Hvordan udgiver man edigtsamlinger?

December 2010: Der findes ikke et anerkendt format at udgive digte i, som sikrer digterens arbejde. September 2011: Layoutet er digterens eget ansvar.

 

Opdatering: Apple har offentliggjort en særlig version af XML, som gør det muligt at lave EPUBs (der endnu kun kan læses på iPads i iBooks) med “full-bleed”-sider – indhold, der fylder hele sidestørrelsen. Hér er så nogle begrænsninger, bl.a. kan skrifttypen ikke ikke forstørres, men denne begrænsning kommer digteren til gode:

Man kan teste sig frem til et sidelayout…! dvs. et udseende på sin tekst, som man kan acceptere – OG være sikker på, at teksten indtil videre… ikke vil linieombryde, fordi den netop ikke kan! Samtidig kan man så som edigter øve sig i at arbejde med fuldt sidelayout, fordi forlæggerne næpper vil gøre, før det (med CSS) i EPUB3.0 bliver muligt at forhindre liniebrydning eller lave full-bleed EPUBs, der kan vises af alle elæsere med EPUBs-kompatabilitet.

Hovedvejen gennem den globale ebogsopblomstring er et ebogsformat ved navn EPUB, med Adobes velkendte PDF-format som en mere begavet og langsommere storebror, der forsøger at følge trop. Indpakket i disse to formater præsenteres og sælges 80-90% af verdens ebøger.

Det handler om at konsolidere sig på ebogsmarkedet, blive størst og mest attraktiv. Verdens enorme internetboghandlere konkurrerer på antallet af tilgængelige ebogsromaner og udviser åbenlyst kun interesse i at få hældt så mange romaner som muligt ind i de to mainstream-formater.

I denne volumensyge har hverken ebogsproducenter, ebogslæserproducenter eller eboghandlere interesse i at tage hensyn til behovene i snævre genrer – digtning, matematik, programmeringskode o.lign., der behøver uombrydelig og/eller absolut placering af tekst.

Ingen digtere kan i dag udgive en digtsamling i et generelt understøttet eformat, som beskytter lange digtlinier mod at blive ombrudt af læserne ved skriftforandring eller -forstørrelse, eller mod automatisk at blive ombrudt af ebogslæser-maskiner, når en linie er for lang til at være inden for en skærms margener.

I dag findes 2 sikre digitale måder at fastholde digterens arbejde på, som begge indvolverer absolut placering af tekst (tekst, der forbliver statisk):

iPad app "ComicZeal4" m. CBZ

SOM BILLEDE
1. Udgivelse som billeder og pakket i Comic Book-”formatet”, CBZ eller CBR. (Okay, det ér ikke et egentligt format, men en række jpg-filer, der er pakket som .ZIP eller .RAR og har fået suffix ændret til hhv .CBZ eller .CBR.)

Fremvisning af sådanne billedsider er veletableret praksis med mange tilgængelige programmer og apps, men udgivelse af digtning som billedfiler til ComicBooks-læser-programmer eller apps vil få den effekt, at digte forvises fra ebøgernes mainstream – EPUB og PDF.

Uden en dedikeret indsats for at placere moderne digtning midt i publiceringshysteriet, kan vi (alle) risikere, at digtningen bliver endnu mere marginaliseret, end den allerede er. I værste fald kan vi risikere, at moderne digtning enten vil skulle skrives og udgives på EPUBs eller PDFs præmisser, eller aldrig bliver tilgængelig for den brede offentlighed.

SOM VEKTORGRAFIK
2. Udgivelse som vektorgrafik, omsat til SVG, Adobes opfindelse fra år 2000, der er beregnet til at skalere billeder, animation, og tekst. Tekst, der er omsat til SVG, kan indlejres i EPUB og dermed blive en del af mainstream-elitteratur. Og linier ødelægges ikke ved forstørrelse – man vil blot ikke kunne se hele digtet på samme tid, men må zoome rundt i billedet, på samme måde som hvis man havde forstørret et indscannet billede for at se alle detaljerne. En anden fordel, der gør SVG langt mere ideel end et billedformat er, at teksten er fuldt søgbar og dermed tilgængelig for søgemaskiner på og uden for ebogslæsemaskiner.

