Gyldendal slæææber sig ind i en elæser

Sådan kommer Gyldendal frem til, at ebøger skal koste næsten det samme som trykte bøger.

Fremtidens marked

Det vil koste 1.999 kroner at erhverve sig den nye Cybook Opus, og køber man den via g.dk, vil man i introduktionsperioden få flere aktuelle danske og udenlandske romaner gratis med i købet. I løbet af maj vil det også blive muligt at downloade nye e-bøger direkte fra g.dk for cirka 80 procent af prisen på almindelige trykte bøger.

via Gyldendal træder ind på det digitale bogmarked

WOW! I forhold til ordinære bogpriser er der så sparet 40-45% af udsalgsprisen ex. moms på boghandleren, 10-15% på trykning, så, selvfølgelig kommer det større overskud forfatterne til gode. Klart! Helt Klart! Super Klart! Fantastisk… (Ironialarm!)

Hvordan mon de er ankommet til “80%” af den vante udsalgspris?

Lad os antage, det er foregået sådan hér:

“Vi skal have nogen priser på de der nye produkter.”
“Ja, det skal vi!”
“Jeg foreslår, at vi sætter priserne en smule lavere end folk er vant til. Så synes de sikkert, at det er en god i dé at købe nogle af vore nye… de der tingester… hvad hedder de nu?”
“Ebøger”.
“Ebøger, ja. Og hvis det går godt, er det jo fint, og gør det ikke, har vi jo stadig vores gamle bøger at falde tilbage på, for underholdning det vil folk jo have.”
“Ja, det vil de”.
“Og så ser det jo også godt ud, at de kan få næsten det samme, bare billigere.”
“Ja, uden papir…”
“Hvad siger du, uden papir? Skal du være fræk?!”
“Altså, der er ikke noget papir i ebøger…”
“Hvad siger du?! Ikke noget papir? Jamen, hvordan skal folk så læse dem?”
“Vi sælger dem en læsemaskine, en elæser, til overpris, og når de så har købt den, føler de sig forpligtet til at bruge den, så de køber i hvert fald en del bøger på den, og så kan vi sige, at markedet går strygende og så skifter forfatterne automatisk over til ebøger på vore anbefalinger og så klarer vi den.”
“Vi klarer den? Nå, det var godt. Men hvad så med næste år?”

Author: krabat

digter, forlægger, oversætter, admin på kunstnerhotellet menneske.dk

One thought on “Gyldendal slæææber sig ind i en elæser”

  1. men, jaja, de gør hvad de kan. Det er bare ikke så troværdigt, hvis man er forfatter. Men… det har de ikke være længe – ikke siden, de forsøgte at narre forfatterne til at underskrive afgivelse af deres digitale rettigheder. Hvilket var læææænge før, de selv gjorde noget som helst ved sagen. De forsøgte, men de investerede ikke i det mentale skift. Gyldendal er stadig BØGER, fysiske, elskelige, dejlige bøger. Og det er de gode til. Men visioner og forståelse hvad angår den digitale verden…

Leave a Reply to krabat Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.