Er der noget galt med… [aldersbroen forsøgt bygget, igen]

Tiden kalder på skamløs, skyldfri selvpromovering. Da jeg debuterede i ’85, var mørket på mode – påpegelsen af forældrenes synder, og at deres åh, så uskyldige børn ikke var så uskyldige endda. I dag har især unge (men også i stigende grad erhvervslivets coaches) fokus på, at man står frem med og FAST på, hvad man er god til, i bestandig påpegelse at, at man er “god nok som man er”. ***
Nærværende er en kommentar til et digt fra en ung (muligvis satirisk, men i så fald VEL styret) digtsamling; et listedigt, der opsummerer tidens usikkerhed helt fint, og samtidig sætter den digteriske selvbevidsthed ud på kanten af stolen: Er det ikke i orden, at jeg er som jeg er, og gør som jeg gør? JO, svarer hans digt, inden nogen anden kan svare, dét er det! ***
og så er det, at det skal påpeges, at det hele måske er én stor prank: At Copenhipster snarere end at være en ung satirisk trendspotter er et reklamefirma, der afprøver mulighederne for at ramme et bestemt segment! Men et reklamefirma, der benytter sig af digte, ok, listedigte er nemme digte, men ja, hvad, WTF?!)

Share

Blogejeren/ne COPENHIPSTER udgiver en digtsamling og læser op de næste to mandage på PoetBureau – måske: For det står ikke på programmet på Bureauet. I det hele taget kan det være svært at afgøre, hvad der er spin og hvad der er reelt i dén blog. Og spin til fordel for hvem og hvad? Og reelt på hvilken måde? Men lige nu ligger et hæderligt listedigt til læsning, som meget fint opsummerer tidens påkrav. Underneden følger mit svar, af en slags.

først COPENHIPSTERs digt:  >> “Er der noget galt med…

Så, mit brobyggerforsøg:

… at sælge Københavnerlejligheden for et liv uden for broerne og ikke se mig tilbage?

… at tænke at venskaber var sjovere, da jeg var 30, men mere værdifulde nu?

… at elske at bo i kolonihave om sommeren og hade at være tvunget til at rejse udenlands om vinteren?

… at føle at identiteten “digter” i dag mest af alt er friheden til at undgå lønarbejde, nærgående spørgsmål om mit udseende og de værste idioter fra min fortid?

… at konvertere prisen for koncerter, festivaler, drukture, hippe klude og ny teknik til dage og måneder uden behov for lønarbejde?

… at fortsætte med at gå klædt som for 15 år siden, med hættetrøje og herrejakke fra genbrug eller arv?

… at sætte større pris på en god samtale om livet og menneskenes vej end et godt knald?

… at fortsætte med at forsøge at redde Verden i skrift og i tanke?

… at nægte at anerkende, at min alder har betydning for andet end unges befamlinger af deres egne bekræftelsesbehov?

… at opgive at få børn, fordi det ville kræve at jeg begyndte at lønarbejde igen?

… at lade månen over mit hoved og på min isse have den samme værdi?

… at have opgivet at føle, at kendskab til og brug af bestemt musik eller mode eller meninger eller navne at kende eller ambitioner at have eller måder at tale på, fraregnet uprovokeret aggression, på nogen måde gør mig til et bedre eller mere specielt menneske at kende eller omgås med?

… at være revnende ligeglad med partipolitik, og kun kritisere strømninger, og kun i det offentlige rum?

… ikke at vide, hvad der er på TV?

… at fortsætte forsøget på at lade hånt om tidens oppiskede in-your-face-I-AM-GOOD, selvom kun min egen generation ved, hvilke laurbær jeg hviler på og hvilke ikke?

… konstant at kæmpe med usikkerheden om hvor vidt Facebook makes or breaks mit image?

… at være kommet til den opfattelse, at intet af betydning forandrer sig med en hastighed, så det kan nås i et menneskeliv?

… fortsat at hade modellen med statslig uddeling af kunststøtte…  stadig uden at have taget det opgør i al offentlighed, som ville være et målrettet forsøg på at lave det om og påkalde mig alle danske kunstneres negative vibes og hadefulde blikke?

… nøje at tælle de dage, hvor tilfældige og elskede kommer og (velkomment) afbryder mit arbejde?

… at betragte alt kulturelt, kolleger og venner og anmeldere og læsere regner for noget, som overflødig diskurs om verdens værdi?

… at regne en dags skrivearbejde, der bare føles okay, uanset formålet, uanset karrierefokus, uanset hvad, for validt forsvar for et indtægtsløst liv med konstant arbejde, som må være at betragte som at give alting væk?

Copenhipster har en tid på sin blog excelleret  i bidende satire om Københavns kreative klasse. Det spekuleres, om det snarere end en person er et kollektiv af personer, og muligvis et reklamefirma:

“Why is the person/people behind staying anonymous?  It’s pretty clear when you read the blog that it is someone who knows the socalled hipster crowd, someone who go to the same clubs, bars, places, If not, this person must have serious stalker issues… my friends were split too: Some of them thought of the blog as an expression of an envious outsider. Others felt amused eventhough they or some of their friends were also exposed.

One thought: What if it is actually a commercial company who is behind just proving how they are able to tap into a certain crowd, then they’re goooooooood!” Kristian Baek.Mikkelsen, MEC Kommunikation i en kommentar på kommunikationsforum.dk

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.