@ Aspartam/Nutrasweet – af med tøjet!

Jeg er dødtræt af at høre fra alle colalightdrikkere og kagespisere og indtagere af hvad som helst andet, der er sødet med Aspartam, at det er påvist fuldstændig ufarligt. Hér er en forklaring på, hvad aspartam er:

Aspartam

Da det kunstige sødemiddel aspartam, også kaldet nutrasweet, indførtes på verdensmarkedet forårsagede det betydelig debat og vægtige protester. Siden er stoffet blevet vidt udbredt og debatten og protesterne er praktisk talt forstummet. Desværre!

Den kemiske struktur af aspartam – 200 gange sødere end stødt melis – er de to aminosyrer asparaginsyre og fenylalanin tilsammen forbundet med methylalkohol (metanol) til ét molekyle.

Stoffet nedbrydes under kogning og i surt miljø, hvad der i høj grad har begrænset dets muligheder indenfor levnedsmiddelindustrien. Men det kan bruges i læskedrikke, kakaopulver, tebreve, konfekt, tyggegummi, sødetabletter, diabetikervarer, slankemidler og deslige, – og det er her, vi finder det – ofte uden at vide, hvad det egentlig er, vi finder!

Når aspartammolekylet splittes i organismen frigøres fenylalanin. Folk med højt blodtryk og dem, der tager anti-depressiv medicin af anti-MAO-typen (monoaminoxidasehæmmere), bør jo undgå fenylalanin i større mængder. Gravide kvinder og spæde børn bør også holde sig fra større mængder koncentreret fenylalanin. Visse forskere mener, at større indtagelse af fenylalanin hos vordende mødre nedsætter afkommets intelligenskvotient, og at spædbørn reagere på samme måde. En meget lille og veldefineret gruppe patienter, der helt klart ikke tåler noget drastisk udsving i deres indtagelse af fenylalanin udover det fastsatte tolerable minimum, er de børn, der lider af den heldigvis ret sjældne medfødte sygdom fenylketonuri – i international forkortelse PKU. Alt dette er betænkeligt nok i sig selv.

Men så er der den tredie og sidste faktor: metanol = metylalkohol – eller på jævnere dansk – træsprit! Ikke alene er træsprit i sig selv giftigt; men det kan også ved sin kemiske indblanding ændre virkningen af andre substanser. Træspritforgiftninger er traditionelt velkendte. Tragiske tilfælde med metanolforgiftning, ofte med dødelig udgang, følger regelmæssigt i kølvandet på ulovlig smugdestillation over hele verden.

Det er værd i denne forbindelse at notere sig, at de mest almindelige forgiftningssymptomer rangerer fra synsforstyrrelser til total blindhed. Det er også værd at notere, at forgiftningsrisikoen ved metanol/træsprit er betydelig mindre udtalt ved alkoholindtagelse, fordi “rigtig alkohol” – altså ætanol – i organismen konkurrerer med metanol/træsprit, dermed blokerer og forsinker dens omsætning og således udtynder dens giftvirkning. Dette forhold er så udpræget, at man faktisk giver alkohol som modgift i den akutte behandling af metanol/træsprit-forgiftning.

Når metanol/træsprit optræder som naturlig forekomst er det almindeligvis i selskab med ætanol. Men når metanol-fraktionen er uden konkurrence fra “normal” alkohol, kan de negative virkninger forventes at blive langt alvorligere. Mange af de registrerede klager over aspartam opregner symptomer svarende til dem, man finder ved metanolforgiftning, i første række hovedpine, desorientering og svære synsforstyrrelser.

De amerikanske sundhedsmyndigheders hovedorganisation FDA begyndte i 1985 at indsamle klager over negative reaktioner på ingredienser i fødevarer. Af de 6000 indkomne klager, omhandlede de 80% aspartam!

Kilde: Erik Kirchener, NY EFFEKTIV NATURHELBREDELSE 1, Forlaget Sund&Rask 2001

Øjenkræft – uveal malign melanom

Man kan overleve Uveal Malign Melanom.

 

Min mor er diagnosticeret med en sjældent forekommende cancer – kun 45 tilfælde om året.

