udtryk for at være glad

Share

GLADILÅGETLISTE

A
armene ned, ikke at kunne få [udtryk]

B
briste, at være ved at
— af liv, af lykke oa.
bristefærdig, at være [udtryk]
— evt. af glæde, lykke

D
det er
— ekstremt, helt vildt, mega tonseren, vold positivt, super lækkert osv.
drømme-, en/et
— dag, forestilling, kæreste, job osv.

E
euforisk, at være
— evt. total e., vildt e., oa.

G
glad, at være
— hammer, super, totalt osv
gladdum, at være
— evt. sådan lidt g.

H
hammer, at være
— h. lykkelig, h. spændt, h. tændt
have det, at
— godt, fedt, super, pragtfuldt
for, at have det [udtale som i FORfatter]
— f. fedt, f. super, f. skønt osv
have optur, at
— mega o, super o., virkelig o., osv
have det, at
— nice, fedt, lækkert, dejligt, skønt, vidunderligt
have det godt, at
helt oppe at køre, at være
hjernetom, at være
høj på livet, at være

I
i den syvende himmel, at være [udtryk]
i højt humør, at være [udtryk]

J
jublende
— begejstret, lykkelig osv.

K
kanon, at noget er
kanon, at være
— k. fedt, kanon lækkert, kanon sejt, osv
kanonde! [udtryk]
— evt. totalt k! oa.
kisteglad, at være
— evt. himmelråbende k.
kribplekrølle, at være
— evt. totalt k oa.
kulret, at være
— evt. helt totalt kuldret,
kæphøj, at være

L
lalleglad, at være
latterligt glad, at være
let, at være
let i låget [udtryk]
levende, at være
lykkelig, at være

M
monster, at være
— m. glad, m. lykkelig, m. tændt
morgenlykkelig, at være
munter, at være

N
nice, at være
— mega, super n.

O
overlykkelig, at være

P
positivlisten, at være på (eller positivitetslisten)

R
rolig, at være
— kanon, tonse, vildt osv
rundt på gulvet, at være
— evt. helt r.p.g.

S
skøn/t
— evt. dag, person, liv
skønt!
smile så meget at ørerne er ved at falde af [udtryk]
sober, at være
sommerfugle i maven, at have
spillevende, at være
stjerne! [udsagn]
stjerne-, at være
— glad, lykkelig
svæve på en lyserød sky [udtryk]

T
tindrende, at være
— t. glad, t. lykkelig
tonseglad, at være
tummelumsk, at være
tændt, at være

V
vakt, at være
vild i varmen, at være

Z
zennet, at være

Ø
ør, at være
— totalt ø

Udtryk for at være fuld

Jeg/han/hun/den/det er totalt og max og helt og aldeles FÆRDIG, en goner, fuldstændig og komplet hamrende, jamrende lamme og pisse vold STIV! [Gå nu HJEM!]

Share

Nærværende liste er lavet med inspiration i en engelsk-dansk-oversætters forespørgsel om et dansk udtryk for en bestemt måde at være fuld på.

At være fuld (mere eller mindre…)

A
alkoholiseret
, at være [udtryk]
— evt. evigt, hammer, totalt, ubetinget, oa.
alkoholt
, at være
— a. begavet, a. begravet, a. dannet oa.
anstrengt lodret, at være [udtryk]
appelsinfri, ikke være [udtryk]
— helt, just oa.

B
bagstiv,
at være [udtryk]
— evt. hammer, mega, vold osv.
bedugget
, at være
— godt, hammer, vold, osv.
bedøvet, at være
— hammer, lamme, osv.
bebruset, at være
— mega, totalt, vold, osv.
beruset, at være
— vold, mega, totalt, osv.
besoffen, at være [ældre udtryk]
— lettere, temmelig, stærkt, voldsomt, osv.
bjørn på, at have en
— evt. lille b. på, ordentlig b. på oa.
blæser på, at have en
— evt. heftig, lille, mega, ordentlig,  osv.
blæst, at være [udtales ‘blæ•st’]
— godt, kanon, røv osv.
blød i knæene, at være [udtryk]
— godt b., noget b., temmelig b. osv.
brandert, en [klassiker]
— en ordentlig b., slæbe rundt på en mega b., oa.
bære den godt, at [udtryk]
bære rundt på, at
— en ordentlig brandert, kæfert, skid oa.
bøtte-, at være
— lam, stiv, ude at skide

C
cirka
, at være [udtryk]
— levende, oprejst, stående

D
dinglesyg
, at være
— evt. meget, mega, vold osv.
død, at være [udtryk]
død-, at være
— beruset, drukken, fucked-up, fuld, plakat

E
Esbjergstiv, at være [næppe politisk korrekt]

F
fiskerstiv,
at være [næppe politisk korrekt]
fjer , ha’ en [udtryk]
flad, at være
— hammerflad, max flad, pisseflad, totalt flad, vold flad
fucked-up, at være
— hamrende fucked-up, vold fucked-up osv.
fuld [udtryk]
— som en allike, som en høne, som en pave
fuld
— død-, hammer-, høne-, kanon, max, pave-, pisse-, plakat-, pløre-
fuld til kanten, at være [udtryk]
færdig, at være [udtryk, jeg er færdig!]
— evt. hammer-, mega, snart f., totalt, oa.
få så hatten passer (have fået…) [udtryk]

G
godt,
at være
— besoffen, beruset, brugt, lakket til, vissen oa.
godt-og-vel, at være
— hammer, levende, skidefuld osv.
goner, at være en [udtryk, fra engelsk: “en, der er væk”, udtales går•ner]
— evt. jeg er en snarlig g.
grave sin grav, at (har gravet min grav) [udtryk]
grønlænderstiv, at være [næppe politisk korrekt]

H
hammer
, at være
— evt. mega hammer, totalt hammer osv.
hammer-, at være
— h. beruset, h. skide fuld, h. stiv, h. syg, h. neder osv.
hamrende, at være
— beruset, lam, stiv, osv.
hegne, at [udtryk]
hegnet, gå i (at være (gået) i hegnet)
— evt. totalt i h.
hjernelam af syre, at være [udtryk, normalt ifb. m LSD]
humle-, at være
— forgiftet, lam, mæt oa.
høj, at være
— evt være alt for h.
høj af [udtryk, normalt ifb. m LSD]
— sprut, syre, pat osv.
høne
— fuld, færdig, lam, stiv osv.

