ebogsnoter

Delingen.

du siger, at 30 millioner, der stjæler under de nuværende love, er moralsk forkastelige – præcis som at lige så mange fluer, der elsker lort, ikke kan gøre lort til noget godt. Men lort ér godt – det er kun et spørgsmål om perspektiv.

Når 30 millioner mennesker siger, at den enkeltes ejerskab ikke længere tilhører den enkelte, så gør det ikke længere dét. Og at hvis ophøret af ejerskab forhindrer skabelse af nyt, så har denne skabelse ingen værdi for fællesskabet.

Det er ikke Kommunismen 2, du ser på. Eller et totalt sammenbrud i moral. Men et ønske om større sammenhørighed, på tværs af økonomi. Folk har så megen tid, de ikke ved, hvad de skal gøre med. Allerhelst ville jeg fortælle dem, at de skal bruge den på deres familier og deres elskede, men de er under pres alle steder fra, og behøver både svar og frihed fra pres.

Reaktionen, måske hos de ensomste i vores flok, er at søge dér, hvor svaret ligger tættest på: Delingen.

Det, vi ser ske, er en deling (sharing) af informationer. Lige nu er det bøger, film, musik, alt, der kan transmitteres elektronisk. Og det er støtte til allehånde sager i verden, ikke mindst digitalt rundspredt, og det er sociale netværk, og indblanding i sager, som før var lokale. I dag kan man have en holdning til alt, der foregår i verden – og retmæssigt støtte en hvilken som helst enkeltsag på et andet kontinent, i en anden kultur, som man end ikke deler sprog med.

Det stopper ikke. Fildeling, informationsdeling, hgvad enten den er lovlig eller ulovlig, stopper ikke. For det er en del af dét at dele med andre. Eneste måde at bremse det på, er at stille økonomi imellem. Hvis folks privatøkonomi kommer i klemme, bremses det – men det er en bold, der er i gang, og kun nedlukning af internettet kan forhindre udbredelsen af ulovligt annekterede filer.

Folk vil være en del af noget. De vil have indflydelse på deres liv. De er ikke uærlige eller moralsk anløbne – de vil bare dele, hvad de vurderer som godt.

Bemærk, at ulovlig fildeling ikke er for økonomisk vinding. De få, der hæler digitale filer, kan kun gøre det på én af tre måder: Ved at have ALTING, eller ved at altid at have det nyeste – før det findes nogen andre steder. Det er den eneste måde at tjene penge på for dem – for derefter er katten ude af sækken. Og den tredje: At påstå, at de har det, og så sælge folk noget andet. For hvem skal folk klage til?

Hvis man tilbyder folk mulighed for indflydelse, og giver dem muligheder for at bestemme selv, såvel i opposition til de gamle magtstrukturer som underkastende sig dem, vil de bruge denne indflydelse til at gøre noget godt. Og jo bedre muligheder, jo bredere tænkte og jo mere det gavner flertallet, desto bedre. Forsøger man at manipulere folk, med politisk korrekthed eller forbud, sanktioner, straf, opnår man modstand – og denne modstand vil vokse. Som den vokser ude i den verden, der begynder at forstå betydningen af globalitet – og indflydelse via medierne.

Og så er der dét at prøvekøre ting: Kultfilm-samlere forstår, hvad det vil sige at finde ting fede, som hovedparten af alle andre oplever som regulært lort. Kvalitet er ikke noget, der står stemplet hen over et produkt – det er noget, en køber, en bruger, må afgøre for sig selv: Høj kvalitet eller lav kvalitet. Og på hvilken måde høj eller lav. Folk, der downloader film, bøger, spil, musik – hvis man ellers skal tro det stigende musik- og dvd-salg – prøvekører informationer. Med døren meget pludselig åben til en verden af næsten uendelige informationsmængder, er eneste måde at vurdere informationsværdien på at teste den. Men kun et fåtal går ud og køber ting hjem fra udlandet uden at vide noget – der er porto og administration og told og moms og usikkerheden – og da ingen fysiske butikker i begyndelsen af bredbåndstiden, og til dels også før, havde den ringeste anelse om, hvad der fandtes derude, som folk kunne være interesserede i, blev fildeling en naturlig konsekvens af en allerede eksisterende nysgerrighed, parret med nettets endeløse muligheder for at anbefale produkter fra alverdens kreative producenter.

Musikbranchen var den første til at reagere. Mindre salg. Og skylden blev lagt på fildelingen – at folk huggede musikken i stedet for at købe den – men mit lige så gode postulat er, at folk gennem fildelingens muligheder for selektiv download begyndte at blive mere selektive i deres valg af, hvilke musikNUMRE, de var interesserede i. En valgmulighed, som branchen var meget sen til at tilbyde dem. Og da var det lige ved at være for sent: Færre bands blev signede, og alle de ikke-signede bands lavede plader alligevel og solgte dem i stedet selv. Så kom iTunes Music Store og samlede dem alle sammen det samme sted, de gamle selskabers produkter og de uafhængige småforlags plader og enkeltsange. For det var jo dét, det var blevet til: Folk ville have den musik, de kunne lide, og ikke købe en hel CD for at få tre numre.

DVD-branchen har ikke lært det endnu. Folk downloader, det de hører om; vurderer det, og vælger at købe det, de bryder sig om. Dét, de gerne vil gemme. Krisemodellen ligner den fra musikverdenen, omend det hér er store $50 mio dollar produktioner, der bliver valgt fra ved ikke at blive købt eller set i biografen. Hér er det en descideret kvalitetsfravælgelse af et helt og færdigt produkt – de film, som folk til nød kan se en regnvåd søndag 1-2 år efter præmieren, er ikke film de gider at spendere penge på hverken at købe eller gå i biografen for at se. Og rygterne går hurtigt på nettet – og folk bruger tid på at lede efter andres meninger, så de ikke skal bruge tid (og penge) på oplevelser, de gerne er foruden. DVD-branchen taber ganske enkelt på at lave dårlige film. Som pladebranchen tabte penge på at lave kedelige albums med et hit eller to på.

(NB: FOr at noget kan blive godt, er der nødt til at være 90% lort. Og det gælder også dét, der havner i butikkerne. Vurderingen af det gode hviler på irritationen over det ufuldstændigt dårlige).

Hvis man ser det her som en progression, hvor software til at begynde med lå i toppen (jeg ved ikke, hvor den ligger i dag – måske et eller andet sted mellem musik og video), ligger digitale bøger relativt langt nede på listen over downloads. Det skyldes blandt andet, at der endnu ikke er kommet en ideel ebogs-læser på markedet. Og med ideel menes en læser, der ikke bruger (ret meget) strøm, ikke fylder noget, har en super læseflade, er forholdsvis billig, kan rumme 1 million titler (på en eller anden måde), og ikke tvinger brugeren til at bruge et bestemt fil-format, som gamle digitale filer skal konverteres til, før de kan lagres på og vises af læseren. Men når en sådan læser kommer, og det gør den, tro mig, vil bogbranchen få sin egen version af den digitale brugers nådesløse slagtning/ignorering af de digitale udgaver af fysiske bøger og tilsvarende understøttelse af de fysiske titler, hvor den digitale udgave har fundet nåde for downloaderne.

