washington, Lima, Kbh 11 – Husets frue

Share

Det kunne se ud som om jeg har stødt husets frue på knapperne. Og da jeg ikke ved, hvad præcis det er – om jeg er for meget på deres egenmærker, at det generer dem at jeg er oppe sent i deres spiserum, der denne nat for første gang er låst af, på den anden side af køkkenet, som om natten sammen med stue, gang og forrum består af et næsten særgeligt afsavn af lys, eller om jeg har gjort et eller andet bestemt, eller ikke gjort, eller om jeg bare er mig, asocial, der forsøger at skabe kontakt til en aldersgruppe i en familiær dialekt, på fornavn, snarere end det respektfulde til brug i de fleste situationer, Señora… Da jeg ikke ved hvad det er, jeg… hvad det nu er jeg har gjort… burde jeg snarest muligt undskylde, eller omgående gå over til Señora, men det er for mig for meget en underkastelse, og så til en frue af huset, jeg beklager, men jeg har for mange issues med min mor, hej mor, hvis du læser det her, Jeg er nødt til at finde på noget at sige, som får hende til at forstå at jeg har fattet budskabet, opretholder den venskabelige tolererende tone… ah, måske er de enten ikke vant til kropskontakt, eller også kommunikerer de på en anden måde end jeg, en anden måde at være sammen på. Noget skal i hvert fald findes på; skal jeg være her halvanden måned til, skal der sgu ikke krig på drengen, så hellere finde noget andet inden.

Nu jeg tænker efter, tror jeg faktisk, jeg har skabt en del kaos i den lille familie. Kommet ud af det blå med en masse planer at trække ned over hovedet på dem alle sammen. Det må stoppe. Om jeg så skal flytte.

Hmm… flere, pludselige, grund til at flytte, hvis ikke…?! Hvor kom dét fra? Realismeuniverset? Eller er jeg selv voldsommere presset af den her situation, eller ude på at udfordre mig selv? At bo hos familien til min peruanske veninde siden 2001, mødt to gange før, nu med mand og barn, mand som ved de to første møder var amigo til min amiga, seneste 2005, og nu pluralis. Men ting bliver hurtig hverdag, når man kæmper for føden, ideer synes ofte at være blevet gjort af andre før én selv, fordi nyhederne bevæger sig langsommere uden for centrum, hvor koncentrationen af alt er størst, og en gæst, der ikke spørger om noget, men bare vil noget på andres vegne, kan hurtig blive en udmattende historie. Det var blandt mine overvejelser, da jeg købte den brugte computer at give de yngre mennesker, men jeg havde ikke set mønstrene før, og vidste ikke, hvad jeg skule se efter. Jeg har forsøgt at komme det imøde på forhånd til husmors svigersøn, min venindes mand – at han i al seriøsitet må sige til, før brødet bliver tørt. Summa summarum må jeg lynhurtigt finde ud af, om nogen føler sig pressede af min tilstedeværelse.

Åh, jeg kan komme med mange muligheder, som alle har noget at gøre med, at jeg er mig uden den fornødne pli eller omtanke, set fra en familie som dennes’ side, men helt i overensstemmelse med, hvordan jeg ønsker det skal være. Måske har hun følt, at hun blev talt ned til, på fornavn, som en tjenestepige, eller at jeg opførte mig intimt overskridende. Måske kommer jeg til at skulle trække følehornene til mig, men det er der så ikke noget at gøre ved. Måske skal jeg ganske uden omsvøb sige Señora som jeg sagde Hilaria. Og så må vi se, om hun kan spille sit eget spil.

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.