Bibliotekerne og Gyldendal og L&R lukker selvudgivere ude.

eUdgivelse gøres til en virksomhedsregistreringspåkrævet profession.

 

Okay, lad mig sige det så lige ud, som jeg formår:

Jeg er lige begyndt som ebogsforlægger – efter at have udgivet på papir og på nettet siden 1987. Nu stikker de store forlag, med bibliotekerne til hjælp,  en hvid pind i min glæde og roder rundt, som om det var en lort. Og jeg er ikke den eneste, der har valgt at lade ebogen udkomme først.

I følge Dansk Forfatterforening skal forfattere over én kam have tillid til, at der ud af et 1-årigt monopolsamarbejde Gyldendal, L&R og Styrelsen for Biblioteker og Medier imellem – om at få styr på ebogsudlånet – vil følge et hæderligt resultat til gavn for alle danske forfattere, snarere end en bestyrkelse af det samme gamle rettighedsmonopol. Men ikke blot er udelukkelsen af alle andre forlag så usædvanligt, at det kun kan kaldes monopoliserende   (se UPDATE) Dansk Forfatterforenings har det med at fokusere på bevarelsen af de økonomiske rammer, snarere end på at tænke nyt til gavn for forfatterene, herunder at forstå hvad pokker den digitale verden egentlig går ud på.

NÅR DE PASSERER START, INDKASSÉR DA ALLE BIB-MIDLER FOR EBØGER

Søndag Aften bragte flg. om monopoliseringen af ebogsudlånet:
http://www.cultur.com/2011/1005.html

Aftale med forlag og biblioteker åbner for bredere tilbud med e-bøger.

1. november åbner bibliotekernes nye hjemmeside for e-bøger. Navnet er endnu ikke fastlagt, men hjemmesiden vil indholde en række flere elementer end blot søgning efter e-bøger. Strukturelt vil hjemmesiden være bygget op efter de principper, der kendes i bibliotekernes Ting-koncept ( Tanken i TING er, at alskens data skal kunne læses på tværs, hvis man ønsker det. For TING bygges op som store Duplo-klodser: man kan bruge dem, man ønsker at bruge, og fravælge dem, man ikke ønsker at bruge.). Det indebærer, at hjemmesiden vil kunne integreres i de enkelte bibliotekers egne kataloger – foruden at e-bøger vil dukke op som resultater ved almindelige søgning i bibliotekskataloger. Så kan brugerne vælge om de vil bestille bøgerne som papirbøger eller som e-bøger.

De to hidtidige e-bogsløsninger: eBib.dk og eBogsBibliotek.dk nedlægges ved årsskiftet.

Den nye aftale

Det er en ny aftale mellem forlag og biblioteker, som giver grundlaget for den nye hjemmeside. Aftalen har som grundlag den samme økonomiske model, som kendes fra de hidtidige aftaler.

Aftalen er indgået mellem forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof på den ene side og en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier på den anden side. I projektgruppen indgår repræsentanter for de seks centralbiblioteker samt Frederiksberg, København og Aarhus kommuner. Den praktiske løsning skal gennemføres af e-bogsdistributionen Publizon og DBC Medier. Aftalekonstruktionen er noget usædvanlig. Dels er de to forlag ikke repræsentative for hele forlagsbranchen. Dels er en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier ikke en egentlig økonomisk og juridisk aftalepart.

Klik og trapper

Betalingen til forlagene baseres på en såkaldt klikpris, hvilket vil sige at der for hvert download af en bog betales til forlagene. Betalingen afhænger af det samledes antal download, afhængigt af en såkaldt trappeordning, hvor prisen pr. download falder ved større samlet efterspørgsel. Udgangsprisen er lidt højere end den hidtidige pris, men vil komme på niveau med hidtidige pris, hvis antallet download fordobles i forhold til hidtil. Med væsentligt flere titler, bedre brugerflade og solid markedsføring er dette absolut realistisk. Risikoen er snarere at efterspørgslen vil blive så stor, at trappeordningen skal udvides ud over den nuværende maksimum på 145.000 download for hele landet pr. år.

Ud over betalingsmodellen med trappeløsning er der enkelte andre, nye elementer i den nye aftale: klikprisen bliver ca. 20% mindre for e-bøger udgivet for mere end 1 år siden (noget lille rabat i forhold til markedsværdien af bøger efter 1 år) og der laves forsøg på 3 udvalgte biblioteker med 15-dages udlån af e-bøger.