Héri ligger en anbefaling og et skræmmebillede gemt – tydeligtgjort underneden, så ingen forledes til at forveksle de to, eller tro de begge er skræmmebilleder:

Anbefalingen: Enhver fysisk udgivet bog i dag bør have en digital udgave af den liggende til fri download. Den skal simpelthen være gratis eller meget billig. Derved har folk mulighed for at prøvekøre bogen – og hvis alle nyudgivne bøger har en ebogspendent, vil en nyt anmeldelsessystem vokse frem, som sørger for at holde styr på hvilke ebøger (læs=bogudgivelser), der er værd at beskæftige sig med. Det vil være nådesløst, men det vil være retfærdigt i forhold til læseopinionen. Kan man fremvise en købs- eller downloadkvittering i en boghandel eller en salgsportal, hvor man bestiller den fysiske bog til afhentning i en “boghandel”, får man tilsvarende rabat på udsalgsprisen – også efter 5 år. Så slipper man for at makulere et stort antal bøger (det virker naturligvis ikke med det samme, den her model), og man opnår længere salg af de velanbefalede bøger, der naturligvis popper op på ebogssitesne som “folk, der købte/downloadede denne bog, købte/downloadede også disse…” En rimelig pris for en ebog ville være 50 kr., men der er intet til hinder for, at den kan sælges billigere, hvilket med sikkerhed dog ikke vil have nogen indlflydelse på vurderingen af den.

Skræmmebilledet: Vi mister boghandlere og biblioteker, begge klumpes sammen i mastodonter og de sparede penge går enten til investorer eller bruges på noget andet. Helt konkret mister borgerne lokalitet – fysisk tilstedeværelse af litteraturen i gadebilledet, pga. antallet af titler, der udgives. Lige nu skæres alle eksperimenter og forfatteropdyrkninger bort til fordel for satsen på det sikre. Det samme gjorde pladeforlagene, mens de store filmselskaber har forsøgt sig med et utal af litterære adaptioner og strømlinede produktioner for at stile mod et relativt sikkert publikum – nemlig dét, der er der i forvejen. Men når nettets brugere har mulighed for at prøvesmage ting i digitalt format, bliver sjovt nok leflen for fællesnævnerne sorteret fra dét, man erhverver sig gennem betaling – og der er ingen grund til at forvente, at det samme ikke skulle gøre sig gældende for læsere. MEN da forfatterne mister biblioteksmidler pt., fordrer dette lands særlige vilkår en politisk velvilje til at understøtte forfattere anderledes, end det gøres nu. Og da en sådan satsning givet i begyndelsen vil tilgodese (billige) oversatte værker (mere end det sker nu), frem for danske forfattere, vil royalty til udlandet tage endnu mere fra de danske forfattere (XXXX?) Og den sidste del af skræmmebilledet er, at ebogslæseren, den gode eLæser, kommer på et tidspunkt. Og der her vil være mange ebøger i omløb – hvilket giver antikvarboghandlerne færre bøger at handle med, og forlagene færre muligheder for genoptryk. (en fordel er dog, at man relativt nemt vil kunne finde ud af, hvor stor interessen er for et genoptryk på antallet af forespørgsler på den fysiske bog!)

Det er væsentligt og vigtigt at huske på én ting: Ingen kan læse MEGET MERE end de allerede gør. Selvom antallet af læsere skulle stige som følge af det her, hvilket i længden vil være en fordel for både brancen og dansk kulturliv som et hele, sørger den allerede fastlagte længde på døgnet for, at eventuelt kopierede bøger kun bliver læst i det omfang, folk finder dem interessante nok at anbefale til andre. Og når folk vænner sig til at få rabat på køb af fysiske bøger, vil mange givet vente med at købe en fysisk bog, indtil de enten kan læse en række læseranmeldelser af den eller selv investere i købet af ebogsudgaven. Det vil få forlagene til at lave smukkere bøger, for at dén del af potentielt ejerskab ikke forspildes, og så er resten sådan set business as usual: Satse på bøger, man synes er væsentlige.

Så skal man huske, at den direkte adgang fra læsemediet til købemediet er kort: Sidder man og læser en positiv anmeldelse af en bog, eller sidder man med ebogen, og synes, den er god, kan man klikke på et link og bestille den fysiske udgave.

Hvor mange grunde er der i dag til at BEHOLDE en bog, man selv har købt?

– Man vil gerne læse den igen
– Man håber at læse den en dag
– Man samler på bøger, generelt set
– Man behøver selv et fysisk bevis for sin erfaringsannammelse eller læsehistorie
– Man vil gerne fremvise sin viden og sin belæsthed
– Man holder af godt håndværk og god kunst
– Man håber at kunne udlåne den til nogen, der vil værdsætte den, som man selv gjorde det
– Man har foretaget en investering, som kan gensælges.

Hvis bogen er digital, hvorfor skal man så beholde den, når den ankommet til ens computer?

– Fordi man har plads på harddisken
– Fordi man via søgefunktioner på maskinen kan medregne den til søgeresultatet
– Fordi man har læst den og ønsker at læse den igen
– Fordi man samler på den typer bøger eller på mediet i det hele taget
– Fordi man håber at læse den en dag
– Fordi man gennem sociale portaler gerne vil skilte med, at man har den
– Fordi man gerne vil dele den med andre

Den fysiske bog skal bæres med i tasken, den har en mærkbar vægt; et mangeårigt forfatterskab kan være i et datalager på størrelse med et knappenålshoved – man kan sagtens have alle verdens ebøger med sig rundt, men har man dét, er det kun en anbefaling – ens egen eller en andens – der kan få en bog til at stikke frem af listen over bøger. Præcis lige som den fysiske bog. Og hvis den således er tilgængelig i en samtale, kan den hives frem, kopieres til samtalepartneres fastmedie, og derved fastholde samtalepartneren i et fokus på dét, der er fælles mellem parterne. Snarere end at den går i glemmebogen. Og med denne fastholdelse vil alle relationer bliver endnu mere fasttømrede omkring sådan, som parterne er som mennesker – der vil være færre fejlkøb, og dermed plads til flere nuancer (i og med anmeldersystemet og distributionsvejene og digitale udgaver af alle fysiske bøger).

Jeg har ikke længere tal på, hvor mange gange i de sidste 5 år, jeg i selskab med andre har lavet en søgning på nettet for at se, om det kunstprodukt, vi lige talte om, var til at finde – og det er nok lykkedes i 30% af tilfældene. Havde jeg været et mere sofistikeret menneske og mine venner ligeså, ville tilgængeligheden og dermed tallet givet have været mindre, men al vækst hænger jo sammen, og således også hér. I de fleste tilfælde er en anbefaling relativt kort efter blevet taget stilling til og anerkendt som udtryk for min samtalepartners smag

– og ikke min
– og noget jeg vil beskæftige mig med senere
– og noget, jeg snarest muligt vil udforske mere af selv
– og noget, jeg omgående må eje selv

og uanset hvilken af tilfældene, er der sket en værdifuld øjeblikkelig afklaring af vores relation.

Det sidste tilfælde ér forekommet, om end sjældent; det har oftest været noget med at tage stilling til kunstproduktet senere eller at det ikke har min interesse. Jeg har derved flyttet min udforskning af min interesse fra den fysiske butik til nettet som den første instans. Og det er ikke noget, jeg – eller andre med tilsvarende net-tilvænthed – holder op med, så længe nettet findes. For fildeling, lovlig og ulovligt, vil fortsætte så længe der er strøm: Resultaterne af min og andres søgen efter digitale filer – med udgangspunkt i interesser og spørgsmål og anbefalinger og hér-og-nu-samtaler – sætter nemlig spor i forekomsten af ting, der enten digitalkopieres eller digitaliseres. Så, udspringet for denne fødekæde er selve nettet, selve muligheden for at deles om ting. Dét at kunne dele ting med andre. Ikke ud fra et ønske om at bryde loven – men i tanken om, at andre ville kunne have glæde af dét, man selv har glæde af – om det så er hele samlinger eller enkeltværker. Informationer. Informationsdeling. Præcis som når man havde et kassettebånd med til en ven eller den seneste bog eller videofilm, man havde haft en god oplevelse med.