J
jammer
— fuld, lam, langt ude oa.
jydefuld [næppe helt politisk korrekt]

K
ka lie akkurat stå [udtryk]
kanon-, at være
— fuld, hammer, max, pave, stiv osv.
kæfert, en
— en ordentlig k., gå rundt i en sindssyg k., os.
kæmpe-, at være
— beruset, lam, stiv osv.

L
lakket til, at være [også tillakket]
lam, at være [udtryk]
— evt. max, totalt osv.
lam, at være
— hammer-, hjerne-, piv-, pløre-, oa.
lamface, at være [udtryk 2018]
lamme-, at være
— banket, flad, fuld, stiv osv.
langt ude, at være [udtryk]
— etv. mega, totalt, vold oa.
liggemoden, at være [udtryk]

M
maks ell. max, at være
— appelsinfri, blæst, død, flad, lam, påvirket, skide fuld osv.
marineret, at være [udtryk]
— rødvinsmarineret, hvidvinsmarineret, ølmarineret osv.
mega, at være
— høj, hammer, lam, skæv osv.
minimalt frisk, at være (udtalt mi•ni•malt) [udtryk]
monster, at være
— lam, pattestiv, spyttesyg osv.

N
neder, at være [udtryk]
— evt. mega, total, virkelig
næppe arbejdsparat [udtryk]

O
opkørt, at være
— død o., godt o., kanon, totalt osv.
opstemt, at være [udtryk]
ordentlig, at være (Jylland 2018)
— fuld, lam, stiv,
overkørt
— mega o., totalt o., vold osv.
overrislet, at være
— evt som lettere o. eller selskabeligt o.

P
patte-, at være
— lam, stiv, stenet oa.
pattestiv, at være (se stiv)  [udtryk]
pave-, at være
— færdig, lam, stiv oa.
pikke, at være
— langt ude, overrislet, sovemoden osv.
pisse, at være
— beruset, påvirket, stiv osv.
plakat, at være [udtryk]
— evt. totalt, virkelig oa.
plakat-, at være
— fuld, stiv osv.
planke-, at være
— lam, skæv, stiv osv.
plastret til, at være [udtryk, også tilplastret]
pløre-, at være
— beruset, stiv
pløret, at være [udtryk]
— evt. ret, temmelig, voldsomt oa.
pyntet, at være [en klassiker]
— godt p, ret p., temmelig p. oa.
påvirket, at være [udtryk]
— evt. meget, mega-, vold-

R
ramt, at være [udtryk]
— overordentlig r., virkelig r. oa.
rejse sig ved træet, man faldt ved, at (fortsætte branderten; udtryk)
rundfodet, at være [brugt i venstrehåndsklubben i Rødovre i 1980’erne] – ‘han blev vist lidt rundfodet i går’
røv-, at være
— bedøvet, drukken, stiv osv.

S
sejlende, at være
— hammer s., monster s., totalt s,
seriøst, at være
— beruset, lam, langt ude, påvirket, skeløjet osv.
skeløjet, at være [udtryk]
— evt. ret, totalt, virkelig osv.
skeløjet, at være [udtryk]
— af druk, af sprut oa.
skid på, ha’ en [udtryk]
— evt. kæmpe s. på
skide, at være
— fuld, langt ude, stegt osv.
skidefuld, at være [udstryk]
skidefuld og på rulleskøjter, at være [udtryk]
skæv, at være [udtryk, normalt ifb. m hash]
skæv af syre [udtryk, normalt ifb. m LSD]
snaldret, at være [en klassiker]
— nydeligt, pænt, ret, temmelig oa.
sovemoden, at være
— evt. stærkt, virkelig oa.
spirituøs, at være [udtryk]
— evt. andægtigt s., voldsomt s., oa.
sprut til kanten, at være ell. have [udtryk]
spruttet, at være
— evt. aldeles, ret, stærkt, temmelig osv.
spytteklar, at være [udtryk]
— evt. snart, stærkt oa.
spyttesyg, at være
— dinglende s., død-s., hammer s., osv.
standerstiv, at være [udtryk]
stang, at være
— beruset, stiv
stangbacardi, at være [udtryk]
stegt, at være
— evt. mega, vold oa.
stene, at [udtryk, normalt ifb. m hash]
— monster s., totalt s. osv.
stenet, at være [normalt ifb. m hash]
— meget, totalt, virkelig osv
stinke-, at være
— beruset, påvirket, stiv oa.
stinkende
, at være
— beruset, fuld, lam osv.
stiv, at være
— evt., langt ude s., latterligt s., mega s., totalt s., osv.
stiv, alt for [udtryk]
stiv af syre [udtryk, normalt ifb. m LSD]
stiv, at være [udtryk]
— bralder-, patte-, piv-, stander-, æske-
stiv som
— en fisker, en pave, et bræt, grønlænder, en svensker
stå fast i graven, at [udtryk]
super, at være
— beruset, flad, lam, skide fuld osv.
svenskerstiv [næppe politisk korrekt]
svimmel, at være [udtryk]
— noget s., temmelig s., sygt s.,
syltet, at være
— godt s., pænt s. oa.
syltet ind, at være [udtryk]
— evt. pænt, voldsomt oa.

T
tilhumlet, at være
— omhyggeligt, ret, tilstrækkeligt, ulideligt osv.
tillakket, at være [udtryk, også lakket til]
— overmåde, pænt, ret, temmelig oa.
tilplastret, at [udtryk, også plastret til]
— godt, overmåde, ret oa.
tilspruttet, at være
— evt. max, mega, vold osv.
tilte, at [udtryk, fra engelsk, ‘at vælte’ eller ‘tippe over’]
tiltet, at være
— mega, monster, ret, virkelig osv.
totalt langt ude, at være [udtryk]
totalt på skideren, at være [udtryk]
totalt, at være
— beruset, fucked-up, grønlænderstiv, ude at skide osv.

U
ude at skide, at være
— evt. seriøst ude at s., totalt ude at s. oa.
uden for pædagogisk rækkevidde, at være [udtryk]
— evt seriøst uden for p.r. oa.
udpumpningsmoden
, at være
— evt. snarligt u., voldsomt u., oa.
uimodtagelig for fornuft, at være
— evt. aldeles, totalt oa.
ultra, at være
— plakat, stiv osv.
umanerlig/t, at være
— besoffen, beruset, langt ude, påvirket oa.

