Skat, lad os kneppe i Tivoli (Registrerede varemærker i værktitler)

Skat /
lad os kneppe i Tivoli /
ja for pokker /
lad os kneppe i ballongyngerne i Tivoli /
mens de går rundt og rundt /
nej lad os kneppe i radiobilerne i Tivoli /
mens de går ind og ud mellem hinanden /
nej for fanden /
vi skal kneppe i rutchebanen i Tivoli /
hurtigt og hårdt mens det går op /
og ned i Tivoli / …

 

Nicolas Barbano, pornograf og filmvejleder, er kunstnerisk leder i filmselskabet Innocent Pictures, som 2007 overtog natpornotimerne på Kanal København og introducerede en programrække med titlen “Tivoli Nights” og et silhuetbillede af en storby med spir og højhuse og konturerne af en forlystelsespark.

16. september 2010 tilstod Højesteret  Tivoli A/S’s krav om erstatning for varemærkekrænkelse – en sag, Tivoli A/S indledte 2007 med fogedforbud mod Innocent Pictures’  natknep&støn. Tivoli A/S følte sin virksomhedsprofil gået for nær.

OPDATERING: Nicolas Barbano blev ansat til at højne porno-niveauet på nat-kanalen, men initiativet druknede i retssagen.

Sagsanlægget fra Tivoli A/S er blandt andet baseret på brugen af ordet TIVOLI, men enhver kan google sig til at se, at ordet indgår i de fleste sprog i betydningen “forlystelseshave” eller “forlystelsespark”. Tivoli i København har således selv tyvstjålet ordet:

Wikipedia fortæller, at navnet Tivoli i sin oprindelse stammer fra byen Tivoli i Lazio-regionen i Italien, der grundlages nogle hundrede år før Rom. Haven omkring ejendomme Villa d’Estes nød stor berømmelse – og det samme gjorde huset af samme navn i Paris; denne berømmelse er siden søgt overført til andre haver og parker, klubber, sportshaller, teatre mv, der gerne ville have lidt glans kastet over deres virksomhed.

Dommen er et tidstegn: Uanset konsekvenserne for menneskers brug af de ord, som kun et meget stort antal mennesker har kunnet gøre SÅ betydningsfulde, at de glider ind i sproget, skal erhvervslivet nu med varemærkebeskyttelse kunne sætte lås på en del vores alle sammens kultur! Vi ser det også ske med patentering af gener, for Odin’s sake!

Skal jeg så lægge sag an mod Tivoli for at Tivolisere min kultur med deres lorte-forlystelser, der lærer vore børn, at det ikke er muligt at more sig uden at have rige forældre?! Hvad med deres spillemaskiner, som ikke blot alméngør ludomani og fremmer spillegales store økonomiske tab, men også tager direkte sigte på  folk med lav indkomst, som f.eks. pensionister?! Eller skal jeg bare nøjes med at minde dem om, at ordet tivolisering stammer fra vores nærmeste bekendtskab, Tivoli i København: Glitrende fremvisning af tilsyneladende værdier, som ved nærmere eftersyn viser sig hule og uden substans!?

Her følger et digt med “Tivoli” i titlen, som jeg håber vil støde Tivoli A/S’s småtskårne forretningsførere lige så meget som Barbanos pornofilm:

http://krabat.menneske.dk/Sounds/skat-lad-os-kneppe-i-tivoli.mp3

Skat, lad os kneppe i Tivoli

Skat
lad os kneppe i Tivoli
ja for pokker
lad os kneppe i ballongyngerne i Tivoli
mens de går rundt og rundt
nej lad os kneppe i radiobilerne i Tivoli
mens de støder ind i hinanden
nej for fanden
vi skal kneppe i rutchebanen i Tivoli
hurtigt og hårdt mens det går op
og ned
i Tivoli
vi skal kneppe os sommervarme på Plænen
i Tivoli
fremvise vore opsvulmede køn i Tivoli
dine røde baviankusselæber paraderet
for raden af japanske turister og pensionister i Tivoli
min jernstang med knop og Dannebrog strittende
mod skolepigerne og -drengene og alle deres brunstne lærere i Tivoli
jeg tager dig i glashuset i Tivoli
i karrusellen i Tivoli
blandt alle Tivolis tøjdyr præmieknepper jeg dig
du er min præmie i livet
min Tivolipræmie min pumpekneppedukke fra øverste hylde
og jeg er din gevinst som jeg står og kommer og går
jeg elsker at pule pumpe kneppe dig
i Tivoli
midt i byen København
lige midt
i mit hjem

via tivolisering: 8. Registrerede mærker i værktitler.