Den primære indvending imod billig eller gratis download må være, at nogen skal betale forfatteren for at skrive bogen, og virksomheden for at stille den til rådighed til download. Men hvad nu hvis 95% af downloadprisen – hvis modellen er, at det skal koste noget – går til forfatteren? Herefter tager litteraturnetværket over, og det afgøres ret hurtigt, om der er basis for et fysisk tryk. Hér træder forlagets maskineri i værk med tryk, distribution, lager og transport, hvilket afspejler sig i forlagets procentvise andel. Og hvis der samtidig (efter at modellen har fungeret en tid…) kan aflæses et mere eller mindre direkte behov for en oplagsstørrelse i litteraturnetværket, kan boghandlens usikkerhedsmoment, de 40% de normalt får for at tage chancen med lagerførsel af en bog, skabe en mere sikker virksomhed og dermed en lavere procentdel. Og dermed enten billigere fysiske bøger, eller flere penge for forfatter og forlag at dele.

Jeg er ked af at måtte sige, at formålet med at have en bogbranche for mig ikke blot er at have en bogbranche. Det er også at have diversitet. Dvs. nem adgang til både underholdning, nøgne informationer og dannelse. Og det er ganske åbenlyst for mig, at en bogbranche, der ikke tør satse på andet end det sikre, er en bogbranche, der kun er til for sig selv. Men som med alle recessioner vil der også hér komme et opsving, hvis det ikke allerede ér i gang – let paradoksalt med en branche i krise, der sælger flere bøger, skønt færre titler en nogen sinde, fordi folk ønsker at blive afledt, når det går dårligt generelt. Men det skal nok gå op igen – branchen skal nok genvinde modet – spørgsmålet er blot hvordan og hvornår? Og noget må ske. Der skal nye boller på suppen. SKal det det være mine boller? Det er jeg ikke optaget af – jeg forsøger blot at plante nogle frø og sige, at der er udveje, der er muligheder, men at de kræver at branchen tør gøre noget andet ved denne nye og anderledes situation end de altid har gjort ved den fasttømrede og gamle måde at udgive og trykke litteratur på.

Med ebøgerne står vi dér, hvor filmbranchen stod ved introduktionen af videoen og musikbranchen ved introduktionen af kassettebåndet og CD-brænderen. Og verden gik IKKE under. Der bliver stadig lavet musik og film, men muligvis er produkterne set over en bred kam kommet kunstnerne tættere på, og antallet af kunstnere, der bliver ufatteligt rige af deres kunst, færre. Mens flere lever bedre med den, end tilfældet var, da al distribution og produktion lå i hænderne på nogle få.

don kenn gallery (here be monsters…)

Efter arbejde, i mellemrummene, når tvillingerne og konen og pligterne har fået deres, tegner han uhyrer på post-its.

born in Denmark 1978. I write and direct television shows for kids. I have a set of twins and not much time for anything. But when i have time i draw monsterdrawings on post-it notes… it is a little window into a different world, made on office supplies.

don kenn gallery

Radio WFMU, Too Much Information with Benjamen Walker

Benjamen Walker som radiointerview-vært er… ja, det er sgu svært at sige. Sig selv? Jo, sig selv. Svært placérbart sig selv.

Playlists and Archives for Too Much Information with Benjamen Walker.

Se også (=HØR også) Benjamen Walkers Theory of Everything


Cablegate: Hvorfor WiKileaks dokumenter er vigtige!

USA har skrevet Spaniens nye lovgivning ift. intellektuelle rettigheder!

Copyright og Rettighedslovgivning og håndtering af samme interesserer mig.

Nu viser det sig via WiKileaks dokumenter (bl.a.), at Spaniens nye, hårde linie over for digitale rettighedsbrydere er orkestreret af amerikanske repræsentanter for USAs intellektuelle rettigheds-lobby. Og det i essensen er amerikanerne, der er den lovgivende autoritet i Spanien.

Vi ved jo, at amerikanerne bestemmer, hvad de kan i Danmark, og AP Møller bestemmer resten, så dét er ingen overraskelse, men Spanien…

Wikileaks cables reveal that the US wrote Spain’s proposed copyright law – Boing Boing.

Støt WIKILEAKS!

http://213.251.145.96/


Kenneth Krabat, 8.12. 2010

Få idéen, føre firmaet til succcesss og sælge.

Dén verden, hvor dét at starte et firma kun er skridt på vejen mod at sælge det.

Jeg finder det interessant, hvordan folk forholder sig til begreber som at sælge sig selv, kunderelationer, fejl i opstartsfasen, hvad der er “tilladt” at fokusere på (“må man godt bare ville tjene penge”, f.eks.) osv.

Selv har jeg svært ved at fokusere på dét at tjene penge, og vil gerne forstå, om man evolutionært eller overlevelsesmæssigt betragtet BØR have et stort fokus på indtjening? Eller, snarere, om det er mig muligt at nøjes med bare at fokusere på samfundets edifikation og sanseligheds bedagelse? (Undskyld, kan du leve af at være forfatter? Nej, men jeg lever for det.)

For ganske nyligt faldt jeg over et udtryk. Det eksakte citat kan jeg ikke linke til, men det lyder nogenlunde således: “How to be a successful start-up’er and how to successfully guide the company towards a successful aquisition”. Altså, hvordan man lykkes med at opstarte et firma og siden lykkes med at føre det frem til en lykkelig overtagelse.

Føre sit firma frem til en lykkelig overtagelse

Ikke fortsætte med sit firma til det udlever sin brugbarhed, men opstarte sit firma baseret på sin gode idé, finde de rigtige medarbejdere, der rigtige producenter, de rigtige aftagere, og når det topper så sælge det til overtagelse til mere statiske kræfter og gå videre med (idéerne til) de andre fimaer, man har opstartet… Og lade køberen om at malke idéen til sidste dråbe. Eller implementere den udbudte teknologi/service i andre produkter eller som bund for nye patenter osv.

Idé-realisering er hvad det handler om. Gøre idéer til virkelighed som en sport-for-penge. Realitetsvurdering i begrænset tidsperspektiv.

Hvad der motiverer menneskene er altid interessant.

At mit behov for kvalitet får mig til at føle, at hele denne idé-som-produkt-mod-realisering-og-salg er en smule snavset, er MIT problem. Jeg må leve med, at verden er fuld af unyttige dimser og ufuldstændige programmeringssprog og allehånde tjenester, hvis fremmeste kvalitet er, at de betaler for understøttelsen af menneskeliv, uden derudover at bidrage med kvalitet til menneskelivet. I det mindste er der så mennesker, som ikke sulter og kan forsørge deres familier og får tid og overskud til at forholde sig til at være menneske.

I Det Mindste.


Kenneth Krabat, 8.12. 2010

Googles nye bogbiks (m. 3 mio bøger)

3 millioner bøger. DRM. Google.

Før vi i Danmark får del i at browse blandt 3 mio bøger, heraf nok 2/3 gratis, er vi lige nødt til at vente på, at Google får færdigforhandlet videresalgsrettigheder af digitaliserede værker.

