Faldet tilfældigt over den her blogdagbog for en digter, Ron Padgett, på tur gennem Europa i 2002. Kendte navne dukker op på vejen. Jeg tænker, at en digters liv i den rejsende forstand må forekomme meget mærkeligt for mennesker med 8-4-jobs. Kender det godt – man møder folk, bliver gelejdet rundt, føler sig invitationsmæssigt forpligtet til mange ting, og føler sig stærk, når man giver efter for trangen til at flygte for også at kunne være sig selv i det fremmede. Og mødet med virkelig brilliante mennesker kan både opleves stærkt inspirerende og dybt forstemmende, når man endnu en gang må indse, at der er kunnen, man ikke kan uddanne sig til.
Nowhere – Scandanavia 2002 / Ron Padgett.
Sitet som sådan er også rimelig interessant, da det kun består af rejseskildringer.