V
wastet, at være [egl. wasted, indvandret fra engelsk, men meget brugt]
— besynderligt, ret, temmelig, totalt osv.
vesten, at have fået noget inden for [udtryk]
vissen, at være [udtryk]
— stander-, æske-
vissen, at være
— ret, temmelig, usandsynligt osv.
virkelig, at være
— lam, ramt, tilspruttet osv.
vold-, at være
— beruset, lam, sejlende, osv.
væk, at være
— evt. helt, totalt oa.

Æ
æske-, at være
— lam, plakat, stiv osv.
æskestiv, at være (se stiv) [udtryk]

Ø
ødelagt, at være [udtryk]
— evt. hammer ø, totalt ø oa.
ølmæt, at være [udtryk]
— evt. virkelig ø., volsomt ø., oa.
ølrig, at være [udtryk]
— evt. uforholdsmæssig ø., urimeligt ø., oa.

Å
åndsforladt, at være [udtryk]
— evt. jammer, totalt, virkelig, osv.

[Tilføjelser i kommentarfeltet takker vi for.]

Gør testamente, FØR du dør…

Når du dør, hvad skal der ske med din krop, dine værdier og dine digitale fodspor?

Share

Nedenfor vil du finde overordnede informationer om, hvordan du gør testamente om din krop, om dine digitale effekter og om dine fysiske værdier.

Det bemærkes, at jeg betragter behandlingen af døde og stillingtagen til den sidste vilje som en hyper-nødvendig samfundsmekanisme OG dermed en uundgåelig forretning med mange nicher.

Du bør derfor ikke lade dig støde af min noget funktionelle tilgang, men alene forholde dig til hvilke instanser, der skal udtrykke din vilje, når du ikke længere har magt til at lave den om…

Formålet med et testamente er at gøre håndteringen af dine efterladenskaber så nem for de efterlevende som mulig.

vh, kenneth krabat,
21. marts 2018

Testamente om din krop

Hvad skal der ske med dig, når du ligger på dit yderste? Vil du tillade opduktion, organdonation eller måske at hele din krop går til videnskaben? Vil du begraves, og hvor, eller brændes, og hvad så med din aske? Ja, hvordan tage stilling til hvordan du vil herfra – når nu det sker?

Mit Livstestamente fortæller det offentlige, hvordan du vil behandles, når du ligger på dit yderste:

Vil du have livsforlængende/palliativ behandling på sygehuset under omstændigheder, hvor du ikke selv er i stand til at svare for dig? Og hvilke omstændigheder?

Dataansvarlig myndighed: Rigshospitalet fører Livstestamenteregisteret (= databehandler).
Kontakt: Livstestamenteregisteret, Rigshospitalet, Afsnit 9532, tlf.: 35 45 52 69.

Sundheds- og Ældreministeriet er ansvarlige for Livstestamenteregisteret (dataansvarlig myndighed).
Kontakt: Sundheds- og Ældreministeriet, sum@sum.dk

Læs om reglerne i sundhedslovens §§ 26-27 og i bekendtgørelsen om livstestamenter.

Organdonation.dk giver dig mulighed for at bestemme, at du vil donere visse eller alle dine indre organer til brug for de levende.

kropsdonation – du kan donere din krop til videnskaben 3 steder i Danmark. Ved døden skal foreligge en underskrevet donationsaftale.

Klik for ansøgning om kropsdonation:

Aarhus Universitet

OUH, Odense

Panum, København

Overførelse til universitetshospital skal typisk ske inden for 4 dage efter dødens indtræffelse, hvilket skaber en lidt anderledes sidste højtidelighed. Måske bedst at lave klare aftaler med et bedemandsfirma, så det ikke kommer bag på familien, at der i hvert fald ikke bliver nogen handling fra kirke eller kapel, hvor kisten er til stede.

Din krop returneres til familien i kisten til endelig brænding eller begravelse efter et ikke nærmere angivet tidsrum, men typisk 2 måneder til 2 år, afhængig af videnskabens interesse for kroppen, når døden endeligt indtræffer (der kan jo gå mange år fra donationstidspunktet).

F.eks. bedrebegravelse.dk giver gratis rustvognskørsel efter dagstakst, hvis du donerer din krop til videnskaben.

Min Sidste Vilje er et PDF-dokument fra bedemand.dk, som angiver om du tillader obduktion, og hvad du ønsker, der skal ske med din krop efter døden. Det fortæller tillige, OM du har oprettet testamente, samt hvordan du ønsker at din afsluttende ceremoni skal ske.

Du kan vælge at lade dokumentet ligge hos en bedemand efter eget valg som udskrift, eller lade bedemand.dk opbevare det elektronisk.

Testamente om dine digitale effekter

Vidste du, at Facebook uden videre lukker din konto, hvis de bare får besked om, at du er død? Hvad med adgangen til skytjenester og alle dine fotos og video? Og dine mailkonti, og dine blogs? Din eboks? Hvad skal der ske med det hele, når du ikke længere er der til at tage beslutningen? Det er f.eks. ikke usædvanligt, at uopdaterede WordPress-konti bliver overtaget af spammere.

En digital efterlivsrepræsentant 

Du har selvfølgelig mulighed for at udpege en digital bobestyrer til at håndtere dit digitale eftermæle. Det kan være på vennebasis eller honoreret, på håndslag eller med kontrakt, men består i at du giver bobestyreren adgang til bestemte digitale konti med passwords og login. For at familien ikke kan kunne kontestere denne beslutning, som kan rumme fremtidsbetaling af abonnementer o.a., er det bedst at den verificeres af en notarius eller 2 vitterlighedsvidner.

Din digitale bobestyrer vil så efter aftale med dig sørge for at lukke bestemte konti, eller holde andre åbne, slette eller bevare mails, foretage offline-backup/download af ex. fotos, betale regninger oa.. Hvis en vennekreds ønsker at holde en konto åben som minde, kan denne bobestyrer også have fået mandat til at foretage en sådan beslutning, og vil så fungere som administrator i dit navn.

Mit Digitale Liv

MDL gør det muligt for dig at forhåndsbestemme, hvad der skal ske med dine digitale fodspor, f.eks. hvilke konti dine pårørende skal have adgang til, og hvilke der skal glemmes og lukkes. Du kan også efterlade emails til afsending, når du er død.

Fordi MDL samarbejder med CPR-registeret, sker alt ganske automatisk ved din død.

