den vilde voksne, der ville vide, hvem der havde vadet på dens waders

En dag den vilde voksne var ude at køre med bus, skete der noget:
(En sygt skarp, skærende smerte i den vilde voksnes venstre fod! Aaaaaav!)

“Hvad fanden!” råbte den vilde voksne. “Hvem var lige dét, der vadede på mine waders!”
(Der var rigtig mange mennesker med bussen, og ingen vendte sig om for at sige undskyld, alle så bare demonstrativt den anden vej!)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til trækrammeren, der stod dér forrest i bussen og så så fredelig ud.

“Mig? Hvordan kan du tro det om mig? Jeg rører ikke gulvet”, sagde trækrammeren og løftede op i sin lærredskjortel.
(Og ganske rigtigt. Trækrammerens fødder svævede 5 cm over bussens gulv.)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til den nussede mand på sædet overfor, som lugtede helt vildt dårligt.

“Mig? Hvordan dét?!! sagde den nussede mand, der stank. “Jeg letter jo folks byrder”.
(“Og her er din pung”, sagde nusseren. “Jeg har nappet en mønt ud af den til et blad!”)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til den sorthættede tween der sad og rokkede til noget, kun hun eller han kunne høre.
(Og sikkert gudskelov for dét!)

“Hvaaaaa!?” sagde den sorthættede tween. “Hva Sae Du?”
(Den vilde voksne rullede med øjnene og gik videre ned i bussen.)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til den nybagte mor, der fyldte hele midtervognen med sin overprissatte mærkevarebarnevogn.

“Kan du ikke se, at jeg er mor! Jeg gør ikke den slags”, sagde den nybagte mor og indledte en ukontrolleret rokken med barnevognen.
(Den lille fedtlump istemte et hjerteskærende 10KHz vræl. Den vilde voksne skyndte sig ned mod bagenden af bussen.)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til den store, muldlugtende gårdkone med uvaskede kartofler i bylt.

“Her! Tag du en kartoffel!” sagde den store muldlugtende gårdkone og rakte en ordentlig en af slagsen frem. “Og fald lige lidt ned!”
(Den vilde voksne tog imod kartoflen, men lod den falde i mellemgangen straks madammen så ud af ruden på København, der jog forbi)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til den knapt så unge og letbrugte businesstype med LA-badge på jakkereversen.

“Er det mig, du taler til! Mon ikke jeg har bedre ting at tage mig til! Redde Danmarks ølkonomi, for eksempel!” sagde den knap så unge og letbrugte LA-discipel.
(Aktiekursernes dagsgrafer på disciplens iPad så ud til at ville sprænge skærmkanterne oppe og mest ned).

“Var det en af jer, der va…,” sagde den vilde voksne til to, små nonchalante børn, der sikkert brugte mest tid på bussen mellem far og mor, men tog sig i det; de små barnefødder kunne umuligt have forvoldt den ulidelige smerte fra tidligere. “Måske så I, hvem der vadede på mine waders? “sagde den vilde voksne. “I er jo altid nede i den højde.”

“Dét gjorde vi!” jublede de to weekendskiftinge i kor, åbenlyst lykkelige over at blive talt til. “Det var en pensionist!!”

Endelig vidste den vilde voksne, hvem der havde vadet på dens waders.

En skide pensionist!

Lænet op ad ruden bagerst i bussen sad en pensionist af ubestemmeligt køn og snorkede højlydt. Den vilde voksne flåede skoletasken ud af hånden på et af de to weekendbørn, pressede sig vej ned til pensionisten, der netop bluselsløst var bruger af en betragtelig skostørrelse med skarpe hæle, og tømte indholdet af skoletasken ud over de gråpjuskede hårtotter.

(Det regnede farvekridt, flydende teaterfarve, blyantskrads, tablet med smadret skærm, to iPhone model nyest, gammelvådt gymnastiktøj, adskillige ildelugtende uspiste madpakker, Burgerkingsposer, juice fra halvtomme juicebrikker, sammenklistrede flødekarameller, trægt glimmerslim og 1 mangefarvet keramikkreation af ubestemmelig form, DUNK! på pensionistens hoved. Nu så ingen i bussen bort. Alle stirrede og skraldgrinede, mens de pegede på den behørigt ydmygede pensionist.)

Glad og tilfreds trykkede den vilde voksne på den røde knap, for hér kom det rette stop.

(Nu uden smerter i sin venstre wadersfod og uden at have tjekket ud sprang den vilde voksne ud af den åbne busdør – med et heftigt opkrævningsgebyr på sit anonyme rejsekort til følge. AV!)


Kenneth krabat • Cindy Lynn Brown
27.juli 2019

Meget, MEGET frit efter hævntogtklassikeren for børn: muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved.

Thank you, most likely Polish rubber fashion photographer, who shot the image on commission.

Author: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.