De enkelte biblioteker kan indenfor egen budgetramme regulere udgifterne til download af e-bøger. Fx ved at sætte maksimum for den enkelte brugers download eller ved at sætte et loft for kommunens månedlige forbrug. Det bliver således lokale beslutninger, hvordan aftalen skal udmøntes. Dette kan nemt resultere i forskellige muligheder for borgerne, afhængigt af bopæl. Uanset at alle bøger er i samme database. Bibliotekerne har forbeholdt sig retten til at kunne fravælge udbudt materiale. Dette fravalg kan dog kun ske centralt for samtlige biblioteker.

Travle aftaleparter

Alle bøger i denne biblioteksløsning vil være med såkaldt DRM-beskyttelse. Dette skal forhindre, eller i det mindste begrænse, piratkopiering af e-bøger. Ifølge aftalen kan der ikke printes, klippes eller på anden måde kopieres fra ebogs-filerne. Dette er naturligvis blot en påstand, som ikke kan reguleres gennem en aftale. Som al anden digital information, kan e-bøger naturligvis kopieres. Indtil videre kræver det dog lidt teknisk snilde, idet der ikke er lettilgængelige konverteringsprogrammer i frit omløb. Dette er blot et spørgsmål om tid.

Ved 30-dages “udlån” udløber brugsmuligheden af den downloaded fil. Selv om man almindeligvis omtaler det som “udlån” af e-bøger fra bibliotekerne, er dette noget misvisende. Lån forudsætter almindeligvis at man leverer noget tilbage. Bibliotekernes løsning indebærer blot, at man ikke har adgang til filen i mere end 30 dage.

Aftalen mellem forlagene og bibliotekerne er indgået sidst i september og træder i kraft 1. oktober. Den løber kun 1 år. Forventningen er, at man i løbet af det næste år, vil kunne lave en mere omfattende og fremtidsrettet aftale.

Kommunernes Landsforening markerede i foråret stærk kritik af den hidtidige økonomiske kompensation til forlagene for udlån af e-bøger (se Søndag Aften arkiv). Denne kritik vil Kommunernes Landsforening kunne gentage til den nye aftale.

Et iøjnefaldende problem ved den nye aftale er, at klikprisen er uafhængig af salgsprisen for den enkelte e-bog. Man kan således i teorien forestille sig e-bøger solgt til en lavere pris på det almindelige kommercielle e-bogsmarked, end den klikpris bibliotekerne skal betale for de enkelte download.

Både forlag og biblioteker har åbenlyst travlt med at skabe en fælles e-bogsløsning, selv om de egentlige forretningsmodeller for e-bøger knapt er udviklet. Bibliotekerne har et stærkt ønske om at fremstå aktive med nye digitale bibliotekstilbud. Man betragter det som en strategisk svaghed, hvis man ikke hele tiden er først med det nye. Forlagene frygter at politikere kan finde på at diskutere tvungne licensmodeller for e-bøger. For at bevare den økonomiske selvbestemmelse, tager man gerne en økonomisk risiko i et ukendt tærren.

Jeg har i anden anledning – den manglende lektørlæsning af ebøger – været i kontakt med folk omkring ebogs-projektgruppen, og har erfaret, at der ikke bliver lavet lektørudtalelser “bagud” som anbefaling til bibliotekerne, og overhovedet ikke af ebøger, der kun udkommer som ebøger. Med dénne aftale mellem de to største “litteraturforlag” og bibliotekerne vil der efter aftalens udløb med sikkerhed ikke blive erhvervet nogen af prøveperiodens ikke-monopol-udgivne ebøger til biblioteksudlån. Heller ikke, selvom der skulle begynde at komme lektørudtalelser af ebøger.

Det er en forrykt aftale, Styrelsen (for bibliotek og medier) og de to forlag har bikset sammen. Godt for Danmarks to største litterære forlag (og deres forfattere, hvis disse vel at bemærke ikke har frasagt sig deres digitale rettigheder), og for bibliotekernes kontroltrang og manglende visioner – og totalt bremsende for alle andre – sådan at forstå, at alle andre ebogsudgivere kommer bagud og uden for konkurrence:

For Styrelsens vedkommende tænkes udelukkende i de mekanismer, som dette system befordrer for bibliotekerne, mens de to forlag og Publizon, som ejes af Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, får en mulighed for at etablere sig på ebogsmarkedet og effektivt holde alle andre aktører end dem selv ude.

