The World’s Most Expensive Soap?

Will it ever fly?

topic: The Psychology of Voluntarily Isolated Co-Hab (on Mars)

“Hello mars-one.com, and thank you for pushing the frontier.

I am assuming you are sending human beings to Mars and not emotionally dead people or emotional fugitives leaving their pay to mother or religion. The Psychology of Voluntarily Isolated Co-Habitation is therefore vital to such a mission’s success.

Striving to locate your thoughts on the matter I can find no projections on your website for the chosen live-in-group’s success, once they reach Mars. My un-answered questions specifically deals with group and habitat-psychology, as I find this vital to the continuation of the project, not just for later family settlers to the planet, but absolutely also long-term for all of the human species:

Q1. Will normal human emotions be dealt with on a corporate level, by corporate means and with the consent of the participating Arenauts, possibly even chemically, or will you train for self-sufficiency alone in this department (also?) – ie. your group of 4 people on Mars need to deal with emotional issues, as if they are alone?

Suppressing human emotions chemically is possible, but we have no (as far as I am aware) known evidence of long-term co-habitation in isolated areas controlled by chemical means. Mars is a long way from Earth. The time lag may be noticable and compensated for, but the human isolation on Mars is without the precedented backup of known friends and allies. Humans need to be touched, emotionally and physically. Four people is too little for physical variation, and emotional touch with people on Earth, who can only be known as voices and never as physical touch, will be stressed to the max, once understanding sets in and there is really no coming back.

Q2. Trying to contain or control emotional instability in the co-hab, on scales from 1 to 100, what is your estimate of the effectiveness of

Q3. Assuming that group one and two have means to suppress or adequately deal with strong emotional behavior through mental and organizational other means, after two years of isolation from the homo sapiens collective

3.1 how do you project the behavior of group one towards group two, initially following arrival? 3.2 what will be the powerplay between the old and the new group? 3.3 which educations, apart from those needed for self-preservation, general and specific science at the core of the project and habitat-upholding, would you include as general knowledge for all and specific for some?

I assume from the FAQs and the vision of the mission that the second group two years later to the best of abilities will be composed of members of the training team from which group one was also chosen? The second group will thus have met and worked with the first, maybe even mated, loved, fought?

PS: I must commend you on the soap-like setting for the choosing of highly intelligent and qualified people for the mission. Anything to highten the level of our collectively accepted down-dumbing of merchandize and entertainment consumers. I would like to know, though, how you will avoid cultural commercial poisoning of the mission-script in the public choice of participants. All TV shows from BigBrother and on, if not before, make choosing their participants on a basis of expressivity the main ingredient for mixing an entertaining show. For a mission to succeed on Mars, be it however much sponsored by “the People” and to the people one must avail one self… the opposite must be the case. A Mars expedition consisting of 4 or 8 people cannot survive disruptive emotions forever. I DO suppose you are not just out to create the world’s most expensive TV-soap?

happy go-ahead for all, kenneth krabat”

Source: mars-one.com

Guest from the future (all 5 episodes) 1985, ru

ep1

http://streaming.video.yandex.ru/lite/blogger4you/o0b0nynqvs.301

ep2

http://streaming.video.yandex.ru/lite/blogger4you/71dyjr5haw.2013

ep3

http://streaming.video.yandex.ru/lite/blogger4you/jqlgbx7w6s.1802

ep4

http://streaming.video.yandex.ru/lite/blogger4you/siiuxsy0x1.1212

ep5

imdb

Repeaters (2010)

En taber ikke én, der har tabt, men én der giver fortabt.

 

If every good thing we do gets erased, and every bad thing we do gets erased, it doesn’t really matter, what we do.

— Repeaters 2010

imdb

Gentagelsen som tidsrejse

– det personligt temporale fænomen, loopet – ses ikke ofte.

Det skyldes formodentlig, at sådan dramatisk kalamitet, især når Point of View ligger hos flere hovedpersoner, som er tilfældet hér, forudsætter at manuskriptforfatteren ikke bare kan lægge ansvaret for alt utroværdigt over på en enkelt hovedpersons indre verden, men skal kunne redegøre for en eller anden form for skæbne eller dømmende og udøvende (al)magt (= Gud, Satan, overlegne Aliens), som  har logisk grund til at udfordre hovedpersonerne så voldsomt. Det er en balancegang på barberbladsæg, hvis fortællingen samtidig skal kunne engagere nok til at budskabet synker ind.

