ereolen og ebib 1-2 (en første sammenligning, juni ’13)

Forlagene i total kontrol over ebogssalg, -distribution og -udlån!

Share

Én ting at huske, når man kritiserer bogudlån: Det vigtigste er, at folk skriver og læser og taler om skrift. Salgsmekanismen er en naturlig del af skriftens udbredelse til flertallet, af forfatternes underhold og fastholdelse af allemands tilgang til dreven, talentfuld, indsigtsfuld skrift. Biblioteket for allemand er en senere tilføjelse, som i Danmark har været helt unik. Overgangen til digital litteratur er en mulighed for større diversitet, men hvis forlæggerne agerer købmænd mestendels og formidlere mindre, skal man være på vagt. For det ér ikke ligemeget, hvilke bøger der sælger (ikke “sælges”), eller hvilke forfattere, der understøttes af salgsapparatet, eller hvilke mennesker, der har adgang til hvilken litteratur.

ereolen.dk (bibliotekernes samarbejde med)

– er et samarbejde mellem forlagene, Publizon og forskningsbiblioteket i Århus
– de tilsluttede bibliotekers ebogsbudget for udlån via ereolen omregnes i et max antal ebogsudlån pr. låner, som i praksis ikke ville holde til 1 udlån pr borger i en hvilken som helst kommune
– lån kan ikke leveres tilbage før lånets udløbsdato
– nu 2400 bøger fra 50 forlag, [antal titler rettet, statistik-link, tak til Toke Riis Ebbesen] (eksklusiv de store forlag, der trak sig ud af dette samarbejde for at lave deres egen låneadgang at tilbyde bibliotekerne)
– kan tilgås fra 100 biblioteker incl. København,
– overvejende mindre forlag,
– bibliotekerne betaler en fast pris pr. udlån,
– der er aldrig kø på en ebog,
– folk låner hellere ebøger end at købe,
– bogbudgettet kan principielt opbruges på 1 bog, der udlånes meget,
– udlånet styres ikke og kan blokere for salget af en titel,
– biblioteket udlåner i princippet en bog til 1/3 – 1/12 af udsalgsprisen, dvs. at der skal ml. 3 til 12 udlån til for at dække 1 salg for forlaget
– man kan læse lånte ebøger på stort set alle medier med Adobes ADE
– forfatteren får 25-50% af udlånsprisen af forlaget
– ingen bibliotekspenge til forfatteren af (ebogs)udlån – vi kan miste bibotekspengene på det her!
– når forfatteren kompenseres af salgsprisen til biblioteket, betaler bibliotekerne effektivt bibliotekspenge ud af deres bogbudgetter
– de populære forfattere opbruger bibliotekernes ebogsbudgetter
– biblioteket kan stille alle (kvalitets)titler til rådighed og behøver ikke begrænse sig til at stille udlånerne tilfreds med tidens spændings- og anden populærlitteratur, som de ofte får besked på i forbindelse med budgetgivelse i de mindre kommuner – hér vinder bibliotekerne 1-0 over kommunaldirektørerne på alsidighed ved ebogsudlån (som jo er dikteret ved lov…)

ebib.dk (bibliotekernes samarbejde med)

– Gyldendal, L&R og andre af de store forlag trak sig ud af samarbejdet med ereolen.dk for at lave udlån via ebib.dk
– ebib.dk er ejet af Publizon, som er ejet af Gyldendal, Lindhardt og Ringhof o.a. – nu er der vist ikke længere tvivl om, at Publizon ikke er en uafhængig aktør, som “Gyldendal blot har aktier i”.
– da ebib.dk er et privat initiativ, er det ikke som med ereolen.dk muligt at få indsigt i udlånsstatistik. [rettet]
– de tilsluttede bibliotekers ebogsbudget for udlån via ereolen omregnes i et max antal ebogsudlån pr. låner, som i praksis ikke ville holde til 1 udlån pr borger i en hvilken som helst kommune
– udlånte ebøger kan ikke leveres tilbage før lånets udløbsdato
– godt 6000 bøger fra forlag, som i forvejen distribuerer via Publizon – pt. ca 60 forlag [rettet] (det skal siges, at dette tal kommer fra Publizon, og at jeg ikke selv kan verificere det, fordi jeg ikke bor i en kommune med adgang til lån via ebib…)
– kan pt tilgås fra 47 biblioteker, ekskl. København, [rettet]
– overvejende større og store forlag,
– biblotekerne skal købe licens til 4 udlån pr. bog,
– kø på udlån,
– bogbudgettet anvendes til udlånslicenser, der regulerer antal udlån af en given titel,
– salget af en titel blokeres ikke af overudlån af den samme bog,
– biblioteket skal købe (licens til) den samme bog flere gange, hvis den ønskes udlånt
– maks 4 udlån pr licens giver på sigt dyrere bøger end papirbøger, hvilket oversætter til færre indkøbte titler
– man kan læse ebøgerne på Mac/Windows, men kun på visse telefoner og tablets,
– forfatteren får ?kr. pr udlån af forlaget? Pr. licens?
– ingen bibliotekspenge til forfatteren af (ebogs)udlån – vi kan miste bibotekspengene på det her!
hvis forfatteren kompenseres af salgsprisen til biblioteket, betaler bibliotekerne effektivt bibliotekspenge af deres bogbudgetter
– licensbaseret udlån betyder, at biblioteket skal overveje, om de vil forny en udløbet licens på en gammel ebog, der ønskes til lån, snarere end at købe licens til en nyudgivet bog, da de risikerer at “brænde inde” med 3 mulige udlån på den gamle ebog
– biblioteket skal overveje deres satsninger på udlån af enkeltforfattere
– bibliotekerne vil nok, lige som med papirbøgerne, være politisk/økonomisk tvungne til at indkøbe efter forventet udlån, snarere end efter alsidighedskriteriet, så hér vinder forlagene lige som med papirbøgerne 2-0 på bestsellerne.

