Kotka Retreat

Ankommet til refugiet Kantola i Kotka, Finland.

Share

Nå, jeg er ankommet og er gået alt igennem, alle rum i hele huset og køkkenskabe og alt. Det er ikke tilfredsstillende. De har ikke forestillet sig, at man kommer langvejsfra, og skal købe alt, man skal bruge for at kunne lave mad. Der er også utilstrækkeligt med lys i rummene – for fanden, her blir endnu tidligere mørkt i Finland end hvor de fleste normalt opholder sig, sæler undtaget.
kbh. lufthavn
Her er ensomt, følelsen er flyttet ind. Jeg skal virkelig være obs på, hvad jeg bruger min dag til. Måske endda lave nogle faste rammer, så der bliver styr på dagen – faste spisetider og den slags. Dét ville godt nok være anderledes!!
Hvorfor de overhovedet har det her hus virker umiddelbart som en fiks idé – noget med at have fået byen og den enorme lokale papirmølle til at spytte penge i et retreat, som tilfældigvis reklamerer for Finland, fordi Alvar Aalto har tegnet det, og så få kunstnere til at komme og bo og arbejde… Men informationsniveauet er virkelig lavt, rummene mere lagt an på design end på arbejde – og opsynsmanden, der er ansat til at passe på huset, og hente mig fra stationen, synes uden reel interesse i andet end at komme hjem: en fuldstændig bemærkelsesværdig uvillighed til at hjælpe. Men stort, stort fokus på, hvordan jeg finder rundt i området, som om – set i bakspejlet – andre har klaget over mangel på den slags informationer, eller at han skal kunne slippe for at sige det igen? Hvorfor ikke bare lave en massekopieret information én gang for alle, som kan udleveres ved ankomsten til alle, der kommer?
Jeg skal arbejde meget hårdt på at få det her til at blive godt.
Og nu er jeg begyndt med at ryge indendøre – det slutter sikkert, når nogen lugter det og så er det ud på terrassen – og holde humøret oppe med en beslægtet energifætter i ham Sonne fra So Ein Ding, som jeg har set 5-6 podcast af (med?) via iTunes! Super, siger jeg bare! Det er lige, hvad jeg behøver sådan en kold finsk vinterdag uden elskede nogen steder i nærheden!
Hér ses bustationen, og det er godt at huske sig,
at solen er oppe over skyerne, også over Finland!

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.