Og NU er jeg parat til at tackle Pornoiseringen af vores samfund: Nej, Barbano, nej Zentropa – det skal ikke laves billigt. Det skal laves rigtigt. Og nu, hvor du, Barbano, har fået med fluesmækkeren af de store, kunne du jo overveje, om ikke niveauet kunne hæves lidt? Energien, du har lagt i at understøtte retten til at bruge sproget til sit fulde, kunne du jo lægge i at gøre Kødet spiseligt. Hvis ikke også du har opgivet kampen og bare har valgt at tjene pengene, hvor de er – nemmest?

OPDATERING: Fordi jeg fejlagtigt har lagt skylden for det elendige pornoudbud på nat-kanalen på Barbanos skuldre, trækker jeg hermed min innuendo tilbage 😀

At han skulle have sat penge over kvalitet stemmer heller ikke overens med kvaliteten af hans skrift i øvrigt – hvilket burde have fået min røde lampe til at lyse, men det gjorde den ikke. Beklager.

Author: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.

10 thoughts on “Skat, lad os kneppe i Tivoli (Registrerede varemærker i værktitler)”

  1. – ja godt digt og hvor har du ret Kenneth! 19.11.02 skrev jeg i Politiken i rubrikken ‘Dag til dag’ en opsats om dette ‘Patentidioti’ – at læse i ‘Røde Erik på langfart’ s. 26-27. Gummi-Tarzan måtte ikke hedde Tarzan……

  2. Information skrev

    FYLDIGT d. 6. september om den verserende sag og forestående dom:
    http://www.information.dk/243904

    og NØGTERNT Reutersk, da dommen var faldet og konsekvenserne af dommen for det danske samfund ganske uoverskuelige:
    http://www.information.dk/244940

    TAMT, information. Rigtig, rigtig TAMT!

    Og hér kan man forvisse sig om, at alle andre medier komplet forbigår dommens essens.
    https://encrypted.google.com/search?q=politiken+innocent+pictures+h%C3%B8jesteretsdom&ie=utf-8&oe=utf-8&aq=t&rls=org.mozilla:da:official&client=firefox-a

    Hvad helvede er det for et land, vi lever i, hvor journalister enten ikke forstår sig på indskrænkelser af almindelige menneskers kreative råderum, eller i samtlige nyhedsmedier har redaktører, som ikke regner indskrænkningerne for betydende, eller betragter det – som nogle af formuleringerne kunne antyde – som descideret positivt, at disse slemme pornografer er blevet nakket and never mind the consequences?!

  3. @Bob Jensen: hahahahaha.

    @Nicolas Barbano: Hermed givet videre!

    Desværre nok mest arkiverbart under “personlig tilfredsstillelse”. Pun un-intended, but fitting as deterrent.

  4. Jamen så burde man måske foreslå Barbano, at han tager til den Italienske by og laver en film med titlen Skat lad os kneppe i Tivoli – det kan forlystelsesparken vel næppe gøre indsigelse imod?

  5. Such is the loss by thee
    by us, no less, this thievery,
    that all will feel it, suddenly.

    future sudden, we will see
    an end to doubt and misery
    of who owns you and who owns we.

    k

  6. Kære Krabat,

    Tak for de venlige ord! Og jeg har fuld forståelse for, at man ikke udefra kunne se, at økonomien bag Kanal Københavns natflade bl.a. bestod af en række byttehandler, der muliggjorde selve programafviklingen og i øvrigt hjalp med til at muliggøre de mange andre programtyper på kanalen.

    Bortset fra en ret umulig Tivoli-gæld på en million kroner til bøde, erstatning, advokater osv., så lover jeg dig, at jeg hverken er kørt i sænk eller knækket. Men jeg indrømmer, jeg bestemt ikke er lykkelig over situationen!

