One Voice Less

A very very loong list of scifi and fantasy in development (2018).


(Almost) Every Sci-Fi/Fantasy and Comic Book Adaptation in the Works

For some, probably the dream of imaginings – for others, maybe part of the problem, but here is a 2018 list of  planned scifi and fantasy series and films dreamed of. And WHAT a list!

Sure, there’s a market and investors and actors and an industry needing the work – and many series and movies are becoming less sexist and open to identification on a human level, which is a relief – but it’s hard not to see this collective drive as one long Creative Scream for another world. A manageable world. With comprehensible endings and right beginnings. With coherent reality. With identifiable villains. With heroes of human strengths and weaknesses. Just something other than this mess of an Earth, which many are seeing at present.

Reading all of the – yes – phantastic synopsises makes me pine for something else, too. Something beyond the escape of controllable reality.

It makes me feel like quitting writing, myself. What’s the use? Allegorical stories of desperation and resolution amount to nothing. Stories of personal empowerment in a predominantly American religiously, sexually repressed society with a focus on personal wealth, the right to kill, “getting there first” etc. Headache pills for me, for readers, to take attention away from the real pain: That life is becoming less manageable for the species. That maybe we are losing the game of civilisation – like the fabled lemmings going uncontrollable towards the edge of the petri dish that is the edge of Earth sustainability.

Dilemma: Not following news, literature, cinema, podcasts, theatre, ballet, sculpture, pictorial art, performance artists, global watch, refugees, poverty… is one less voice added to the collective of voices that realise each others’ existence. One Voice Less is a smaller Earth and one more hand to the military-industrial complex, un-controlled capitalism, un-leashed research and pollution of earth and water and air.

How be at ease, knowing the forces that move?
How be at peace, not knowing?

I know no other solution than to focus on what *I* can most easily understand: My own culture, the pitfalls of my own language and norms, the possible convergences of global destiny as contributed to from the sweet spot of “home”. While avoiding all cultural offerings NOT aiding a global solution. NO MORE avenging lone wolfs. NO MORE gun love. NO MORE violence is the answer. NO MORE single country representing the whole world.

EVERYTHING happens to all. There is ALWAYS another take on things – even if it outside of the frame of the story and the camera. Because of people and curiosity.

But fuck, just saying this makes me tired.

My Science Fiction in print


Afståelsens Veje (Avenues of Riddance)

An inheritance forces the protagonist to choose between her always-on-always-now network and a future also containing the past.

as Avenues of Riddance in the anthology, Around the world in more than 80 SF stories, (epub, EN, 2017 Tyskland)

as Afståelsens Veje as ?? in the anthology Rund um die Welt in mehr als 80 SF-Geschichten, (paper, DE, 2016)

Dræbersneglen fra Venus (the Killer Snail from Venus)

as Twitter story in 17 tweets (online, DK, 2011)

Epilogi (Epilogy)

in the anthology Cirkler, en Science Fiction Antologi (papir, DK, 2007)

Fremmed verden (Foreign World)

in the magazine Himmelskibet #35 (paper, DK, 2013)

Genopfindelsen af sorg (The re-invention of Sorrow)

An almost omnipotent creature acts on forbidden desires.

in the anthology Fremmed Stjerne – Lige Under Overfladen 6 (paper, DK, SFC 2012)

Historiens korte arm (the Short Arm of History) 

The discovery of a way out has the majority of the discontented migrate to a cave deep underground.

in the anthology I overfladen – Lige Under Overfladen 2, (paper, DK, SFC 2008)

as The Short Arm of History in the anthology Skycity, New science fiction stories by Danish Authors (paper, EN, SFC 2010)

as Kratka ruka povijesti in the scifi magazine SIRIUS-B (paper, Croatian 2016)

Kastanjekuglen (Chestnut Ball)

The find of a chestnut in a sterile end-of-days environment has the protagonist re-discover The Simple Pleasure.

in the magazine Himmelskibet #37 (paper, DK, 2013)

Katastrofe til tiden (Timely Disaster)

in the anthology Cirkler, en Science Fiction Antologi (papir, DK, 2007)

Modstand Uden Ende (Resistance Without End)

An agent from the Alltime has come to Denmark and the cellars below Hamlets old castle to prevent a wrong.

in the anthology Sølvbyen (paper, DK, 2011)

Over en sommerbestrålet eng

Following a no-nonsense process a man is banished to a place outside of anyone’s understanding.

in the anthology Begyndelser – debutantnoveller (paper, DK, 1987)


A detective discusses the ramifications of the drug PLAN, as it increases in popularity.

