Den Aflyste Kunstner. Danmark atter officielt et kunstnerisk Uland.

SKAT er nu det politiske svar på boghandlernes bestsellerliste.

BEMÆRK: Omtalte dom siger, at SKAT ikke vil tillade, at man alene lever og laver kunst på basis af sit livsvarige Kunstlegat, hvis man ikke har udsigt til salg. Hér er domsteksten:

Afgørelsesdato: 14-03-2013
Resumé:
Kunstner var ikke berettiget til at fratrække udgifter afholdt som led i sin kunstnervirksomhed i sin skattepligtige indkomst.

Højesteret fastslog, at den livsvarige ydelse på finansloven, som A, der var kunstner, modtog efter loven om Statens Kunstfond, ikke kunne anses som en indtægt, der var erhvervet ved driften af A’s kunstnervirksomhed. Kunstnervirksomheden havde dermed givet underskud i de to indkomstår, som sagen angik. 

Efter oplysningerne om indtægter og udgifter i A’s kunstnervirksomhed gennem årene fandt Højesteret, at kunstnervirksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, og virksomheden kunne derfor ikke anses som erhvervsmæssig i de pågældende indkomstår. A var herefter ikke berettiget til at fratrække nettoudgifterne ved kunstnervirksomheden i sin øvrige skattepligtige indkomst for disse år.

Dommen afgør, at et menneske på livsvarig ydelse ikke havde tjent nok til at blive regnet som kunstner. Først defineret af SKAT, siden af Højesteret.

Dét er hele min pointe. Du behøver ikke læse videre.

 

oprindelige tekst:

Dansk Forfatterforening skriver:

Efter en skattesag over 6 år har Højesteret afsagt en dom, som burde vække bekymring langt ud over kunstnerkredse.

Retten fandt som SKAT, at billedkunstneren Mogens Otto Nielsens omsætning ved billedkunst var så lille, at den kunstneriske virksomhed kun kunne betegnes som hobbyvirksomhed uden ret til fradrag for materialer, arbejdssted, transport til udstillinger osv.    

Retten fandt, at kunstnerens livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond, legater og anden form for kunststøtte ikke kan regnes for indtægt ved kunstnerisk virksomhed.

Dom 205/2011 af 14. marts 2013, se http://www.domstol.dk/hojesteret

Læs mere i forståelig form på http://www.bkf.dk [dødt link]

Sagen beskrevet i billedkunstnernes fagblad

Kunstneres beskatning:
http://www.tax.dk
http://www.dansk-kunstnerraad.dk > kunstnernes beskatning.

2013-udgaven af sidstnævnte ligger som pdf-fil på  http://www.dansk-kunstnerraad.dk/?page=ingest&id=publikationer.html#beskatning eller kan købes i papirform for 90 kr. hos Dansk Kunstnerråd.

FATTIGE KUNSTNERE ER IKKE LÆNGERE KUNSTNERE

SKAT.dk har længe haft ret til at nægte lavindkomstkunstnere fradrag med påstand om, at de – uagtet offentlig anerkendelse – qva størrelsen på deres kunstnerrelaterede indtægt er “hobbykunstnere”.

Vurderingen af ‘lavindkomst’ i kunstnerregi har lige så – skræmmende – længe været SKAT-medarbejderes helt egen

Det nye ved denne dom og dens skade og relevans er perspektiverne for kunstnere, der lever på en sten:

  • at et stort antal kunstnere, der har en stor del af deres indtægt ved legater ikke længere kan få regnet disse indtægter som kunstnerrelaterede indtægter
  • og dermed med ét strøg kan blive regnet for “hobbykunstnere”,
  • og derfor ikke vil vide sig sikker på, om det kommende års kunstnerisk relaterede indtægter vil give ret til fradrag,
  • med hvad dét medfører af mindsket kunstnerisk arbejdstid,
  • og måske tillige som følge af dommen kan risikere skattegæld
  • – kort: Men denne dom i hånd har SKAT mandat til at hævde, at man kun regnes som kunstner, hvis man har optjent sine (kunstrelaterede) indtægter gennem salg af kunst!

