UBI, Grundindkomst for alle borgere i EU

At straffe arbejdsløse for, at der bliver færre jobs, er umenneskeligt.

Share

cropped-logo-eci-ubi-eifbiGrundindkomst uden krav om modydelse, kaldet UBI.
[eng: Unconditional Basic Income].

Et faldende antal mennesker håndterer en større og større del af al produktion i verden. Herved bliver flere og flere arbejdsløse uden synderlig mulighed for at finde eller bevare en selvstændig identitet på den måde, som flertallet i den vestlige verden finder og bevarer sin identitet på:

Lønarbejdet som livsformål. Anerkendelsen fra jævnbyrdige – som navigation i Verden og bekræftelse af egenværdi over for fællesskabet.

Dét arbejder aktivister for at ændre på. UBI, Unconditional Basic Income, en meget løst sammensat gruppering af mennesker fra alle europæiske lande mener, at fællesskabet vinder mere ved at acceptere væksten i antallet af mennesker uden fast lønindtægt, end ved at forlade sig på “Den Økonomiske Væksts Tilbagekomst” eller på trusler mod alle, der ikke trækker læsset efter vant model.

UBI defineres som

en grundindkomst bestående af købekraft, der tildeles med regelmæssige intervaller, så som en uge, en måned, et kvartal eller et år

[link]

 

PREKÆRIATET
Den voksende gruppe af mennesker verden over, der aldrig får et arbejde, vil aldrig på egen krop opleve ligemands-adgang til den samfundsmæssige, filosofiske, underholdningsmæssige og historiske ikonografi, der skabte og stadig fastholder en nærmest global middelklasse.

Dét er ikke i sig selv noget at sørge over, men middelklassens mennesker er så bange for at miste, hvad de hver især har, at de mange, der aldrig har haft fast arbejde, af middelklassen vil blive betragtet som ikke havende menneskelig værdi, fordi de ikke har arbejde og pension og alt dét. Selv middelklassens mennesker, der bliver fyret og ikke kan finde ny ansættelse, vil ikke blot opleve denne nedvurdering fra folk i arbejde; de vil selv føle den, når de en tid har været afhængig af systemets “goodwill”.

Herved har jeg parafraseret økonomen Guy Standing, der kalder grupperingen af evigt og ikke-genansatte arbejdsløse for en ny klasse – the Precariat (“de usikres klasse”).

Essensen af hans bog, “The Precariat: The New Dangerous Class” (2011) er noget i stil med:

“Dagens politikere må snarest muligt ophøre med at bruge arbejdsløse som prügelknaber og i stedet anerkende den generelle problematik:

Problemet med manglende arbejde til alle går ikke væk. Indtil vi erkender, at der ikke er arbejde til alle, som vi definerer arbejde i dag, vil problemet fortsat findes, og fortsætte med at vokse!”

I stedet for blot at henvise til dagens politikere skulle man nok sige “dagens mennesker”. En række menneskelige gevinster til gavn for alle ligger lige for, hvis vi som fællesskab tør at tage forandringsbehovet alvorligt. Men helt konkret og i politikersprog kan vi undgå den heksekeddel af social uro, som altid opstår, når et tilstrækkeligt antal mennesker oplever at være sat uden for fællesskabet.

 

FOLKS VILJE
Som jeg hører både Standing og aktivisterne bag UBI handler det grundlæggende om at finde en model for respekt: Hvordan tilstår man mennesker værdighed, hvis skyld det ikke er, at verden er gået teknologivejen?

Svaret er enkelt: Man sørger for ikke at skabe fattige.

Dét er en politisk viljeshandling, som alle og enhver kan afkræve sine demokratiske repræsentanter, også før næste valg, og selv arbejde for ved at at støtte initiativer i dén retning, f.eks. via Internettet.

Det danske velfærdssystem var og er en god tanke. En hjerteidé. Men måske blev den lidt for automatisk og selvfølgelig, mens vi endnu red på den økonomiske bølgetop; socialister i dag er nok ikke helt uenige.

Igennem de sidste 15-20 år har borgerlige regeringer trukket i den modsatte retning – ved at uddele store belønninger til økonomiske initiativer, og straf-indkomst til de arbejdsløse, angiveligt som incitament til at søge arbejde. Højrefæller vil sikkert også se det som fremvisning af politisk handlekraft i en såkaldt krisetid:

“Et menneske skal yde, før systemet vil yde”

I denne tankegang betragtes kun lønmodtagere og selvstændige som del af fællesskabet Danmark. Og dét uagtet, at de fleste arbejdsløse ikke kan sættes til at lave noget meningsfuldt for deres penge, og at tvangsarbejde også i et oplyst samfund er stærkt udmattende for alle, nationalt demoraliserende, forskelsskabende, frygtskabende, stressende, sygdomsskabende, nedvurderende, de-humaniserende…

 

DET HUMANISTISKE VÆRN
Ét er langsom nedslidning af psyke og krop i et stort antal mennesker som følge af et nådesløst system. Noget andet er arbejdsløses ophobning af vrede og mistillid over for fællesskabet, som jo i væsentlig grad består af middelklassen og middelklassens værdier i forhold til arbejde.

Det er denne vrede og mistillid, der kunne ende med at definere en fraskilt klasse af evigt arbejdsløse.

Hvis vi derimod tilstår andre mennesker ubetinget respekt for deres værd som mennesker, tager vi trykket af ophobet vrede. Præcis så enkelt, som når man tilstår et menneske overspring i en lang kassekø.