in the anthology Ingenmandsland – Lige Under Overfladen 4 (paper, DK, SFC 2010)

Storm på vej (Storm Coming)

A young couple seeking adventure and highter purpose in a world almost devoid of memories.

in the anthology De sidste kærester på månen – Lige Under Overfladen 8 (Paper, DK, SFC 2014)

Tænke på silke under invasionen (Thinking of Silk During the Invasion)

And what is wrong with that?!

in the anthology Den Nye Koloni – Lige Under Overfladen 5 (paper, DK, SFC 2011), Omtale

Vedrørende optagelse i det Pan-Galaktiske Fællesskab (Regarding acceptance into the Pan-Galactic Community)

in the anthology Cirkler, en Science Fiction Antologi (papir, DK, 2007)

Verdens nye ende (The New End of the World)

The pull past the imagined brink of existence.

in the anthology Nær og Fjern – Lige Under Overfladen 7 (paper, DK, SFC 2013)

Vælgervægt (Elective Weight)

Caught between the knowledge of impotence and new hope, as the AI alledgedly counts the votes of the world.

in the anthology Efter Fødslen – Lige Under Overfladen 12(papir, DK, SFC 2017)

Lyrikudgivende bogforlag

Søger du et bogforlag at sende en digtsamling til?


[opdateret juni 2018]

Jeg skrev til alle forlag på en oprindelig liste over lyrikudgivere. Alle blev spurgt, om de vil repræsenteres som udgiver af lyrik i dag – dvs. modtage henvendelser fra skrivende. Ét stort forlag frabad sig nævnelse, og nogle stykker oplyste, at de ikke udgav lyrik (længere) og blev derfor fjernet fra listen. Eneforlæggere, der kun udgiver egne værker, er ikke medtaget.

Udgiver dit forlag (også andres) lyrik og vil du på listen, så send mig en mail på

Man gør bedst i at læse betingelserne for tilsendelse af manuskripter. Nogle ønsker ikke uopfordrede manuskripter, ét enkelt forlag tager betaling, hvis tilsendte manuskripter skal have kommentarer ved afslag, mens andre snarere fungerer som medudgiver eller decideret forfattertjeneste mod betaling for alle led i bogprocessen, og andre igen returnerer trykkeomkostninger til forfatteren, når omsætningen matcher udgifterne.

Man er nødt til selv at afgøre, hvem man ér: Forlaget skal betale; man deles om udgifterne, eller man selv betaler hele beløbet. Det er mest et spørgsmål om temperament hos forfatterne og økonomiske ressourcer hos forlagene. VIL man udgives af andre, lærer man at vente på svar. VIL man trykkes nu, betaler man.

* modtager kun manus på papir

Arkiv for detaljer
Asger Schnacks forlag
Copenhagen Storytellers
Det københavnske Forlag Cris og Guldmann
Det poetiske bureaus forlag
EC Edition
Eksperimental Forlag
Elixum (for børn)
forlaget * (asterisk)  
Forlaget Arena
Forlaget Escho
forlaget Forår  
Forlaget Helle
Forlaget Spring (kun lidt skønlitteratur)
Forlaget Virkelig  
Forlaget Wunderbuch
Gyldendal *  
Herman & Frudit
Højers forlag
Jorinde og Joringel
Laboratoriet for æstetik og økologi
Lindhardt & Ringhof
Løvens forlag
Ovbidat Forlag (Forlaget Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale)
Ovo press
Peoples Press
Politisk Revy
Rosinante *
Samlerens Forlag *
Saxo Publish  
Vild Maskine

* Modtager kun manus på papir. Om de andre forlag kan siges, at man gør bedst i at læse betingelserne for tilsendelse af manuskripter:

  • Nogle ønsker ikke uopfordrede manuskripter,
  • ét forlag tager betaling, hvis tilsendte manuskripter skal have kommentarer ved afslag, mens
  • andre fungerer som medudgiver eller som
  • decideret forfattertjeneste mod betaling for alle led i bogprocessen, og
  • andre igen returnerer trykkeomkostninger, når omsætningen matcher udgifterne.

Man er nødt til selv at afgøre, hvem man ér:

  • Forlaget skal betale;
  • man deles om udgifterne, eller
  • man betaler hele beløbet.

Det er mest et spørgsmål om temperament hos forfatterne og økonomiske ressourcer hos forlagene:

  • VIL man udgives af andre, lærer man at vente på svar.
  • VIL man trykkes nu, betaler man.


Rationality – From AI to Zombies by Eliezer Yudkowsky


Rationality From AI to Zombies
by Eliezer Yudkowsky

Buy for free or more!