SALG!

 

PERSPEKTIVERNE ER

  • at stort set INGEN digtere fremover vil blive regnet som kunstnere og derfor ikke vil kunne trække rejser eller noget andet fra, fordi de færreste nogen sinde tjener mere end en bøjet 25-øre på salg alene
  • at det samme gælder et stort antal andre forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, skuespillere, skulptører osv.
  • at kun kunstnere med formue kan være sikker på ikke at blive forhindret i at arbejde som følge af refusering af fradragsret ved for lille indtægt
  • at kun kunstnere, som direkte kan leve af indtægt ved kunstnerisk arbejde – altså ikke ved indregning af legater og hædersbevisninger – kan trække udgifter i forbindelse med skabelse, opretholdelse og vedligeholdelse af disse indtægter fra!

Hvad afskaffelsen af især digterne vil betyde for Danmark, kan jeg ikke vurdere. Det er et reelt set alt for stort og uforståeligt billede.

Hvis jeg forsøger at styre min panik [god idé] og bliver på hverdagsniveau:

At leve som kunstner, uden at vide om man finde de nødvendige penge, så man kan fortsætte med at arbejde, er et pres, der kræver en særlig psyke og stædighed.

Denne tilføjelse til et i forvejen usikkert indtjeningsliv vil være en ekstra stressende, konstant balance for mange at skulle finde: Hvis det lykkes at tjene så meget, at SKAT siger, at man kan trække sine allerede betalte udgifter fra, kan man holde sig arbejdende 1 år til. Lykkes det ikke at tjene så meget, at man får lov at fratrække sine udgifter fra sidste år, risikerer man at være på røven i det indeværende.

Kun et i relativ forstand ekstremt lille antal udøvende i Danmark kan leve af professionssalg i sig selv. SKAT skal åbenbart nu være det politiske svar på boghandlernes bestsellerliste.

Resultatet kan blive

  • at der i officiel forstand kun vil være sælgende og/eller allerede formuende kunstnere tilbage i Danmark,
  • og som angivet kun 2-3 digtere, der som følge af indkomststørrelse er anerkendt af staten/SKAT; resten vil SKAT betragte som amatører (uden samme rettigheder som “professionelle”)

IGEN FOR PRINS KNUD OG HELE KONGERIGET:

  • Tjente man sidste år mindre end SKATs medarbejdere mener, der skal til for, at man kan betragtes som kunstner,
  • og man derfor nægtes fradrag for sine udgifter fra sidste år
  • og forfølger man ufortrødent sin kunstneriske virksomhed i år, uanset
  • er man allerede i underskud med sine fradrag for sidste år og
  • har i det kommende år ingen sikkerhed for det kommende år igennem at have råd til følgende:
  • TID: at frikøbe sig til kunstnerisk arbejde
  • rejse for at promovere sin kunst
  • rejse for at undervise i sin kunst
  • lade trykke foldere og bøger og plakater for at promovere sin kunst
  • trække tøj og materialer fra
  • internet
  • telefon
  • kontorartikler
  • elektronik
  • computer og teknik-service
  • forsikring
  • husleje
  • varme
  • el
  • udgift til forbund, f.eks. en Forfatterforening
  • kurser
  • slid på værktøj
  • køb af nye redskaber
  • køb af inspirative bøger og film
  • rejser til andre egne for at få inspiration og arbejdsro
  • frikøb til at give familien fred for ens skaberpirrelighed
  • osv osv.

Fradragsretten har i forfatterhenseende være betragtet som et tilskud til at øge sin indtjening – men er af mange kunstnere blevet vekslet til mere arbejdstid, fordi det er arbejdet, som betyder mest. Det er en væsentlig pointe, da det er tiden til at arbejde, der stryger på denne konto.

OBS: Omregnet er fradraget aldrig mere end totalt set ca. 60%. Og man har aldrig i kroner og øre kunne trække mere fra, end man har tjent på sin kunstneriske virksomhed, men nu har “kunstnerisk virksomhed” som definition altså fået pighalsbånd på.

