For nyligt læste jeg et blogindlæg om fordelene ved at være off-line, hvor fyr så kommenterede, at han først blev rigtig kreativ, når han holdt op med at arbejde, dvs. holdt ferie, og at ikke at være forbundet til Internettet for ham svarede til at holde fri fra arbejde eller tage en sabbat.
Jeg følte mig blotlagt med en skalpel: Jeg er konstant online. Jeg arbejder, når jeg er online. Hvilket vil sige, at jeg arbejder AL-TID.
- Jeg arbejder for at udbrede min digtning.
- Jeg arbejder for at vise min omverden, at jeg og min skrift er opmærksomhed og tid værdig
- Jeg arbejder for at indsamle information om ting, jeg behøver at vide (om hvordan man bygger hus, reparerer cykel, bager brød, laver en sonetkrans osv.)
- Jeg arbejder for at blive overrasket ved ubedt information (internettet er min voksen-skole)
- Jeg arbejder for at holde mig orienteret om omstændigheder, der har min interesse og rører mit hjerte og influerer på min og mine kæres virkelighed
- Jeg arbejder for at finde underholdning og sjov (jeg har ikke TV)
- Jeg arbejder for at holde mine computere kørende i optimal stand (og af og til at hjælpe andre med samme)
- Jeg arbejder for at tjene penge (kvalitetstjek af UI, User Interfaces, og usability)
- Jeg arbejder for at forstå og håndtere netbank, skat og lignende institutioner
- Jeg arbejder for at forstå og håndtere køb og salg uden fysiske møder, butikker, auktioner, brugtbørser osv.
- Jeg arbejder for at blive og være bedre end alle kommunale og statslige online-automatiseringsforanstaltninger, der påvirker min økonomi, mit privatliv osv.
- Jeg arbejder for at opretholde, vedligeholde og udbygge blog og website
- Jeg arbejder for at skabe og holde kontakt til venner, familie, kolleger, og mennesker med interessante holdninger og særlig viden
- Jeg arbejder for at spare tid, hvor jeg kan (f.eks. tjekke togtider online snarere end at sidde i telefonkø, tjekke priser på produkter snarere end at køre rundt osv.)
- Jeg arbejder (hårdt) for at menneskeliggøre min IP-Avatar – det billede af min person, der ses samlet “på den anden side” af min IP-adresse – i databaseophobningen af historierne om min online interaktion (nogle foretrækker at anonymisere sig, men jeg mener, det er stort set umuligt; net-vær fordrer selvansvarlighed, hvad enten dette er en bevidst fiktiv eller en virkelighedsnær Avatar).
Ved at bruge ordet “arbejde” om min tidsomfattende digitale interaktion, f.eks. dette indlæg, som har taget 4 timer at skrive, forsvarer jeg min ret til at leve som jeg gør.