Released under the Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 3.0 Unported license
⃝cc BY-NC-SA 3.0

Contents Læs videre “Rationality – From AI to Zombies by Eliezer Yudkowsky”

Litteratur-tidsskrifter A-A

55 danske, 56 svenske, 32 norske, 1 finsk, 4 finlandssvenske og 2 amerikanske tidsskrifter, som trykker og skriver om poesi (feb 2017)


Underneden følger først en liste med 150 litterære magasiner – 55 danske, 56 svenske, 32 norske, 1 finsk, 4 finlandssvenske og 2 amerikanske tidsskrifter, som aktivt trykker og skriver om poesi.

Jeg aner, at der er flere… Kender du flere?

De fleste oplistede tidsskrifter modtager digte tilsendt uopfordret. Send ind!
[læs også: Hvornår sender jeg ind til tidsskrifter og magasiner?]

I bunden af siden kan tillige en liste over magasiners arkiver beskues og aflidte blade og sites i de skandinaviske lande mindes – om de nu måtte vurderes relevante for eftertiden eller melankolien. Læs videre “Litteratur-tidsskrifter A-A”


Så forskellige som alle mennesker.


OBS: Listen er flyttet til egen side 

Screen Shot 2016-08-28 at 15.46.52

En satsning på en ny digter er ikke en satsning, hvis den er (for) sikker.

I overblikket ses tydeligt hvilke danske bogudgivere, der prioriterer digtning.

Ambitionen med listen er at fortsætte i begge retninger, fremad og bagud i tid. Tilføj gerne din egen bogdebut som digter i kommentarerne.

Kender du tillige til digterdebuter på papir eller i ebog, som ikke er med på listen, nævn dem gerne i kommentarfeltet – og tak for dét 🙂

Vh, kenneth krabat, august 2016


Læs videre “Digterdebutanter”

Outsider literature

Truth with a plural S


If I had an extra life, I would go deep undercover in the following list of books, essays and reviews that has come into my possession.

By Alice Bailey, 1922

These texts are – with the possible exception of some very curious titles – for people, who see deception and dis-loyalty to all perpetrated by “people or beings of power” as a normal way of the world. And written by people not tacitly accepting consensual science and systematic thinking requiring real proofs, who may, or may not, wilfully perpetuate misunderstandings, illusions, dreams, half-truths, myths, legends and direct fabrications as the real thing – for their own 15 minutes, as explanations to personal in-explicable experiences or for cold, hard cash. Læs videre “Outsider literature”

KRIGER. Problemstilling, konflikt og ro

Serieidé, 5 bøger. Vil du være med?


Screen Shot 2015-09-25 at 17.23.44Et ungt menneske, som ikke er harmonisk og perfekt, finder en tekst, der beskriver den harmoniske kriger. Ved at leve teksten, opdager han/hun hvad det vil sige selv at VÆRE en kriger i ro. Læs videre “KRIGER. Problemstilling, konflikt og ro”

Himmelskibet #37, 2013

Ny novelle i tryk.


Jeg bidrager med en novelle, Kastanjekuglen, og dertil er der noveller af Chris d’Amato og Rasmus Wichman. Samt anmeldelser, nekrologer og artikler.*

Himmelskibet, Magasinet for Fantastik, ér netop dét: En udtryks- og udgivelsesplatform for alt, der relaterer sig til den fantastiske genre af interesse for danske læsere, givet også med blik for og på, at danske og andennationalitets-læsere i denne genre ofte er selvhjulpne hvad angår nyheder. Læs videre “Himmelskibet #37, 2013”

Poesipiloten cirkler over din boghandler.

Er du også pilot?


Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening er For Fastholdere:

Et nyt nationalt initiativ kortlægger danske boghandleres intentioner ift. digtning, poesi, lyrik*. Formålet er at få synliggjort digterne, hvor bogkøbere kommer.
Læs videre “Poesipiloten cirkler over din boghandler.”

Røde og sorte bøger

Op og stå på hælen. Vippe lidt. Falde lidt. Agurken er en vandig grøntsag.



Ovre hos sig selv spekulerer Mathilde Walter Clark højt over begreberne ‘smal’ vs. ‘bred’ litteratur.

‘Bred’ og ‘smal’ skaber distance, ideologiseringer. For eller imod. ‘Bred’ gemmer på en kvalitetsmæssig nedvurdering, men også i ‘det smalle’ findes en nedvurdering sted, nemlig af værkets salgsmæssige potentiale. Det betyder noget for de bøger, forlagene satser på, ja, for om de overhovedet har lyst til at udgive dem. Jeg kender forfattere, som har fået afvist manuskripter fra forlag med den begrundelse, at det ‘på én gang var for smalt og for bredt’.