For eksempel forestiller jeg mig, at retten til

en grundindkomst med ret til at tjene mere, hvis man vil, uden samtidigt påkrav om at tage jobs, man bliver tilbudt,

kan afmontere den vrede, som mange projicerer over på indvandreres jobs og muligheder. Måske vi ligefrem vil se en tilbagegang for højrenationalismen, når mennesker oplever sig mindre uretfærdigt truet på eget værd og plads i livet, og derfor ikke i samme grad behøver at søge fortidens og barndommens måder og veje genskabt?

Det forekommer nok banalt, men mekanismerne ér også meget enkle:

At blive set som “sig selv” er et grundlæggende menneskeligt behov, der aldrig forsvinder helt.

 

UBI
Uroen i Europa og rundt omkring i verden er generelt stigende. Det kapitalistiske skuetelt og meritokratiet, som især USA er eksponent for – begreberne “succes” og “lykke” – forårsager ved sit vedvarende konkurrencekrav mere menneskelig lidelse, end det skaber glæde og tilfredshed og stabilitet: En folkeflok, som holdes internt kæmpende, er nemmere at styre end én, der arbejder sammen.

Eller

Del og hersk

som en af vore egne udtrykte det for 400 år siden.

Sikringen af en værdig tilværelse gennem fast indkomst til dækning af basale udgifter er det fundamentale. Visheden om den sikrede indkomst er derudover et realistisk bud på, hvordan vi i fælleskabet som helhed imødegår den nuværende voksende forskelsbehandling, så alle vore mennesker fremover kan tilstås adgang til hospitaler, uddannelse og pasning af sine unge og ældre.

I takt med, at vi alle bliver mere bevidste om hinanden, desto tættere kommer vi på hinanden. Synliggørelsen af væsentlige problemstillinger på Internettet har tillige givet hver af os mulighed for at påvirke afgørelser gennem at øve pres på lovmagere og regenter: Mange underskriftindsamlinger igennem de sidste 2-3 år har gjort store forskelle – ændret eller forhindret lovgivning om homoseksualitet, internetcencur, bevarelse af naturområder og meget andet.

Når mennesker opdager en mulighed for at forandre verden til noget, der ser bedre ud, bruger de fleste den. Derfor taler flere og flere mennesker for en generel holdningsændring i forhold til den sikrede indkomst. Kun gamle og dårlige vaner akkumulerer rigdom uden hensyntagen til verden omkring sig.

2013 er en gylden lejlighed for os alle. Med vilje kan vi justere os til vore nye, fælles livsomstændigheder, mens vi endnu har et overskud til at foretage forandringerne frivilligt. Enhver lille imødegåelse af overgreb, af uretfærdighed, uhensigtsmæssighed, af misanvendt magt styrker nytten af at tro på forandringer:

Emne:
At bede Kommissionen om at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne (i henhold til artikel 156 i TEUF), idet der tages sigte på at udforske UBI som et redskab til at forbedre de respektive staters sociale sikringsordninger.

Vigtigste målsætninger:
I det lange løb er målet at tilbyde enhver borger i EU en ubetinget ret til som individ at få sine materielle behov opfyldt for at sikre et værdigt liv som angivet i EU-traktaterne og at styrke deltagelse i samfundet gennem indførelse af UBI.

[Link]

 

1 MILLION UNDERSKRIFTER
I skrivende stund, på dag 9 af 299, er indsamlet 15.000 underskrifter; det er over 1500 om dagen.

De tyske forslagsstillere bag UBI kan bringe forslaget for den Europæiske Unions politikere, når 1 mio underskrifter er indsamlet inden udgangen af 2013.

1 million forslagsstillere skal der til for, at EU vil gennemgå forslaget om universel grundindkomst i et forum bestående af alle EU-landes beslutningsdygtige repræsentanter.

Hvad der dér sker, må vi overlade til dém, men listen over muligheder i forhold til financiering af basalindkomst er meget lang, og ikke uden for påvirkningsmulighed i enhvers virkelighed og verden:

Tal med familie og venner i Danmark og andre europæiske lande, læs på UBIs informationsside.

Skriv under, hvis du er enig i fremstillingen af implikationerne ved ikke at imødegå forandringerne i lønarbejde, arbejdsmarked, produktion, leveomkostninger og mobilitet i Europe og resten af verden.

Skriv under, hvis du er enig i, hvad vi alle sammen kan opnå ved faktisk at forsøge at komme forandringerne i forkøbet.

Send nærværende side videre til venner og bekendte. Henvis til Facebooksiden. Twitter. Lav en T-shirt. SÅ relevant er det. Sammen forandrer vi verden.

UBIMed værdighed, og respekt.

 

YouTube video på engelsk
http://youtu.be/lqXXO0GGNRI

Informationsside http://basicincome2013.eu/ubi/

Informationsside på dansk http://basicincome2013.eu/ubi/da/

Informationsside på andre sprog = tryk på flaget i øverste højre hjørne

Twitter
https://twitter.com/basicincomeEU

Hvis du vil vide mere om BIEN, og om en af inspiratorerne, økonomen Guy Standing, der skrev “The Precariat: The New Dangerous Class” om netop usikkerheden ved ikke at kunne skabe identitet gennem arbejde, gennem faste rammer, gennem respekt fra den del af samfundet, som har sit på det tørre, så gå til BIEN, Basic Income Earth Network.

Podcast fra seminar 2011 om The Precariat i UN Research Institute for Social Development.

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.