Testamente om fordeling af dine værdier 

Nedenstående er på ingen måde en udtømmende liste. Mange advokater lever af at assistere med udfyldelse af testamenter, og vil man være 112% sikker på at undgå splid i familien efter ens død, bør man gå den slagne vej med betalt råd og vejledning. (Ikke, at jura nogen sinde har forhindret utilfredshed…)

Ønsker du at udnævne en bobestyrer til at håndtere… ja, fordelingen af boet, kan denne være nævnt i dit testamente.

Borger.dk fortæller, hvordan man i følge loven udfærdiger et testamente og hvad reglerne er for et nødtestamente (hvis man ligger på sit yderste og ikke har tid til andet)

kræftens bekæmpelse fortæller alt om arveregler, forskellige slags testamenter og ikke mindst testamenters gyldighed:

Et testamente er kun gyldigt, hvis det er underskrevet af en notar (notartestamente) eller af to vidner (vidnetestamente).

JUF giver alle 3 uforpligtende tilbud ved oprettelse af testamente, men beder dig samtidig overveje, hvorfor du skal oprette testamente:

Når  du skal afgøre, om du har behov for at skrive testamente, kan du starte med at sætte dig ind i arveloven. Hvis du er tilfreds med, at dine værdier bliver fordelt efter disse regler, har du ingen grund til at oprette et testamente. Men hvis du ønsker at arven efter dig skal fordeles anderledes end beskrevet i kapitel 1-3, er du nødt til at skrive et testamente for at sikre dig, at dine ønsker bliver hørt og fulgt.

Ofte sete ønsker er bl.a. at give arven videre til ens børn som særeje, at give mest muligt til ens efterlevende ægtefælle, at sikre særbørn juridisk eller at ligestille dem med fællesbørn eller på forhånd at undgå arvestridigheder ved på forhånd at testamentere visse genstande til specifikke arvinger.

dinarv.dk kan mod lav betaling hjælpe ved oprettelse af testamente, men har også en gratis internet-side med ting at huske, hvis du selv vil gøre det (husk, du behøver kun 2 vitterlighedsvidner):

“Hvis du selv ønsker at oprette dit testamente, så kan du gøre dette ved at tage stilling til nedenstående punkter, og skrive punkterne ind i testamentet.

Når dette er gjort, skal testamentet skrives under foran enten en notar eller to vitterlighedsvidner. Du finder en notar i den nærmeste byret.”

Husk at berøre følgende i dit testamente:

familietestamente.dk tilbyder at klare dit testamente over telefonen. Det koster (2017) ca. 2000 kr og er færdigt efter 24 timer.

testaviva er en noget større juridisk service, der gør det muligt at lave testamente for andet end din egen person, holde dine juridiske dokumenter opdateret, lave begunstigelseserklæringer, børnetestamenter og meget mere. Men først skal man oprette sig, hvilket er gratis. Er man kunde i Arbejdernes Landsbank, får man samtidig 5 gratis timer juridisk rådgivning.

One Voice Less

A very very loong list of scifi and fantasy in development (2018).

Share

(Almost) Every Sci-Fi/Fantasy and Comic Book Adaptation in the Works

For some, probably the dream of imaginings – for others, maybe part of the problem, but here is a 2018 list of  planned scifi and fantasy series and films dreamed of. And WHAT a list!

Sure, there’s a market and investors and actors and an industry needing the work – and many series and movies are becoming less sexist and open to identification on a human level, which is a relief – but it’s hard not to see this collective drive as one long Creative Scream for another world. A manageable world. With comprehensible endings and right beginnings. With coherent reality. With identifiable villains. With heroes of human strengths and weaknesses. Just something other than this mess of an Earth, which many are seeing at present.

Reading all of the – yes – phantastic synopsises makes me pine for something else, too. Something beyond the escape of controllable reality.

It makes me feel like quitting writing, myself. What’s the use? Allegorical stories of desperation and resolution amount to nothing. Stories of personal empowerment in a predominantly American religiously, sexually repressed society with a focus on personal wealth, the right to kill, “getting there first” etc. Headache pills for me, for readers, to take attention away from the real pain: That life is becoming less manageable for the species. That maybe we are losing the game of civilisation – like the fabled lemmings going uncontrollable towards the edge of the petri dish that is the edge of Earth sustainability.

Dilemma: Not following news, literature, cinema, podcasts, theatre, ballet, sculpture, pictorial art, performance artists, global watch, refugees, poverty… is one less voice added to the collective of voices that realise each others’ existence. One Voice Less is a smaller Earth and one more hand to the military-industrial complex, un-controlled capitalism, un-leashed research and pollution of earth and water and air.

How be at ease, knowing the forces that move?
How be at peace, not knowing?

I know no other solution than to focus on what *I* can most easily understand: My own culture, the pitfalls of my own language and norms, the possible convergences of global destiny as contributed to from the sweet spot of “home”. While avoiding all cultural offerings NOT aiding a global solution. NO MORE avenging lone wolfs. NO MORE gun love. NO MORE violence is the answer. NO MORE single country representing the whole world.

EVERYTHING happens to all. There is ALWAYS another take on things – even if it outside of the frame of the story and the camera. Because of people and curiosity.

But fuck, just saying this makes me tired.

mors og Annettes berberiand til efteropvarmning

Stege and og flæskesteg samtidig? Industrikøkken m 2 ovne – eller lav anden dagen før og genopvarm den 15 min, mens stegen hviler.

Share

– varmluftovn 165˚C

– klip vingespidserne, gumpen og halsen af og gem dem

– flå fedtflommen ved gumpen ud og gem dem til afsmeltning

– skål med blandet salt og peber, og gnid kræet indeni og udenpå

– fyld med kvadratiske belle boskop-æblestykker og hele svesker, luk dyret m nål

– start med at stege dyret med brystet nedad på rist med bradepande, midt i ovnen

– fyld godt op m kogende vand i bradepanden (må ikke mangle vand eller koge tør!)

– 30 min pr kg (eksempelvis 3 kg and = 30 min med brystet nedad, 45 min med brystet opad) så der bliver 15 min til overs til langsom opvarmning næste dag.

– tag dyret ud, uanset hvordan den ser ud.

