Undskyld!
For nylig fandt jeg et brev med et forslag, jeg havde sendt til litteratur-professor Anne Mari Mai på Syddansk Universitet for 10 år siden.
Teksten var så smækfuld af slå- og stavefejl, logiske brister og uafsluttede argumenter, at jeg efter endt læsning ikke uden videre kunne smide brevet i skraldespanden: Jeg var nødt til at rette alt for at komme mig over skammen. Før jeg kunne smide det ud.
Så. Nu har jeg sagt det; min brøde Google-sones hermed; undskyld, Anne Mari Mai.
Altid og Én Gang Til
Som forfatter bør man altid selv læse korrektur. Det gælder, hvad enten man
- udgiver digitalt eller på papir,
- er selvudgiver (uden tålmodige, læsestærke venner),
- ved, at der kan være travlt på forlags- eller avisredaktionen,
- kun skriver til sig selv, eller
- regner det for selvfølgeligt, at ens publikum består af ordblide…
Og heller ikke som succesforfatter eller -skribent skal man føle sig fri for ansvar. I korrekturen ligger nemlig ikke bare en udredning af logiske fælder, komma efter AT i bisætninger uden subjekt, ligge/lægge-smuttere og den slags, nej.
At læse korrektur, indtil man ikke kan se flere fejl, er at læse korrektur på sig selv: Gennem mange læsninger og rettelser kommer man fuldstændig overens med det menneske, man er blevet gennem arbejdet med sin manuskript. De mange korrekturlæsninger er en væsentlig helheds-afstemning, som gør at man sover godt, når man har sendt sit manuskript af sted.
(Hvor pokker var min selvobservans, da jeg skrev til AMM, mein Gotttt!?)
Nærværende nye firma (læs=timeløn) er en bagstopper. Vi vil få mange flere at se i årene, der kommer, men dyrk lige mulighederne på deres side. Korrekturama ved, at tilbuddet om fag-relevans er lige så attraktivt for en forfatter som den rette forbipasserende parfume er det for en mand.
Korrektur, redaktionel bistand og (lejlighedsvis) tekstanalyse er en omkostning i al skrift, som ens forlag typisk oppebærer. Royalty (15-25%) af salg eller overskud er klart bevis på, at man ud over sin arbejdstid ikke selv har penge i klemme ved produktionen.
Udgiver man sine ting selv, for at maksimere indtjening og kontrol over produktionen, kan det være fristende at stole på sin egen fejlfinding, sit eget overblik, sin egen skriftlighed og evne til at luse sin skrift for logiske brister og dårligt sprog. Og spare pengene til redaktionel hjælp og korrektur.
Jeg siger det igen og gentager det gerne: Lad være. Spar hellere de 4000 til omslaget, hvis der skal spares:
Spar ikke på retskrivning og forståelighed. Dét er motoren, som skal bringe din bog langt omkring. (Hvis du ikke er et navn endnu).