Fordi det er næsten komplet umuligt at finde andet end kliniske informationer, altså lægelig overlevelsesstatistik og info om behandlingsformer, tog jeg 2007 initiativ til at oprette en informationsblog, hvortil jeg håbede diagnosticerede og pårørende ville indsende egne erfaringer: Hvordan man lever med øjenkræft – hvordan man styrker sig selv og hjælper hinanden.

Kender du nogen, så henvis venligst hértil: http://uvealmelanom.blogspot.com

OPDATERING juni 2012

Ovennævnte blog er ukomplet, men et sted at starte. Vær opmærksom på, at den er rasende – JEG var rasende. Det er den typiske reaktion, når man bliver truet med frygt for at miste.

Min mor lever. I dag kan hun ikke se på det øje, hun havde en tumor i. Den lillefingerspids-store tumor blev behandlet med stråling – en plade indsat på bagsiden af øjet nytårsdag 2007. Der findes andre behandlingsformer, hvis man gennemtrævler internettet – men denne er måden, man sværger til i Danmark.

Igennem årene har hun gået til check-ups – først hver 3. måned, så hver 6., og nu hvert år. Selvom hun overlevede, er hun ikke sluppet af med uroen. Der er kun ét at gøre, når man er cancer-patien: At fylde sit liv med alt det gode, man kan forestille sig. Gode mennesker, gode vibrationer, godt arbejde, afslapning og motion. Gode film, bøger, teater. Dyr. Være god ved sig selv og sine nærmeste.

Anmeldelse af elskede elskede

Smukt.

 

Digteren Brian Storm købte et eks af elskede elskede og har kvitteret med en begejstret anmeldelse, der gør hele arbejdet værd. En bibliotekar, han kender, udtalte – efter at have læst anmeldelsen – at hun fortrød ikke at have købt den hjem. Men der er stadig eksemplarer til salg. Også til biblioteker – prisen er dobbelt op.

Se alternativ anmeldelse på Sentura

Vred retort til anmeldere – og samtidig dekonstruktion af elskede elskede. Læs den før din dansklærer… men ikke før du har læst bogen! (Kan også ses som fingeren til hele anmelder-konstruktionen, men vi må jo erkende, at arbejdet med at udforske de hvide pletter er spildt på alle andre end os selv… hvis ingen fortalte videre, at vi havde været der!) (Tak, Brian Storm!)

Outtakes fra elskede elskede, placeret på digte.dk: A-O, P-Å

Dagbog: Samsø 4 – uveal melanomi

Min mor er blevet diagnosticeret med øjencancer (choroidal melanoma), så jeg er turist i København jul og nytår over, som det mindste. Hvis nogen har personligt kendskab til denne yderst sjældne kræftform, vil jeg blive rigtig glad for kontakt. Også selv du læser det her længe efter publiceringsdatoen. Der findes ingen patientgrupper i Danmark, og nærmest heller ingen andre steder, fordi forekomsten er så lille (45 årligt i Danmark, med 50% chance for overlevelse)

Samsø har været en blandet fornøjelse – overvejende fordi jeg har haft forpligtelser i København (forfatterforeningen) og derfor har rejste frem og tilbage en del, og således ikke har nået at falde til ro i min lejlighed. Lige nu er det ligegyldigt – det gælder min mor og hendes helbred. Men på et eller andet tidspunkt vender jeg tilbage – selvom jeg begynder at fornemme, at der skal mere til, hvis jeg skal falde til ro derovre. Mere skrift, mere arbejde, flere lokale forpligtelser. Og jeg er selvfølgelig nødt til at skabe det hele selv. Men, som jeg skrev i et tidligere indlæg: Drømmenes moder bor på Samsø… så længe jeg er dér.

@ NET-TV: Science Fiction

http://www.americafree.tv/scififree/index.shtml er en gratis net-kanal med gamle science fiction-film.

http://www.americafree.tv/scififree/index.shtml er en gratis net-kanal med gamle science fiction-film. Og her er den fulde liste. Har du andre bud på TV-kanaler på nettet, gerne science-fiction og fantasy, så skriv gerne en kommentar.