UPDATE: ca 30 virksomhedsregistrerede forlag bidrager med bøger til projektet. Det er ikke-virksomhedsregistrerede udgivere, som ikke kan deltage.

UPDATE 2, dec. 2011: Det ser ud til, at der er en favorisering af tilgængelige bøger i eReolen.dk, som centrerer sig omkring de tre store – Gyldendal, L&R og Rosinante. De andre tilmeldte forlag er i skrivende stund  ikke tilgængelige i en grad, der kan forsvares som en relativstørrelse – forlagsbeholdning af ebøger vs. tilgængelige ebøger.

Formanden for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers, sagde: “Enhver forfatter kan jo bare få et CVR-nummer og indtræde som producent hos Publizon” – men hvad nytter dét, når småproducenterne af ebøger, der ikke er ejede af enten Gyldendal eller Lindhart & Ringhof, er udelukkede fra bibliotekssalg! For ikke at tale om, at det er radikal- og venstretale at opfatte et kunstfag som at være selvstændig erhvervsdrivende, hvor man kun er respekt værdig, hvis man arbejder målrettet på fuld livsunderstøttelse med kunsten (professionel kunstner).

Samtidig har Dansk Forfatterforening den fuldstændige frækhed på forsiden af sin egen hjemmeside at udtrykke tilfredshed med selvsamme aftale! Det er muligt, at aftalen kun løber i 1 år, men da Forfatterforeningen tydeligvis er så svag, at den overlegne Forlæggerforening sodomisering nu er en varig selvfølge, er der kun at vente på, hvad næste negative træk bliver. Jeg mindes forlæggerforeningens jurist, der truede med at bringe biblioteksafgiften for EU-domstolen, hvis ikke forfatterne makkede ret.

Og hvis ovenstående ikke er slemt nok, er det godt at gøre sig klar, at fokus på “de store forlag” endnu engang vil bliver understreget, så det elitære i kunsten samtidig bestyrkes. Og vel at bemærke ikke det selvbestaltede elitære, der ønsker kunsten dybere og bedre, men derimod salget, det monetære elitære; ikke skabelsen, men hvem tjener mest.

Sådan får den smalle litteratur, som er medskaber af bredden i enhver kultur, endnu et los.

Jeg er så rasende, at jeg syder!  Jeg er røvirriteret over, at bogudgivelse fra at være en aktivitet, alle kunne optage, er blevet gjort til en virksomhed i skattemæssig henseende: Pga. denne aftale, der løber til december 2012, kan ingen selvudgivere, der IKKE er virksomhedsregistrerede, blive optaget i denne distributionsaftale. Og selvom aftalen åbner for edistribution uden krav om virksomhedsregistrering efter dec. 2012, vil alle ebøger, der udgives i 2012 af selvudgivere, forsvinde fra biblioteket virkelighedshorisont, da ingen ebøger får lektørudtalelser og selv hvis dét skulle ændre sig, lektørudtalelser ikke laves med bagudvirkende kraft.


Author: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.

5 thoughts on “Bibliotekerne og Gyldendal og L&R lukker selvudgivere ude.”

  1. Har skrevet nogen lunde det samme på Dansk Forfatterforenings hjemmeside, og Formanden Lotte Garbers har svaret:

    [quote=lottegarbers]

    Kære Kenneth
    Jeg er forsåvidt også rasende på den måde, vi modtager penge for de værker, man kan låne på bibliotekerne. Der er nemlig ingen biblioteksafgift på udlånene. Men jeg kan ikke være rasende på en aftale, der giver samme – for nogen titler lidt mere – mønt i hånden på forfatteren som en printbog.