Der er blot den hage ved dette meget fleksible format, at eboglæserproducenterne ikke i nogen nævneværdig grad understøtter SVG i EPUB. Og at EPUB-kommissionen, der har til formål at fremlægge anbefalinger om den kommende EPUB v3.0 til ebogsindustrien, ikke har nogen synderlig forståelse for digteres behov.

VINTERENS PROJEKT
Skriv til alle væsentlige ebogsproducenter og forklar problematikken, INDEN 1.5.2010, hvor EPUB3.0-kommissionen afleverer deres anbefalinger til ebogsindustrien. Måske findes der læsere af moderne lyrik blandt disse hardwareproducenter, som vil kunne beslutte at muliggøre læsning af indlejrede SVG-filer i EPUB-læsersoftwaren på deres ebogslæsermaskiner.

STÅENDE KOMMUNIKATION
Har skrevet til Adobe og gjort dem opmærksom på, hvilke konsekvenser, deres mobile, auto-linieombrydende pdf-format vil have for edigtningen. Nej, jeg venter ikke at høre fra dem.

AFSLUTTET KOMMUNIKATION:
EPUB-3.0-kommissionen – deres folk er af dén opfattelse, at linieombrydning er et programmeringsmæssigt problem, der ikke behøver nogen særlig opmærksomhed. Deres fremmeste løsning på problematikken er (med kodning) at knække digtlinier, der ikke finder plads mellem en skærms magener, og indrykke dem ved venstremargen. For den uindviede betyder det, at teksten bliver gjort til prosa!


Kenneth Krabat, 18.12. 2010

test din ebogslæser

teksten som .EPUB med forside

teksten som .EPUB uden forside

teksten som .pdf

teksten som .CBZ

ACTA

ACTA forsøger at forhindre tyveri af intellektuelle rettigheder ved systematisk at tilsidesætte demokratiske rettigheder.

ACTA er et samarbejde mellem en del vestlige lande om at forhindre og retsforfølge tyveri af intellektuelle rettigheder.

I den Europæiske Kommission har man længe i fuld hemmelighed samarbejdet med USA og Australiens mediekoncerner og medicinalindustri om udformningen af rammerne for et samarbejde, der skal kunne annullere folks muligheder for at komme i vejen for økonomiske interesser. Det vil ikke mindst finde anvendelse på nettet i form af retsligt anerkendte lukninger af internetsider. Derudover er det kommet frem, at disse industrimoguler tillige har diskuteret strafferammen for overtrædelse af rettighedslovgivningen… Forretningsfolk afgør længden på straffen for tyveri af DVD-film!! Rent vanvid!

Uanset hvor grænsen ender med at gå, er en vedvarende udhuling af demokratiske rettigheder allerede i gang, og lobbyisme fra forskellige industrier punker ikke kritikken, men derimod på kløgtigste vis forældregenerationen med systematisk frygtskabelse (Husk på, de ejer medierne…):

“VIL I SÅ HELLERE HAVE… (terrorisme, pædofile, hvid slavehandel, kontotømninger…)”,

og med systematisk trolling af intelligente debatfora udføres en systematisk udradering af mulighederne for at føre intelligente debatter.

Stille og roligt overføres den demokratiske magt fra borgere til virksomheder, der lever af at kontrollere såkaldte “intellektuelle rettigheder: De pantentafhængige og medieindustrien. Stille og roligt vænnes alle og enhver til at æde indskrænkningerne, og stille og roligt forsvinder betydningen af talefrihed, fordi der inden for ikke mange år vil være andet end mure og dagbogssider tilbage at udfolde sine meninger på. Og måske end ikke dér.

Én gang til for prins Knud: Magten i verden, trods opretholdelsen af valgret og demokratisk valgte politiske repræsentanter for folkets meninger, er ved at tilflyde medicinalfirmaer, softwarefirmaer og musik/TV/film/ebog og DVD-producenter!!! De kan Lukke dit liv ned, dine konti, din internetforbindelse, din email, og der er intet, du kan gøre ved det.

