DIGT: rejseblog, Roskilde, Danmark

At bevæge sig uden at flytte sig. Digt.

Share

Jeg vidste det ikke.
At jeg ikke kunne forlade Danmark.

Først da billetten var brugt, og rejseudmattelsen havde lagt sig
og de første maveonder overstået forstod jeg,
at jeg havde glemt at bede om lov til at være et andet sted.
Et fremmed sted.
Et sted uden for lands lov og ret.
Et sted med et andet sprog, jo,
et fremmed sted. Man havde ikke fortalt mig det.
Hvorfor havde man ikke fortalt mig det?
Ingen passede jo min have,
boede i mit hus,
gik i mit tøj,
fyrede med mit brænde,
end ikke de hjemløse på gaderne i Roskilde og København,
alting ventede på mig…
ahhhh, alting ventede på mig.

Det var hér, jeg boede.
Her jeg virkelig boede.
Hér jeg havde hjemme.
Hér jeg skulle tilbage til som indikeret på billetten,
en bestemt dag, afgjort på forhånd inden rejsen ud.
Vi vil have dig tilbage!
Så vi gør ikke noget, der kan forhindre dig i at vende hjem!

Hjem!
Det var dét der… hjem!
Hvorfor skulle jeg have dét med,
når nu netop jeg rejste ud for at finde en åben dør,
finde et sted
hvor hver dag blev til med smil af opdagelse på mine læber?
Og så sådan en lænke om mit ben,
ude af stand til som ræven at bide benet over,
stikke af,
vi vil have dig hjem,
vi venter på dig.
Der sker intet af betydning, mens du er væk,
det sørger vi for.
Vi holder Danmark,
og Roskilde,
tilbage.

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.