Indeholdt i fradragsretten er samtidig den kunstneriske tilkendegivelse, der sikrer skattemæssig arbejdsro mindst 1 år til. Kun en kunstner kan fortælle dig, hvordan dét føles! Og hvordan det føles at miste arbejdsro og -tid.

KUNSTNERES BESKATNING
Samlingen af gråzone-skatteregler og -domme kaldet “Kunstneres Beskatning” har igennem 10-20 år været kunstneres frihedsbevis med ret til og mulighed for at forudsige tid til at arbejde i.

SKAT har  paradoksalt nok samtidig været det eneste organ i Danmark med 100% juridisk ret til at kalde et menneske “kunstner”:

Anerkendte skattevæsnet en påstand om, at man skattemæssigt ikke passede ind som hverken lønmodtager eller momspligtig erhvervsdrivende, men indtjeningsmæssigt befandt sig et sted, hvor man ikke arbejdede et fast ugentlige antal timer eller havde lovgivningsmæssig grund til at tage moms for varer og ydelser, var man kunstner.

Det lyder nemt, men det var det ikke.

Nu tilbagekaldes denne ret og reducerer hermed atter Danmark til kunstnerisk U-land, hvor kunstnere igen skal til at bides som heste om havren. Elitefølelsen skal igen i højsædet og snobberiet atter få frihjul – akkurat som det var ved at gå den anden vej: At kunstnere kunne få lov til bare at være talentfulde mennesker. For slet ikke at tale om den talentmasse, der ikke længere vil have råd til at bruge tid og penge på at dygtiggøre sig som kunstnere, og slet ikke MÅ det, når de efterfølgende havner på understøttelse eller kontanthjælp, fordi de mister den bi-indtægt, deres kunstneriske produktion kastede af sig i form af legater, direkte salg og relateret virksomhed.

Mon partiernes kulturordførere er på vej på toilettet for at vaske hænder eller på vej til massage for at fjerne skuldersmerterne ved konstant at kikke væk?

Der er stort kassetænkningspotentiale hér. Men det der opspares er tillige den LIDELSE, som skabende mennesker uden mange penge, velafprøvede indtjeningsstrategier eller “bestsellerpopularitet” i tiden vil føle ved at blive frataget muligheden for at udøve deres kunst, dygtiggøre sig, forske og eksperimentere.

Før sagde SKAT.dk: Du er kunstner, fordi du hverken er lønmodtager eller momspligtig erhvervsdrivende og samtidig kan bevise en relation mellem indtægts-typer og fradrag.

SKAT.dk siger efter denne dom: Du er ikke kunstner længere, fordi dit indtægtsniveau er for lavt – uagtet at omgivelserne giver dig penge for at fortsætte, understøtte og udvikle din kunstneriske virksomhed.

 

Hvor er avisoverskrifterne?!

De følger ikke.

Ingen almindelige lønmodtagere fatter det her. De fatter ikke implikationerne ved ikke at kunne trække sine udgifter i forbindelse med kunstnerisk virksomhed fra. Og selvstændige erhvervsdrivende mener, at de tjener hver en øre selv og det er det, man skal: Kunne sælge alt, man laver, eller lave noget andet!

Kun kunstnere forstår, hvordan det er at leve som kunstnere.

Det var dét, som var så fantastisk ved beskatningsretningslinierne i bogen “Kunstneres Beskatning” – den skabte den nødvendige  3. indtjeningsidentitet i Danmark,

mennesket, der lever både som lønmodtager og som selvstændig, uden at have en fuld indkomst i nogen af grupperne.

– dvs. lidt af løn og lidt af honorar.

Det er hérmed lavet om. Tabet af denne støtte er samtidig tabet af den sidste direkte politisk motiverede støtte til mennesket Kunstner.

FRA MENNESKE TIL PRODUCENT, IGEN

Fra og med denne dom er en kunstner igen ikke kunstner i skattemæssig regi – med mindre vedkommende kan leve op til sin skatteregions og skattemedarbejderes indtægtskrav, og uden at branchens og statens egne honorerer og belønninger for kunstneriske arbejde må regnes med.