I Danmark er det ikke nogen helt nemt opgave, da vi her, i modsætning til i USA, ikke endegyldigt afgiver vore individuelle rettigheder, heller ikke de digitale, hvilket gør at alle forfattere i princippet har forskellige kontrakter. Stort arbejde. Som selvfølgelig forlæggere kan gøre meget nemmere ved at lade være med at vente, til de bliver kontaktet af Google.

Dansk Forfatterforening og Dansk Forlæggerforening håber jeg har lært at sidde ved samme bord igen. I modsætning til standardkontrakten, som Forlæggerne ikke har villet genforhandle siden 1984, burde det lodret stigende ebogssalg være en chance for at få en ordentlig digital standardkontrakt i stand. Hvis altså ikke de to parter falder i dét hul, der hedder (endnu en gang) at vente på, at svarene viser sig i industrien i andre lande. Eller forlæggerforeningen forfalder til at tro, at det kun er nødvendigt at forhandle med bestsellerforfatterne.

Begrebet hedder proaktivitet, og det koster investeret tid og kræfter at nå til at punkt, hvor man alligevel kan tage fejl, fordi anden teknologi kommer ind fra højre eller venstre. Men når alternativet er at sidde med hænderne i skødet på vegne af en hel industri… What’ll it be, folkens?

Der er over 85 ebogslæsere på Adobes DRM-kompatabilitetsliste. Det er selvfølgelig betryggende, at man kan flytte sine ebogserhvervelser fra elæser til elæser – med udgivernes angivne begrænsninger – men det er på tide at nogen indser, at DRM stadig kun findes, fordi nogen tjener penge på (at promovere) DRM! Ikke fordi det giver mening længere at låse ebøger til hverken bestemte elæsere, et bestemt antal tilladte elæsere, have indbygget lånertid, slå udprint og kopiering fra, osv.! Ønsker man at dele sine købte erhvervelser på piratmanér, er det i dag muligt at bryde selv Adobes DRM. Verden behøver således kun 1 perfekt brudt krypteret bog for, at bogen perfekt kan distribueres til Alle og Enhver. I samme åndedræt behøver man ikke DRM til alle de mennesker, der ikke har tænkt sig at dele ud af deres bøger eller anskaffe sig bøger uden at betale for dem. Det bliver i min bog til, at DRM er unødvendig.

Og så er der det mere filosofisk aspekt ved at forbyde snarere end give fri. Der er f.eks. ledende stemmer i den amerikanske bogbranche (Baen Publishing), som mener at DRM er væsentlig årsag til piratvirksomhed – men det er nemt at være bagklog. Nu er det på tide at blive forklog, turde noget, være modig. Internettet er ikke et piratområde – mennesker er i forbindelse med hinanden, og mennesker taler sammen om, hvad de kan lide, og mennesker bytter, udlåner, prøver ting på, forærer væk. Dén praksis er ikke blevet forandret af, at forbindelserne har bredt sig ud over hele verden via det digitale netværk. Og bliver det næppe med ét slag. Kriminalisering af en væsentlig del af det at være menneske hjælper heller ikke noget.

Vågn op. Google, Barnes an Noble, Apple, Amazon… I er her også om 5 år, alle sammen. Eller snarere: Det håber jeg, hver gang jeg køber en ebog med DRM, så jeg også til den tid vil kunne læse den!

PostDanmarks nedtur (i vores elektriske kultur).

“Privatperson? Få varer fra udlandet? 160 kr, tak!” PostDanmark har fået lov af Staten til at dække sit enorme indtægtstab med et såkaldt “Importgebyr”, der før hed “Fortoldningsgebyr”.

 

FedEX, UPS, og hvad de hedder, de andre post&pakkekurerere, har man længe skulle betale 125 kr for, at de toldbehandlede ens pakke, plus at forsendelsen hos den slags services er røv-meget dyrere end det “rigtige” POST- OG PAKKEVÆSEN.

I 2009 oplevede PostDanmark en overordentlig markant overskudsnedgang på 600 mio. Selv efter at være sammenlagt med svenske Posten AB til Posten Norden, har intet kunne dæmme op for indtægtstabet som følge af væksten i email, og der var sjovt nok kun ét sted at hente pengene: Hos erhvervslivet med behov for dag-til-dag-post og hos de forbrugere, der handler uden for Europa – fordi vi i Europa har Schengen-aftalen, som forhindrer fortoldning inden for EUs grænser.

PostDanmark har altid haft angivelsespligt over for SKAT.dk på varer fra udlandet, så dét er ikke noget nyt. Hvad der er nyt er, at de af Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 1. januar 2010 fået tilladelse til at lægge afgift på behandling af forsendelser fra uden for EU.

Eksempel: Du køber 2 dimser til din fjernbetjening i Kina, fordi det er det eneste sted, du kan få dem. Pris : 41 kr., forsendelse 40 kr. Købet overstiger 80 kr., så det pålægges importafgift. Importmoms af 81 kr. er 20,25 kr. Dertil lægges PostDanmarks behandling af din forsendelse. Ialt 261,25 kr.

Eksempel: Du køber 1 bog på Amazon USA, du skal bruge i dit arbejde eller studier, som du ikke kan få nogen andre steder. Den koster $8 og $10 at sende, 117 kr. Ved ankomst til Danmark pålægges din bog 29 kr i importmoms og 160 i administrationsgebyr hos PostDanmark. 306 kr for din bog til 52 kr.

Eksempel: Du har fødselsdag og får tilsendt en gave fra et land uden for EU. Koster den over 340 kr., bliver du opkrævet 25% moms og 160kr i importgebyr til PostDanmark. Ex. din gave angives at koste 500 kr. DU bliver opkrævet moms 125 kr + importgebyr 160 for at få den udleveret. At betale 285 kr. for din gave. Tillykke.

Eksempel: Du har fødselsdag og får tilsendt en gave fra et land uden for EU. Koster den over 1150 kr., bliver din gave pålagt 2% told af varens værdi, 25% moms af varens værdi og af toldgebyret, samt 160 kr. i importgebyr til PostDanmark. Ex. din gave angives at koste 1200 kr. DU bliver opkrævet 580 kr. for din gave. Tillykke.

Forud for færdiggørelsen af dette blogindlæg henvendte jeg mig til Trafikstyrelsen med nogle spørgsmål. De følger her, men jeg siger med det samme, at jeg har besluttet, at jeg hellere vil have et fungerende nationalt postvæsen, der ikke behøver konkurrere med private foretagener, end ikke at have et nationalt postvæsen:

“Importgebyret kaldtes tidligere fortoldningsgebyr. Det dækker over åbning af pakken, hvis der ikke er en synlig faktura eller troværdig værdiangivelse, vurdering af indhold, lukning af pakken, evt. udskrivning af regning, afsending af regning, modtagelse af spørgsmål om samme over telefon eller mail, samt ekspedition i postcenter med udlevering og modtagelse af penge. Hvis der er en synlig og troværdig værdiangivelse på pakkens yderside, bortfalder åbningen, fysisk inspektion og lukning af pakken; så er det bare en afgørelse af, om der IKKE skal pålægges 160 kr i importbegyr, eller om der også skal pålægges 2% i fortoldning. Det sker, hvis pakken vurderes at koste mere end 1150 kr incl. forsendelse.

Årsagen til mit blogindlæg er modtagelsen af to bestilte bøger fra USA, som jeg behøver i mit arbejde som forfatter. Disse bøger kan ikke købes i inden for EU, og da bøgerne afsendtes fra USA kostede de med $12 i forsendelse 234 kr. Ved ankomsten til Danmark koster de 451 kr. (importmoms 57 kr., importgebyr ex moms 128 kr., moms af importgebyr 32 kr = 217 kr.)