    Lad mig udtrykke det sådan her:

    TIVOLI CRIMES

    Brand-name bullies rule with glee
    On you and I they shit and pee
    Then gloat about their victory

    And few are worse than Tivoli
    No strangers to pornography
    But masters of hypocrisy

    That knavish nest of infamy
    Stole a word from you and me
    And got away with it Scott Free

    Then vilified my company
    Claimed the injured part to be
    It’s hard to miss the irony!

    This topsy-turvy travesty,
    This infamy, this villainy,
    Was granted legal sanctity

    The law’s an ass, so wrote Charles D.
    But even he could not foresee
    The courts now owned by Tivoli!

    Jeg er netop nu ved at skrive de sidste anmeldelser til min 27. årgang som skribent på filmårbogen, Film 2010, der udkommer i næste måned. Når den er afleveret, vil jeg undersøge mulighederne for at sagsøge den danske stat for brud på ytringsfriheden og menneskerettighederne. Jeg har kun tabt to retssager, hvorfor stoppe der?

    Hav en god weekend!

    Mvh.
    Nicolas

  7. Hej Krabat,

    Tak for dit fantastiske digt! 🙂

    Jeg forstår dog ikke din kritik mht. dårlig smag og at ”tjene pengene, hvor de er – nemmest”.

    Til din orientering har jeg kun produceret én pornofilm, ”All About Anna” (2005), som er den dyreste produceret i Danmark siden 1970’erne. Jeg håbede at lave noget af kvalitet og brugte derfor to år af mit liv på at skaffe pengene, men filmen gik alligevel over budget, fordi jeg brugte et år på at finjustere den så godt jeg kunne, og jeg har i årevis betalt af på gælden. Så du behøver ikke fortælle mig, at kvalitet koster.

    Jeg kan heller ikke rigtig se, hvad det har at gøre med at tjene nemme penge? Hvis mit mål var at lave tjene nemme penge på porno, kan jeg garantere dig for, at jeg havde grebet tingene anderledes an. Så var jeg blevet pornodistributør ligesom Larry Flynt eller TDC.

    Hvad angår min association med den sene programflade på Kanal 23 (Kanal København), som mit firma delvis overtog i 2007, gik den ud på systematisk at fjerne alle de dårlige pornofilm fra kanalen og i stedet skaffe tilladelse til at vise en række af de bedste film i genren, altså en radikal kvalitetsforøgelse (som dog uheldigvis stoppede, da vi blev sagsøgt af Tivoli A/S og al energien pludselig gik til at føre retssag). Det var ulønnet con amore arbejde, til gratis glæde for alle, der havde lyst til at se programmet.

    Det er da muligt, du har ret i, at den smag, jeg står for, ”ikke just kan siges at være højæstetik”. Men ved du egentlig, hvad det er for en smag, jeg står for? Porno er kun en lille del af, hvad jeg har beskæftiget mig med. Måske skulle du læse nogle af mine artikler eller bøger? Du kan fx starte med Gyldendals Filmleksikon, som jeg er medforfatter af, der udkom forleden i en flot, ny udgave!

    Bortset fra det så tak for et klogt og sjovt indlæg på din blog.

    1. Kære Nicolas, jeg indrømmer, at mit indlæg var en smule designet… til at trække dig ud af busken. Få dig i dialog, eller snarere, føre dialogen uden for dine egne rammer. Gætter på, at du selv har tænkt tanken, men rart at du gad lege med. 😀

      Jeg synes du er en endog MEGET begavet skribent. Havde jeg ikke læst ting af dig gennem tiden, ville det have været alt tilstrækkeligt at læse den gennemgang af TIVOLI-processen, som var mit udgangspunkt for både nærværende indlæg og støtte-digt.