– nøjs med at halvvere den

Hæld al væde fra bradepanden i en skål

 

Ved genopvarmning næste dag

– et skvæt salt på skindet

– lidt kogende vand i bradepanden

– dyret ligge på klipfladerne

– 225˚ C max 15 minutter

Annettes sovs (en anelse spicy, men kun lige)

Fond

1/4 selleri, 1 porre (det grønne), 1 stort løg, 3 fed hvidløg, 1 par gulerødder, 1 stor persillerod, stort bundt frisk persille, lidt timian, et par nelliker, én/lidt stødt allehånde, lidt koriander,

– rense og grovskære grøntsagerne

– smelt fedtflommen fra anden (tager tid, der er et par andefedtegrever tilbage, som lægges på fedtsugende papir og tilbydes den tyndeste) og gem afkoget

– svitz fraskæret og brun det i lidt af andefedtet

– når det begynder at blive brunt, smid ca . 1/2 af grøntsagerne i undtaget urter og krydderrier og svitz med

– når det synker sammen, kom resten i

– kom lidt salt i

– lidt rødvin eller god balsamico (ca.1 dl) og lade koge væk

– 1/2 liter kogende vand eller lidt mere efter behov

– simre til ca. halvdelen uden at spildkoge (mens anden steger færdig)

– sigt væden i skål

– hæld bradepangeafkog op i skålen og stil koldt til næste dag

Næste dag, sovs

– fedtet på skålen skrabes væk og gemmes til senere (fremragende at stege grøntsager og kartofler i)

– varme fond’en op og smage på det – er den lidt for salt, kan lidt sukker måske redde den

– smager den ikke af meget, evt. lidt portvin i, eller ribsgele, eller sukker, eller svampemel

– mel og smør i forholdet 1 til 1 røres godt sammen og lægges som en bolle (smørbolle) i den kogende fond. Efter nogle minutter er den kogt ud, hvorefter sovsen røres forsigtigt igennem og koges 5 til 10 minutter.

– smag til med gele, salt og alt mulig andet, hvis den ikke smager af noget

– (og så kan man snyde til sidst med grøntsagsterning eller andefond, hvis sovsen ikke er for salt, men så må man nok tilsætte en ny, lille smørbolle.)

Nu med virkelighed

Menneskene FØR digtning.

Share

Da jeg var ung, da jeg var sindssvagt ung, og mens jeg langsomt blev ældre, var digtningen alt, der betød noget.

Min opfattelse af verden var lige så introvert som jeg selv: Alt kunne blive bedre, hvis folk blot læste digte. Underforstået: Hvis altså folk tog sig tid til at læse og til at summe på det læste og at mærke forskellen på FØR og EFTER læsningen brede sig til alle celler som en vaccine mod for kaotisk en virkelighed. Med digtningen ville alle følelser bestige bjerget til øverste top som en højere frekvens af dét at se, og alt uroligt falde på plads fra dette gudssyn af fatbarhed, måske ligefrem Forståelse.

Min kamp for at forblive ene skrivende foregik gennem socialrådgivere og kommunetanter, som uden blusel og i korte udsagn uden bisætninger forsøgte at fratage mit instinktive livsvalg enhver brod og ånde. Dertil forældre og bedsteforældre, som måske nok var stolte over mine bøger (at fremmede kunne fatte interesse i nogen gennem en bog!), men tillige sindssvagt bekymrede over min fremtoning, altså længden på hår og skæg og genbrugstøjets ældringstegn. Altså min måde at sige JEG på, på afstand!

Nå, men, den korte historie er, at jeg var stærkt på afveje – dér ude og dér oppe, hvor dét man ser forekommer vigtigere, mere væsentligt, dybere end noget en “voksen” kunne bibringe i de få sekunder, hvor de forsøgte sig med vennesæl tale i indbildt aldershøjde – før jeg bed hovedet af dem som en anden sort enke, imprægneret af alt deres rod og ballade og egoisme… Alt bliver jo norm – hvad enten hverdagen består i at flygte for snigskyttens kugler eller at stå op kl 4 for at slagte 200 mælkekalve. Eller tvungen forsvar for og isolation i en identitet, som af dén grund ikke havde megen plads til verden rundt omkring.

Og så pludselig tab af barn og landflygtighed fra hovedstaden og voksent dødsfald og mere dødsfald og ufrivillige ansvarsposter og endnu mere dødsfald og livstruende sygdom og kollaps og endnu flere digtsamlinger, der ikke sælger, og dér var den sgu. Virkeligheden. I guder, er det sådan den ser ud? “Virkeligheden er ikke bare voksne uden forståelse for unge, ikke bare magtgale og pengegale og sexgale og omsorgsgale fantaster, men også mennesker helt uden clue om årsag og virkning”…, og jeg som i teorien har vidst halvdelen af alt dette i hele mit liv, kan pludselig se at de sgu ikke forstår, de stakkels voksne. At hele lortet når dem over hovedet, og at de vakler fra det ene helle til det næste i frygt for at miste kontrollen med det bittelille antal faktorer, som afgør grænsen mellem et fald ned i fattigdom og skam, og fortsat at holde alting kørende på bankgarantier og bevilgede overtræk.

For fanden altså: DE ØNSKER KUN AT HÆNGE I NEGLENE! DE VED JO INGENTING!

Og så den pludselige indsigt: “Men hvis dét de ikke ved er hvordanfanden krisen egentlig begyndte og hvem der styrer flygtningesituationen i Europa og hvordan forskerne egentlig beregner sundhedsværdien af mad og alle aktiviteter og tilskud, og om vi når at dø før verden går under, og om lederen af den frie verden skal have en kugle eller alt kun bliver værre af dét, og om barnet skal beskyttes og paces i privatskole eller udsættes for den virkelige virkelighed i den offentlige og forhåbentlig opnå større social paratviden og et beredvilligt netværk baseret på middelklasseværdier og”… trommehvirvel… “reel uvidenhed”…

Indsigt #2, BAM.

De flestes viden om verden og alle sammenhæng er også kun teori. Som at stå på førnævnte bakketop og se landskabet og livet udspille sig, men ikke hvorfor de grupper dér ovre hærger i deres byer, dérovre. Og hvis de såkaldt voksne ikke ved noget, så ved jeg fandme heller ikke noget! For jeg har stået på den skide bjergtop hele mit opvoksende liv ret mod midalder og set på det hele og nydt at føle mig klog og klar og vidende…

Ikke længere. Det tog en ansøgning om at få lov at skrive om flygtninge i Grækenland at åbne en dør til lavlandet. I løbet af 4 meget hektiske uger (i projektsamarbejde m digteren Cindy Lynn Brown) med indsamlingindtryk af flygtningelejre i Grækenland, NGO’er på de græske øer og i Athen og Thessaloniki, og frivillige fra hele verden, der bruger deres penge og al fritid på at hjælpe mennesker gratis, og de lokale, som har set 600.000 mennesker komme forbi kun med tøjet, de havde på og hjulpet så godt de formåede, ikke mindst ved at holde sig i skindet, og flygtninge i lejrene, som langsomt rådner op i lediggang og følelse af at være sparket til hjørne, måtte jeg simpelthen vedgå mig, at verden faktisk går forud for digtningen.