Så, hvad vil du gøre ved det?


Kenneth Krabat, 16.12. 2010


Link til den Europæiske Kommisions ACTA-side

Link til ACTAs endelige samarbejdsaftale. Kan også hentes hér, hvis nu den skulle forsvinde fra adressen (udgave af i dag, 16.12.2010)

ANALYSE af det endelige ACTA-dokument (på engelsk), og hér i Google-oversættelse.

ACTA på dansk WikiPedia (sølle 4 linier):

Anti-Counterfeiting Trade Agreement (ACTA) er en multilateral handelsaftale der omhandler intellektuel ophavsret. Aftalelandene er USA, Australien, Mexico og EUs medlemslande. Aftalen blev offentliggjort 14. december 2010.

Forhandlingerne var hemmelige, uden demokratisk indblik, men visse informationer blev lækket – heriblandt informationer om at USA, Singapore, Sydkorea og Danmark blokerede for at give offentligheden indsigt i aftalen.

ACTA på engelsksproget WikiPedia (ordentlig artikel)

Spielverderberei, trolling, debatsabotage, og ACTA

Store firmaer og politiske partier har betalt for at få spoleret kritiske debatstrenge på internetfora med ulødige indlæg.

Det er besynderligt, at debatfora med diskussioner af betydning for udviklingen på klimaområdet, medcinalindustrien (lobbyisme for bl.a. at forhindre ikke-medicinalfirmaer i at sælge kosttilskud), bortskaffelse af farligt affald, miljøkatastrofer osv osv osv. vedvarende bliver afbrudt af perfide afledningsmanøvrer. Jeg har selv oplevet det i stor stil på Politikens fora, og har opgivet at debattere dér. Der ér simpelthen ingen kamp at tage op – alt væsentligt bliver skudt ned af sindssyg tilsvinen på disse temmelig umodererede fora. Omvendt sker den slags aldrig, hvis fora har begavede, medlevende moderatorer.

Jeg har ingen mening om, hvor vidt disse debatter i Danmark ødelægges af betalte og/eller bestilte sabotører, men nedenfor er et link til en artikel om spielverderberei, trolling, debatabotage eller hvad man nu skal kalde den antidemokratiske aktivitet, der består i at ødelægge borgeres mulighed for at tale sammen om væsentlige emner.

Og hér er et brudstykke af en kommentar fra indlæggets affødte debat:

“Jeg undrer mig i denne sammenhæng over at ACTA* aftalen igen med stor grundighed IKKE nævnes?? Danmark sidder – stadig hemmeligt (hvor demokratisk er det?)- og forhandler med USA og en række andre store vestlige lande om denne aftale. ACTA har netop til formål direkte at begrænse ytringfrihed ikke blot hist og her, men globalt.

Websites skal kunne lukkes ned på stedet mv. hvis autoriteterne som forvalter aftalen, vurderer at det er “nødvendigt.” Som ALTID vil dette følge den faste drejebog for reduktion af civile / demokratiske rettigheder: En række ummidelbart plausible argumenter som ingen ved deres fulde fem vil underkende; pædofili, nakotikahandel mv. vil blive brugst som “selling point” / begrundelse og loven vil blive indført. Herefter bliver loven så i praksis “fortolket” på alle mulige andre måder. Og når vi så har vænnet os til “det dersens acta”, kommer der så nogle år senere nogle “moderate stramninger” osv. Sådan er det HELE tiden. De små skridts politik, gradvis tilvænning. På denne måde kan man få os til at æde lort, bare man starter med kun at indkoge 1 % lort i retten og kommer med et plausibelt argument. Året efter er det så 2 1/2 %…”

via Internettets demokratiske potentiale er under angreb | information.dk.

* ACTA er et samarbejde mellem en del vestlige lande om at forhindre og retsforfølge tyveri af intellektuelle rettigheder. Som kommentaren og artiklen påpeger findes der mange måder at forhindre det demokratiske potentiale i at komme i spil.