@ PEN: Fængslede forfatteres dag

FÆNGSLEDE FORFATTERES DAG

15 NOVEMBER 2007

Hvert år overvåger og behandler International PENs Writers in Prison Committee (WiPC) omkring 1000 sager om overgreb på forfattere, journalister, digtere, forlæggere og redaktører verden over.

Disse sager omhandler alt fra vedvarende chikanerier og trusler, over lange fængselsdomme til mord. Det sidste år har ikke været nogen undtagelse. Hundredvis af forfattere og journalister er blevet tilbageholdt, og mere end 40 er dræbt under udøvelse af deres arbejde.

86 år efter PENs grundlæggelse i 1921 og 47 år efter dannelsen af WiPC til at kæmpe mod undertrykkelsen af retten til at skrive, er behovet for overvågning, protest og handling større end nogensinde.

Hvert år, den 15. november, markers International PEN de Fængslede Forfatteres Dag (Day of the Imprisoned Writer). Det er dagen, hvor PEN-medlemmer, forfattere over hele verden, skaber opmærksomhed omkring det løfte vi har givet, om ved fælles hjælp at protestere, appellere og arrangere, for at forandre vilkårene for alverdens forfulgte kolleger.

Fem sager udvælges for at præsentere den globale spredning problemerne har, samt for at illustrere de mange forskellige former for forfølgelse, der finder sted.

Det er også dagen hvor vi mindes de forfattere og journalister der er blevet dræbt indenfor det sidste år, fra november 2006 til nu. PEN har rapporter om af sådanne 43 drab, i Afghanistan, Bangladesh, Brasilien, Kina, Colombia, Irak, Mexico, Nepal, Nigeria, Pakistan, Palæstina, Filippinerne, Rusland, Tyrkiet og Venezuela.


Blandt dem er Hrant Dink, en tyrkisk-armensk redaktør, der var fokus på i forbindelse med sidste års Fængslede Forfatteres Dag i november 2006, fordi han stod anklaget for at have krænket ”Tyrkiskheden”. To måneder senere blev han likvideret. Hans morder og to andre involverede er nu på anklagebænken.

Ulykkeligvis har vi indenfor de seneste dage måtte tilføje endnu et navn til listen over myrdede skribenter i 2007. Den 8. november fandt man liget af den nepalesiske journalist Birendra Shah. Mordet menes, at være relateret til en række afslørende artikler om smugling, som Shah skrev tidligere på efterået.

På de Fængslede Forfatteres Dag, vil vi desuden gerne fremhæve:

· Burma (Myanmar) – Zargana – en kendt komiker og digter, der var blandt de mange anholdte under myndighedernes hårdhændede nedkæmpelse af de pro-demokratiske demonstrationer for nylig. Zargana blev løsladt for godt to uger siden, men en anden kendt burmesisk komiker og digter U Par Par Lay, der ligeledes blev fængslet i forbindelse med demonstrationerne, menes fortsat at være tilbageholdt.

· Cuba Normando Hernández González – en journalist, der blev fængslet, da myndighederne i 2003 slog hårdt ned på dissidenterne, og som siden har været tilbageholdt under frygtelige forhold.

· Gambia Fatou Jaw Manneh – en journalist, hvis retssag er i gang, og som kan imødese en hård straf for anklager om tilskyndelse til oprør på grund af hendes artikler, der kritisere den gambianske præsident.

· Iran – Yaghoub Yadali – en romanforfatter, der er idømt et års fængsel for sin fiktive karakteristik af det etniske mindretal, som han selv er en del af.
I Iran slås der generelt hårdt ned på journalister som skriver om minoriteternes forhold. Irans Højesteret har netop stadfæstet en dødsdom over den iransk-kurdiske journalist Adnan Hassanpour, der blev arresteret i januar, anklaget for at handle mod nationens sikkerhed, ved at skrive om iransk-kurdiske forhold.

· Uzbekistan – Jamshid Karimov – en journalist, der har dækket sager om krænkelser af menneskerettighederne og skrevet kritiske artikler, og som nu har været tilbageholdt på et psykiatrisk hospital i over et år.