Tidl. direktør på Lindhardt og Ringhof, Morten Hesseldahl, sagde over for et fuldt hus på CBS i Århus – nogle måneder før agurkesommeren 2005, hvor Martin Glaz Seerup af samme mand fik annulleret sin kontrakt på en næsten udgivet digtsamling – at “smalle bøger er bøger, der ikke sælger”. Altså, smalle bøger er bøger, som ikke tjener pengene hjem til forlaget.

Det er en vigtig skelnen at gøre. Forlag udgiver indbundne tekster, ikke litteratur – hvad de end bilder sig ind. Hvis noget, bliver teksterne til litteratur i den offentlige bevågenhed og bevidsthed – og findes de ikke dér, findes de ikke. DERMED er de blevet smalle, i betydningen ‘røde tal på bundlinien’ – svære for forlaget at sælge.

Når Mathile Walter Clark således skriver

Jeg kender forfattere, som har fået afvist manuskripter fra forlag med den begrundelse, at det ‘på én gang var for smalt og for bredt’

bør det understreges, at en sådan forlagsudtalelse er DYBT uprofessionel – idét vurderingen ikke har noget med det modtagne manus at gøre, men derimod alt med forlagets egen-vurderede manglende evne eller vilje til at redaktionelt behandle og sælge manus som udgivet bog. Dén bliver så bare lige rask tørret af på forfatteren i form af en sludder for en sladder, der skal angive litterær forståelse, fy føj!

Morten Hesseldahls udtalelser på CBS var en udfordring af forne tiders illusioner: Dem om, at forlagene havde til opgave at varetage litteraturen og holde standarden og fanen højt. NEJ, forlagene består af læsere med litterære uddannelser, der ikke har en skid tjek på noget som helst andet end sandsynligheder, konjunkturer og statistikker om den offentlige bevidsthed og nuværende smag!

Derimod kan forlagene PÅTAGE sig en rolle som kulturel og sproglig udfordrer – gennem at understøtte forfatteres værker ved at sætte dem i tryk og distribution – men så heller ikke én eneste jamren bør der høres dérfra: Det er en beregnet risiko at udgive bøger – publikum er vægelsindet og ønsker sig ikke ene genrebøger. Dét sælger, der sælger – men alt kan hjælpes på vej…

Mit nuværende standpunkt, idet jeg må gå ud fra, at forlaget har en mening om, hvad der gør en fængende og vedkommende tekst:

Brugt som argument for tro på let-sælgelig tekst på dagens marked
Kommer pengene hurtigt hjem; sorte tal på bundlinien

= Bred litteratur

Brugt som argument for svært sælgelig tekst på dagens marked
For længe til break-even; røde tal på bundlinien

= Smal litteratur

Nemt at forstå.

[Og så lige huske, at ingen sælger sælger alt lige godt! Og at der ér forskel på at have 200.000 ude på en sommerkrimi og 5.000 på en digtsamling! Og at arbejdet på en bog er det samme, uanset oplag!]

Når pressen og forlagene og alle andre så ønsker at lægge litterære kvaliteter ind i disse to begreber, underkender de forlagenes evner til at udvælge tekst efter såvel økonomiske hensyn som skriftkunstkriterier, f.eks. pt. populære genrebøger.

Man kan derfor sige, at alle er med til at skabe forfladigelsen – herunder den såkaldte ‘elitære’ opsplittelse mellem gamle skriftkunstgenrer som poesien og moderne underholdning som krimien. Men i dag møder  krimilæsere og digtlæsere ofte sig selv i boghandlen og hilser uden dårlig samvittighed, mens de krydser over til hinandens hylder, så hvad ér problemet egentlig? Ud over at der aldrig sker en hujende fis om sommeren, og at agurkerne er billige og går nemt gennem tarmen?!

Jeg foreslår at bruge resten af den våde sommer på at diskutere, om ikke vi bare skal kalde dem røde og sorte bøger. Røde for ‘underskud’, sorte for ‘overskud’. Så kunne dét måske vandre ind i sociallingoen: ‘Sikke sort, du er i dag, skat’. (Altså, du ser hammer godt ud og har plads til hele verden på dine skuldre!)  Og ‘Jeg har sendt Jensen hjem – alt var knaldrødt på ham’ (hold da, kæft, han havde det ikke godt.)

Hvad det så vil fucke up af okkulte og politiske associationer kan da kun gøre det hele mere interessant?