I Groundhog Day var Bill Murray den eneste, der vidste, at dagen gentog sig – gentagelsen holdt først op, da han gjorde alt uegennyttigt og med kærlighed; fortællingen var en venlig og morsom allegori. I Triangle var det kun den kvindelig hovedperson, som vidste at altid var en gentagelse, men nægtede at se det i øjnene; det var en uvenlig og nådesløs allegori.

Continue reading “Repeaters (2010)”

Fanger får bøger i stedet for fængselsstraf 

Politiken 27.06.2012, Kultur side 2 midt

BØGER. I Brasilien får de fængselsindsatte nu en ny mulighed for at nedbringe deres straf: fire dage mindre i spjældet for hver bog, de læser.

Det er fire fængsler med nogle af landets mest hårdkogte kriminelle, der får tilbudt at læse op til 12 værker i filosofi, videnskab eller klassiske romaner for at barbere maksimalt 48 dage om året af deres straf. Fangerne får op til fire uger til at færdiggøre hver bog og skrive et essay om den, vel at mærke uden fejl.

»Man kan forlade fængslet mere oplyst og med et større perspektiv på verdenen«, siger advokat Andre Kehdi, der står bag projektet, og fortsætter: »De forlader uden tvivl fængslet som bedre mennesker«. gies.

Det er noget sludder, at denne Sao Paulo-advokat står bag projektet. Han leder et projekt, der indsamler og donerer bøger til fængsler… Altså, denne trang til at tune historier ved at fravælge væsentlige informationer – det er den Brasilianske regering, der har fået idéen! Læs hele indlægget på engelsk – det er mere nuanceret!

KUNSTDOMMER

– et kunstnerspil

Malerstimulering over 4 dage:

Valg af handling går efter tur.

Formålet er at lave billeder, som man så placerer i én af to bunker: FÆLLES eller SOLO.

Billeder i FÆLLES-bunken må enhver arbejde på.

Et SOLO-billede må man kræve, at skaberen skal arbejde videre på.

Siger skaberen nej, ryger billedet i en DOMMER-bunke.

Tre enige kan frit udvælge én blandt sig til at arbejde videre på et billede i DOMMER-bunken, eller sætte det i omløb igen i FÆLLES-bunken..

Vælger man at påbegynde et nyt billede, går man ud af valgrækkefølgen, indtil man afleverer et billede i  en af de tre bunker.

Strategien handler om en blanding af mange færdige billeder, der er konsistente i deres udtryk, men dog interessante for andre at arbejde videre på; at bruge sin tur på at sætte en anden i gang med at arbejde; at undgå at blive holdt fast i at arbejde sine billeder færdige på forlangende, og at holde sig selv i en regelmæssig rytme, selv under pres om at arbejde længere tid end normalt.

Man bliver bedømt på, om man faktisk bearbejder sit billede. Det giver 1 point pr. påbegyndt eller viderebearbejdet billede, 2 point for at begynde forfra på det samme motiv efter returnering fra SOLO-bunken, skønt nul point for i stedet at lave et andet motiv. Et forkastet billede ryger ud af spillet. Og arbejde vedvarende skal man – ellers mister man sine point og ryger ud af spillet, når man har mistet dem alle.

Reelt er det uden betydning, om man maler intenst eller er malerpoliti. Hvis begge positioner gør deres arbejde godt og med integritet og ærlighed, bliver slutresultatet desto meget bedre. Beskyldninger om elitisme kan afvises med, at mennesker der får lov at vælge rolle, uværgerlig vælger den rolle, der passer dem bedst – om dét så bare består i at efterligne en anden.

noget er anderledes

Skygger bevæger sig lige uden for synsfeltet – noget bevæger sig og er ikke et møbel eller skygge kastet af møbler, eller af træer uden for vinduet.

Linierne på skærmen falder til én side. Læner sig. På den bærbares skærm til den ene side, på monitoren til den anden.

“Du er sådan én, der får pigerne til at græde!”

Mine følelser er ofte ikke mine.

Din andel (complicity)

= medansvar

andel:

måden, man reagerer på andres opførsel på (dvs. på hvad som helst, der sker omkring én), kan opdeles i 2:

– som man plejer i lignende situation

og

– på en anden/ny måde

Disse kan atter opdeles i 2:

– reaktion, der søger at begrænse en andens opførsel

og

– reaktion, der søger at understøtte/fremme en andens opførsel.

Continue reading “Din andel (complicity)”