den vilde voksne, der ville vide, hvem der havde vadet på dens waders

En dag den vilde voksne var ude at køre med bus, skete der noget:
(En sygt skarp, skærende smerte i den vilde voksnes venstre fod! Aaaaaav!)

“Hvad fanden!” råbte den vilde voksne. “Hvem var lige dét, der vadede på mine waders!”
(Der var rigtig mange mennesker med bussen, og ingen vendte sig om for at sige undskyld, alle så bare demonstrativt den anden vej!)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til trækrammeren, der stod dér forrest i bussen og så så fredelig ud.

“Mig? Hvordan kan du tro det om mig? Jeg rører ikke gulvet”, sagde trækrammeren og løftede op i sin lærredskjortel.
(Og ganske rigtigt. Trækrammerens fødder svævede 5 cm over bussens gulv.)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til den nussede mand på sædet overfor, som lugtede helt vildt dårligt.

“Mig? Hvordan dét?!! sagde den nussede mand, der stank. “Jeg letter jo folks byrder”.
(“Og her er din pung”, sagde nusseren. “Jeg har nappet en mønt ud af den til et blad!”)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til den sorthættede tween der sad og rokkede til noget, kun hun eller han kunne høre.
(Og sikkert gudskelov for dét!)

“Hvaaaaa!?” sagde den sorthættede tween. “Hva Sae Du?”
(Den vilde voksne rullede med øjnene og gik videre ned i bussen.)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til den nybagte mor, der fyldte hele midtervognen med sin overprissatte mærkevarebarnevogn.

“Kan du ikke se, at jeg er mor! Jeg gør ikke den slags”, sagde den nybagte mor og indledte en ukontrolleret rokken med barnevognen.
(Den lille fedtlump istemte et hjerteskærende 10KHz vræl. Den vilde voksne skyndte sig ned mod bagenden af bussen.)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til den store, muldlugtende gårdkone med uvaskede kartofler i bylt.

“Her! Tag du en kartoffel!” sagde den store muldlugtende gårdkone og rakte en ordentlig en af slagsen frem. “Og fald lige lidt ned!”
(Den vilde voksne tog imod kartoflen, men lod den falde i mellemgangen straks madammen så ud af ruden på København, der jog forbi)

“Var det dig, der vadede på mine waders?” sagde den vilde voksne til den knapt så unge og letbrugte businesstype med LA-badge på jakkereversen.

“Er det mig, du taler til! Mon ikke jeg har bedre ting at tage mig til! Redde Danmarks ølkonomi, for eksempel!” sagde den knap så unge og letbrugte LA-discipel.
(Aktiekursernes dagsgrafer på disciplens iPad så ud til at ville sprænge skærmkanterne oppe og mest ned).

“Var det en af jer, der va…,” sagde den vilde voksne til to, små nonchalante børn, der sikkert brugte mest tid på bussen mellem far og mor, men tog sig i det; de små barnefødder kunne umuligt have forvoldt den ulidelige smerte fra tidligere. “Måske så I, hvem der vadede på mine waders? “sagde den vilde voksne. “I er jo altid nede i den højde.”

“Dét gjorde vi!” jublede de to weekendskiftinge i kor, åbenlyst lykkelige over at blive talt til. “Det var en pensionist!!”

Endelig vidste den vilde voksne, hvem der havde vadet på dens waders.

En skide pensionist!

Lænet op ad ruden bagerst i bussen sad en pensionist af ubestemmeligt køn og snorkede højlydt. Den vilde voksne flåede skoletasken ud af hånden på et af de to weekendbørn, pressede sig vej ned til pensionisten, der netop bluselsløst var bruger af en betragtelig skostørrelse med skarpe hæle, og tømte indholdet af skoletasken ud over de gråpjuskede hårtotter.

(Det regnede farvekridt, flydende teaterfarve, blyantskrads, tablet med smadret skærm, to iPhone model nyest, gammelvådt gymnastiktøj, adskillige ildelugtende uspiste madpakker, Burgerkingsposer, juice fra halvtomme juicebrikker, sammenklistrede flødekarameller, trægt glimmerslim og 1 mangefarvet keramikkreation af ubestemmelig form, DUNK! på pensionistens hoved. Nu så ingen i bussen bort. Alle stirrede og skraldgrinede, mens de pegede på den behørigt ydmygede pensionist.)

Glad og tilfreds trykkede den vilde voksne på den røde knap, for hér kom det rette stop.

(Nu uden smerter i sin venstre wadersfod og uden at have tjekket ud sprang den vilde voksne ud af den åbne busdør – med et heftigt opkrævningsgebyr på sit anonyme rejsekort til følge. AV!)


Kenneth krabat • Cindy Lynn Brown
27.juli 2019

Meget, MEGET frit efter hævntogtklassikeren for børn: muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved.

Thank you, most likely Polish rubber fashion photographer, who shot the image on commission.

TIKØB BRUGS (2018) af Lonni Krause

Samtalen med Virkeligheden fører den modige selv.

Endelig fik jeg læst TIKØB BRUGS fra ende til anden.

Det er problematisk at læse venners bøger, og bøger skrevet af andre, jeg kan lide: de skal helst være gode, bøgerne, så de ikke kommer til at stå imellem mig og menneskene jeg holder af.

Denne bog elskede jeg på omslaget fra dag ét

I tiden fra køb til læsning kom jeg i tanke om, at Lonni i venskabelighed engang havde tilsendt mig manus, Apple Mail sagde januar 2018, jeg havde været kritisk – men deraf erindrede jeg kun trædesten, intet af floden, og også dét afholdt mig fra at læse længere end de første par sider. Jeg ville, at bogen skulle være god, men havde længe ikke modet til at risikere et andet udkomme.

I dag tog jeg så en stabel tynde bøger med i seng sammen med morgenkaffen og lod dagen regne og vejret undskylde alt. Og måske var det den øverste – digtene, som den yngre digter endelig havde taget sig sammen til at debutere med, som jeg ud over prosadigtene ikke fattede en lyd af, som jeg havde spotlæst i og sprunget rundt i og hoppet frem og tilbage blandt – som foreberedte mig på ikke at lade mig kaste af den næste i bunken, min vens seneste bog?

Måske var jeg bare parat. Læs videre “TIKØB BRUGS (2018) af Lonni Krause”

Synonym for at “skære noget ud i pap”

Én gang til for Prins Knud-LISTEN sørger for, at alle har fattet det hele!

Nu skal jeg gøre det helt tydeligt, og meddele det på en grundig og letforståelig måde:

Lad mig begynde med Adam og Eva.
Riste det i runer
Mejsle det i sten
Hugge det (ud) i granit
Demonstrere det i håndgemæng (eller Med tørre tæv)
Stave det for dig
Skrive det med blæk, fjerpen og skønskrift
Nedfælde det sort på hvidt
Give det ind med skeer
Skære det ud i pap
Læs videre “Synonym for at “skære noget ud i pap””

Min novelle “Sortskørt” er nomineret til Niels Klim Prisen 2019, Hep!

Niels Klim-prisen 2018, nomineringerne

Og så skrev jeg det på Facebook og fik 140 likes og 35 lykønskninger. “Tillykke med en prisnominering”.

Det føles mærkeligt – ingen har stemt endnu og ingen har vundet endnu. Og de fleste af dem læser næppe science fiction. De vil mig det bare godt.

Tak!

Læs SORTSKØRT hér, så længe linket er aktivt.

Hvis du vil stemme på mig, eller på en anden, skal du oprette dig i systemet. Læs videre “Min novelle “Sortskørt” er nomineret til Niels Klim Prisen 2019, Hep!”