Year: 2010

tanker, idéer

Idéer er gratis.

  • “Godt at se dig” er et eksempel på en enkelt frase, der kan beskrive og udtrykke et menneske, til hjælp for kontinuérlig skabelse af dette menneske.
  • Kontinuérligt: Hvordan vil “godt at se dig” håndtere eller udtrykke sig i dénne situation?

—

politisk idé: Afvise at straffe. Gå mere konkret til værks med konfrontationer mellem overgrebsmand og offer, konkret og fantasifuldt. Myndigheder som mennesker.

—

prosa-idé: kun indtil en vis alder vil en forlods synops af en historie være lig synopsen af historien, når den er skrevet.

En historie kan ikke handle om noget, før den er skrevet. En synops forud for skrivning er en historie i sig selv. Som så muligvis kan udbygges til en større fortælling, der forbliver tro mod synopsen.

skrive en række synopser=historier, der kun findes i deres komprimerede form. (Skulle tanken, at det levede liv og kaos og virkelighedens tiltrækninger nok vil folde dem ud ganske anderledes end beskrevet, lægge et spor ud, gør det ikke noget).

—

politisk idé: ALLE skal aftjene samfundstjeneste mindst 1 gang årligt og man kan ikke betale sig fra det. Hvis en person er syg nok til udeblive, nær-terminal eller særligt handicappet, skal vedkommende have en autorisation fra en læge, der angiver den præcis årsag til uarbejdsdygtighed. Det er alle de jobs, der kun er (det vi kaldte) ufaglærte arbejdere til – folk,  som med kort varsel kan sættes ind i et forløb, ergonomi osv.  Det er givet, at højere uddannede kan varetage disse jobs mindst lige så godt som alle andre, og at ALLE behøves. Man kan vælge jobkategori, med mennesker, uden mennesker, betjening, skabelse, forbrug, bortskaffelse, eller ikke nærmere specificere, hvad det skal være. De mennesker som frivilligt vælger at være i disse stillinger belønnes med uddannelse, kurser, støtte til deres børns skolegang, tidligere pension hvis ønsket, og behøver ikke aftjene værnepligt i et andet socialfag, men kan, hvis de ønsker det. Formålet er at få udfyldt det socialt understøttede samfunds definerede behov for bundlinie, uden at det koster andet end alle mennesker og alle virksomheder (pr. person) en uges fravær fra det normale job om året.

Q: Hvor mange mandetimer anvendes årligt til omtalte stillinger , og hvor mange behøves, efter hvilke kriterier? Kunne disse stillinger gøre tingene bedre, hvis de havde mere mandskab – ville pasninger og den slags blive mere omsorgsfulde, mere nærværende, af flere folk til deljobs’ne?

Mulige konsekvenser: Denne type stillinger vil, i kraft af fordele til og uddannelser af disse fast-arbejdende, hæves i status. Mange vil sikkert frygte et idiokrati, stærkere centralstyring osv., men da udgangspunktet er respekt, og at det er tanken at alle skal vænne sig til tanken om fysisk at bidrag til alle samfundets livsnødvendige! funktioner fra barnsben af, bliver dét blot endnu en programmering i vores forståelse af samfundet. “Nej, jeg kan ikke dén uge – jeg har samfundstjeneste”.

—

Spil-idé: terminalkort: Hvem er mest nærdød ? (spillekort hvor man udlægger sygdomme og deres terminalitet ud mod hinanden, og spiller om at få flest dødelige sygdomme.)

—

Site-idé: skills: et site, hvor man splitter alle sine evner op i bestanddele og udbyder dem, så folk kan finde hjælp i nærheden, f.eks. via pda. (Problemerne omkring, hvem der vil hjælpe hvem hvornår, overlades til fremtiden og sund fornuft.)

I dag læste jeg [skrumpebyeripadpoesifritænkenfortidsmenneskeranonymitetgooglebøgerlaserDRM]

om byer i USA, der har favnet tanken, at de næppe vil få de 10-20% indbyggere tilbage, de har tabt gennem lukning af store virksomheder, og derfor seriøst ser på, hvordan de kan skrumpe deres byer på måder, der bevarer energien og drivkraften både i innovation og i beboelsesområderne. Tanker som bymarker, alternativ energi, bysko, landbanker dimonerer tænkningen, frem for spekulation i at lokke folk tilbage til tomme butikker, lejligheder og byggegrunde.
How to shrink a city – The Boston Globe.

om åbningen af Poesiens Hus i Blokdahls optik, med fokus på Lyngaard i 88 i kærlig retræte fra 60’ernes og 70’ernes oprør og opgør
Blogdahl: Poesien, herunder Lynghonning, er 100.000 kilometer lang.

