FORSVAR MOD KRÆFT

– før, under og efter

Når lægerne opdager tumorer i kroppen, siger statistikken noget om, hvor hurtigt den pågældende kræftform udvikler sig derhen, at kræften bliver ubehandlelig.

“Statistik” betyder hér 2 ting:

  • kræftens udbredelse i kroppen
  • at kræft hos nogle mennesker vil udvikle sig hurtigere end gennemsnittet for en kendt kræftform, og hos nogle vil den udvikle sig langsommere.

Vil man selv bistå sine chancer for at leve længere end statistikken pt. siger, må man sigte imod at få sin kræft til at udvikle sig langsommere. Eller aldrig få fodfæste i kroppen.

Man bistår sig selv ved at give kroppens immunforsvar optimale betingelser for at forhindre kræftcellerne i at dele sig.

Enkelt sagt: Styrk immunforsvaret, svæk kræften.

 

KRÆFT ER UHÆMMET CELLEVÆKST

Kræftceller er celler, der deler sig meget hurtigt og overlever bedst i aneorobe, sure miljøer – dvs. iltfattige områder i kroppen med lav blodgennemstrømning.

Hvis iltmængden i blodet falder og blodets ph-værdi stiger, og cortisol direkte undertrykker immunforsvarets evne til at forsvare korppen, vokser kræftcellernes evne til at forskanse sig inde i kroppens celler og dér holde immunforsvaret på afstand.

Kogt ned er der tre ting at gøre, som hver for sig indvirker på kræftens udviklingshastighed, og som tilsammen måske kan få den til helt at gå i stå.

Ilten fortrænges i blodet, hvis man

  • ryger
  • opholder sig i nærheden af stærk trafik
  • indånder bålrøg jævnligt
  • opholder sig i røgfyldte miljøer uden udluftning
  • ikke motionerer (bevæges musklerne ikke, iltes blodet dårligt)
  • drikker over det anbefalede maksimum alkohol (det fortrænger ilten i blodet)

Blodet forsures, hvis man indtager store mængder

  • kød,
  • kaffe
  • [det her med forsuring er vist stadig kontroversielt og omdiskuteret – altså, sker det og hvordan adskiller det sig fra at fortrænge ilten i blodet? Kraftceller elsker surt miljø, men præcist hvad gør kroppen “sur”?]

Cortisoludskillelse øges (for at nedbryde fedt, protein og kulhydrater og få blodsukkeret til at stige* udskiller kroppen cortisol, som samtidig undertrykker immunforsvaret), når man

  • spiser store mængder proteinrig mad
  • er underkastet langtidsstress
  • dagligt er ude af stand til at håndtere pres (cortisol-niveauet stiger voldsomt)

* Hvorfor er det, at det er nødvendigt at få blodsukkeret i vejret, og KAN cortisoludskillelse overhovedet mindskes ved at spise anderledes? Jeg hører gerne fra mennesker, der ved.

 

HVAD MAN SELV KAN (BØR) GØRE

Mirakelkuren hedder således: Mere ilt til cellerne, mindre cortisol, mindre forsuring af kroppen.

Altså, egentlig handler kræfthelbredelse bund og grund om immunforsvarets evne til at beskytte kroppen, men det er ikke gjort alene med piller og mad – man skal fjerne regulære sten på vejen, så det kan arbejde optimalt:

  • Optimering på vitaminer, mineraler osv
  • Sænke kroppens pH-værdi gennem ændret kost
  • Nægte kræftceller næring ved overiltningen af blodet
  • Fokuseret vejrtrækning – overilter blodet
  • Motion af bevægeapparatet – cirkulerer ilten i kroppen
  • Mindskelse af stress (og dermed udskillelse af cortisol)
  • Mindfulness
  • Færre stimulanser
  • Regelmæssig søvn
  • Klare aftaler og deadlines
  • Overgrebshåndtering
  • Nødvendig fritid
  • Væsentlige møder med kære
  • Terapi

 

TIDENS BEHANDLINGER MOD KONSTATERET KRÆFT

Kort sagt kan man sige, at man skal være minimum fysisk stærk for at overleve kræft og lægeverdenens behandling af kræft. Psykisk stærk skal man være for at overleve efterfølgende, når systemet “slipper én”.

– Kemo. Kræftceller deler sig hurtig. Kemo sigter på at angribe hurtigtdelende celler. Men destruktionen af andre hurtigt-delende celler i kroppen kan efterfølgende forårsage livslange betændelsestilstande i fordøjelseskanal og tarme (mucositis) og permanent undertrykkelse af immunforsvaret med generel svækkelse til følge. Og dermed ringe modstandskraft mod ny fremvækst af kræft.

