Lejede lærebøger som fælleseje

Debat ønskes.

 

I USA (og måske andre steder) kan man leje digitale lærebøger med DRM i en periode.

Nu har digitale pirater besluttet, at det skal være nok med de høje priser på lærebøger. Et site er oprettet, hvor flere studerende kan slå sig sammen om at leje en titel, hvorefter sitet fjerner ebogens DRM og gør den tilgængelig for de studerende. Efterfølgende efterspørgsler kan downloade ebogen uden betaling.

En del af problematikken er, at Universiteterne i USA udgiver og sælger lærebøger til de studerende. De ændrer f.eks. opgavenumrene i dette semesters udgave ift. forrige udgave, selvom teksten generelt er den samme, og underviserne forlanger af de studerende, at de uanset hvad anvender (=køber) den nyeste udgave.

Ærlig talt – jeg ved ikke, hvordan det står til på de danske uddannelsesinstitutioner, men med sådan en problematik lige ved hånden, er det ikke svært for mig at se den onde cirkel:

Uddannelsen er dyr, måske kan man spare nogle penge på bøger, universiteterne behøver penge og udgiver selv deres lærebøger, universiteterne får ikke penge nok ind og sætter prisen på lærebøgerne op…

For at kunne bryde den onde cirkel er “man” nok nødt til at bevæge sig op på regeringsplan og udtale en mening om højere uddannelser, der tilgodeser et større antal u- eller mindrebemidlede.

Hvordan vil sådan en fortælling påvirke Danmark? Tjae, der har været en del kopiering af lærebøger hér. Det påvirker indtægterne for de undervisere, som skriver lærebøger. Måske bliver de – med ofte faste indtægter på undervisningsinstitutioner o.lign – mindre inspirerede til at kondensere deres viden på skrift, hvis ikke der kommer det “lidt ekstra” ud af det?

Men som jeg ser det, er hele pointen med digitalt pirateri at få en dialog i gang. Ikke en formuleret dialog fra et enigt bagland med én bestemt part, men enkeltindividers dialog med “dem, der bestemmer priserne på digitale ting”.

Det er selvfølgelig en følelsesmæssig sag – at digitalt ejerskab ikke på samme måde fylder i hverdagen og ikke altid kan lånes ud og ikke viser tegn på brug og og den aldring, der for mennesker gør ting virkelige. Men jeg er enig: Dialogen behøves.

Verden over debatteres straffene for digitalt pirateri, med strafferammer der går fra detailprisen og bøder, over internetforbud, og op til 10 og 20 år i fængsel. Et spændrum i holdning, der for mig viser hvor den amerikanske rettighedslobby har fået størst fodfæste.

RIAA og andre, rettighedshajer og -detektiver, med en profil over for presse, politikere og indholdsproducenter (kunstnere), der gerne tyer til bagvaskelse, løgne og falske rapporter, arbejder dagligt på at få lovgivningen i alverdens lande til at enes om straframmer for overskridelser af intellektuelle rettigheder, og samtidig få forlænget ejerskabet af samme rettigheder uendeligt.

I EU er det desværre lykkedes den amerikanske rettighedslobby at påvirke de rigtige/forkerte så stærkt, at musikrettighederne akkurat er blevet sat op fra 50 til 75 år – så Paul McArtneys og Cliff Richards arvinger og rettighedsejere kan fortsætte med at spinde guld på Beatles og CR. Målet er 95 år, men lur mig om det stopper dér.

Dialogen behøves. Hvis rettighedshavere verden over ejer deres rettigheder for evigt OG disse rettigheder kan sælges for højestbydende, hvilket de kan, truer en situation hvor et lille antal selskaber i verden ejer rettigheder til al mainstreammusik, -film og -litteratur, og patenter på medicin, teknologi, software og måske logiske løsningsmodeller, filosofi, undervisningsteknikker, og fortolkningsmåder…?!

Det er IKKE for sjov, at kampen om rettighederne udspiller sig, hvor den gør. I gadehøjde er den synlig og ligner da hér også rent tyveri, men hvem på gadeplan og med tid til rådighed kan bekæmpe softwarepatent- og medicinallobbyen?

Der er tre politiske hensigter med digitalt pirateri:

At opnå at kunne betale, hvor det ønskede emne er fundet.
At kunne betale skaberen/ne direkte.
At få frigivet rettighederne efter en begrænset brugs- og indtægtsperiode.

Formålet er (én gang til for Prins Knud) at skabe friere og billigere adgang til information og underholdning. Og forhindre et lille antal storkoncerner i at eje alt af fikseret intellektuel værdi i verden.

For dét er godt på vej.

Pirate Service Makes Textbook Rentals Last Forever | TorrentFreak.

Author: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.

2 thoughts on “Lejede lærebøger som fælleseje”

  1. @Peter Andersen: Jeg er delvis enig i din konklusion, men jeg tror ikke på reklameindtægter som betydende for den samlede indtægt. For nyligt sagde blogindehaveren på en meget besøgt blog: “De to timer, jeg har brugt på nærværende indlæg, vil måske trække $10 dollar ind i reklamer. Det er ikke dérfor, jeg gør det.”

    “Det er ikke dérfor, jeg gør det”. Dét kan man ikke betale sin husleje af. Men man kan heller ikke gå i direkte konkurrence med erhverslivets autodidakte og uddannede kreative.

    Jeg tror, at vi snarere end at miste kunstnere hér på det digitale alter for første gang begynder faktisk at kunne se de barske realiteter for frie skabende kræfter: Der ér ikke marked for det hele, selv ikke for ALT dét, som faktisk ér godt. Høj kvalitet er en evolutionsmekanisme, som behøves, men flertallet kan ikke absorbere konstant selektion – “man” finder et leje og hviler dér.

    Det er dérfor reklamen spiller så stor en rolle, selv på de lange, smalle strækninger i alverdens kunstformer og produktrækker. Høj kvalitet er naturlig reklame for sig selv, men når der er så meget af høj kvalitet, og den menneskelige udvikling ikke kan følge med, vil reklamen udvælge noget af udbudet og lade dét præge artens udvikling.

    Hvor mange kunstnere kan reklamere for sig selv? Ud i de nødvendige ydre led? De unge er optagede af det. De unge digtere, jeg kender, bruger det i en grad, som for mig ville være en overskridelse, men for dem forekommer det naturligt.

    Jeg tror, vi ændrer os med reklameringsbehovene. Præcis hvordan er svært at overskue – det hele afhænger af, på hvor få hænder kunst- og underholdningsudbudet er.

  2. Interessant indlæg. Jeg tror at mange kunstere, forfattere osv. bliver nødt til at indstille sig på, at digitalt pirateri forbliver en del af tilværelsen i de næste mange år.

    Dette skyldes først og fremmest menneskehedens ringe evne til effektivt at bekæmpe kriminalitet, men også det faktum, at folk ikke længere forventer at skulle betale for noget, der kan downloades.

    De store vindere iblandt kunstere, forfattere osv. bliver dem, der forstår at udnytte den ulovlige kopiering af deres værker positivt…altså f.eks. at udnytte det faktum, at mennesker rent faktisk har brug for/har lyst til at bruge deres værker.

    Det er selve opfattelsen af royalties, der skal ændres. Fremfor at man forlange betaling pr. eksemplar, skal man måske i stedet satse på at drive forbrugerne til en webside, der er finansieret vha. annoncer eller få dem tilmeldt et nyhedsbrev, hvor de kan købe et eller andet osv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.