Det er så enkelt, ikke! I flyet skal du tage iltmasken på, før du sætter maske på dit barn. Alle former for hjælpeterminologier kender udtrykket “at slukke branden først”, før man forsøger at redde liv. Du skal huske at spise og drikke og motionere. Og INGEN, ikke ledere, ikke moguler, ikke sociologer, ikke nogen har fuldt overblik over kompleksiteten. Verdens kompleksitet. Alt er sjusser og sjatter og hist og pist: Hvorfor man ikke bare lige kan give nogle penge til… eller satse på udvikling af… eller bygge det hele om til noget bedre og mere hensigtsmæssigt, der ikke stinker af dovenskab, laveste fællesnævner og sociopati. Nej, der ER bare ikke noget at gøre for almindelige mennesker, hvad angår at løse verdens problemer og at gøre op med dem, som for egen vinding destruerer det smukke og det nyttige og det behøvede.

Men jeg er blevet klog igen. Efter langvarig simpel uviden og før man er blevet klar over, hvad man formår. Bevidst inkompetence hedder det på kompetencehjulet:

Det HAR betydning frivilligt at hjælpe med noget. Af egen drift. Det er i overordnet forstand uden betydning, hvor man lægger sin hjælp, blot man hjælper og ens tanker er optaget af at hjælpe; at ens tid og indsats ikke går til spilde i øjeblikket; at man ikke svigter hjælp i nærmiljøet for at hjælpe i fjerne miljøer, og omvendt! Ikke X antal timer om dagen brugt på at hjælp, eller Y kroner i en raslebøsse, men om man tager kritisk stilling til dén og dét, som man giver sin tid og energi til at støtte og hjælpe. Alle kender det, måske?

Venligboerne kender vi. Indsamlerne fra de store organisationer. De frivillige på biblioteker og i medborgerhuse, på plejehjem og sygehuse. Dertil enhver hjælpende hånd nogen udstrækker til familien, en nabo, en fremmed. Hjælpen FØR forskelsvurderingen. Mennesket før menneskets nytte.

Det samme gør sig gældende i omverden. Ti og hundredetusinder står på spring for at hjælpe, hvor de føler at hjælpen er nødvendig. Alle aldre, begge køn, de fleste niveauer i samfundet.

Jeg skulle blive over 50, før jeg så, hvor meget vi egentlig hjælper hinanden. I byerne måske mere anonymt end i sammenklumpningerne af bebyggelse på landet,. I landsbyerne måske mere i forventen om, at hjælpen gerne nytter på sigt end i storbyen, hvor behov forsvinder og kommer til syne som hvide bølgetoppe i takt med ens egen hastighed i mængden. Men hjælpen ér der. Og den både rejser og blir; den følger holdninger, den er spontan, den er generøs, og den kræver sit, men den ER der. Også mellem herboende og fremmede. Også mellem generationer. Også mellem indtægtsgrupper. Og køn og alder og tro.

Det eneste sted, jeg ikke ser den, er i statsapparatet. Eller snarere: Mere og mere IKKE i det politiske system. Det kunne være en bevidst statslig fralæggelse sig den økonomiske velfærdsbyrde på vegne af Bruttonationalproduktet, men i stedet går så det sparede til de velbjergede.

Det er DEN form for dum grådighed og kynisme, jeg garderede mig imod som ung og knap så ung ved at isolere mig og lukke magtesløsheden ude, men jeg kan ikke længere. Jeg KAN ikke udholde at se magtfordrejningen og dehumaniseringen af folk på flugt og de i forvejen fattige. Uanset mængden af argumenter for at fastholde middelklassen i forbrug og angst for at miste goderne. For automatiseringerne gør det jo alligevel af med alle deres jobs.

Det er sent i livet at vågne, ja, jeg ved det. Denne gang uden stoffer og ungdommeligt overmod, trods alt. Jeg er bare nødt til at gøre noget UD OVER at skrive. Forsøge at forandre noget virkeligt. Vilkårene for… mine bofæller, min nabo, tiggeren, en fremmed i kassekøen, min far, de hjælpnødige af mine venner, og vilkårene for lidende befolkningsgrupper og flygtninge fra krig, klimaforandringer, fattigdom, arbejdsløshed og epidemier. Når først man åbner munden – hvad enten man mest skriver digte eller også synger uden for koret – viser alle disse ting sig at hænge sammen. Dem, man hjælper, er lige så meget mennesker som én selv. Og dem med kræfter hjælper dem, som ikke har. Ikke altid, for al skabelse og vedligehold i eget liv kræver tid og kræfter, men med lidt overskud hér og dér, og lejlighedsvis mere i en tilsidesættelse af egne behov.

Tag ikke fejl. Jeg er ikke på vej ud en romantiseren af Verden. Verden er præcis så smuk og så nådesløs, som du selv opfatter den. Men mennesker hjælper hinanden, og jeg har set at det nytter at fortælle andre, HVOR behovene er størst. Hverdagen ER fuld af små og store pludselige positive forandringer, fordi NOGEN fik sagt et eller andet det rette sted. Dét er også hjælp.

I december tager jeg derfor frivilligt til Grækenland for at hjælpe. Hvis nogen kender folk, som gerne vil af sted, er der KÆMPE behov for både varme hænder og professionel kompetence hér og nu! Vinteren er på vej (sidste år sneede det på de græske øer!) og der mangler hjælp overalt i de 60 telt- og containerlejre rundt om i Grækenland.

Men man kan også blive hjemme og hjælpe dem, man kender, eller flygtninge i de tiloverblevne lejre hér, eller fattige eller husvilde, eller dem som systemet holder som gidsler for lovgivningen.

Eller man kan bede om hjælp selv. For det ER dét, det handler om. At omgivelserne bliver var, at man har behov nødig.

Alt går jo entropiens vej – men en håndsrækning, den ene eller anden vej, kan sætte tilintetgørelsen på standby.

Så vi får lidt ekstra tid at opleve alting i.

