noter om salg [limbo for begyndere]

Min person er varen, jeg faldbyder og sælger.

Share

limboAt sælge sig selv er en nødvendighed for det allerstørste flertal i Danmark – hvad enten man er lønarbejder, selvstændig, kunstner eller forsørget: Med undtagelse af barmhjertighedshandlinger er overlevelsen betinget af evne til at kunne faldbyde sig på den rette måde.

Dog er naturen så viseligt indrettet, at der er stor fleksibilitet, stort råderum, mange niveauer at konkurrere på, så selv folk med lavt sælgertalent eller -erfaring kan finde et miljø at passe ind i, hvor de kan overleve.

Kort sagt: De fleste sælger/faldbyder sig selv som vare i forhold til naturen og kulturens krav, og salget indebærer en tilpasning af talenter og formåen til omgivelsernes krav.

Kender du nogen, som ikke sælger sig selv?

Private relationer – når den hverdagslige livsopretholdelses salgsfremstød er overstået, holder man fri. Men ikke nødvendigvis fra at skulle sælge sig selv. Der er en partner, familie og børn at opretholde et forhold til, som sker gennem salg. Ideelt set ved at kunne “være sig selv”, som er topmålet af udvist respekt og kærlighed, men ofte med udtalte eller uudtalte påkrav om at “oppe sig”, være nærværende”, “vise hensyn” osv. – dvs. at skulle være bevidst om at holde visse ting tilbage, moderere andre og udføre handlinger, som måske helt byder én imod. Som forudsætning for, at omgivelserne “køber én”.

Lønarbejder – sælger sig selv til jobsamtalen og sælger sig selv løbende, dagligt, med sin evne til at udføre jobbet i forhold til jobbeskrivelsen, hvilket igen er salgsargument ved lønforhandlinger.

Selvstændig – sælger dagligt sit produkt, sin tjenesteydelse til højestbydende, og skal formå at sælge sig til en pris, der er realistisk i forhold til markedsprisen og indtægtsbehovet. Herunder hører også tiggeren.

Kunstner – laver ofte en stor del af sin produktion selv, der så skal sælges ved fremvisning, omtale, debat, hvilket lægger byrden på kunsteren at ”være fremme i skoene” eller ”bundsolid” eller ”original og fornyende” og at fastholde en hvilken som helst position, som hjælper med til at sælge det kunstneriske produkt

Forsørget – behøver at sælge sig selv som tilstrækkelig forsorgsnødig på et niveau, der hverken ligger under  evne eller over nødvendig ansvarsfratagelse:

  • en arbejdsløs skal søge jobs for at få understøttelse, og dokumentere sin jobsøgning (“sælge sin indsats”)
  • en kontanthjælpsmodtager placeres i en af 5 kategorier for selvstændighed; skal demonstrere sine evner og selvstændighed løbende og dokumentere jobsøgning (“sælge sin indsats”)
  • en sygemeldt skal bevise sin uarbejdsdygtighed som følge af sygdom (“sælge sin sygdom”)
  • osv.

Fanget – er en bred delfinition, som dækker både slaver, fængslede og andre folk, som ikke uden fare for eget liv kan undslippe omstændigheder, hvor de er tvungne til at sælge sig selv på velbefindende, sundhed, loyalitet, lydighed, skønhed, styrke, mentale ressourcer o.a.

Systemforladte og nomader, der går på vejene, hjemløse o.a. er folk, som ikke gerne underordner sig og mere er at ligne med selvstændige jægere i en grøn natur, hvor der ingen grænser er mellem mit og dit. Men selv i et univers med så vide muligheder for at flytte græsgang, hvis civilisationen kommer for tæt på, må de forholde sig til omgivelsernes krav, hvis de vil have nødvendige kontanter, omsorg eller opmærksomhed.

 

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.