Kenneth Krabat, 16.12. 2010

ACTA på dansk WikiPedia (sølle 2 linier):

Anti-Counterfeiting Trade Agreement (ACTA) er en multilateral handelsaftale, der omhandler intellektuel ophavsret. Aftalelandene er USA, Australien, Mexico og EUs medlemslande. Aftalen blev offentliggjort 14. december 2010.

Forhandlingerne var hemmelige, uden demokratisk indblik, men visse informationer blev lækket – heriblandt informationer om at USA, Singapore, Sydkorea og Danmark blokerede for at give offentligheden indsigt i aftalen.

ACTA på engelsksproget WikiPedia (ordentlig artikel)

iPad: Årsag til øget ebogs-pirateri?

Nej, ikke teknologi, vi køber. Men givet teknologi, vi bliver påtvunget.

Forud for introduktionen af iPad på det amerikanske marked forsøgte TorrentFreak sig med en sammenligning af ebogs-torrents og de 10 største roman-bestsellere. Overraskende nok var ingen af de 10 romaner at finde på torrentsites. Og lige så overraskende var 6 af 10 non-fiction-bestsellere at finde i torrentform.

Hér taler vi USA i april 2010. I dagene efter introduktionen steg antallet af downloadere på de enkelte ebogstorrent markant, nok til i hvert fald at konkludere, hvor ebogssegmentet befandt sig lige da, og muligvis også nok til at konkludere, at iPad’en var årsagen til stigningerne i antallet af downloadere.

Muligvis. For da jeg fik min iPad i september, googlede jeg “EPUB torrent” som det første – med formålet at teste nye EPUBs på min iPad, inden jeg gik ud og brugte penge. Det samme havde jeg gjort to år forinden, da jeg købte min første ebogslæser, en Hanlin v3: testet kompatabiliteten ml. BRUGERTESTEDE (tilgængelig) ebøger og min kinesiske ebogslæser. Oftest er torrents den eneste mulighed for “try-before-you-buy” ift. alt digitalt.

Ud over et bemærkelsesværdigt lille antal individuelle torrentstrenge, dvs. individuelle bøger til download, lå der én motherfuckerstor torrent med 4000+ bøger. Indholdslisten sagde (for mig) 60% ukendt (engelsksproget) skøn- og faglitteratur (non-fiction), samt de gode gamle travere, der har rumsteret på nettet i årevis: Hitchhikers guide to the galaxy, Harry Potter, Arthur C. Clarke, Asimov og andre populære science fiction-bøger, nu i EPUB frem for pdf, prc og hvad alle de “gamle” ebogsformater nu hedder. Men ingen (for mig) interessant ny litteratur eller spændende opslagsværker.

Hele denne enorme dynge af udifferentieret/usorteret litteratur smagte langt væk af “mængde”, altså “hvad-har-vi” snarere end interesse. Jojo, man kan, hvis man vil, hente en enkelt EPUB ud af dyngen uden at hente hele skidtet, men da jeg forsøgte, viste ventetiden på blot denne ene bog at løbe op i flere timer. Af hvilket man kan konkludere, at der ikke er den store interesse for at dele ebøger, som ikke er selektivt udvalgte.

Ebogsmarkedet er nyt og udefineret. Pt. handler det for forlagene om at skovle abogsindhold over i ebogsbeholdere, uden den store kærlighed eller interesse for udseendet – f.eks. har EPUBs typisk ikke har nogen forsider, fordi en forside fordrer lidt mere at producere. Selve antallet af ebøger er alfa og omega for eboghandlerne, især dem med egne ebogslæsere, fordi det er dette antal, altså udbuddet af ebøger, der angiveligt trækker forbrugerne mod en bestemt elæser-platform: iPad, NOOK, Kindle, Sony eReader osv. I ved: “nu med 300.000.000 bøger (skønt stadig kun godt 30.000 til salg – resten er rettighedsfrie og til gratis download…)

eBook Piracy ‘Surges’ After iPad Launch | TorrentFreak

Der kommer hele tiden flere ebøger på markedet. i følge Amazons CEO, Jeff Bozos, vil salget overhale salget af paperbacks til næste år. Men de fleste ebøger er stadig med Adobes DRM, så det bliver ikke Apples iPad, som lige med det samme kan beskyldes for at forårsage øget pirateri – selvom anklagen givet er god reklame: Apples EPUBs er kun vandmærkede og ikke krypterede og det er ikke mange af dem endnu.