Som forfatter er jeg ikke momspligtig, hvis min indkomst ikke overstiger 250.000. Gråzonen i skattelogviningen kaldet Kunstnerens Beskatning gør det dog muligt for mig at fratrække alt (rimeligt), selvom jeg ikke er firma. Men det gælder jo ikke for folk, der ikke arbejder som kunstnere eller har et CVR-nummer.

Importgebyret tænker jeg er et område, hvor PostDanmark i kraft af tabet af brevforsendelser er nødt til at tage sig betalt. Og går således i konkurrence med internationale pakke-kurerer som UPS, FedEx og lignende. Men f.eks. FedEx tager 61 kr. for toldeklarering – om end ca. det dobbelte i forsendelse for mindre pakker som mine; men det ville stadig kunne betale sig at bruge FedEx.

Mine spørgsmål til dig lyder således:

– Er PostDanmark blev Pålagt dette importgebyr, eller Tilladt det?
– Er niveauet noget, PD selv har bestemt, eller er de blot pålagt et loft?
– Kender du noget til konsekvensberegninger af denne stigning? Dvs. konsekvenser for forbrugerne, og i sidste ende for PostDanmark, hvis almindelige mennesker som mig med almindelige behov (ikke-erhvervsmæssig import til videresalg) for ting, der ikke fås inden for EU, tvinges væk fra en tjeneste, der er til gavn for alle borgere?
– Er det PostDanmarks opgave i dag at formå at være fantasirige nok til ikke at hænge fast i fortidens status som monopol?
– Hvorfor hedder det “importgebyr” snarere end “fortoldningsgebyr”? I sin essens er det jo blot betaling for den tolddeklarering, SKAT pålægger enhver virksomhed, der videreformidler varer fra udlandet?
– Er selve begrebet “importgebyr” noget, der er givet tilladelse til, eller er det PostDanmarks egen opfindelse? Hér tænker jeg på, at en postDanmark-medarbejder forklarede mig, at der på regningen – når jeg henter mine pakker – vil stå en redegørelse for begrebet, som forklarer folk, at det er PostDanmarks “løn” for at klarere tolden.
– Hvor mange pakker under 80 kr, ml. 80 kr og 1149 kr og over 1150 kr. er der at finde i PostDanmarks regnskab? Min fornemmelse siger mig, at flertallet af ikke-erhvervspakker fra lande uden for EU er under 1150 kr. Der så alle bliver pålagt 160 kr. i Importgebyr (tidligere “fortoldningsgebyr”), selvom de ikke udløser told til staten. Det er en navneleg, der er til at tage at føle på.

Hvad kan evt. du hjælpe mig med at hjælpe forbrugerne med af svar på, hvad almindelige mennesker/ikke-importører skal gøre, når køb fra udlandet pga. gebyrer og toldafgifter bliver så uattraktive, at vi begynder at holde os tilbage fra importere nye impulser til vores kultur? Eller

interessemæsigt eller fagligt er nødt til af økonomiske årsager at fravælge danske køb for at holde os orienteret eller inspireret?

Dét er mit konstante ærinde: At verden er et sted, man skal have mulighed for at være interesseret i. Så man også er interesseret, når man behøves til at hjælpe. Her er frihandelsaftaler, postaftaler, åbne grænser o.lign. af stor betydning – ikke fordi “fri” betyder “gratis”, men der bør være en sammenhæng mellem en kulturs behov og dens muligheder, udtrykt ved dens institutioner.

… Det her blev så lidt længere end tænkt, det her. Håber, du vil lege med.

Med venlig hilsen,
kenneth krabat

TRAFIKSTYRELSENS SVAR

Tak for Deres e-mail.

Af Post Danmarks prisliste pr. 1. januar 2010 for pakker fremgår følgende oplysning:

“IMPORTGEBYR
Som hovedregel skal der betales told, moms og eventuelt andre afgifter ved indførsel af varer fra lande uden for EU. Ved indførsel i postforsendelser, har Post Danmark angivelsespligten over for SKAT. Til dækning af omkostningerne ved dette arbejde opkræver Post Danmark følgende importgebyr.

Grundpris inkl. 1. varelinje       160,- kr.
+ pr. efterfølgende varelinje       36,- kr.

Beløbene er inkl. moms.”

Ved import/køb af varer fra lande uden for EU vil der normalt skulle betales såvel moms som told, hvortil kommer et gebyr for postvirksomhedens opkrævning og afregning moms og told til SKAT.

Hvis den købte vares værdi er under kr. 80,- eller der er tale om en gave, hvor værdien ikke overstiger kr. 340,- betales der ikke moms – Post Danmark opkræver ikke importgebyr i disse situationer. Er varens værdi over kr. 1.150,- skal der tillige betale told, hvortil kommer moms og importgebyr. For så vidt angår satserne for told ved import af varer fra lande uden for EU vil jeg henvise til SKATS’ hjemmeside.

Angående Post Danmarks “Importgebyr” på kr. 160,- så fastsættes gebyrets størrelse af Post Danmark selv. Gebyret skal fastsættes således, at det dækker Post Danmarks omkostninger ved kontrol forsendelsen, beregning af moms og evt. told, registrering, udskrivning af regning til kunden, opkrævning af beløbet og endelig afregning til SKAT.

Endelig kan jeg oplyse, at Trafikstyrelsen ikke har oplysninger om antal pakker/forsendelser fra ikke-EU lande, ligesom vi ej heller har kendskab til moms/toldværdierne ved de pågældende forsendelser. *

Med venlig hilsen

Mogens Antonsen, Chefkonsulent
Trafikstyrelsen.
Danish Transport Authority
Adelgade 13
DK-1304 København K
Tlf.: +45 33954369
Fax: +45 33381427
e-mail: moa@fstyr.dk
www.fstyr.dk

(* Hvem har så?)

Nå, han ville ikke lege med. Men okay. Jeg kan heldigvis tænke lidt selv.

– PostDanmark servicerer en moderne nation, der har fravalgt det fysiske brev frem for det elektroniske, så frimærkesalget er faldet drastisk, og dermed denne indtægt.
– Det koster stadig arbejdstid at betjene andre landes tilsendte breve og pakker.
– Skulle PostDanmark have pengene fra staten til at oppebære sine udgifter, skulle vi alle sammen i fællesskab betale for, at vi hælder penge ud af landet i andre landes kasser, her primært én stor nation uden for EU.
– Uden gebyrstigninger og frimærkestigninger og penge fra staten ville PostDanmark ikke kunne leve op til sine forpligtelser, indadtil og udadtil.

Sammenlægning med Posten AB, klar opskilning i erhvervs- og privatpost, højere gebyrer, mandskabsnedskæringer, ubemandede pakkebokse til egenhentning af post, postkasser ned i opgangen af lejlighedskomplekser… listen over tiltag er lang. Men konklusionen er desværre, at PostDanmark kæmper for livet. De kæmper godt, tilsyneladende, men tiden med Postbudet i rødt, der følger efter ænderne over vejen, mens politimanden holder trafikken tilbage… den kommer ikke igen.

Vi mister nok en masse muligheder ved at skulle prioritere mellem at købe varer i Danmark og uden for EU. Og muligvis vil forbrugere som mig skulle give køb på de fysiske varer, som f.eks. bøger, til fordel for digitale køb af ebøger… hvis de da ikke også ender med at blive belagt med en afgift. Som dog så ikke kan gå til Posten Norden. Men ikke alle interessante varer og reservedele kan endnu digitaliseres…

Endnu. 3D-printing kan gøre et utal af postarbejdere verden over uigenkaldeligt arbejdsløse. Det er, trods Posten Nordens evne til at slanke sig til omstændighederne, et sikkert mål i vores elektriske kultur.