Mennesket Kunstner er forvandlet tilbage til Producenten Kunstner, som tilfældet var for ikke så mange år siden, og alle kunstnere, der ikke kan skabe en fuld indtægt på salg alene, er ikke længere berettigede til et liv som andre mennesker.

Det er en gammel bonde- og bedsteborger-holdning om, at kunstneren er et ustyrligt væsen, der kun kan civiliseres ved krav om salg for øje: Noget, man laver med formålet at ramme en åben niche og dér sælge til højestbydende.

Sådan ér kunst stadig ikke. Sådan ér nogle kunstnere, og de fleste forretningsdrivende. Kunst er noget andet, og kunstnere ikke pr. definition forretningsdrivende. Hvilket absolut ikke er det samme som, at en kunstner ikke kan blive bedre til at sælge sin kunst og sin ekspertice, men det er ikke dér, fokus ligger eller skal ligge. En bonde skal da også først og fremmest blive god til at dyrke jorden – ellers er det lige meget med at være en god kornsælger!

Ok, jeg opfordrer hermed til Civil Ulydighed, så du, Den Aflyste Kunstner kan holde den kørende som udøvende; fuck skattevæsnet. Skattevæsnets mennesker fucker dig. Men lad være med at blive fanget; det koster os alle sammen mere.

Sølle, sølle samfund i små sko, det her! Fy for fanden!

Author: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.

10 thoughts on “Den Aflyste Kunstner. Danmark atter officielt et kunstnerisk Uland.”

  1. Samfundets udstillings strukturer betaler som oftest ikke, når man her bruger kunstnernes arbejde .. Produktion hertil og og udvikling hertil sker for kunstnernes egne midler .Kunstnere der når igennem forhindringerne og får statsydelsen .. Noget der sker efter et stort og mange årigt ubetalt arbejde ..Kan ikke trække udgifter til deres kunstneriske produktion fra, i det beløb de får fra staten … Og det set sker, selvom disse kunstnere får disse penge , netop på grund af deres kunstneriske produktion .

  2. Du kunne også lade dig registrere som momspligtig erhvervsdrivende qua din undervisningsaktivitet. Så kunne dit liv fortsætte som hidtil? Hobbykunst til hobbypriser, undervisningstaksten bestemmer du selv, udgifterne trækkes fra til det hele. Og der er ikke noget fordækt over det.

    1. Jeg har ingen interesse i at blive momsregistreret. Loven muliggør min placering som forfatter – med fradrag, hvis SKAT tilstår mig “kunstnerstatus”. Jeg kan ikke arbejde inden for konstruktioner som den angivne. Fordi det vil kræve af mig, at jeg fastholder fiktionen. Det byder mig imod. Tro mig, jeg har ønsket jeg kunne – mange, mange gange. Men for mig svarer det til at skulle opretholde og forsvare en løgn.

  3. Det kan da heller ikke være rigtigt, at fordi man vælger en levevej uden reel/sikker indkomst, at resten af samfundet skal betale for at individer kan udfolde deres kunstneriske interesser. Andre der vælger en mere sikker levevej, hvor indkomsten er sikret i større omfang, har jo også ofte øvet sig uden større indkomst. Her tænker jeg specifikt på studerende der lever for SU og hvad der er at finde af fritidsjob under uddannelsen. Hvorfor er det at dem der vælger en mere sikker levevej skal forfordeles, og de kreative skal holdes i hånden, og have fradrag for noget som husleje, el og varme? (Værktøj etc kan jeg dog forstå) Det er der da ikke mange andre individer der gør?

    1. Hej Nils, dét du nedsættende betragter som kunstneriske interesser er første led i en lang kæde, som ikke ender med dig som modtager. Derimod begynder kæden først, når nogen modtager det skabte værk og aktiverer det med deres begejstring eller deres modstand. Debatten, det afføder – oplevelserne det afføder – breder sig ud i tankesættene rundt om i landets mennesker.