Men lad os antage, at man hentede alle bøgerne i den store bog-torrent. i 1000vis. Er man biblioman, kunne det tænkes, at man ville læse dem alle. Med en bog om dagen, ville det tage… ah, godt 10 år. Men de fleste læsere holder sig til forfattere, de kender. Og det er de ebøger, de søger efter som torrents. Har de fysiske udgaver af bøgerne i forvejen, er de digitale kopier at regne som back-up. Har de ikke, er de mere tilbøjelige til at udsøge denne forfatters bøger i en boghandel, end en hvilken som helst anden forfatter. Og genrebøger trækker folk til en hel genre – ikke blot en enkelt forfatter. Reklame, all around.

Alle ebogssælgere, der har droppet DRM, HAR fattet det.


Kenneth Krabat, 16.12. 2010

lidt om ebøger og ebooks, december 2010

ebøger i USA og Danmark. Gad vide, hvad der sker andre steder?

Knap 300.00 ebog-torrents, ikke individuelle bøger, hér et par måneder fra bitTorrents 10-års fødselsdag.
A Snapshot of the Public BitTorrent Landscape | TorrentFreak
.

Apple anklaget af japanske forlæggere og forfattere, bl.a. Haruki Murakami, for at sælge piratudgaver af ebøger på iTunes Store. Apple vrider hænder og undskylder sig med, at det er tidkrævende at skulle godkende alle bøgers ophavsret.
Apple Accused of Selling Pirate Books On App Store

Norsk forfatter går i rette med selvindrømmet 16-årig ebogpirats praksis, men afsløres af søn som musikpirat.
Author Slams eBook Piracy, Son Outs Her As a Music Pirate

Den danske eBogs-app, Riidr, vil gerne have feedback_
(2010-12-13 17:00:16) Twitter / Riidr
Riidr: Hvad synes du, om vores Riidr e-bog / ebook læse-applikation til Apple iPad, iPhone & iPod? Skriv til @Riidr
http://twitter.com/Riidr/statuses/14348891361120259

Bogmania lover at skrive mere om eBøger
http://www.bogmania.net/search/label/ebook

Instruktion i at få DRM’ede danske bøger ind på iPad
fra mobildebat.dk

Jeg keeeeeeeder mig! [mobning 2]

Det keder mig i ekstrem grad at skulle tage ansvaret for, hvad jeg kan se er det rigtige at gøre.

 

Jeg har et problem:

jeg er begavet nok til at se, hvad der er rigtig at gøre, hvis man skal sigte mod et ideal. I dette tilfælde idealet om det sunde, det uneurotiske, det glade menneske.

Jeg har ofte sagt, at jeg rider på kaos. Dvs. at jeg holder af, at tingene i mit liv og omkring mig forandrer sig. “Kaos” hér er måske ikke det samme som “kaos” i Ghana eller Mexico eller Shri Lanka, men inden for rammerne af det her trygge samfund Danmark kan jeg godt lide, at tingene forandrer sig uforudsigeligt.

Altså: jeg har ikke lyst til at tage ansvaret for retningen i mit liv. Jeg har lys til fortsat at ride på en bølge af uansvarlighed. Hverdag er ikke min kop te. Jeg har stor ulyst til for alvor at blive dét, vi kalder “voksen”.

Voksen bliver man ved at tage konsekvenserne af dét man forstår eller synes at forstå. Alternativet er så ikke at tage konsekvenserne af det man forstår eller synes at forstå. At undlade at blive voksen.

Jeg kan godt lide at forsvinde fra mine følelser af og til, og lukke mig inde i mit hoved. Jeg kan også godt lide at forsvinde fra mit hoved en tid, og lukke mig inde i mine følelser. Begge kan jeg bestemme med hhv. pot og øl. Lidt af hvert, måske udstrakt over en periode, og gerne med total afkobling fra ansvar og eller total fordybelse i skriveri til følge.