Kenneth Krabat, 7.12. 2010

MONSTERS (2010, science fiction)

Sympatisk low-budget xenofobi-science fiction i lav-tempo, der fint illustrerer USAs forhold til resten af verden.

Historien kort:

En amerikansk fotograf befinder sig i Mexico, og bliver af sin redaktør beordret til at efterspore avisejerens datter, og siden eskortere hende sikkert ud af landet. Fotografen er mere end en smule modvillig: Hér er han tæt på de fremmede livsformer, der har slået sig ned i Mexicos træbevoksede kystegne efter at være undsluppet fra en nedstyrtet NASA-sonde; skulle han ikke hellere gå på jagt efter fotos af disse frygtindgydende MONSTRE, der holder en hel verdensdel i frygt…

Da det viser sig, at der alligevel ikke er nogen færge at følge chefens datter om bord på, er de tvungne til at finde vejen hjem gennem den inficerede zone, der udgør hele det nordlige Mexico op til den meget fysiske The Wall, grænsen til USA. “The largest man-made construct in Human history”, som det lyder fra en mexicaner. Og ikke konstrueret til at holde disse rum-fremmede ude.

OM LIV
“En film om liv, som det foregår”, sagde Bjørnen, min scifiven.

Jeg er helt enig. Så, har man nogen sinde set en monsterfilm, som i dén grad handler om behovet for bare at være, altså bare leve, må det være MONSTERS.

Eller Boris’ Karloffs Frankenstein.

… Okay… der er sikkert også andre, men næppe en science fiction… som er uhyrerne venligt stillede, selvom de er rædselsvækkende og dræber mennesker på deres vej og lægger æg over alt og er overvældende store og kan gemme sig i havet og og og…

MED SIKKERHED
Hvor andre film og højere budgetter stræber mod kontrolleret fiktionalitet i alle scener, består drivet i en lavbudgetsspillefilm ofte i at omskrive helt almindelige realitetsscener til fortællingens virkelighed. Hvilket lykkes i EKSTREM grad hér.

At MONSTERS er low-budget fremgår af skudvinklen i stort set alle udendørsscener, der tydeligvis ikke kan finde sted i panoramaer uden at få virkelighedsstøj med i billedet; og skruer man ned for lyden, vil mange scener virke som feriebilleder fra fremmede gader, men … Med tilført musik, dialog og kommentarspor måtte jeg overgive mig:

Denne fortælling er ikke et forsøg på at sandsynliggøre en historie. Med sin tilpasning til interesante og relevante realitetsinddragelser – faktisk smadrede skyskrabere f.eks. – er den i særdeles høj grad en betragterførsel ind i et andet menneskes hjerne og ind i historien, som den udspiller sig dér. På samme tid en skarpt differentierende kompromis-søgen og en blændende sikker opvisning i, hvor relativt få penge, man kan behøve til at skyde en film beregnet til biografvisning, hvis man er følelsesmæssigt tæt på materialet.

Med dét i hovedet, en lille sidetanke: Gad vide, hvordan film kommer til at se ud, når der ikke længere er råd til den store afstand ml. bosserne og kunstnerne? Hvordan kommer film til at se ud, når der ikke længere er råd til at hyre Speciel Effects som hovedrolleindehaver?

Bare en tanke. MONSTERS minder mig om, at fortællinger vil ud. Og at de kommer ud. Og at de altid vil være hjertligt velkomne, hvis de er så hengivne fortællingen og mediets udfordringer som hér.

8/10
imdb 6.5


Kenneth Krabat 6.12. 2010

eDigtere haves, eformat savnes

Hvilket format skal digteren udgive i, som ønsker at blive læst på en ebogslæser? December 2010 er der endnu ikke noget optimalt format.

I den fortløbende historie om ebogsformater for edigter at regne med og satse på, er jeg efter samtale med arbejdsgruppen bag det kommende EPUB3 nu nået til den sørgelige konklusion, at den hidtil bedste måde at fremvise digte på i ebogslæsere på, understøttes af EPUB, men ikke af ebogslæserfabrikanternes software!

Måden hedder SVG, det står for “scalable vector graphics”: Man laver sit digt om til en SVG-fil og pakker den ind i en EPUB. Herved vil et digt skalere efter ebogslæserens skærmstørrelse uden at bryde linierne.

At hverken Kindle, Sony, NOOK, iPad osv ikke understøtter er så et spørgsmål om at tilskrive hver enkelt producent og får dem til at lave deres ebogslæsersoftware om! Så ved jeg da, hvad jeg skal bruge vinteren på…

Jeg vil bestræbe mig på at have nogle anbefalinger klar i løbet af nogle måneder eller så. I mellemtiden kan man så, hvis man ønsker det, printe sine digte som jpg-billeder og pakke dem i Comic Book-formaterne, CBR og CBZ. Det kan de fleste ebogslæserdimser vise.


Kenneth Krabat, 5.12. 2010

Rygestop 3, nikotinens vej og det kollektive bedrag

Vi bliver tilladt selvbedrag. Det gavner samfundets økonomiske og magtmæssige struktur.

Efter at være blevet opfyldt af den tanke, eller idé, at nikotinens vandring fra at være en kollektiv afhængighed til en individuel ditto, med statens vilje gemt af vejen i hjemmene, men skatterne for salget stadig tilflydende statskassen og ingen, som bliver syge af nikotinen, som de blev syge af tobakken, på ingen måde, er jeg af og til kommet til at tvivle:

Kan det virkelig være rigtigt, at industrien med statens velsignelse kan få lov at holde folk i afhængighed, eller er det bare nogle forretningsmænd, der fik en idé efter nedgangen i tobaksrygningens popularitet, og regeringsMENNESKER, som også selv er afhængige af ting og stoffer?

Der kan godt gå længe med at føle mig som en paranoid fantast, hvor mine tanker nærmest sniger sig uden om mig, men så hører jeg om, som her til aften, et menneske, der har været afhængig af nikotintyggegummi i 7 år, og så er jeg igen ikke i tvivl.

Verden er befolket af afhængige og medafhængige. Det gør ikke selvbedraget til en mindre ubehagelig påmindelse om, at vi gennem et psykisk minefelt af krydsende og intefererende kraftlinier af begær og besiddertrang, uden vished on minefeltets eksistens i så stor og betydende en skala, trods alt skal formå at passe på os selv og på hele jorden.

Eller er det bare mig, der har en mere naiv opfattelse af, hvad liv egentlig går ud på?


Kenneth Krabat, 4.12. 2010

Digitale Takster. [Dansk Forfatterforenings anbefalinger]

DFF, Dansk Forfatterforening, kæmper på alle områder, der omhandler forfatteres indtjening og kontrakter, reviderer her sine anbefalinger om digitale takster.

(Der kom en mail:)
Kære medlem af Dansk Forfatterforening

Vi er blevet opmærksom på, at der var en ubalance imellem de takster, vi tidligere har anbefalet ved brug af tekster i antologier og ved brug på nettet. Vi har derfor revideret anbefalingerne for tekster på nettet.

Kort sagt fandt vi det unaturligt, at det skulle være dyrere for antologiudgivere at publicere tekster på nettet end i trykte bøger, hvis de ellers overholder alle de krav om kopibeskyttelse og registrering af brug, som vi anbefaler.