    Der er meget, der ikke er sket efter bogen i den aftale, se f.eks. http://www.cultur.com/2011/1005.html men der er ikke tale om en favorisering af få forlag, sådan som du skitserer. Gyldendal og L&R blev inviteret til at deltage i pilotprojektet for at der var nogle forlag med omkring bordet. Mange forlag takkede nej. Ordningen, som der nu er aftalt vilkår for, er naturligvis ikke kun for Gyldendal og L&R. Bibiliotekerne vil tilbyde ordningen til alle de forlag, der er interesserede i at være med, og som udgiver litteratur til det almene marked. De akademiske forlag kan naturligvis også være med, men her vil nogle finde priserne for lave ift de meget høje ebogspriser for nogen akademiske bøger. Alle kan i princippet oprette sig som forhandlere hos Publizon. Forfatteren skal etablere et CVR NR og rent praktisk koble sig på Publizons selvbetjeningsinterface. Publizon har ikke eneret til at virke som distributør/hub for ebøger og lydbøger. Enhver anden virksomhed vil kunne oprette tilsvarende services.

    Mange hilsner Lotte Garbers

    [/quote]
    Kære Lotte,

    Nyhedsmagasinet Søndag Aften har åbenbart fået noget galt i halsen, når de skriver: “Aftalen er indgået mellem forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof på den ene side og en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier på den anden side,” som du henviser til via http://www.cultur.com/2011/1005.html Hvordan får man adgang til den nedfældede aftale?

    Når du skriver, at bibliotekerne vil tilbyde ordningen til alle interesserede forlag, hvordan sker det så og hvornår? Og hvad definererer “interesserede forlag” og hvordan kontaktes de? Og er forudsætningen for ordningens gennemførsel, efter prøveperioden på 1 år, at deltagende forlag også da skal være momsregistrerede?

    At du skriver, at enhver forfatter/selvudgiver/forlag kan blive momsregistreret og at dét er forudsætningen for at kunne afsætte sine bøger til bibliotekerne (kun under prøveperioden?), oplever jeg som en meget højreorienteret holdning til dét at skrive. Især i disse tider, hvor de STORE forlag satser på det sikre. Hvorfor skulle en forfatter, der ikke er mainstream, bruge kræfter på virksomhedsbeskatningsregnskab, momsregnskab og virksomhedsadministration for at kunne distribuere en ebog? DISTRIBUERE, Lotte Garbers. Det er noget, man køber sig til. Men åbenbart kun på erhvervslivets præmisser. Så, se det sådan hér: Erhverslivet bestemmer, at en forfatter skal være selvstændig erhversdrivende, før han eller hun kan få lov at distribuere sin bog via det eneste distributionsnetværk af betydning (jeg har aldrig hørt om andre). Som Gyldendal og andre store forlag oa. ejer i fællesskab. Du siger, at man bare kan finde en anden distributionsvirksomhed. Kender du andre ebogsdistributører? Det er sjovt nok Publizon, bibliotekerne er gået til. Og der er åbenlyst ikke andre ebogsdistributører inviterede. Og prøv at forestille dig, at en anden virksomhed ønskede at distribuere ebøger, bl.a. Gyldendals og L&Rs ebøger, til en lavere distributionsafgift end Publizon. Tror du virkelig, at de ville få lov til dét af Gyldendal og L&R?!

    Hvad angår invitationen til ebogsforlag, så kender jeg to ebogsforlag, der ikke er blevet inviteret. Hvad har – ud over “litteratur til det almene marked” – været kriterierne for invitation? Og hvornår er invitationerne gået ud? Har forudsætningen været deltagelse i Dansk Forlæggerforening?

    Forstår du ikke, at det meget ligner en lukket fest? Publizon = lukket for alle andre end momsregistrede virksomheder. Bibliotekerne = lukket; alt går gennem Publizon. Forlag = Danmarks to største forlag; hvorfor har de små takket nej? Styrelsen for Biblioteker og Medier = Lukket for samarbejde med andre end Publizon og har ikke spurgt alle små ebogsforlag.

    Og du glider af på kritikken. Og DFF skriver på forsiden, at prøveaftalen er en GOD løsning. Er der forskel på din mening og DFFs profil?

    Venlig hilsen,
    Kenneth Krabat

  2. Hvis man skal forandre noget ift. rettigheder og udgivelser, tror jeg man først må stille sig spørgsmålet, om Forlagsverdenen i sin nuværende form er nødvendig forudsætning for vidensdispersion i dag, eller om den mere hører til den økonomiske eller politiske magtstruktur.

Leave a Reply to Blogindlæg af Kenneth Krabat Projekt E-bøger Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.