LINK Hvad giver ‘bred’ + ‘smal’? : Mathilde Walter Clark (2012)
LINK Sagaen om Den Smalle, Ulæselige, Usælgelige Litteratur (2005)

Genlæste bøger – hvad er din?

Hvad får et menneske til at vende tilbage til den samme bog?



Emner: genlæst | Kristeligt Dagblad.*

Egentlig er det vel forbeholdt meget få bøger at blive genlæst. Biblen tager måske nok prisen, men derudover?

& de færreste mennesker har mere end et par bøger i livet, som de genlæser med glæde.

Summa summarum: Bøger læses ofte kun 1 gang af den samme.

Hvad får et menneske til at vende tilbage til den samme bog? Ubesvarede spørgsmål, genkendelighedens glæde, forskellige niveauer, som læseren kan vokse til, hvad?

Hvad er din/e genlæste bog/bøger?

* [bookmark bare linket – serien vokser løbende]

Fahrenheit 451 udgivet som ebog…

Ved hvilken temperatur brænder en iPad eller en Kindle?



Ray Bradbury er kendt for at afsky ebøger. Ved genforhandling af sine bogkontrakter lykkedes det Simon & Schuster at få hans tilladelse til at udgive Fahrenheit 451 som ebog. Deres argumentet lød: “20% af alle udgivelser er ebøger”.

Fahrenheit 451 (1953) er fortællingen om overvågningssamfundet, som jagter og brænder alle bøger, fordi effekten af den indeholdte erfaring og viden ikke kan kontrolleres af myndighederne.

På dansk kom den til at hedde “233 grader Celcius”. Strengt taget korrekt, men ikke just Ikonisk!

Fra et interview med Jonathan R. Eller, med-skaber og leder af The Center for Ray Bradbury Studies:

Jonathan R. Eller: Are E-books the future of reading?

Ray Bradbury: Absolutely not. Three different groups have called me during the last three weeks. I had another offer last week from a big company back East. But my response was, “Prick up your ears, and go to hell.” That was my response.

JE: So they will not replace the book?

RB: They don’t smell good. Books have two smells—a new book smell is very good, but an old book smell is even better. It smells like ancient Egyptian dust. That’s why I think the book is important.

JE: Do you think E-books will affect censorship and the banning of controversial books? Do you think they’ll try to censor E-books, or do you think E-books will help do away with censorship?

RB: There is no censorship. There’s no censorship in this country. In China, yes.

[Læs hele interviewet på engelsk hér]

Ray Bradbury er 91 i dag. Og kendt for kontroversielle holdninger i forhold til mange ting. Ikke at ordet “kontroversiel” betyder at være på forkant. I Bradburys tilfælde betyder det, at han er blevet hængende i fortiden.

F.eks. romantiserer han børn og børns evner og videbegær i en grad, der kun kan ses som en egen længsel efter uskyldighedens opdagelse af verden. “Man behøver ikke undervise børn efter 6-års-alderen. Man kan bare slippe dem løs i et bibliotek”. Men denne romantiske forestilling er samtidig et drivende element i især hans tidlige bøger, som gør ham til en væsentlig fortæller. Læs f.eks. “Something wicked this way comes”.

Når han derimod siger, at Internettet er en stor distraktion, han han fat i noget. Hvor mange af os bruger ikke flere timer dagligt på at tale med mennesker, vi aldrig hverken ser eller hører? Dét er vilkårene, når vi har muligheden for at fravælge fysisk kontakt til naboen. Og gør det.

Ray Bradbury bor i Los Angeles, har skrevet mere end 500 noveller, romaner og skuespil – og faktisk en science fiction-digtsamling, jeg engang har holdt i hånden! – vundet en Emmy for et filmmanuskript over “The Halloween Tree”, og 2007 fået en Pulitzer for sin fremragende karriere.

Han er en af mine yndlingsforfattere.

(Papir brænder altså ved 450 grader Celcius, Ray. ikke Fahrenheit.)


Konkurrenceforvridning eller realitetstjek – ebøger til låns og salg.

Hvad er det, vi ser ske?



NU klages der over, at bibliotekerne via købeknappen på tjener på salg af ebøger. Bibliotekerne forsvarer sig med, at en brugers brug af købeknappen halverer omkostningerne ved 1 udlån af en ebog, og at dét ikke er at regne som salg. [alt. link]

1 Forlagene og bibliotekerne har hvad ebøger angår lavet en ét-årig aftale, der efterligner salgssystemet i eboghandlere., en side, som danner levebrødsgrundlag for samtlige danske eforfattere, minder meget lidt om en biblioteks-faglig side, men i høj grad om en eboghandler. Fremvisningen af ebøger på sigter tydeligt på bestsellere frem for på andre bøger.