Derfor er der nu to forslag til medlemmerne:

1)       Hvis udgiveren kan levere tilfredsstillende teknologiske løsninger på kopibeskyttelse og registrering af brug, så sidestilles takstanbefalingerne med dem, vi bruger ved trykte antologier.
2)       Hvis ikke, anbefaler vi til gengæld, at man kræver en væsentlig højere takst samt en kortere tidsbegrænsning. (Men som udgangspunkt anbefaler vi, at man sikrer sig, at de teknologiske ordninger skal være i orden).

Vi anbefaler naturligvis, at man altid søger individuel rådgivning, hvis der opstår tvivl i forbindelse med indgåelse af konkrete forlagsaftaler.

De reviderede anbefalinger er vedhæftet.

Venlig hilsen
Dansk Forfatterforening

DIGITALE TAKSTER
1)
Tekster på website (download med registrering af brug og kopibeskyttelse)
For udnyttelse af nyskrevne tekster til download på hjemmesider, hvor antallet af download løbende registreres, anbefales:

For udnyttelse af nyskrevne tekster beregnes som minimum:
250 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
2,50 kr. pr. påbegyndt A4 side prosa pr. download, med afregning mindst en gang om året

500 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
5 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik pr. download, med afregning mindst en gang om året

For udnyttelse af allerede udgivne tekster (genudnyttelsestakst 50%) beregnes som minimum:
125 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
1,25 kr. pr. påbegyndt A4 side prosa pr. download, med afregning mindst en gang om året

250 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
2,50 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik pr. download, med afregning mindst en gang om året

Vigtigt: 
Taksterne følger anbefalingerne for tekster i trykte antologier, men det er en vigtig forudsætning at udgiveren anvender de nødvendige teknologiske løsninger til at sikre kopibeskyttelse og korrekt registrering af brugen af teksterne. Ellers skal de højere takster nedenfor anvendes. (Det skal kunne betale sig at udvikle og benytte de nødvendige løsninger.)
Aftaleteksten skal indeholde en præcisering af at udgiveren forpligter sig på at registrere antallet af læsninger/download af teksten, og at forfatteren skal modtage en skriftlig opgørelse med angivelse af forbruget mindst en gang årligt. (Dette skal sikre klarhed over hvornår de antal læsninger/download udgiveren har betalt for i garantisummen er brugt, hvorefter brug af teksten skal udløse ny betaling efter stykprisen.)
Det bør i den skriftlige aftale præciseres at forfatteren har mulighed for at trække sin tekst tilbage fra hjemmesiden efter 1-2 år, da dette er et nyt og uprøvet område hvor vilkårene kan ændre sig.

Hvis udgiveren ønsker det, kan det i aftalen præciseres, at teksten i aftaleperioden ikke må være tilgængelig på internettet på konkurrerende måder (eksklusivklausul).

2) Tekster på website (ikke download, men generel tilrådighedsstillelse):
Som udgangspunkt frarådes det at give tilladelse til udnyttelse af tekster på hjemmesider, hvor benyttelsen af teksten ikke registreres og hvor teksten ikke er kopibeskyttet.

Hvis man ønsker at give tilladelsen bør man kræve et væsentlig højere beløb end de ovenfor anbefalede takster. Dels skal det kunne betale sig at udvikle teknologiske løsninger, der giver mulighed for at registrere brugen, dels er der her udelukkende tale om et engangsbeløb.

For udnyttelse af nyskrevne tekster beregnes som minimum:
2.000 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb)
4.000 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb)

For udnyttelse af allerede udgivne tekster (genudnyttelsestakst 50%) beregnes som minimum:
1.000 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb)
2.000 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb)

Vigtigt: Det anbefales at man altid kun giver en kort, tidsbegrænset tilladelse på max 1-2 år til offentliggørelse af teksten på disse vilkår, da tidsbegrænsningen er den eneste mulighed for en vis kontrol over tilrådighedsstillelsen af teksten.

VINYLGAVER staubgold_berlin !!!

STAUBGOLD – 5000 plader med eksperimenterende og elektronisk musik, mindst!

Jaeeeeeee!

og er man på mailinglisten, kan man købe følgende 25 vinylere for €100

Dean Roberts – And The Black Moths Play The Grand Cinema, Mapstation – A Way To Find The Day, Ekkehard Ehlers – Plays Hubert Fichte, Autistic Daughters – Uneasy Flowers, Kammerflimmer Kollektief – Remixed Vol. 2, Projekt Transmit – s/t, Hassle Hound – Limelight Cordial, Klangwart – Stadtlandfluss, Minit – Now Right Here, Institut Fuer Feinmotorik – Wenig Information: Kein Titel, Sun – s/t, Rand And Holland – Tomorrow Will Be Like Today, F.S. Blumm – Ankern, Joseph Suchy – Calabi.yau, Reuber – Ruhig Blut, Harald Sack Ziegler – Kopf Zahl Bauch, Schwabinggrad Ballett – s/t, Die Welttraumforscher – 21 Weltraum-Standards, Sack Und Blumm – Kind Kind, Thilges 3 – Die Offene Gesellschaft, Klangkrieg/Gunter Adler – s/t, The Kat Cosm – Knightboat, Various Artists – Music Out Of Place, Reuber – Kintopp, Groenland Orchester – s/t

Jeg kender kun Kammerflimmer ud af dem her, og har den ikke, men jeg ELSKER Staubgold som pladeselskab, og her var måske en god lejlighed til at købe en grammofon igen… 😀

staubgold_berlin – Discogs Marketplace.

Staubgold.de

Danske bøger, 1482-1600, gratis som ebøger

Det kgl. Bibliotek befolkes ikke af støvede bibliotekarer, men af professionelle, som nu har omfavnet og koblet nye medier med gamle.

Fra det Kgl. Energiske Biblioteks vidunderlige fremadrettethed:

“Det Kongelige Bibliotek har netop færdiggjort en stor massedigitaliseringsprojekt hvor bøger fra Lauritz Nielsens “Dansk Bibliografi 1482-1600″ er blevet gjort tilgængeligt online. Udover disse værker er der også digitaliseret værker af Tycho Brahe og Johannes Kepler op til år 1700. ”

Få alle danske bøger op til 1600 hjem i din stue som ebøger | KUBIS-bloggen.

IDETRÅ!: Nutidsminde, rimet [mp3]

Ole Bundgaard og Kenneth Krabat, 60 minutter fra indspilning til verden. 1. nummer fra tekst-og-lyd-samlingen IDETRÅ!

Digter/musiker/maler Ole Bundgaard og jeg har leget i dag. Nedenstående var det bedste. Teksten er fra Et digt om Dagen 1999-2000.

Lyt til den over stereoen eller tag hovedtelefoner på.

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Kommer innovation og lommeuld samme sted fra?

Alle mennesker får idéer hele tiden. Det kaldes “overlevelse”. Så er der idéer, som ud over at løse konkrete problemer samtidig tænker større. Det kaldes innovation.

Brainstorming er en kunst. Der er visse formelle regler, som alle bør overholde, og der er mange teorier. Kort sagt kan teorierne opdeles i nemme/isolerede og svære/komplekse løsninger – skal man finde en tiltrækkende og logisk vej gennem et brugerinterface eller skal man dæmme op for insolvenserne som følge af mindsket forbrug i et helt samfund? Men grundlæggende handler det om at stole på modellen.

