelse!

Ifølge NordAmerikanske psykiateres nyeste udgave af DSM-IV (den Diagnostiske og Statistiske Manual for Mentale Forstyrrelser, som psykiatere og medicinalindustrien efterlever som standard) er non-konformitet og fritænkning en mental lidelse! Continue reading “ODD – sygeliggørelse af naturlig opposition mod overgreb!”

Ny forskning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske

Theory of Mind er bla. afgørende for de følelser af empati, der hjælper med at binde os sammen i store grupper.

ToM er bla. afgørende for at vi kan navigere i de komplekse sociale sammenhænge, vi lever i og for de følelser af empati, der hjælper med at binde os sammen i store grupper. via Ny forskning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske | Videnskab.dk.

empathy

 

noter om salg [limbo for begyndere]

Min person er varen, jeg faldbyder og sælger.

limboAt sælge sig selv er en nødvendighed for det allerstørste flertal i Danmark – hvad enten man er lønarbejder, selvstændig, kunstner eller forsørget: Med undtagelse af barmhjertighedshandlinger er overlevelsen betinget af evne til at kunne faldbyde sig på den rette måde. Continue reading “noter om salg [limbo for begyndere]”

Ensomhed: 50/50 arv&miljø og helbredstruende

Omfanget af et menneskes ensomhed er ikke dikteret af (manglende) social interaktion.

THE LETHALITY OF LONELINESS er et langt blogindlæg, der definerer ensomhed som fysiologisk begreb og går i dybden med konsekvenserne af livslang ensomhed. Continue reading “Ensomhed: 50/50 arv&miljø og helbredstruende”

Rytmisk Dansk, musik af pauser i digte

Pausens Musik er den eneste musik, der findes.

Jeg er håndværker og digter, og har skrevet og udgivet siden 1985. Hele mit skriveliv (først ubevidst og siden målrettet) har jeg arbejdet på at synliggøre pauserne i mine digte – først for mig selv; og igennem de sidste 12-14 år med en vished om læseren. I dag kunne jeg godt tænke mig at præsentere lytterne for vejrtrækning – og dét fra en ret nørdet vinkel: vejrtrækning som tidsmaskine, oplæsning af digte som tidsrejse tilbage og ind i et andet menneskes krop. Continue reading “Rytmisk Dansk, musik af pauser i digte”

Pattern emerging: Getting paid to pay is the new black [while suppressing developing countries]

Don’t cry, but it’s all a lie.

I have what you would call an ‘extended family’ in Lima, the capital of Perú. My friend’s boy is just now beginning school.

I don’t have to tell anybody about the appalling state of public school in most countries of the world. But maybe you don’t realize what economical poverty is on a reality plane:

A monthly transfer of money sent to aid in the monthly cost of schooling – to people, who just scrape by – is safer than one large one-time transfer. Continue reading “Pattern emerging: Getting paid to pay is the new black [while suppressing developing countries]”

Universel jonglering efter de 50

Med mindst 3 verdener i luften er der nok at se til.

5._Man_Juggling_His_Own_Head_Unidentified_artistKære kenneth,

Nu, hvor DU er blevet 50, forventes det at du trækker dig og lader andre komme til fadet. Ingen har længere særlige forventninger til dig. Du skal ikke mere. Du har ingen børn, og derfor intet ansvar. Dine bøger angiver ikke potentiale for større eller vigtigere skrift, så du behøver ikke anstrenge dig. Din virkelighed berører nogle få mennesker, som godt nok vil mærke det, hvis du forsvinder, men smerten bliver før eller siden alle til del. Du har kun pligt til at sørge for ikke at være til urimelig belastning for nogen – for samfundet, dine forældre, dine venner, dine partnere, dine læsere, dine fjender.

Det er den officielle version.

Uofficielt, eller privat, er det af største betydning, at du holder op med at klage. At du griber fat i noget, der har eller kan få betydning for dig. At du deler af din erfaring, så den spreder sig ud i samfundet som ringe i vand. At du taler om alt, du ved, så dine ord og tanker fortsat kan være dine børn. Så dine børn kan få børn. Så menneskelivets tanker kan fortsætte, fordi det er alt, vi kan. At du viser dine mennesker, at du holder af dem, fordi alle mennesker lever af kærlighed, på kærlighed, for muligheden for kærlighed.
        At fylde eksistensen med relationer, med historie og historier, er ikke fattigt eller meningsløst. Den såkaldte illusion om dét, der giver livet værdi, ér ingen illusion: Der ér vitterlig ikke noget i tomrummet, hvis ingen fylder noget i.

