Tre røvere trængte ind i en urmagerbutik i indre København og truede Urmageren og hans niece til at udlevere sagerne. Urmageren skød de to af dem, og blev selv ramt. Politiet anholdt Urmageren for drabsforsøg, mens Urmageren hævder, at det var selvforsvar. Læsere af Ekstra Bladet har efterfølgende udråbt Urmageren til helt, og krævet at han blev frifundet. En anerkendt jurist ved Københavns Universitet mener (17. jan.) det muligt, at Urmageren kan blive frifundet for selvtægt. Urmageren har tilstået ulovlig våbenbesiddelse.
Følgende hængte jeg op i spiseseddelkassen ved indgangen til Politikens hus på Rådhuspladsen i København:
HELT, MIN BARE RØV!
Urmageren er et menneske, der har set for mange amerikanske krimier! En frygtfuld voldspsykopat, der ikke er mere undskyldelig end unge med knive “til at forsvare sig med overfor andre bander” …
Et skydevåben er pr. definition et mordvåben – i en skov kan geværet anvendes til jagt, men i byen er det og pistolen kun til at dræbe mennesker med – intet ansvar, bare trykke aftrækkeren ind, BANG, død. Det er ikke modigt – det er FEJT! Urmageren er en kujon, der havde givet op! Det skal han ikke belønnes for – han skal hjælpes!
Hvis Urmageren ikke kunne få sit levebrød forsikret for penge, skulle han have skiftet job, snarere end at finde sin tillid i et mordvåben! ALDRIG lade frygten diktere – der ér andre måder at forsvare sig på: Selvforsvar, panserglas, overvågning, årvågenhed, vagtmand, vagtservice i området og … psykologi!
Jeg bor i København, har kørt taxa i København om natten. En uformel jobbeskrivelse er, at man kan håndtere sin frygt og sin vrede. Og selv de fuldeste langt ude på coke voldspsykopater kan håndteres med psykologi. Tænk på en vred hund.
50% stigning i antallet af skydevåben blandt danskerne … Det er REN terrorkrigsskræk og TV-mords-afsmitning! Hvis disse mennesker bevægede sig i de kriminelle miljøer, hvor våben er fuldt synlige, ville de kende konsekvenserne af at trykke på aftrækkeren!
Overvejer man at anskaffe et skydevåben til at “forsvare sig med”, bør man overveje, hvorfor man er så bange, at man kan forsvare at tænke på at slå ihjel. Den BEDSTE bevæbning ER IKKE AT LADE FRYGTEN STYRE.
Vold KAN løses med psykologi. Også den vold, der ikke er sket endnu!
Kærlig hilsen,
Kenneth Krabat, forfatter og oversætter
Sindshvilevej 22
2000 F
citat fra en film: Don’t point your gun at a man, unless you intend to shoot, and you don’t shoot warning shots. If you shoot, you shoot to kill. That’s what this weapon is for.
Når frygten styrer én, ER man styret.
Kroppens energicentre, Chakraerne (åbn i et nyt vindue) er et godt sted at begynde, når man HAR REGISTRERET, at man er uhensigtsmæssig bange.
“Uhensigtsmæssig” er nøgleordet. Dét, at man overreagerer på den frygt, man oplever i hverdagen.
Vi er biologisk programmerede til at føle frygt – kæmpe NU eller flygte NU – og mange oplevelser i livet kan have bekræftet os i vore voksne reaktioner. Men når man begynder at købe våben for “en dag” at kunne forsvare sig mod en situation, der ikke er opstået endnu, er man ude på et skråplan.
Skråplanet består i, at man FASTHOLDER sig selv i frygten. Et skydevåben bliver symbolet på, at man “har ret” i at være bange. Man har givet efter for sin frygt, og lader dén styre én.
Det er muligt at gøre noget ved sin frygt. Frygt er kemi i kroppen. Ligesom glæde og tillidsfuldhed er kemi i kroppen. Kemi kan man lave om på.
Spørgsmålet bør være: Hvordan finder jeg tillid – til mig selv og mine egne evner til at håndtere allehånde frygt-inspirerende oplevelser i min krop; til andre menneskers forskellighed fra mig; til de store ting i Verden – politikeres motiver, “Systemet”, økosystemet osv.?
Hvordan finder jeg tillid?
Uden dét spørgsmål kommer man ingen vegne.
Og uden vilje til at stille det spørgsmål bidrager man til generel skabelse af frygt – i sig selv, i sit nærmiljø/kultur og i verden generelt.
Så ER man i meget virkelig grad problemet, som ens frygt forsøger at beskytte én imod.
SÅ, du, og din ven, er nødt til at stille dét spørgsmål: Hvordan finder jeg tillid?
Og da dét er et spørgsmål om kemi i kroppen, bliver det til spørgsmålet: Hvordan forvandler jeg kemien i min krop?
Og her er listen fuld af MULIGHEDER, som man kan vælge ud fra, som det mennesker man er: Lægge kosten om, lægge vaner om, dyrke “ro”-skabende yoga, tai chi o.lign, tale med en kompetent terapeut – listen er endeløs. Min egen favorit pt. er at
IKKE invitere frygten (forestille sig slemme ting) og IKKE afvise frygten, når den kommer. Men trække sig lidt ind i sig selv, tage et par dybe vejrtrækninger, og forsøge at lade være med at skubbe de frygtskabende indre billeder væk, og lade være med at dyrke dem. Min erfaring er, at frygten – når den håndteres på denne måde – går væk af sig selv.
Det er en måde at omprogrammere sin krop på, som i kraft af tidligere erfaringer blot forsøger at beskytte én. Man viser således “sig selv”, at man er villig til at være åben over for IKKE BARE at handle, som man altid har handlet. Men se på situationen LIGE NU, hvor man bliver bange: “Hvad så, frygt? Er du nu dér igen?”
Jeg plejer at lægge mig på min seng og lade det ske (hvis jeg er i nærheden af min seng) eller trække mig ud på et toilet ell. lign. – og lade stormen rase. Og når som helst det er muligt i forløbet koncentrere mig om at trække vejret, mens jeg holder hænderne på solar plexus og på hjertet = JEG HANDLER og JEG ER TILLIDSFULD.
Det er i første og sidste ende hvad IKKE at lade sig DOMINERE af den frygt, der altid vil komme, drejer sig om: Jeg gør noget andet end at lade mig føre ved næsen af min frygt – jeg har tillid til, at der er andre muligheder end de handlinger, jeg altid har foretage i samme situation.
SÅ, helt konkret kan du spørge din ven, igen og igen, HVEM, eller HVAD, det er han vil dræbe?
Før han kan gøre noget ved sin frygt, er han først nødt til at forstå, at det er noget i ham selv, han vil dræbe.
kk
Og når frygten så styrer én? Jeg stødte på en fyr forleden – gammel ven, der sagde at han gerne ville en pistol liggende. Jeg er stort imod – det vil blive for let, at “trække den” hvis frygten styrer – frygten.
Kh
Lonni