Her gives et konkret eksempel på en model til en let løsning, og indlæggets kommentarer er ganske interessante. Bemærk teoretikeren, der kommer ind omkr. 4. – 5. kommentar.

via Kommer innovation og lommeuld samme sted fra? – Anne-Sofie Nielsen | Version2.

iPad, ebogslæser… hvilken skærmstørrelse behøver digteren?

NU kommer iPad 10-tommer. Snart kommer iPad2 – måske med 7-tommer skærm. Så får digterne endnu mindre plads.

 

I morgen går det løs!… Og nu, hvor danskerne har ventet 7 måneder på officielt at kunne købe Apples iPad i Danmark, er rygterne om næste model blevet vedvarende insisterende:

en iPad2…

– i begyndelsen af 2011! (3 måneder efter lanceringen af iPad1 i DK!?) med
– 7-tommer skærm (mod den nuværende 10-tommer!?)
– 128GB lager!
– TO kameraer! (mod nuværende ingen)
– sådan cirka retina skærm
– højere skærmopløsning
– større processorkraft?
– USB-stik (mod særligt stik til iTunes upload og til digitalkamera-tilslutning)!

Mon ikke en del kan vente tre måneder med at købe? Og hvad får de så, hvis det bliver en 7-tommer og dén alene?

Skærmen vil blive mindre end en paperback. Hvis den sorte kant rundt om fjernes, så skærmen stort set går til kant, kan den siges at kunne konkurrere med dedikerede ebogslæsere verden over. Og mon ikke dét i så fald ville være en del af formålet: Ren konkurrence med farvelæserne – Sonys eReader, Amazons Kindler, Barnes&Nobles NOOK, COOLreader – en ebogslæser MED MEGET MERE, der passer i lommen!

Men det er ikke godt for digtningen! Endnu ringere, faktisk.

Digtningen, med sine brudte linier, kan ikke bare skovles ind i en EPUB som enhver roman stort set kan. Digtningen skal produceres i et digitalt format, der ikke ombryder teksten, uanset skærmens størrelse. Dette ville kunne lade sig gøre, hvis man fikserede teksten i SVG-filer, som blev pakket ind i en EPUB.

Hvis man på en relativt lille skærm gerne vil forstørre teksten, muliggør EPUB forstørrelse af skriften. Men en SVG-fil fungerer en smule som postscript – der zoomes ikke regulært – skriften forstørres i stedet ved hjælp af processorkraft. På en iPad-10-tommer kan man bruge tricket med at lade to fingre køre fra hinanden på skærmen – normalt ville man så zoome ind. Og SVG-digtet ombrydes ikke! Det svarer til at man zoomer ind på billededetaljer i et foto, men processen er altså anderledes*. Med en finger på skærmen kan man derpå køre løst rundt i zoomen, og zoome ud igen med to fingre der møder hinanden hen over skærmen.

Bliver skærmen en 7-tommer, vil en roman bare ombryde til størrelsen og læseren kan efter behov forstørre skrifttypen eller vælge en anden. Men selvom en EPUB med SVG-formatterede digte måske vil kunne afvikles på mange ebogslæsere med tilstrækkelig processerkraft, er der en grænse for hvor lille en skærm kan være, når man ikke må ombryde tekstbilledet. Og endnu værre er det, hvis ebogslæseren er uden berøringsfølsom skærm; her vil man formodentlig ikke kunne zoome.

Undskyld mig, mens jeg fniser lidt: Det er så langt ud, at digtningen skal være oppe imod massekulturens forbrug ad litteratur i et digitalt læsemedie. Her gik man lige rundt og regnede med, at man som digter kunne blive selvudgivende på 15 sekunder, og så holder det op med at regne! Altså!

(* Det er ikke sikkert, at det vil blive muligt at læse SVG-indlejrede EPUBS på dedikerede ebogslæser-dimser uden en vis processorkraft. Som det altså er op til industrien at afgøre, om den vil levere.)


Kenneth Krabat 29.12. 2010

Dansk site har forberedt sig godt! (nu)

Taiwan-fabrik taler over sig: Sådan bliver iPad 2 | Version2. (29.11.2010)

Buy the iPad now or wait for iPad2? (11.4.2010)


TIDENS KÆLVEN, sig tiden nærmer, 2

Digteren Benny Pedersen har sommeren 2010 interviewet digteren Kenneth Krabat, i et portræt der spænder fra opvæksten til den kommende bog, Tidens Kælven.

Forleden modtog jeg en DVD lavet af digteren Benny Pedersen, som gennem flere år har haft et forfatterprofil-projekt, Digtere på DVD

DVD’en dokumenterer en julidag i min kolonihave sidste år, forud for dødsfald og alskens opbrud, og rummer tillige et lille indblik i den kommende bog, mens den stadig hed “skoens kælven” 😀 og jeg var blevet inviteret til at læse op i Poetisk Bureau i København.

Puh, jeg følte mig nøgen, da jeg havde oplæst “den japanske forbindelse”, og måtte pludselig i stedet vælge at læse en novelle frem for de tre kapitler fra manuskriptet i arbejde, som jeg havde planlagt det. Det er hårdt at stå der, når hjertet virkelig strutter alle vide vegne for at få kontakt, men ingen kontrakt registreres. Som det ofte sker, når skriften er ny og uprøvet.

Bagefter var jeg vred på mig selv for at have været så følsom, og derpå vred for at jeg blev vred på mig selv for at have været så følsom. Men så var dét også for latterligt og gik over.

Bog-apps: Reklame eller selvstændig udgivelse?

Hvad en bog-app er i dag kan snart ændre sig: Apple er på vej med skarpere retningslinier for krav om interaktion og selvstændige udgivelser.

 

Nogle forlæggere betragter app’en som en måde at promovere allerede etablerede forfattere på; andre ser det som en selvstændig “udgivelse”, der forøger en forfatters virkefelt.

Der er, hvis ikke direkte stor forvirring, så ikke den store enighed om, hvad man skal betragte en app som, men det kan snart ændre sig: Det forlyder, at Apple er på vej med skarpere restriktioner om, hvad der kan sælges i deres App Store. I dag er det meget almindeligt, at forlag blot omformer en bog til en app og så håber, at den ikke drukner i udbudet af apps, men med tiden vil kravet givet blive større interaktivitet og selvstændige udgivelser, hvis bøger og boglignende objekter skal kunne sælges gennem App Store. (Husk, at der findes en selvstændig App-Verden for jailbroken Apple-mobil-tingester).

Indlægget rummer interviews med forskellige store og større forlag om strategien ift. brugen af apps.


Kenneth Krabat 29.12. 2010

How Publishers Are Tackling the App Question.

At planlægge en Ukonference – storslået!

En Ukonference er en måde at få en gruppe mennesker til at selvorganisere et fælles emne eller en problemløsning, uden de store omkostninger eller administration.

How I Planned a Successful Unconference in 6 hours – and You Can Too.

Fantastisk, taktaktak: Har du et emne, du brænder for, så gør det på den her måde.

Folk, der OGSÅ brænder, har en evne til at indfinde sig optimistisk i kaos og bidrage med deres egen lille bitte orden, nok til, at det hele hænger sammen, eller i hvert fald i er en smule mere struktureret end the Big Bang!

Og kun mangel på fantasi sætter grænser for, hvad en Ukonference kan handle om – selvorganiseringsprincippet kalder kun på fælles mål!

mere info på engelsk:
– Få en idé hos Wikipedie om forskellige måder at facilitere en Ukonference på.

– Læs på Kaliya Hamlins Unconference-blog om, hvordan man forbereder sig forud for en selvorganiseret koncerence/seminar, som en ukonference er, og meget mere.