Frem for at lave et system selv, som ville tiltale lånerne, har Bibliotekerne kastet håndklædet i ringen:

a) ved at fortsætte den konkurrenceforvridning, de slog an ved at eksemplarkøbe fysiske bøger efter forventet udlån snarere end bredde i udlånet. Hvad angår fysiske bøger fortsættes samme med henvisning til som eksempel på, at alle bøger stort set frit kan lånes over hele landet,

(hvilket regulært vil sige, at ethvert bibliotek har frie hænder til at afgøre f.eks. genrerepræsentation og områdenødvendighed og således kan slippe for at købe bøger, biblioteksmedarbejderne ikke er interesserede i – hvilket er en meget hippieagtig holdning, der ikke ville gå andre steder i samfundet i dag),

b) i erkendelse af, at det i dag ikke lader sig gøre for nogen at lave kulturpolitiske aftaler om bøger uden om forlæggerforeningen, fordi de to førende (skønlitteratur)forlag, Gyldendal og L&R, som begge satser stærkt på ebøgerne i disse år, ikke er til sinds at lade nogen tage investeringen i ebogs-infrastruktur og dermed populariseringen af ebøgerne til den almene befolkning fra dem. Dette ses ikke mindst på opkøb af Publizon til eDistribution og Flexional med bogsøgemaskinen

2 Købsaftalen med forlagene er en budgetforøgelse for bibliotekerne. Som får flere penge at gøre godt med, når en ebog sælger fra, men først om 1 år kan parterne se, hvor meget bibliotekerne har sparet, og dermed har kunne kanalisere tilbage til køb af udlånsmidler.

Forfatterne og offentligheden ved ikke, om ebogsbesparelserne vil forblive i bibliotekernes ebogspulje, eller om de vil skulle indgår i hele budgettet. Hvilket har betydning, fordi det angiver, hvor bibliotekernes holdning er på vej hen – og dermed muligvis forfatternes indtægt baseret på biblioteksrefusion for eksemplar-antal:

Selvom eksemplarantallet som følge af mindsket indkøb gennem flere år er faldet på danske biblioteker, er biblioteksmidlerne endnu statiske. Det totale beløb er ikke blevet ændret, hvilket kan ses som en kulturpolitisk udbalancering af bestsellerisme og indkøb efter foreventet udlån – “vi, politikerne, betaler overvejende for at forfatterne findes til rådighed på danske biblioteker; ikke for, hvem de er”.

Men sker der en politisk rokade i den eksemplarberegnede støtte til forfatterne, hvis f.eks. eksemplarindkøbet af fysiske (især skønlitterære) bøger falder til under noget politisk forsvarligt at støtte, OG flyttes bibloteksmidler fra indkøb af fysiske bøger til ebøger, vil noget meget mærkbart ske for forfatterne, og dermed for læserne på lidt længere sigt.

Qva muligheden for at vælge og fravælge forfattere og genrer gennem indkøb, der stilles til rådighed via (“VI behøver ikke – lad nogle andre bære byrden”) er bibliotekarerne ansvarlige for graden af litterær fællesnævner i DK. Biblioteksvæsenet har derfor et ansvar for at tydelig- og offentliggøre sine holdninger.

Det nytter kort sagt ikke at opretholde et fokus på, at hovdparten af lånere af skønlitteratur bruger bibliotekerne til bestseller-bøger. Der må skulle et andet fokus til – væk fra det %-vise populære, som repræsenterer salgmekanismer, og over på bredden igen med fokus på genrepopularitet.

Her kunne det være nyttigt at lave en ebogspulje til støtte af sværere tilgængelige titler, så disse på landsplan fik en pulje, der ikke løb ud. Ikke fordi et bibliotekslån er bedre end køb for forfatterne, men fordi spontant, men forhindret udlån af digtsamling via ikke nødvendigvis resulterer i køb af digtsamling.

Tag lige at lave nogle undersøgelser blandt brugerne om dét.

3 Forfatterne får royalties og biblioteksrefusion for bogbeholdning på danske biblioteker. Hvis en forfatter har en anstændig aftale med sit eforlag, kan forøget salg via købeknappen på kun betyde større indkomst. Men købeknappen er i teorien kun i værk, hvis biblioteket har opbrugt sine midler eller låneren har udlånt mere end kommuneaftalen angiver (5 stk/md i Kbh, 3 stk/md i Roskilde osv.)