__

først trykt på
http://danskforfatterforening.dk/l-gruppen/nu-med-virkelighed/

My Science Fiction in print

Share

Afståelsens Veje (Avenues of Riddance)

An inheritance forces the protagonist to choose between her always-on-always-now network and a future also containing the past.

as Avenues of Riddance in the anthology, Around the world in more than 80 SF stories, (epub, EN, 2017 Tyskland)

as Afståelsens Veje as ?? in the anthology Rund um die Welt in mehr als 80 SF-Geschichten, (paper, DE, 2016)

Dræbersneglen fra Venus (the Killer Snail from Venus)

as Twitter story in 17 tweets (online, DK, 2011)

Epilogi (Epilogy)

in the anthology Cirkler, en Science Fiction Antologi (papir, DK, 2007)

Fremmed verden (Foreign World)

in the magazine Himmelskibet #35 (paper, DK, 2013)

Genopfindelsen af sorg (The re-invention of Sorrow)

An almost omnipotent creature acts on forbidden desires.

in the anthology Fremmed Stjerne – Lige Under Overfladen 6 (paper, DK, SFC 2012)

Historiens korte arm (the Short Arm of History) 

The discovery of a way out has the majority of the discontented migrate to a cave deep underground.

in the anthology I overfladen – Lige Under Overfladen 2, (paper, DK, SFC 2008)

as The Short Arm of History in the anthology Skycity, New science fiction stories by Danish Authors (paper, EN, SFC 2010)

as Kratka ruka povijesti in the scifi magazine SIRIUS-B (paper, Croatian 2016)

Kastanjekuglen (Chestnut Ball)

The find of a chestnut in a sterile end-of-days environment has the protagonist re-discover The Simple Pleasure.

in the magazine Himmelskibet #37 (paper, DK, 2013)

Katastrofe til tiden (Timely Disaster)

in the anthology Cirkler, en Science Fiction Antologi (papir, DK, 2007)

Modstand Uden Ende (Resistance Without End)

An agent from the Alltime has come to Denmark and the cellars below Hamlets old castle to prevent a wrong.

in the anthology Sølvbyen (paper, DK, 2011)

Over en sommerbestrålet eng

Following a no-nonsense process a man is banished to a place outside of anyone’s understanding.

in the anthology Begyndelser – debutantnoveller (paper, DK, 1987)

PLAN (PLAN)

A detective discusses the ramifications of the drug PLAN, as it increases in popularity.

in the anthology Ingenmandsland – Lige Under Overfladen 4 (paper, DK, SFC 2010)

Storm på vej (Storm Coming)

A young couple seeking adventure and highter purpose in a world almost devoid of memories.

in the anthology De sidste kærester på månen – Lige Under Overfladen 8 (Paper, DK, SFC 2014)

Tænke på silke under invasionen (Thinking of Silk During the Invasion)

And what is wrong with that?!

in the anthology Den Nye Koloni – Lige Under Overfladen 5 (paper, DK, SFC 2011), Omtale

Vedrørende optagelse i det Pan-Galaktiske Fællesskab (Regarding acceptance into the Pan-Galactic Community)

in the anthology Cirkler, en Science Fiction Antologi (papir, DK, 2007)

Verdens nye ende (The New End of the World)

The pull past the imagined brink of existence.

in the anthology Nær og Fjern – Lige Under Overfladen 7 (paper, DK, SFC 2013)

Vælgervægt (Elective Weight)

Caught between the knowledge of impotence and new hope, as the AI alledgedly counts the votes of the world.

in the anthology Efter Fødslen – Lige Under Overfladen 12(papir, DK, SFC 2017)

Efter Fødslen – LIUO 12 [danske science fiction-noveller] [2017]

Den tid på året igen. Så sikkert som juleaften og amen i kirken og

Share

Så er det dén tid igen, SFCs antologi proppet med danske, nyskrevne science fiction-fortællinger med troper fra nær og fjern, mest fjern…

Jeg bidrager med Vælgervægt, en fortælling om en AI, der så at sige snyder på vægten… pinligt, pinligt, arg!

Totalt set ser mine science fiction-udgivelser sådan hér ud nov. 2017.

KØB bogen – du vil være underholdt og du støtter miljøet i Danmark, som ved guderne ikke har den store støtte fra andre end læserne!

Efter Fødslen – Lige Under Overfladen 12, (SFC, 2017) har bidrag af: Læs videre “Efter Fødslen – LIUO 12 [danske science fiction-noveller] [2017]”

Flere fribyer i Danmark?

Forfulgte skribenter verden over tilbydes via Fribyordningen et frirum fra forfølgelse i 2 år.

Share

Dansk PEN, der sammen med alle andre nationers PEN, kæmper for skribenter ret til at ytre sig, har udskrevet en mini-konkurrence om at komme med argumenter for flere fribyer i Danmark for forfulgte skribenter. Prisen er et par biografbilletter 😀 – men argumenterne for (og imod) er relevante. Nedenfor står den oprindelige invitation, samt en forklaring på, hvad fribyordningen for forfulgte skribenter går ud på.

Jeg har 4 grunde FOR og 3 betingede grunde IMOD. Læs videre “Flere fribyer i Danmark?”

Lydbogen kan nu være et originalt værk

Share

Det kunne det så også før, kan man sige, men nu har DBC og bibliotekerne udvidet definitionen på en lydbog, så den kan være et indtalt lydværk uden bogforlæg.

Det betyder noget så fantastisk som:

Frem for bare at være en version af et trykt værk, kan en digtsamling udført i indtaling i originaludgaven ligestilles med en udgave på papir og i ebogsformat.

DBC har udvidet definitionen af lydbog. Hvor der tidligere skulle findes et bogligt forlæg, kan der nu være tale om en original tekst, der ikke tidligere har været udgivet trykt eller online.

Søgekoden er den samme.

Bredere definition på lydbog: Tekst indlæst uden brug af dramatiserende virkemidler. Teksten kan være udgivet i trykt form eller online, eller der kan være tale om en original tekst, der ikke er udgivet før.

At brænde broerne: Link tax, Linkskat, Linkbetaling, Linkafgift

Alle verdens nationer forstår billedet af den brændende bro.

Share

I EU lægges op til at stemme om indførelse af en link-afgift til rettighedshaverne. Dette vil få uoprettelige konsekvenser for den personlige frihed, for kreativ tænkning, personlig, erhvervsmæssig og national fremdrift, og ikke mindst for den nuværende (om end kaotiske) oplæring af alle internetmenneskers evner til at begå sig blandt andre digitalt og følgelig også i den fysiske virkelighed.