Continue reading “I dag læste jeg [skrumpebyeripadpoesifritænkenfortidsmenneskeranonymitetgooglebøgerlaserDRM]”

Gyldendal.no søker redaktør til skjønnlitteratur

Går det godt med litteraturen i Norge, eller taler vi opsigelse/afskedigelse/dødsfald?

Det er virkelig ikke til at vide. Virkelig ikke.

Redaktør – skjønnlitteratur – Kolon Forlag

Går det godt med litteraturen i Norge, eller taler vi opsigelse/afskedigelse/dødsfald?

Måske skal den ny redaktør erstatte to tidligere redaktører? Som var elskende, eller uanset hvad begge nægtede at arbejde uden den anden? Som blev fyret for at stjæle digtsamlinger fra lageret i dén tro, at ingen nogen sinde talte dem, når først bibliotekerne havde fået deres 1024 eksemplarer? Måske skal den ny redaktør erstatte tre tidligere redaktører? Som ikke elskede hinanden, men bare følte at de var vokset sammen, og ingen af dem ønskede at udføre deres job handicappet af tabet af en del af sig selv?

Måske er redaktionen brændt ned som følge af sex efter lukketid?

Måske er selve Gyldendal.no ved at lukke og skabelsen af et nyt underforlag en sofistikeret afledningsmanøvre, der skal holde pressen stangen, indtil print-selv-maskinen er installeret inden for døren til Gyldendals kontorer og usb-stikket i dørkarmen udenfor og tjenere er mødt frem for kontraktligt at knalde champagnepropper af i fejring af innovationen? Måske den nysansatte redaktør er prügelknaben/innen med pligt til at indkalde og tale med pressen, mens resten af forlaget lusker af ad bagvejen og ansatte skolebørn smider karameller fra første og anden sal til forbipasserende nede på gaden, som de synes har sjovt hår eller gode dyr?

Det er virkelig ikke til at vide. Virkelig ikke.

Origami med en grensaks

Nu ryger Bibliotekspuljen på 11 mio til søgning blandt alle forfattere med bøger på danske biblioteker, herunder også de forfattere, som gr. ringe salg til bibliotekerne, ikke kan få del i den almindelige, årlige bibliotekspulje.

Ved at fjerne 10-millioner-kroners-puljen, der er søgbar for alle forfattere med bøger på de danske biblioteker, sørger regeringen endnu engang for at demonstrere, hvad det vil sige at være liberal efter amerikansk foreskrift: De små må klare sig selv, de store skal belønnes for succes.

Med dén forskel, at i dette puljeophør berøres alle forfattere, stort som småt sælgende – men især rammes de forfattere, hvis bøger bibliotekerne ikke køber – trods loven om alsidighed.

Der er en magisk grænse, som dikterer om en forfatter kan få del i bibliotekspengene – dvs. betaling for værker stående på danske biblioteker. Det er en unik dansk ordning, der har fungeret som en mere eller mindre retfærdig fordeling, idet den honorerer efter det antal værker, som bibliotekerne har købt ind – men fra politisk hold har man for et par år siden besluttet at skabe en adgangsgrænse på 1100 kr., dvs. at en forfatter skulle være skyldig 1100 kr. fra bibliotekspengene for overhovedet at få lov til at få sine 1100 kr… Ja, det er hen i vejret, men sådan mente man, at det var godt.

Som kompensation lavede man denne 10-millioner-kroners-pulje som en midlertidig ordning, som ALLE forfattere kunne søge. På dén led kunne forfattere med bøger, som bibliotekerne ikke købte nok ind af til at lade forfatteren få del i bibliotekspengene, få adgang til midler at arbejde videre for.

Man kan sige: 1100 kr… – er det ikke et ligegyldigt beløb; kan ikke alle og ehver undvære det? Jo, i pungen, måske. Men på den følelsesmæssige bankkonto, som anerkendelse af et arbejde, der sjældent giver det store økonomiske afkast i sig selv, har det betydning at blive lukket ind i varmen og få sit arbejde regnet for “noget” – om end det er en upersonlig døroplukker, som ikke bukker eller giver hånd.

Nu ryger så støtten til de forfattere, som bibliotekerne og lektørerne dømmer ude. Og selv socialdemokratiet, som har været støttens forsvarer, har byttet sin støtte væk i korridorerne. Lad os håbe, at vi alle har fået noget, der er af større betydning end for 10 millioner kr. fritænkende indsigt i det danske samfund.

Og så kan man spørge sig selv, hvad man havde tænkt sig, der skulle være sket efter ophøret af denne midlertidige ordning? Vilkårene bliver jo ikke bedre af sig selv. Samfundet er nødt til at tage stilling til, hvilke øjne vi skal have på os selv. Og med denne model, denne politik ført, er det tydeligt at de regerende kræfter ikke ønsker fritænkning. Ikke overraskende. Og derfor grund nok til at byde regeringen modstand.

Tab af forfatterstøtten forringer litteraturen – Politiken.dk.