MED MINDRE meningen med projektet er, at folk skal bruge eReolen som en BOG-portal for alle ebøger, hvad enten de er i udlån eller til salg?

Hvis det er tilfældet, bør forfattere hér også kunne forære bøger væk eller udlåne dem vederlagsfrit. Men kan dét lade sig gøre, når kapitalinteresser har andel i udviklingen af sitet?

4 Spørgsmålet er så også, hvilken bogsælger købeknappen omstiller til.

Branchekritik frygter, at fremvisning af laveste pris vil ødelægge konkurrencen.

Snarere end en fremvisning af  laveste priser ved hjælp af Gyldendals ebogssøgemaskine, foreslår jeg en randomfremvisning af en pris – akkurat som hvis man af egen drift søger ind i en boghandler og dér mødes af prisen på en søgt bog, som man så takker ja eller nej til. Det er mere fair over for alle. Snarere end grådighed kan der være mange årsager til forskel i prisen på bøger i forskellige boghandlere, også eboghandlere. Og konkurrenceelementet bevares.

Det burde så give eboghandlerne mulighed for at koble sig på afsender – “denne køber kommer fra biblioteket/” – og indrette sig med særlige tilbud, så køber måske bliver på sitet, selvom de ikke bryder sig om den angivne pris.

Apropos dét – hvordan indregnes de fysiske boghandlere, som har satset på fremvisning og salg af ebøger? Og de edistributører, som har investeret i fysisk salgsmateriale som vej til esalg?

5 Hvis en forfatters værker sælges som ebøger, forbigås biblioteksrefusionen, da ebøger ikke kan regnes i antal bind på en reol, men kun i antal udlån.

Snarere end at komme fra en kulturpulje, betales udlånshonoraret fra det bibliotek, udlånet foretages igennem.

Udlånshonoraret er den forhandlede pris på ebøger ved udlån – et beløb som pt falder fra 18 kr. til ca 13 over en årerække, hvor en bog har været tilgængelig. Af dette beløb vil edistributionen få en procentdel, forlaget vil få en procentdel, og forfatteren en procentdel.

Er forfatteren selvudgiver, betales kun edistribution via f.eks. Publizon, som er en del af test-projektet.

Salg af ebøger fra omsættes på biblioteket til “halv pris på næste udlån”.
– Det er til gavn for biblioteket, idet hvert salg fra således muliggør 2 frem for 1 udlån af en ebog.
– eDistributionen får stadig fuld pris på hver distribueret ebog til udlån.
– Salg fra ereolen nedsætter beløbet, som forfatterne får royalty af – med mindre forfatternes digitale kontrakt stipulerer, at prisreduktion ikke berører royalty’en beregningsgrundlag.

Altså, hermed en opfordring til forfatterne om at tænke sig godt om ved indgåelse af nye ekontrakter

Forfatteren er ikke er taget i betragtning ved nærværende aftale om eUdlån. Jeg gætter på, at man regner dét for hørende under “hjemlige” afgørelser forfatterne og forlagene imellem – men hvor mange forlag beskytter deres forfattere mod forlaget selv, med mindre forfatterne har advokater i ryggen og et stort nok salg til at kunne true forlagets indtægt?

Det er også betegnende for projektet, at det er branchen repræsenteret ved Gyldendal og L&R – ikke branchen repræsenteret ved Forlæggerforeningen. Det er Aktørerne, man har villet have i tale – og som sædvanligt er indholdsproducenterne ladt ude af dén suppe.

Hvorfor ikke nogle tunge, litterære navne over for forlagenes og distributionens repræsentanter?

6 Et forfattersalg fra formidles fra forfatterens eget “låne-område” – når man søger på et navn eller en titel – og er således ikke direkte i konkurrence med andre forfatteres bøger. Men pga. designet af sker en konkurrenceforvridning over på det mest læste og det anbefalede – som ydermere og i skrivende øjeblik ikke har forandret sig i den sidste måned.

7 Forfattere, der sælger egne ebøger, er afhængige af Publizons deltagelse i projektet.

Er man ikke selvstændig erhvervsdrivende, kan man ikke deltage i projektet. Men som forfatter behøver man generelt set ikke være selvstændig for at kunne få lov at sælge sine bøger. “Forlag” er man kun, når man er en virksomhed i skattemæssig forstand. Ellers er man “selvudgiver”.