– Stråling eller “radioterapi”. Stråling i kontrolleret og relativt fokuseret dosis “koger” et område med hurtigtdelende celler i stykker, og efterlader oprydningen af døde celler til blodet, immunforsvaret og leveren, men kroppen reagerer med at udskille cortisol, der svækker immunforsvaret. Strålebehandling giver høj risiko for efterfølgende livslange betændelsestilstande i fordøjelseskanal og tarme (mucositis).

– Hypertermi. Forøgelse af kropstemperaturen totalt eller lokalt kan “koge” kræftcellerne, men fordrer at immunforsvaret rydder op. Og der er risiko for hjerneskader som følge af opvarmning af fedtvæv. Plus en lang række andre følger, som også ses ved høj feber.

– Operation. Kroppen mister en en del af sig selv, f.eks. dele af kroppens renseorganer, og må kompensere (men det sikrer ikke mod kræftens genopstandelse et andet sted i kroppen som metastaser). Ved behandling, som kroppen – herunder bevidstheden om operationen – opfatter som livstruende, udskilles store mængder adrenalin og cortisol, som hæmmer immunforsvaret.

Der er således ikke noget lægeligt yndlingsmiddel, som omkostningsfrit kan slå kræftceller ihjel. Både under behandlingen og efterfølgende skal kroppens immunforsvar være stærkt nok til at bistå med nedkæmpelse af kræftceller og rydde op efter den lægelige behandling. Og patientens psyke skal være stærk nok til at modvirke lægeligt påførte skader, psykiske traumer som følge af behandlingen og udskillelse af cortisol, og at kunne fastholde en egenbehandling, som lægerne ikke har mandat, vilje eller forståelse til at anbefale.

Hvis en lægeligt anbefalet behandling ikke virker, vasker systemet hænder. Og så er man overladt til sig selv. Og til at dø. Trods, at der er meget, man selv kan gøre. Hvis man er stærk psykisk og fysisk eller søger hjælp til at kæmpe. Systemet står nemlig ikke parat med hjælp ud over ovennævnte behandling. Jo, 12 timer á 45 minutter hos psykolog med kommunal aftale, men prøv selv at være deprimeret over det forandrede liv med kræft og hænge 1 time i telefonen hver morgen i telefontiden og forsøge at finde en psykolog

  • som man kan med
  • som har erfaring med kræftpatienter
  • som har ledige tider inden for de kommende måneder.

 

LÆGEVERDENEN SOM PROBLEM

Danske læger er ikke helhedsorienterede. Diagnosticerer de et problem, sigter de direkte mod at fikse dét problem. Opstår et andet problem som følge af det første problem eller behandlingen af det første problem, sigter de mod at løse det nye problem. Og så fremdeles.

Sammenhængen imellem faktorer der skaber eller løser problemer prioriteres i forskning, men alene som delvis årsag til at skabe produkter, der kan sælges via læger. Hos lægerne prioriteres sammenhængen ikke i daglig behandling og heller ikke i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. På landets store hospitaler opretholdes skarpe faggrænser, der gør det umuligt for specialiserede læger at forholde sig til andre specialisters områder.

Der er fordele ved specialister, men i et gratis behandlingssystem bliver specialister til budgetramte fabriksarbejdere, der ikke gives tid, rum eller uddannelse til menneskelige relationer med patienterne. Uden menneskelige relationer bliver helbredsvilkårene dårligere. Mennesker er ikke maskiner, der kan kureres med faste modeller. Mange mennesker er understimulerede på opmærksomhedsfronten og behøver tillid og varme og følelsen af at være velkommen i livet og blandt andre mennesker, hvis de skal hjælpe sig selv, når de møder en udfordring som cancer – der hver eneste dag tilstås voldsom overmagt af negativ omtale. Og det hjælper på ingen måde, at alle kender en cancerpatient som lægerne har opgivet at hjælpe – på trods af, at alle har hørt om at der ud over de fleste lægelige behandlinger findes virksomme måder og midler, som bare ikke understøttes af videnskaben.

Hvilken betydning har det, at måder og midler er funderet på tro og tillid? Hvis bare det viser sig at virke! Ingen velinformeret patient i dag føler nogen sikkerhed ved behandlingen – og de fleste ønsker bare at vide, at ingen løsning er forblevet uudforsket i jagten på helbredelsen.

Et sundhedssystem, som indirekte forbyder sine helbredere sund fornuft, er et sygt system. Kræft er ikke en gåde i nogen generel forstand – en type celler deler sig hastigt og kroppens immunforsvar er af en eller anden årsag for svækket til at bekæmpe dem. Alt, der kan styrke kroppens immunforsvar, er derfor godt. Hvor svært kan dét være?

Author: krabat

digter, forlægger, oversætter, admin på kunstnerhotellet menneske.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.