Forestillingen derimod, eller den kunstneriske version, kan være som du selv gør den. DU kan uden bevisførsel hævde, at det eksistentielle tomrum ikke er tomt. At det er lige så fyldt med betydning og værdi som en kiste begravet på en ø markeret med kryds på et skattekort gemt i træbenet på en pirat, som alle leder efter, levende eller død. Eller at det eksistentielle tomrum er fyldt på samme måde som det ydre rum er fyldt af Hicks’ nu påviste partikel. Eller at det er propfyldt ene og alene af ord, der ikke er sat sammen endnu, og at spejlingen i sprog viser et menneskes beherskelse af tankerne, der sætter ord sammen, tilfældigt eller målrettet beskrivende, og dermed sin beherskelse af eksistensen, målretning af eksistensen, værdisættelse af eksistensen, bekræftelse af eksistensen.

Den officielle version er sand.

Den uofficielle er sand.

Den kunstneriske er sand.

kenneth 50, lonnis fotoHvilket ikke skaber et diverst univers. Blot mindst 3 universer, der findes samtidig. Og der er flere endnu, hvis du gider. Eller synes det er interessant.

Er det interessant? Gider du? Du skal fortsat give uden at kunne forvente noget retur. Ingen, der takker dig; ingen, der betaler for din eksistens; ingen, der beviseligt behøver dig. Du vil findes i andres øjne lejlighedsvist, men kan aldrig blive et barn igen. Aldrig få den fulde opmærksomhed. Aldrig være fuldstændig tryg.

Kan du dét?

Det må du besvare for dig selv. For ingen anden har det fulde svar. Selvom mange når hertil, hvor du selv er lige nu. Med mindst tre universer i luften på samme tid.

 

 

Heideggers Væren og Tid, kapitel 0.

NULLET nuller. Det kan ikke andet. Og vi drager nytte af det til at sætte alt andet i relief.

Jeg er umådelig uuddannet, måske næsten umålelig uuddannet.

Om 20 dage bliver jeg 50. Jeg har inviteret 140 mennesker til at komme til reception på 35m2 og har ingen back-upplan for hvis bare halvdelen har tænkt sig at lægge vejen forbi i løbet af dagen. Ingen stole, ingen ilt. Blot statistisk påstand om, at alverdens befolkning kan stå på Bornholm, med plads til overs.

Inden da skal jeg have ryddet op på terrassen, dvs. flyttet i tonsvis af træ og placeret det et sted, jeg ikke straks skal flytte det fra igen, og gerne gøre både husets indre og ydre så færdigt, at jeg ser ud til at være respekt værdig, har styr på mit liv, er værd at have med fremover at lege og interagere med; det her med at jeg er et godt menneske med et godt hjerte er ikke nok for mig; jeg har tænder.

Samtidig er det faktisk vigtigt for mig at gøre plads til alle de mennesker, jeg gerne vil se, inden vinden vender: Mit indre er det eneste sted, jeg kan have dem med på samme tid; det eneste realistiske sted for mig at opholde mig midt i en tryg gruppe.

Og for at det ikke skal være løgn: Pt er mit døgn vendt, så jeg går i seng kl. 10 – jeg skal have trukket 10 timer, så jeg kan tage imod gæster d. 30, tidligt.

Der er således udfordringer nok til at fylde hver en dag – idet jeg samtidig skal holde mig orienteret om alle nye dokumentarfilm i verden, som er en frisk passion, der bringer væsentlighed og levende mennesker ind i stuer, som dagligt er noget ubelastet af hørbart åndedræt. Og tillige udføre alle de ting i hverdagen, som man gør for at holde kaos stangen, og det er ikke lidt.

Men det er ikke nok. Og her kommer vi igen til den uuddannede del:

væren og tid, heideggerJeg har behov for et væsentligt input til min sansning af verden, noget mentalt at stå på, hvis det da ikke er et oxymoron, og idét jeg går ud fra, at mentale udfordringer ikke direkte influerer på kroppens evne til at danse tango på et trægulv, har jeg tænkt mig at tygge mig igennem VÆREN OG TID af Martin Heidegger. (Og undskylder for mængden af blandede metaforer).

Mine forventninger til sådan indsats:

At køre med på, at værket er en overhypet moppedreng, især uden at have læst den, forekommer stærkt nedvurderende, men at opfatte den som en stringent logisk satan, som jeg derfor nu forestiller mig at jeg vil opleve den som, er måske direkte fornærmende.

Vi får se…

Jeg har tænkt mig at skrive 1 indlæg om hvert kapitel, og hvis jeg ikke længere kan genlåne den, må jeg vel ud at finde den antikvarisk. Min oversættelse er den seneste fra Klim 2007, og begge faktorer skulle borge for en gennemarbejdet, moderne oversættelse af dette hovedværk fra 1927. Ikke, at mange ikke senere er kommet til klarere, mere tidssvarende konklusioner ved at stå på Heidegger, men Væren-I-Tid, Væren-Med-Tid og Væren-Over-Tid gennemsyrer min tanker, og har gjort det igennem 20 år eller så. Skal jeg således lave mig et uddannet, intellektuelt fundament, jeg kan bruge til at forstå mine egne mange tanker med, kan jeg lige så godt begynde her, hvor jeg allerede er, eller hur?

Hei-degger, et bord til to, tak! Kenneth behøver at kennethe.