ACT.openmedia.com opfordrer til, at man fortæller sine nationale repræsentanter i EU, at man ikke er interesseret. Ikke mindst fordi EU-kommissionen komplet har ignoreret al modstand fra berørte og interesserede borgere og fra professionelle af enhver slags. For ikke at tale om, at Link Tax går imod the European Charter of Fundamental rights, som beskytter alle EU-borgeres rettigheder. Læs videre “At brænde broerne: Link tax, Linkskat, Linkbetaling, Linkafgift”

241 digterdebutanter 1|2000-5|2017

Hvor udkommer debutanterne?

Share

Et gammelt forlag kan forekomme stærkt overrepræsenteret, men det bemærkes at et par stykker af de nyere er godt med. Data kommer fra manuel optælling af debutanter, som det så ud maj 2017.

Vær OBS på, at et par af forlagene med mange lyrikdebutanter er selvudgiver- eller medudgiverforlag. Tjek altid tidligere udgivelser og google forlaget for positiv og negativ kritik fra læsere og dets forfattere. At lægge forlagsnavn til en udgivelse ikke er det samme som professionelt at have redigeret og kritiseret samme udgivelse.  Læs videre “241 digterdebutanter 1|2000-5|2017”

Hvornår sender jeg ind til tidsskrifter og magasiner?

For hvornår er det parat?

Share

Send IKKE noget afsted, hvis

  • du ikke har læst det højt for dig selv mindst 5 gange og nøje læst det 50 gange indenad
  • du skrev det for mindre end en uge siden
  • det ikke gør dig temmelig stolt og selvtilfreds
  • du ikke respekterer magasinet, du sender det til
  • digtet begyndte som en skriveøvelse og aldrig rigtig har udviklet sig ud over dét stadie
  • du har fået dit bidrag tilbage fra flere magasiner uden et venligt eller oplysende ord.
  • du har fået det læst af én eller flere, du respekterer, som ikke har anbefalet at du offentliggør det
  • du mangler at ændre Microsoft Words auto-kapitalisering af første ord i alle nye linjer og afsnit & auto-udskiftningen af lille i med stort I
  • du mangler at tage bevidst stilling til hvilke sprogfejl, der er innovative og understøtter tekstens stemme og hvilke der ret og simpelt er fejl
  • du mangler at tage bevidst stilling til tegnsætningen
  • du tænker, at tidsskriftets redaktører “lige” kan fortælle dig, hvordan digtet burde være

Send din tekst afsted, Læs videre “Hvornår sender jeg ind til tidsskrifter og magasiner?”

Lyrikudgivende bogforlag

Søger du et bogforlag at sende en digtsamling til?

Share

Jeg skrev til alle forlag på en oprindelig liste over lyrikudgivere. Alle blev spurgt, om de vil repræsenteres som udgiver af lyrik i dag. Ét stort forlag frabad sig nævnelse, og nogle stykker oplyste, at de ikke udgav lyrik (længere) og blev derfor fjernet fra listen. Eneforlægger, som kun udgiver egne værker, er ikke medtaget.

Udgiver dit forlag (også andres) lyrik og vil du på listen, så send mig en mail på krabat@menneske.dk.

Læs videre “Lyrikudgivende bogforlag”

Slut på et samlet EU?

Den hollandske forfatter David VAN REYBROUCK fremlægger en statsmodel, der giver tilfældigt udvalgte borgere ansvar for anbefalinger inden for EU på tværs af parti- og-alle-mulige-andre-skel

Share

I et åbent brev til præsidenten for Europakommissionen, Jean-Clause Juncker, foreslår den hollandske forfatter David VAN REYBROUCK en anden vej til fælles Europa end den gamle model med at lade folk stemme hvert 4-5 år. han mener, at vi kun har indtil Brexit at vågne op, fordi vi risikerer at den europæiske venstredrejning – der giver stemme til en gammel, indestængt vrede forårsaget af flertalsdiktur [også kaldet demokratur] – forårsager en splittelse af Europa.

Artiklen er skrevet lige efter valget af Donald Trump til præsident for USA, og der er derfor måske kun 10 måneder tilbage til at handle i.

https://thecorrespondent.com/5711/we-have-one-year-to-make-democracy-work-in-europe-or-else-the-trumps-take-over/570854427-59d8ed4b

global parliament

Share

the global parliament, or Earth Forum, is an idea I have entertained for a few years. In 2012 I called it World Council, (tumblr) (1000stemmer), which in brief was an idea to centralise a fact-gathering of global worries as topics for locals, professionals and other interested to comment on.

I realise I am not the only one speculating in the direction of a community driven council to the people of Earth, but with recent and sudden changes in global stressors I was inspired to finalise a framework comparable to community service.

Læs videre “global parliament”

SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity. Use this simple formatting to reclaim continuity on small screens.

Share

No code or CSS in epub and mobi can give you full control of auto-breaking lines and a poem’s continuity and pauses.

Use this simple formatting to reclaim both – on small screens.
Læs videre “SOLVED… Auto-Breaking lines in ePub poetry collections! Well, sorta…”

mod Søgemaskinen, Bukdahls nye “Generationsmaskinen”

Share

Kunstfonden har lige givet penge til Lars Bukdahl, så han kan skrive Søgemaskinen. Dansk litteratur som yngst 2004-2017, en opfølger til Generationsmaskinen. Dansk litteratur som yngst 1990-2004:

Jeg vil også gerne i den nye bog revisitere de to generationer (”1990-1996: den regelrette halvfemsergeneration” og ”1996-2004: den kaotiske degeneration”) og alle undtagelserne fra Generationsmaskinen, og fortælle de gode og dårlige historier om, hvad de har gået og bedrevet siden sidst (og måske endda også revidere nogle af skråsikkerhederne fra første gang rundt). Men det primære, laser-bebrillede fokus vil klart være på Det Nye og De Nye (som jo imidlertid alt andet lige finder sted dybt dialogisk determineret af Det Gamle og De Gamle, som derfor ikke kan lades uomtalt(e) selvfølgelig).

Så håber jeg LB kommer i tanke om mine digitale udgivelser og det faktum, at jeg blev søgbar i 1996 og at 50% af mine ting er tilgængelige via Google. Og flere endnu, hvis man har lidt flair.