Umiddelbart lyder det som strid om ord. Men ser man på markedet, som det udfolder sig, giver det mening: Forlag er ofte medlem af forlæggerforeningen, som er toneangivende på mange områder, der berører branchen. For ikke at sige vagthundeagtig, på samme måde som dansk forfatterforening passer på forfatterne. Det er meget dansk. Og meget gammeldags. Og enhver årsag til at holde fast i det, der angives at handle om administrative udgifter, kan tænkes anderledes med en lille bitte smule initiativ. Hvis viljen er til stede.

Det tror jeg ikke, at den er. Ikke uden, at man tager sig godt betalt for det. På god traditionel vis. Helt ærligt, hvem konkurrerer I med? I skulle hellere tage og se, at der ikke kommer udenlandsk konkurrence, som kan det der med at være fleksible i forhold til brugernes behov. Og se, at danske forlag bliver flere og mindre. Og at tvinge enkeltmandsforlag til virksomhedsregistrering er at lave den danske kunstner-lovgivning om indefra, som holder kunstnere og dermed forfattere fri for virksomhedsregnskab. Og dermed fastholder muligheden for at være og leve som kunstner – dvs. eksperimenterende – snarere end at skulle kunne springe ud som kommerciel i første hug!

Hvis dén kurs er meningen, er det godt kørt ned.

8 eReolen er et åndssvagt navn. Jaja, folk forstår det, fordi de forstår en reol. Men der ER ikke bøger på reolen. Der er kun aftaler om transport fra sælger til køber eller låner. er en aftalekonstruktion mellem distributør, sælger og udlåner. Bag hyggenyggenavnet med indbygget eLæsestol gemmer sig en masse studehandler og uigennemskuelige forandringer af hele forfatter-udgiver-bibliotek-boghandler-læser-kredsløbet – som absolut ikke i parantes er nødvendige at debattere mulige konsekvenser af.

I værste fald: Skrift sker på bestilling. Én stk. krimibestseller, tak. Større reduktion i bredden til gavn for overskuelighed i salg og markedsføring. Kritisk tænkning kun af folk i faste stillinger.

Det store spørgsmål er godt nok, om tiden er løbet fra udlån. Og dermed, om VI, den danske stats arbejdsgivere, skal give udlånskompensation til forfatterne, så forfatterne ØNSKER at lade deres bøger blive udlånt:

– Hvis oplysningstiden er aflyst, som nogle hævder, og bibliotekslånet for en stor del består i underholdning snarere end uddannelse, hvorfor skal VI, den danske stats arbejdsgivere, så bekoste dét?

– Omvendt: Hvis ikke VI, den danske stats arbejdsgivere, går ind og stiller krav til bredden i tilgængeligt materiale, bliver bibliotekerne bare endnu en statsfinancieret snævert fokuserende kanal med underholdning til den brede masse.

Men der er jo så meget Internet, og folk der taler sammen på nettet, og gratistjenester som Wikipedia (den er sgu ikke gratis, så host op, hvis du vil fortsætte med at se den på frie hænder!), og man får jo snart sagt svar på alt, før man får stillet spørgsmålet, så hvad skulle man læse udforskende og dannende for – hvorfor læse for andet end at holde fri med hjernen?

Men hvorfor så ikke bare betale det selv? Er det VI, den danske stats arbejdsgivere, som skal betale ferie til hjernen, som vi via skatter og prisniveau betaler for 5 ugers ferie, barsel, sygdom og handicap?

Fortsæt gerne her forneden. Hvad er det, vi ser ske?

Danmarks mest anvendte journalist.

Og nej, det er ikke ham på billedet. Han er bare en ældre digter.

Og det er ikke ham på billedet. Det er bare en ældre digter.

Ældre digter valgt som Irlands præsident

af Ritzau

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:06:29)

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss


Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03) 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:00)

Find ét tegn i teksten forandret!

Var der ikke noget med, at en eller anden kommunistnation engang fik en eller anden digter-snude som præsident, en af de der uforståelige oprørere, som bare altid skal brokke sig, og da han så endelig kom på posten, viste han sig bare at være røvkedelig og ikke sådan én, som drikker igennem og er værd at skrive forsider om (med mindre man er tvunget til det af chefredaktøren!)

Who gives a fuck, om en digter bliver præsident?! Og især ikke, når det er som i Irland, at præsidenten kun har moralsk indflydelse. Hvad rager moral i Irland nogen?!

Nej, lad os komme videre. Nu er Ritzaujournalisten jo betalt. Så håber vi bare, at ham digter-snuden i kartoffelbillelandet med terroristerne også bliver grebet i korruption eller i at føre midler ad “lyssky ruter” til et upopulært parti, så vi kan få en ordentlig forside…

Mine Guder, altså…