Forfattere mister millioner – Politiken.dk.

Ophavsret er ikke godt for nogen.

af Søren Storm Hansen
http://www.dseneste.dk

“I går stillede Anders Lassen, adm. direktør for Infomedia følgende spørgsmål: Anerkender du ophavsret som en legitim ret og et effektivt redskab til at skabe værdifuldt indhold?

Han stillede ikke spørgsmålet til mig – hvad der ikke skal forhindre mig i at svare – men til Philipp Schindler, som er Googles boss i Nordeuropa og var i København i går: Google har alt – også lidt gode råd til medierne.

Spørgsmålet indeholder en påstand; at ophavsret fremmer produktion af kvalitet.

Den påstand er temmelig almindelig men så vidt jeg ved aldrig dokumenteret, og jeg tillader mig at tvivle på den.

Continue reading “Ophavsret er ikke godt for nogen.”

Tage Poesiens Hus til brystet. Og tæve det hjerteligt

Åbning 29. august 2010, Gothersgade 89, København K, http://poesienshus.dk

50 digtere med 2 eller flere minutter pr. næse, trængsel ved baren, billig sprut, fede lokaler, masser af muligheder for workshops, slappen af, læsning, væren blandt digte, spise lidt let, drikke lidt mere, arbejde i fred, trække ind fra regnen, fra sneen, på vej hjem fra Kongens Have, på vej til arbejde, til sent, til glæde og gavn og skarpe digterpiger og tapre digterfyre, det hele taget én gang til – for selvindsigt og for sjov, ikke komme for sent til noget i disse lokaler, ikke komme for tidligt, bare komme, og være, og være.

Continue reading “Tage Poesiens Hus til brystet. Og tæve det hjerteligt”

Hvilken intelligens har du? – Studieportalen.dk

Alle personlighedstests er præcise rettvisninger af menneskelig karakter og Paven går i Levis på diskotek.

Som andre ikke kan gå forbi en slikbutik, en autoforhandler eller et modemagasin, kan jeg ikke holde mig fra at tage disse tests… De er alle sammen klart led i en supervidenskabelig forsøgsrække, hvis formål er at afdække sammenhænge i det menneskelige vurderingsapparat. Absolut, da.

Dit resultat

Den personlige intelligens

Match: 90 % Bedste match

Du har en stærk person – både i det indre og det ydre. Du er enormt viljestærk og uafhængig og foretrækker at opretholde det image frem for at lukke for mange ind. Du har det bedst med at være alene størstedelen af tiden, og derfor kan du virke en smule reserveret på andre mennesker, men det er du i bund og grund ligeglad med. Du lærer bedst ved at være alene og gøre det på dine præmisser. Du har det godt i din indre verden og det er det, der tæller. Dit drive er dig selv. Du behøver ikke en træner, der råber dig i hovedet for at tage dig sammen, Du klarer det på egen hånd. Du vil helst arbejde selvstændigt, men alligevel tiltrækker du enormt mange mennesker, fordi du har en lederånd. Mange ser op til personer, der er så stålfaste og oser af selvtillid. Men du ved 100% hvem du er, og går ikke på kompromis med det. Du kender dine følelser, holdninger, styrker og svagheder. Folk som dig er gode som ledere, politikere, planlæggere, forfattere, advokater, selvstændigt erhvervsdrivende og erhverv hvor autoritet, selvstændighed og lidt distance er nøgleord.

via Hvilken intelligens har du? – Studieportalen.dk.

Rygestop 2: Det globale bedrag og magtens foragt.

Tobak- og sundhedsindustri og verdens regeringer lader folk fortsætte i nikotinafhængighed, fordi det gavner økonomierne. Ved du, hvorfor du er afhængig, og af hvad?


I indlægget om Rygestop gaves 27. maj gav et overblik over nikotinets indvirkning på hjernen. Følgende opsummerer og udbygger på den kemiske fangstcirkel, der er nikotinindtagelsens forbandelse, og påpeger en globalt accepteret løgn fastholdt af kapitalinteresser i led med regeringer og sundhedsmyndigheder.

Trangen til at ryge fastholdes i erindringen, fordi

Continue reading “Rygestop 2: Det globale bedrag og magtens foragt.”

Monkey prostitution

Monkeys wise up and get the hang of money

When primates were taught to use currency, an age-old deal took place

Long ago Adam Smith, the founder of classical economics, observed: “Nobody ever saw a dog make a fair and deliberate exchange of one bone for another with another dog. Nobody ever saw one animal by its gestures and natural cries signify to another, this is mine, that yours; I am willing to give this for that.”

Smith was certain that humankind alone had a knack for monetary exchange. But was he right? Keith Chen, an associate professor of economics at Yale, asked himself: what would happen if I could teach a bunch of monkeys to use money?

Continue reading “Monkey prostitution”