Intenst, sagde Kimmi [prosa]

Det er væsentligt med afstand.

Share

 

INTENST, SAGDE KIMMI

TV’et gik ud lige midt i middagsnyhederne. Bjarne greb fjernbetjeningen og trykkede på tænd/sluk-knappen flere gange. TV’et flimrede en enkelt gang og gik ud igen. Selv vågelyset holdt op med at lyse.
     – Fåååk, nåed sjover, sagde Kimmi ovre i sofaen. Hva’ så mæ kampen sener?
     Bjarne kikkede over på vennen. Hans pande rynkede. – Det ved jeg sgu ikke, Kimmi… Ja, altså…
     Kimmi kikkede tillidsfuldt tilbage.
     Bjarnes rynker glattede sig ud. – Vil du med ind til byen, sagde han.
     – Er’det ikk lidt koldt, sagde Kimmi.
     – Vi tager ind og køber et TV. Du hjælper med at bære. Jeg har penge tilbage efter mor. Vi køber det største, vi har penge til. Bjarnes ansigt glødede.
     Kimmi lyste op. – Ja, for dulen! Vi ska i Fona! Der købt min far vors første TV. D’var i ’69. Fordi månelandingen. Han vækked mig og så sad vi i stuen sammen og så det. Ham michellinmanden, der hopped rundt og banked støv op… D’var ret kedligt, faktisk.
     – Det har du fortalt, sagde Bjarne venligt.
     – Nå ja, men så… sagde Kimmi.
     – Lad os gå nu, sagde Bjarne. Før der sker mere… Han pegede rundt om sig.
     Kimmi fulgte Bjarnes finger, som i én bevægelse pegede på alle tomme dåser og flasker i rummet. – For duulen! La os gå, sagde han.
 
De kikkede på mange TV’er i Fona. Og gik så i Electric City, og derefter til Brugtbørsen. Hér kikkede Bjarne på et hæderligt udseende 18 tommer fladskærmsTV af mærket ProTV Plus Extra Large.
     – Fjernbetjeningen virker med et nyt batteri i, sagde ekspedienten, der også var ejeren.
     – Super, sagde Bjarne. Dét napper vi. Han hev pungen frem og lagde 500 kr. på disken.
     – Var’det alt på kontoen, sagde Kimmi.
     – Nix, sagde Bjarne og klappede Kimmi på hans store mave. Resten står hér.
     – Nåe, ja, sagde Kimmi. Sæfølig.

De skulle lige tanke op, inden de nåede hjem. Og købe et nyt batteri.
     Kimmi tilbød at tilslutte TV’et, men kunne ikke fokusere til at se tilslutningsstikket bagpå. I stedet satte han batteriet i fjernbetjeningen, mens Bjarne tilsluttede antennen, Boxerdåsen og strømstikket.
     – Sådan, sagde Bjarne.
     – Okay, sagde Kimmi, og trykkede på tænd/sluk-knappen på fjernbetjeningen. TV’et tændte ikke. Han trykkede mange gange, men ikke noget.
     – Batteriet, sagde Bjarne.
     Kimmi fumlede batteriet ud og satte tungen på polerne. – Det dur, sagde han.
     – Pyt, sagde Bjarne. Vi skal alligevel en smule tættere på for at se. Og så bliver det også meget mere intenst. Han trykkede på tænd-knappen på skærmen. TV’et flimrede helt blåt og blev så til naturtro dansende mennesker i reklameblok.
     Kimmi strakte benene, flyttede stolen, strakte benene og knappede en frisk én op. – D’syns jeg allered, d’er, sagde han og skålede.
     – Skål, sagde Bjarne og løftede sin dåse.
     – Hva’er klokken, sagde Kimmi.
     – Kampen begynder om 10 minutter, sagde Bjarne.
     – Ahr, mass’r a’ tid, sagde Kimmi.
     – Intet slår teamwork, sagde Bjarne.
     Kimmi nikkede. – Det’du go til, sagde han.

Ved pausen stod den 7-1 til Wolverhampton over Arsenal. Udviklingen var ikke til at forstå. Ikke for Kimmi, der var Wolverhampton-fan, og ikke for Bjarne, der var fan af Arsenal.
     – Så du, da han… Kimmi talte ikke færdig, men lettede fra stolen og headede ind mod TV’et. Gulvet gyngede og skærmen svejede på det spinkle TV-møbel.
     – Jamen, Arsenal var jo helt i front! Og det var intet imod den finte, hvor… Bjarne talte heller ikke færdig, men snoede kroppen vandret på stolen og lossede ud. Foden snittede kanten af fladskærmen. TV’et tippede bagover, ramte blidt ind i væggen og tippede tilbage på plads igen.
     – Nå’men, Wo’hampton anstrenger sig ikk lie, syns jeg, sagde Kimmi.
     – Hvad så med Arsenal, sagde Bjarne.
     – Hvad mæ Arsenal, sagde Kimmi.
     – Gør de, eller gør de ikke, sagde Bjarne.
     – Gør hvad, sagde Kimmi.
     – Anstrenger sig, sagde Bjarne.
     Kimmi så på Bjarne. Bjarne sad med ryggen til vinduet, lige midt i et blæs af en solnedgang. Hans ansigt lå i skygge.
     – For jeg synes, de anstrenger sig, sagde Bjarne og hostede.
     Kimmi lo. – Fåååk, de ligger lade, sagde han. For stor’ lønninger ell’r nåed.
     SMAK! Bjarnes næve sad lige mellem øjnene på Kimmi. Drejestolen tippede bagover på to ben og faldt tilbage på fem.
     UMPH! Kimmis næve gled pænt ind i flæsket, der var Bjarnes mave. Stolens ene bagben gled ud til siden. Bjarne tippede ud på gulvet.
     PSS-KA! Bjarnes sål ramte sædet på Kimmis stol rent og ryglænet ramte gulvet fladt, TSOKK!
     FSSSS-TUFF! Spidsen af Kimmis gummisko mødte Bjarnes kæbe. Bjarnes nakke ramte gulvet, FUMP!
     På TV’et gik kampen igang igen. – Og Wolverhampton har scoret igen. Det ser ud til, at Arsenal rykker ned, og Wolverhampton rykker op fra den absolutte bundplacering…
     PHOFF!
     – Og Arsenal scorer igen. Sikken indsats fra nummer 3…
     K-TSUK!
     – Og Wolverhampton tager til genmæle. Det ser ud til at blive dagen, hvor…
     POKK!
     – Og med en header ind over muren kæmper Arsenal sig op mod uafgjort, men der er lang vej…
     FUFF!
     – Og Wolverhampton fejler…
     PONGG!
     – Og Arsenal udligner; der er fem minutter tilbage…
     DOPP-AHH…
     – Wolverhampton falder tilbage, dampen er gået af maskinen…
     A-UUUKK!
     – Arsenals nummer 4 lægger ind over… og Arsenal scorer! Arsenal er foran, efter en kamp for livet og æren over bundholdet Wolverhampton…
     – Du mang’er en fordand, sagde Bjarne.
     – Tsin nææse er vissst brssækket, sagde Kimmi
     – Ka ikk mærk’ nåd’, sagde Bjarne.
     – Hsseller ikkse, sagde Kimmi.
     – Honn na kæft en nordekanp, sagde Bjarne.
     – Leehht fhor inthenssst, sagde Kimmi.
     – Norde DV, sagde Bjarne.
     – Nhej, sagde Kimmi.
     Bjarne rynkede brynene.

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.