OMTALE: Robotropolis [2011, Science Fiction]

“Science Fiction is just a fact of everyday life.”

Share

 

Det her tænkes at være en teknologi-showcase, et visitkort for nogen, der ville fremvise/blære sig med særlige visuelle eller designmæssige evner. For der er ikke investeret megen kreativ energi i udviklingen af karaktererne eller den overordnede troværdighed i hele præmissen; det er på alle måder robotterne, der løber med historien:

GNN, et nyhedsselskab, har fået eneretten til at rapportere fra offentliggørelsen af et storstilet eksperiment med ‘utility’-robotter gående frit omkring blandt lokalbefolkningen på en stor ø ud for Kinas sydkyst.

Alt går galt. En misundelig co-opfinder har ændret i robotternes kode for at diskreditere projektets bagmand og offentlige ansigt, men hvad der skulle have været nogle mindre uheld på live-TV bliver i stedet et blodbad, da alle løsgående robotter ved den mindste provokation eller registrering af lydighedsnægtelse ‘kontrollerer’ (=dræber) ethvert menneske på den mest bestialske måde. Ikke fordi robotterne er selvbevidste – (som én siger undervejs “well, I hope not” …) – eller designede som krigsrobotter,  men fordi de forskellige robottyper har monteret forskelligt værktøj på deres arme og blot bruger dét til at effektuere deres autoritet.

Mens kameraholdets kamp for overlevelse ender i vandkanten med udsigt til brændende oliebeholdere i industrihavnen ovre på fastlandet, kæmper den altruistiske (og åbenbart meget filosofisk ubegavede) pengebagmand, der blot ønsker at robotterne skal være “companions, not servants”, til det sidste for at finde en måde at få en omprogrammering sendt af sted med satellit til de mange robotter.

Det bryder løs, da en robot skyder en fodboldspiller for aggressiv opførsel.
Co-opfinderen forklarer alt om teknologien, men intet om, at han har saboteret sin egen opfindelse for at hævne sig på sin mere succesrige opfinderfælle.
Kamera-2-kvinden bliver for nærgående for robotterne, da hun konfronterer dem med, hvorfor de ikke har lokaliseret robotten, der skød fodboldspilleren.

Inden længe eskalerer alt ud af proportioner. Som det jo skal med teknofobiske instruktionsfilm.

TV-journalisterne flygter ud i Junglen, men bliver overvåget og forfulgt af robotterne.

Tro mod deres fag, og den berømmelse der kommer af at have eneretten til at rapportere fra en brændzone, lader de verden vide, hvad der sker – via iphone. Måske kan de også bruge mediet til egen overlevelse.

Det ér som sagt robotterne, der løber med det hele – og det er da også til at klappe af at se dem jage OG LØBE PÅ ALLE FIRE som ulve i flok! Jeg kan ikke berømme dette faktum nok – det er gennemført! (Jeg håber dog ikke, nogen får gode idéer – transformationen fra ‘utility’-robot til ‘all-purpose’ er skræmmende!)

Journalisterne får en smule hjælp af en robo-tekniker, der havde set det hele komme.

Assistancen rækker desværre kun lige til et forspring gennem afvaningstunnellerne, som sjovt nok løber under hele øen ..

Opfinderens hårde arbejde med at etablere et up-link, så robotterne kan tilsendes nye instrukser, lykkes tilsyneladende.
“Here goes nothing …” (Til højre en af skurkene fra skønne, hedengangne ‘Farscape’).

Journalist til den bitre ende klapper han sig på skulderen med, at ‘de holdt forsiden til den bitre ende’. Det giver jo god mening.

 

Konklusion:
For: MEDRIVENDE. GOD CGI. LILLE BUDGET, DER UDNYTTES MAKSIMALT. VÆSENTLIG FILOSOFI: Vi drives til kanten af vore egne besiddelser, hvis vi ikke omgås teknologien med ydmyghed.

Imod: REELT SJUSKET MANUSKRIPT. PAPIRTYNDE KARAKTERER.

imdb

Set og omtalt af kenneth krabat, sep. 2012

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.