      Mht. Kanal 23 og at drukne i retssagen – jeg kan næsten se dig rotere i sengen nat efter nat indtil et eller andet breaking- eller accept-punkt; kampen mod mange penge, tykpandethed og ekstremt lille skostørrelse har desværre kørt mange andre end dig i sænk. Jeg kondolerer. Tvivlen skal også komme dig til gode – jeg ønsker at tro, at der ikke var andet end inspireret begejstring i brugen af titlen “Tivoli Nights” og bysilhuetten med forlystelsesparken; intet andet giver mening for mig. Men jeg var ikke klar over, at dit involvement i kanal23 gik ud på at optimere programudbuddet – det gør så kun sagen sørgeligere. Jeg beklager derfor min fejlagtige antagelse, som var den, der fødte min provokation.

      Okay, til mit forsvar skal siges, at jeg troede, at der var gode reklamepenge i pornoTV – og kombinationen nemme penge & og lavt kvalitetsudbud kan få mig op i det røde felt meget hurtigt, uanset hvad det er.

      Tilbage, efter undskyldningerne for ikke at være velinformeret nok, står:

      • Tivoli har nakket dig på et grundlag, der er helt ude i hampen.
      • Grundlaget udtales at være kombinationen af et varemærke og ufordelagtig reklame (porno)
      • Højesteretsafgørelsen forekommer mig bestilt fra højeste sted
      • Afgørelsen kan ikke blot få konsekvenser for andres brug af varemærker i kunstværker (dine Tivolisiders opremsning af værker med brug af varemærker i titlen er fremragende og burde accentueres af forfatterne), men kan også give bagslag sådan at forstå, at man holder op med at re-cycle varemærker i noget som helst af frygt for sagsanlæg eller retssager.
      • Afgørelsen kan have en selv-censurerende effekt på både kunstere og almindelige mennesker, men også, hvis modstanden skulle vokse til civil ulydigheds-niveau, binde retssystemets folk og tid i idiotiske sager.
      • Afgørelsen ville kunne inspirere til negativ reklame for folk og firmaer med penge til at køre retssager (jeg ville mene, det var billigere at køre en retssag og få gratis avisreklame i 3-5 år, end at få tilsvarende omtale i medierne mod betaling i den samme periode?)

      Der er sikkert mange flere ytringsfriheds-konsekvenser, end jeg lige nu formår at tage ind. Så, nu udtalt – du har min sympati og min støtte. Og jeg er nu klogere på, hvordan du vælger og handler som person. Con Amore-arbejde er forbeholdt en ganske særlig type mennesker. Hatten af!

  8. @Tue Gaston: De går godt nok ikke i store sko. Ved de ikke, at der findes en verden uden for Tivoli og deres kontorer – eller er det Danmarks Turistforening, som har hvisket dem noget i ørerne? Under alle omstændigheder har de ikke foden på pulsen – man kunne gøre den slags ting meget mere smidigt.

    Noget andet er så Innocent Pictures lorteporno. Barbano er en velskrivende pornolitterat… hvis noget sådant findes! Men hans smag, eller den smag han står for, kan ikke just siges at være højæstetik. Og den slags koster jo også. Kvalitet koster.

  9. Theirry Capezzone, som laver H.C. Andersen Junior skrev flg. update på facebook for en måneds tid siden:

    “Bad news for HC Andersen juniors fan!!!: The new HC Andersen junior should have been called: tivoli and the action should have take place in the Tivoli in Copenhagen… But i have just received a mail from the Tivoli direction who tells us to not use Tivoli in the HC Andersen junior album… We ( Jan Rybka og migselv) …have to stop the new album… Sorry for all fan but we will come back soon with a new story!!!”

    Under den efterfølgende diskussion mellem hans fb-venner (om hvad mon Tivoli må og ikke må) uddybede han: ”

    mail fra Tivoli: Vi har haft din henvendelse oppe til grundig overvejelse og er imponeret over kvaliteten af tegneserierne samt af det oplæg, du sendte. Som jeg dog nævnte i vores telefonsamtale tidligere har den store opmærksomhed der er o…mkring vores brand affødt nogle meget faste rammer for, hvilke projekter Tivoli indgår i.

    Jeg må derfor meddele, at Tivoli ikke ønsker at indgå i projektet omkring en tegneserie i serien HC Andersen Junior.”

    Sådan nogen bonderøve!

Leave a Reply to Tue Gaston Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.