      Konkretiseringen af tanker og sansninger, der ikke har eksisteret før, svarer til grundforskning inden for videnskaberne. Kunstmidlerne svarer til støtte til forskningen. Midlerne er ikke rettet på afsætning, men på vidensdeling der ikke kan komme noget andet sted fra. Folk med det særlige kunstneriske blik, og et vist talent for formgivning af hvad de ser, sanser og oplever, er i stand til at give samfundet øjne på sig selv. Kunstnere og nytænkere generelt er så at sige samfundets ubevidste – når det ubevidste bliver bevidstgjort, bliver samfundet i stand til at se sig selv bedre, og dermed tage skridt til at regulere ubalancer i hele kulturen.

      Malerkunsten er desværre blevet annekteret af markedskræfterne – hvilket betyder at en stor del af den bildende kunst havner på private hænder, ude af offentlighedens øjesyn. Men litteraturen kan blive allemandseje – og være både debatskabende og regulært nyskabende ved sine fremstillinger med det redskab alle mennesker deler inden for deres egen kulturkreds: Talesproget – der i skriften fikseres til noget, som ikke forandrer sig – længe nok til at man kan nå at afgøre dets betydning.

      Tænk på en politiker eller et parti, der taler. Ordene strømmer igennem dem, og ordene har kun ét sigte: De skal tilgodese de meninger, der allerede ér fastlagt af partifarven. Ordene har kun til formål at fastholde og helt forfordele en eksisterende tankegang, hvis inderste kerne handler om at fastholde magten til at definere samfundets handlinger indadtil og udadtil. Men en fritænkende ordkunstner kan på skrift tilføre samfundet tanker og idéer længe nok, til at mennesker hver for sig kan danne deres egne meninger – med medfølgende enighed med den politiske virkelighed, eller med modstand imod den. Uden fritænkere får den politiske, erhversmæssige, videnskabelige, sociale tankegang ingen modstand – og bliver dermed heller ikke inspireret til at indregne mennesker fra et individ-synspunkt. Så handler det blot om at holde samfundsmaskineriet kørende.

      Hvis ikke samfundet betaler for kunstnernes service – og det ér ofte en service, fordi den sjældent kan betale for sig selv – stagnerer samfundet i forhold til omverden. Især små sprogområder er sårbare, fordi det altid kun er en procentdele af en befolkning, der bekymrer sig om nye tanker og idéer.

      Skal et lille land som Danmark overleve både som kultur og som nation ift. omverden, er vi nødt til at have øjne på os selv. Og for at sikre en vis udfordring, betaler samfundet ikke nok til at kunstnere falder til patten og begynder at reproducere sig selv. Og hvis det gør, ophører støtten typisk.

      Kunststøtten har som sigte at akkurat give de fleste (her taler vi) ordkunstnere nok midler til at holde dem til fadet, i konkurrence med hinanden om at komme med de bedste og pt. mest nyttige indfald og betragtninger. Nogle ganske få ordkunstnere har man fra officielt hold konstateret er så konsistente i deres given og deres viden og talent, at de kommer permanent på finansloven – fordi man mener, at deres blotte tankesæt gavner hele nationen, så længe de lever.

      Så, hvis du synes, jeg har vitterliggjort, at kunstneriske fritænkere har en berettigelse, og du er med på at kun de færreste kunstnere kan leve direkte af deres kunst, så ligger konklusionen lige for (synes jeg):

      En bog kan sagtens tage 1 år at lave. For en kunstner, der er nødt til at tjene penge til huslejen samtidig, kan den måske tage 2 år eller 3 eller 5 år. Al den tid, der bruges på at skabe værket, er gratistid – hvor der kun er udgifter. Når værket endeligt er færdig, er det ikke sikkert at der er folkelig opbakning med det samme – og derfor kommer der måske ikke nok penge i kassen til at kunne gå i gang med det næste projekt.

      Dét er den kunstneriske virkelighed i en nøddeskal: De fleste kunstnere arbejder gratis i mange år, og når de så begynder at tjene lidt, bruges disse indtægter til at købe kunstneren fri fra andet arbejde, så han/hun har tid til at arbejde med kunsten.