Mit problem er hér til dels, at jeg ikke følelsesmæssigt kan connecte med min kæreste, når jeg er påvirket af pot, og hun bryder sig ikke selv om at ryge, og at dagene efter en joint er tilsvarende følelseskølige. At drikke øl til at fjerne mig fra for mange tanker duer heller ikke, hvis kæresten venter efter endt skriveri. Eneste mulighed er så tilsyneladende at trække mig på fysisk afstand af hende, når jeg behøver at koble af. Og det er min nuværende boligsituation ikke til.

PROBLEMET 1:
Ud over ikke bare at kunne trække mig, føler jeg, jeg mangler en del af mig selv ved ikke at kunne alternere mellem det ene og det andet middel. At jeg har det mindre sjovt i mit liv, fordi alt er så ensartet hele tiden. At alting bliver så røv-seriøst og rigtigt.

Ikke, at jeg er i tvivl om, at det er godt for enhver – på lang sigt – ikke at fjerne sig fra sine følelser og at tage sine tanker alvorligt og at forblive klarhovedet. Men jeg keder mig i stærkt stigende grad – på den korte bane. Og jeg synes ærlig talt, dét er værre.

Jeg savner udfordringer. Hvor jeg kan bruge mit hoved. Og kan komme lidt væk fra mine følelser i ny og næ. Fordi jeg har levet og arbejdet på denne måde i 25 år, må mit mønster beskrives som, at jeg savner at være uansvarlig. Jeg savner at ikke-vide. Jeg savner at være mere selvdestruktiv end jeg er i dag. Jeg savner efterveerne – følelsen af forskellighed, mig-før, og mig-efter. Og at få nyt at tænke over ved netop at indgå i uforsvarlighed, “ikke-retning“.

Nu er jeg jo også holdt op med at ryge tobak. Der er simpelthen ingen uvaner at fordreje hovedet på mig selv med. Jeg bliver sindssyg af at være så fornuftig. Jeg får ikke været alene. Jeg får ikke skrevet dét der fra det inderste. Jeg BLIVER sindssyg, hvis jeg ikke snart finder ud af, hvad fanden jeg skal stille op!

Okay, jeg kan også godt se, at jeg kommer fra en vane med at undgå at kede mig ved at indtage pot eller øl. Ja, jeg afskyr at føle, at jeg spilder tiden. Så hellere kvitte stressen og mindreværdsfølelsen med lidt rusmidler og kombinere en sådan midlertidig frihed fra ansvar med den aktivitet, jeg holder mest af: At skrive. Eller næstmest: At opleve, gerne drama – film, serier, menneskemylder på sidelinien.

PROBLEMET 2
I følge Csikszentmihalyi (ham med “flow”) ligger “kedsomhed” nederst, hvad angår udfordring, og indikerer et middel færdighedsnivau.

Spørgsmålet er, på hvilket område, jeg skal regne mine færdigheder.

Eller, hvis jeg skal være oprigtig: De eneste af mine færdigheder, hvor jeg har relativt nemt ved at komme i flow, er at skrive og få idéer. At leve, at have det sjovt, at hjælpe andre, at være partner, at skabe min fremtid, at fokusere, at planlægge osv osv. må jeg regne under ringe evner. I hvert fald ud fra Csikszentmihalyis skema: Jeg bekymrer mig. Jeg er anspændt. Jeg bliver apatisk. Når det handler om tillid til mennesker og til fremtiden og den slags.

PROBLEMET 3
Jeg ved, at udspringet for mig er mobning i en tidlig alder, igennem mange år. Og jeg ved, at jeg næppe nogen sinde slipper for følelsen af ikke at være god nok. Og at jeg aldrig vil kunne lægge ansvaret for mit liv i andres hænder. Men at vide det gør det ikke mere tilfredsstillende.

Når jeg keder mig, bliver jeg apatisk. Fantasiløs. Frygtsom. Altså, når kravene til mig overstiger, hvad jeg umiddelbart oplever at kunne honorere, blokerer jeg for kravene, indtil udfordringsniveauet ser ud til at matche mine evner, hér og nu.*

Kommer jeg til at sammenligne mig med andre, der går lige på med hovedet først, er det IKKE tilfredsstillende. Og det er svært ikke at sammenligne, når jeg generelt set har så stort behov for at gøre noget.

