Poesiens Bus fra Poesiens Hus

– nej, det rimer ikke. Men det er rapt!

Fra eftersommeren 2020 til foråret 2021 kører Poesiens Bus rundt i landet.

Nyhedsmail fra Statens Kunstfond 31. august 2020:

”VI VIL UD I LANDET OG VISE, AT POESI TILHØRER OS ALLE”

Fra sensommeren kører et lilla folkevognsrugbrød rundt i hele Dannmark for at sprede poesi til danskerne. Poesiens Bus skal gøre op med idéen om, at poesi er forbeholdt de få.

Poesi er utilgængeligt, det er søvnige dansktimer i folkeskolen og svært at afkode.

Den forestilling vil Poesiens Hus gøre op med, når de med støtte fra Kunstfonden sætter gang i hjulene på kunstprojektet Poesiens Bus. Et ombygget lilla folkevognsrugbrød med indbygget poesibibliotek og hyggekrog, som kører på rapsolie for at skåne miljøet.

Folkevognsrugbrødet skal køre Danmark rundt for at introducere danske unge til poesi, vække deres læselyst og vise, at digtsamlinger ikke er forbeholdt Litteraturstuderende i København, siger Rikke Oberlin Flarup, der selv er forfatter og er initiativtager til projektet.

”Vi vil brede poesi ud til unge mennesker og komme væk fra det ry, poesien har for at være utilgængeligt og svært at afkode. Vi vil vise alle de mange forskellige sider, som poesi har: Det kan været debatskabende, politisk og legende, det kan samle os på tværs af forskelligheder, og det kan virke umiddelbart helt vildt svært at gå til. Vi vil ud i landet og vise, at poesi tilhører os alle,” siger hun.

RUNDT I HELE LANDET

Bag initiativet står Poesiens Hus, der gennem en årrække har dannet rammen om workshops, forfatterarrangementer og digtoplæsninger i København. Poesiens Bus har længe været undervejs som et afstikkerprojekt, der skal nå ud i alle afkroge af landet og møde danskerne, hvor de er: På uddannelsesinstitutioner og biblioteker, til byfester og festivaler. Det skal skubbe en overset litterær genre frem i lyset, siger Rikke Oberlin Flarup.

Det første officielle stop på poesibussens rute bliver Hjultorvet i Viborg den 5. september. Senere på året er blandt andet Hillerød og Herning på tourplanen.

FAKTA OM POESIENS BUS

Poesiens Bus er stiftet af Poesiens Hus, som udgør de fysiske rammer om landets digtsamlinger og blandt andet arrangerer oplæsninger, workshops, læseklub og debataftener.

Rikke Oberlin Flarup har de seneste år været leder af Poesiens Hus, men giver faklen videre for at hellige sin tid til at være poesibuschauffør for Poesiens Bus.

Bussen kører rundt i hele Danmark fra sensommeren 2020 til foråret 2021 og besøger blandt andet litteraturfestivaler, byfester, biblioteker og uddannelsesinstitutioner.


Tourplan 2020
28.08-05.09 POESIENS BUS BESØGER VIBORG, Hjultorvet & Paradepladsen Deltagere: Asta Olivia Nordenhof, Gry Stokkendahl Dalgas, Carsten René Nielsen, Victor Boy Lindholm, Louise Juhl Dalsgaard, Gerd Laugesen mm.  Se det fulde program
18.09.20 Helsingør NORD / #følgpoesien. Fredag d. 18. september 2020,  kl. 13.00-17.30 Gå til Facebook event
30.09.20 GRUNDTVIGS HØJSKOLE i Hillerød. Workshop med Signe Gjessing- For elever på højskolen
03.10.20 ORDET ER LØS på biblioteket i Hillerød. Deltagere: Pia Juul & Signe Gjessing, oplæsning og samtale Følg med på Instagram
24.10.20 HÖST Festival på Johan Borups Højskole. Frederiksholms Kanal 24, Kbh – Program TBA
04.11.20 Poesiens Bus besøger TÅRNBY GYMNASIUM, Tejn Allé 5, 2770 Kastrup. For elever på gymnasiet
13.11-14.11 HERLITT Festival på Herning Bibliotek. 13/11: Oplæsning, workshop og oplæg ved Lars Emil Foder, Viggo Bjerring og Nanna Storr-Hansen. 14/11: Bussen er åben for besøg, bogsignering, læsning og kortspil
04.12.20 STORE LÆSEDAG på Brønshøj Bibliotek. Program TBA

Author: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.