      Men kunstnere skal jo betale faste udgifter som alle andre. Og da mange arbejder hjemmefra, og skattemæssigt ligger et sted mellem lønmodtager og selvstændig, har man valgt at tilgodese en vis mængde fradrag baseret på den skattemæssige rolle, som ligner en momsregistreret erhvervsdrivende: Muligheden for at fradrag udgifter i forbindelse med skabelse og vedligeholdelse af indtægt – altså arbejdsstedet, transport, materialer, porto, telefon osv. Den præcise historiske årsag må du selv søge forklaret, men jeg gætter på at det er en kombination af erfaring fra skattesager og politiske velvilje:

      Afkrævede man kunstnere momsregistrering som forudsætning for fradrag, ville man dels få færre kunstneriske værker – fordi folk ville have endnu færre penge til at lave deres kunst – og dels ville mange ustandelig skulle skifte indtægtsstatus, fordi kunstneres indtjeningsforhold forandrer sig hele tiden. Begrebet “Kunstneres beskatning” tilgodeser de skabende kræfter, som i en eller anden forstand er godkendt af samfundet som værende ‘kunstnere’ – men skattevæsnet er min sin tilståelse af retten til fradrag det absolutte og juridiske blåstempel af en dansk kunstner (selvom mange anerkendte kunstnere qva sikker eller anden indtægt ikke har behov for denne skattemæssige status). Med dette sæt skatteregler og afgørelser kan skatteregionerne både hjælpe sig selv og deres kunstnere med mindst mulig administration – samtidig med at samfundet som hele tilføres den nødvendige nytænken med det kunstneriske blik.

      Som sagt i begyndelsen er kunsten en fødekæde, der nærer alle i samfundet – nogle direkte, andre indirekte – men intet samfund undgår at blive berørt af sine skabende tænkere: Politiske, socialt, videnskabenligt, naturfagligt, teknisk, økonomisk, erhvervsmæssigt og kunstnerisk. Og kan heller ikke overleve som samfund uden.

  4. @birgitte alsted Forkvinden for Dansk Forfatterforening, Jo Hermann, skrev, da jeg publicerede indlægget:

    “Så vidt jeg kan se, relaterer dommen sig specifikt til den livsvarige ydelse. Den slår fast, at den livsvarige ydelse ikke har karakter af vederlag og derfor ikke kan medregnes i indtægten ved selvstændig virksomhed, og at der derfor ikke kan fradrages udgifter i ydelsen.

    Derudover er det rigtigt, at Skat er restriktiv med at godkende kunstnere som selvstændige, hvis ikke de har en pæn indtægt fra deres kunstneriske arbejde, men de to problematikker hænger ikke nødvendigvis sammen. Eller hvad siger juristen?”

    Jeg ved ikke, hvad der kom ud af det – der skete ting i mit liv og jeg blev væk i dét.

    Tal med SKAT og fortæl gerne, hvad de siger. Eller tal med en revisor, der er kyndig i Kunstneres Beskatning. DFF kan ikke yde juridisk bistand til skattesager.

    Alt godt,
    kenneth k

    1. Har fornylig været indlagt på Herning Hospital, oplevede en livsbekræftende symbiose med alle de skønne Carl-Henning Petersen malerier på gangene ( ja, var helt henne og røre ved et fra 1966 ) Han var så fattig i sine unge dage, at han gik fra dør til dør, og prøvede at sælge, malet på bagsiden af gamle tapetrester ( havde ikke råd til lærreder ). Ligesom Asger Jorn, han forærede størstedelen af sit livsværk til Silkeborg Kommune. Absindigt ! De fattige kunstnere har på vigtige tidspunkter fået minimal støtte fra stat og kommune til overlevelseshjælp, takken og ydmygheden kom tilbage i rigt mål. Men det er ikke en romantisk tidsalder vi lever i nu. Kære kunstnere. BOYKOT JYSKE BANK !

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.