Det er heller ikke tilfredsstillende at hade ham i skolegården, der forårsagede en forkrøbling af min personlighed – hvor ingen aktivitet er naturlig eller tilstrækkelig, og ingen af de andres kontakter selvfølgelige og uden bagtanker. Men det gør jeg. Hader ham. Og ved at holde mig klar på, at jeg hader ham, kan jeg muligvis også holde fokus på IKKE at forfalde til apati og fortrængninger.

Men det er IKKE tilfredstillende.

Jeg ønsker at elske alt, jeg bruger tid på, og de mennesker, jeg ønsker at omgive mig med. Jeg ønsker at være fokuseret på fantasi og hittepåsomhed og dybe, varme følelser. Jeg mener mit hjerte i stand til at elske dybt og længe og med megen plads til forskellighed.

Had og apati og frygt og anspændthed er ikke i orden. Jeg vil ikke ha’ det! Både pot og øl kan af og til dæmpe tanker og følelser.

Men selvmedicinering er ikke tilfredsstillende. Heller ikke at skulle meditere eller levitere eller bare galopere på stedet. Det eneste, der rigtig duer, er at elske.

PROBLEMET 4
Kan jeg ikke elske, hvad er jeg så? Kan jeg ikke føle, at der er noget at elske – at der er noget i et andet menneske, som adskiller sig fra mig i en positiv forstand – hvad så? Jeg behøver mine udflugter, min flugt, mine pauser, min fordybelse, at trække vejret alene og uden krav om noget. Er det noget at tilbyde et forhold?

(* Det var besynderligt nok dén kontrakt, jeg lavede med mig selv i 1999, da jeg begyndte at skrive et dagligt digt – længe før, jeg overhovedet forstod min plageånds indflydelse: “Skriv et dagligt digt, og hvis det ikke føles godt nok, så sænk dine krav”. Det virkede. Der kom mange gode digte ud af det…)


Kenneth Krabat, 13.12. 2010

The Viral Me – om forbindelsesteflon og modstandsglæde

Silicon Valley – stedet, hvor skaberglæde SKAL give penge.

I Silicon Valley består opgaven i at skabe mindst mulig modstand i interaktionen mellem brugere af sociale netværker. Friktion afholder folk fra brug, mens friktionsløshed gør det nemt at være MIG.

Samtidig er Silicon Valley måske det eneste sted i USA med regulær optimisme – hér investeres både mange, mange penge og megen skaberkraft i at bringe folks egoer i samme rum.

via The Viral Me: Devin Friedman Investigates the New World of Social Networking


Kenneth Krabat, 13.12. 2010

DailyBooth: 1 og 2 og du er væk…

… men du kan bare oploade et nyt billede, så er du på igen!

DailyBooth er en “Social Service”: Du oploader et foto, det vises i en livestrøm på skærmen i godt 2 sek., evt. sammen med en tekst, et nyt billede af et andet menneske dukker op over dig og dit billede forsvinder nedad. Scroller man med med ned, er du væk på 5-6 sekunder i “myldretiden”. Hvis du er hurtig, kan du nå at reagere på et billede og en tekt og klikke på “kommentar”-linket for at læse eller skrive kommentarer. Hér kan du så også vælge at følge andre på samme måde, som du følger folk på Twitter.

Meningen med tjenesten? Jeg så en tilfældig fyr med knap 500 fotos af sig selv, morgen, middag og aften. Samme positur. Samme smil. Det må lige være noget for en pige, der ønsker sig en stabil fyr…

En anden fidus er, at DailyBooths indhold føjes til det billede, du laver af dig selv på nettet. Du kan altid være på. Lidt her, lidt dér. Vis din person, ikke dit menneske. [læs=avatar]. Det bliver nemmere og nemmere, og der bliver mere og mere OM dig. Ikke AF dig; de to ting er ikke det samme.

via DailyBooth Live Feed.


Kenneth Krabat, 13.12. 2010