Og samfundet lader det ske. “Man skal jo have noget for pengene!” – altså, høje udlånstal, i et utilitaristisk samfund uden primært krav om indhold.

NYT: Det er gået op for mig, at ebib.dk faktisk har været ejet af Publizon siden år 2000. Det var bl.a. her, at de tidligere fejlslåede ebogsforsøg havde bolig. Publizons ejerskab af ebib.dk viser, hvor tætte forbindelserne er på det danske ebogsmarked ml. de store aktører – der gerne vil bestemme priserne – og distributørerne. Så er det nemmere at forstå, at det ikke er muligt for ikke-momsregistrerede ebogsudgivere at komme i distribution gennem Publizon. Man kunne jo forestille sig, at for mange ikke-redaktionelt behandlede og billige ebøger kunne trække niveauet og priserne ned. Men ikke desto mindre er selvudgivelsen og distribution gennem DBC til bibliotekerne måden, hvorpå nogle af vore største digtere begyndte i udlån. Dertil skal siges, at forfattere er fritaget for moms, hvis de udgiver deres egne bøger!

Hvad angår kvalitet, er ebogsreolen, alt andet lige (se Ræven, der vogter gæs), et bedre alternativ for bredden i udlånet end ebib.dk, som gør det dyrere for bibliotekerne at indkøbe og udlåne nye, populære ebogstitler. Samtidig kan samfundet som hele vist godt skyde en lang pind efter udgivelse af digitalt bagkatalog på de mindre sælgende og lånte forfattere. Hér må man nok ud i politisk tvang for statsmidler. Gør man det ikke, reduceres bredden i tilgængelig dansk litteratur til de tvangsafleverede papireksemplarer på Statsbiblioteket i Århus og Det Kgl. Bibliotek i København. Prøv så lige at ville gennemgå et forfatterskab, hvor ingen folkebiblioteker længere har disse bøger på papir.

En positiv ting ved den manglede bagkatalogsdigitalisering er, at der formodentlig vil komme gang i undergrundsdigitalisering – hvilket formodentlig også vil fungere som gratis pegepind for forlagene, men så vækkes da dét til live, som har et potentiale. Nyttesind har min fulde støtte.

Som bittelille kultur omgivet af “andenkulturel” prægning behøver vi den historiske adgang til vores eget sprog, og vi behøver at vide, at adgangen er der, og vi behøver at lære, hvordan vi bruger den. Dansk overlever LÆST, ikke talt. Talen eksperimenterer med os, når vi hører og taler, skriften konsolideres af os, når vi skriver og læser (uanset hvor eksperimenterende skriften også måtte være).

til sammenligning

folkebibliotekerne totalt

– hviler på et tværpolitisk forlig og en lov, der stipulerer alsidighed  – ”alsidighedskriteriet”
– frit udlån på titler
– lån kan leveres tilbage før lånets udløbsdato
– nu X antal bogtitler; dertil et stort antal andre medier i udlån
– tilslutning fra alle kommuner
– bøger kan principielt lånes fra alle komunebibliotekers samlinger
– potentielt alle forlag
– papirbøger købes til udsalgspris, andre medier til en fast overpris
– der er ofte kø på udlån af populære, især nye, titler
– der købes ofte stort ind af titler, der forventes at være stort (om end midlertidigt) udlån på
– folk køber tit papirbogen efter at have lånt
– forfatteren får årlig kompensation for udlån via biblioteksmidlerne

(i arbejde)

 

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.