Hvordan man skriver og afsender et fysisk brev.

0. Det er godt, at der er fredeligt i rummet, når man skal skrive (komponere) et brev.
1. Læg et stykke ubeskrevet papir på bordet.
2. Anvend et skriveredskab, der ikke klatter blæk.
2a En blyant kan gøre det, men er stiften meget blød, tværer skriften ud. Hav et viskelæder af god kvalitet ved hånden.
3. Sid behageligt under skriveprocessen. Du skal kunne “læne dig ind over papiret”.
4. Hav godt lys på papiret under skriveprocessen, som ikke reflekterer i papiret.
5. Start gerne med at skrive “Kære”, hvis det er et privat brev. Du kan også vælge andre titulationer – “kæreste” er mere intimt og tættere på, mens “Ven” ikke søber rundt i følelserne, og dog samtidig formidler jeres fortid sammen.
6. Skriv om løst og fast, som du ville det med en email, men husk, at du ikke nemt retter det skrevne, hvis du skriver med blæk.
7. Bliv ikke forskrækket de første par gange, hvis brevet synes at forekomme meget langt. Det tager tid at lære eller genlære at strukturere sine tanker, så man formulerer sig, før man sætter kuglepennen til papiret.
8. Underskriv brevet. Gerne med “Kærlig hilsen”. Det skaber en følelse af nærhed i modtageren, som kan bære afstanden i tid, indtil næste brev modtages. Kortformerne “kram”, “kys” og “knus” hører nok i dag den hurtigere digitale kommunikationsform til.
9. Skriv dato i toppen eller bunden af brevet. På grund af uvane med tankeprocessen forud for håndskreven formulering kan et fysisk brev godt være undervejs nogle dage, så vent med at datere det, til det er færdigt. Det giver også modtageren en fornemmelse af, hvor længe brevet har været undervejs – som gør processen med at sende papir fra hånd til hånd meget virkelig.
10. Fold papirerne, så de passer til konvolutten.
11. Har man ikke en konvolut, kan man lave én af et ekstra stykke papir og tape det sammen. Hvis man har tape. Ellers kan man klipse det sammen med en hæftemaskine. Hvis man har sådan én. Find på noget. I sidste ende betyder det ikke så meget, hvordan brevet pakkes ind, blot indholdet ikke kan falde ud under transporten. Men rent æstetisk? Find en smuk konvolut.
11a Posthuset sælger konvolutter, men ofte kun i meget store mængder. Sats på at skrive flere breve og køb en stor pakke. Eller gå til en kontorforsyning og køb rigeligt ind af konvolutter i løs vægt. Vælg et par smukke til ekstra glædeligt brug: Fødselsdage og andre lykønskninger.
12. Gå på posthuset og køb et eller flere frimærker. For nyligt steget til 8 kr. som post fra dag-til-dag, noget mindre som B-post.
12a Frygt ikke at blive regnet som en fedtsyl, fordi du sender som B-post. Når brevet alligevel skal bæres fra hånd til hånd, gør 1 dag ekstra i denne analoge process ikke nogen synderlig forskel ift. den samlede tid, brevet bruger på at nå frem til modtageren.
13 Skriv modtager på konvolutten – ja, hvor er det nu, at dine venner bor? Hvad er adressen?
13a Adressen skal stå ca. midt på konvolutten, med mindre du er indstillet på at forsinke overbringelsen ved at påtvinge postvæsnet manuel sortering af dit brev.
13b Skriv adressen på en seddel hjemmefra, hvis du ikke har en konvolut derhjemme. Den slags informationer har det med at gå in absentia, når de mest behøves.
14 Slik på frimærket, hvis det er den gamle type – pil bagpapiret af, hvis det er den nye selvklæbende – og placer frimærket i øverste højre hjørne på konvolutten. Det kan postvæsnets maskiner bedst lide.
15. Giv brevet til ekspedienten i posthuset, eller afslut processen ved selv at komme dit brev i den røde postkasse uden for postkontoret eller supermarkedets postekspedition.

16. Vent på svar. Glæd dig.
17. Lev med følelsen af scizofreni, når du som normalt sms’er eller mailer til vedkommende dagen efter. Undlad som det første at spørge: “Har du modtaget mit brev”. En vis del af fysisk brevafsending er risikoen for, at brevet kan gå tabt. Det er dét, der tydeligst udgør det analoge ved fysiske breve. Der er fysiske risici for tab. Men det er også en del af glæden ved at få brevet i hånden, den dag det når frem.