“Degrowth” burde vel egentlig oversættes med “afvækst” eller “nedvækst”, som på svensk. Måske ligefrem “økotrimning”.
“Modvækst” forekommer ret upræcist og uhensigtsmæssigt. Det kan nemt læses som “imod vækst”, som jo er ulogisk natur- og livsstridigt, mens begrebet på engelsk snarere beskriver at “trimme” væksten, altså have et fokus på væksten og sørge for, at den ikke kun handler om profit, men også har øje for variation, respekt for økonomiens grundlag, for arbejdsindsatsen, for råvarerne, for jorden, for Jorden, naturen, arterne.
I Information i dag har 1100 forskere fra hele verden skrevet under på 5 principper for en bedre verden efter corona. “Se så at kontrolle det bestandige fokus på endeløs vækst, som kun er til gavn for de øverste i toppen af pyramiden, og i stedet rette opmærksomheden helhjertet mod bæredygtighed og retfærdig fordeling af goderne i verden.” (parafraseret)
Principperne læses som noget ud af en science fiction-roman med fingeren på pulsen fra start-70’erne, hvilket siger noget om hvor længe der går, før globalt forståelsesmæssigt tipping-point finder steder. Konsensus bliver der vel aldrig, men NOK overbevisende informationer og fornuft til at trumfe de mest singulært aggressivt sammenpugende af vore artsfæller og politikerne, de har købt – muligvis. En dag.
I hvert fald sker der intet, før mennesker selv gør noget for at rydde op. Forsøger en anden vej end dén, der udmarver og udpiner både Jorden, Naturen og vore egne artsfæller.
Fem bæredygtige principper
“Vi skal bygge på de erfaringer og den overflod af sociale og solidaritetsinitiativer, der er spiret frem rundt omkring i verden de seneste måneder. I modsætning til efter finanskrisen i 2008 bør vi fokusere på at redde menneskene og planeten snarere end at redde selskaberne. Vi skal komme ud af denne krise med foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at opnå dette i stedet for at komme ud af den med nye sparepolitikker.
Vi foreslår derfor fem principper for genopretningen af vores økonomi, der kan fungere som et grundlag for at skabe et retfærdigt samfund og skabe nye rødder for en økonomi, der fungerer for alle.
1. Vi er nødt til at sætte livet i centrum af vores økonomiske systemer. I stedet for økonomisk vækst og ødsel produktion skal vi sætte liv og velvære i centrum for vores bestræbelser. Mens nogle sektorer i økonomien, såsom produktion af fossile brændstoffer, militæret og reklamer, skal udfases så hurtigt som muligt, er vi nødt til at fremme andre, såsom sundhedsydelser, uddannelse, vedvarende energi og økologisk landbrug.
2. Vi skal radikalt gentænke, hvor meget og hvilket arbejde der er nødvendigt for, at alle har et godt liv. Vi er nødt til at lægge mere vægt på plejearbejde og værdsætte de erhverv, der har vist sig essentielle under krisen. Arbejdere fra destruktive industrier har brug for adgang til genoplæring eller videreuddannelse til nye typer arbejde, der i stedet er regenererende og renere, så vi sikrer en retfærdig omstilling. Samlet set er vi nødt til at reducere arbejdstiden og indføre ordninger for arbejdsdeling.
3. Vi må organisere samfundet omkring at fremstille og sørge for vigtige varer og tjenester. Selv om vi er nødt til at reducere spildforbrug og rejser, skal grundlæggende menneskelige behov såsom retten til mad, bolig og uddannelse sikres for alle gennem enten universelle basale tjenester eller universelle grundlæggende indkomstordninger. Endvidere skal både en minimums- og maksimalindkomst defineres og indføres demokratisk.
4. Vi skal demokratisere samfundet, så alle mennesker kan deltage i de beslutninger, der påvirker deres liv. Især betyder det mere deltagelse for marginaliserede samfundsgrupper såvel som at inkludere feministiske principper i både politik og det økonomiske system.
De globale selskaber og den finansielle sektors magt skal reduceres drastisk gennem demokratisk ejerskab og tilsyn. Kommercialiseringen af de sektorer, der har at gøre med grundlæggende behov som energi, mad, bolig, sundhed og uddannelse, skal ophøre, og økonomisk aktivitet, der er baseret på samarbejde, for eksempel arbejdskooperativer og andelsbevægelser, skal fremmes.
5. Vi bør basere politiske og økonomiske systemer på solidaritetsprincippet. Omfordeling og retfærdighed – tværnationalt, intersektionelt og mellem generationer – skal være grundlaget for forsoning mellem nuværende og fremtidige generationer, forskellige sociale grupper inden for landegrænser såvel som mellem lande i det globale syd og det globale nord. Især det globale nord skal stoppe de nuværende former for udnyttelse og betale erstatning for tidligere udnyttelser. Klimaretfærdighed skal være princippet, der styrer en hurtig socialøkologisk transformation.”
—
læs resten her i information
Se listen over underskriverne
The letter has been published 18 languages, particularly in openDemocracy (UK), Mediapart (France), The Wire (India), HGV (Hungary), Pagina 12 (Argentina), Yeşil Gazete (Turkey) and ctxt (Spain) among other media outlets.
Hér er et manifest underskrevet af 300 forskere i Danmark, tilbage i 2018!
Citat:
“We, the residents of Denmark, are among the worst offenders. Historically, because industrialization – and hence fossil fuel extraction and use – started in northern Europe. Yet also in the present do we carry a great responsibility for the continued environmental disaster. The average Danish CO2 footprint is among the highest in the world, despite relatively energy-efficient power production, housing, and industry across the country. Our CO2 footprint remains so high because the Danish transport sector remains based on fossil fuels like diesel and gasoline, and because the average Dane is a major consumer of electronics, clothing, and meat.
A person’s CO2 footprint increases with wealth… ”
—
Her er en video, på engelsk, som på 5 minutter forklarer hvad “degrowth” er – evt. slå de automatiske undertekster på engelsk til
Hér er engelske Wikipedias forklaring – load den i Google Chrome og få den oversat til dansk, eller læs den på svensk wiki, hvor begrebet hedder “nedvækst”. Også dén side kan oversættes med Chrome-browseren.
Dansk wikipedia har endnu ikke et opslag. Måske fordi der er uenighed om, hvad begrebet skal hedde?