Dansk PEN vil hermed på det kraftigste opfordre til, at den danske regering protesterer mod disse overgreb overfor de pågældende landes myndigheder.


Yderligere oplysninger om de enkelte forfattere og journalister kan fås ved kontakt til Mille Rode på Dansk PENs sekretariat på email: pen@pen.dk eller telefon 32 95 44 17

Samsø 2 – bordet fanger

Ja, så er lejligheden fraflyttet. Livet i København/Frederiksberg er ophørt/sat på pause efter snart 45 år. Og livet som digter uden for storbyen? Og dagliglivet uden venner og familie i nærheden??

Samsø. Hvorfor Samsø?

Jeg havde behov for at komme videre i mit liv, og følte ikke, at jeg kunne gøre det i vante omgivelser. Finde nye udfordringer. Finde interessant arbejde eller arbejde, der føltes nødvendigt. Søgte derfor kolonihaver at evt tilbringe en del af året i, og så rejse for resten. Men efter at have set på en del 40 m2 pindebrændeskure med 400m2 have til 1.000.000+ kroner i Københavns omegn, var jeg ved at blive noget led og ked af grådigheden og let modløs.

Mens jeg stod og vurderede, om en sådan sag kunne gøres lysere og mere indbydende at bo i, og fuck prisen, blev jeg ringet op af en ven, der var på besøg hos relationer på samsø: “Jeg står og ser på et hus til 700.000; hvorfor kommer du ikke hérover?”

Ja, hvorfor ikke prøve Samsø? Jeg tog over at se på huse. Fandt ikke noget, der ikke også var overdrevent prissat eller som følge af vedligeholdelsesniveau eller størrelse uden for min økonomiske rækkevidde, men min vens ex. tilbød mig en lejlighed i 6 måneder. “Og det er muligt at arbejde herovre – for den, som ikke er kræsen.” Jeg var parat til at prøve noget nyt – også at ikke være kræsen. Måske.

Alle, der ikke kender mig, sagde enten, at jeg var sindssyg eller ekstremt modig. “At flytte til Samsø om vinteren…” Jeg nølede længe, men der var lige som ikke noget at gøre – generne var begyndt at sive fra Sindshvilevej.

Mødte københavnertilflytteren Søren Ulrik Thomsen på Blågårds Plads, som sagde: “Jamen, du kommer jo aldrig tilbage til København igen – huspriserne!” Han havde selvfølgelig også nærmest lige erklæret det forsvindende København sin uforbeholdne kærlighed i fotobogen sammen med Jochum Rohde. Men tilvant, som jeg er med forvandlingen af min barndoms Frihavn til postmoderne arkitekthelvede, er jeg ikke sentimental. Mere over i koblingen af praktisk og eventyrlysten. Og har heller ingen fast scene at pleje i storbyen.

Fjorten dage tog det at pakke 9 år ned, plus effekter fra de seneste 30, heriblandt et stort antal bøger – hvoraf jeg måtte skille mig af med en del. Tyve flyttekasser har mine hjælpsomme forældre taget i opbevaring, større møbler står på en gård på vestsjælland, og resten… resten er med. Alt for meget til seks måneder, hvis jeg ikke bliver på øen – det er DYRT at flytte til Samsø, også selvom man kan gøre det selv – men nok til at finde mig tilpas der. Mindre angstprovokerende. Måske.

Lad os se. Det skortede i hvert fald ikke på hjertefuld opbakning fra vennerne ved housecooling-festen. Og holder hjerterne sig åbne, burde afstand ikke betyde det store. (Dét er idealet, og idealer er noget, man skal arbejde for.)

Lejebilen fra Ingerslevsgade 80 (kan varmt anbefales – den kørte som en drøm) var 10 cm for høj til en almindelig færgeplads, så vi kunne kun komme med to morgenfærger, da den “høje plads” var booket på aftenfærgerne. Min næsten 70-årige far, der havde tilbudt at hjælpe med flytningen, tog det med et smil.

Det var sjovt at være sammen med ham over de tre dage, vi var om det. På ankomstdagen havde vi 11m3 lejebil tømt på halvanden time (kunne således nemt have nået færgen tilbage for at aflevere bil i Kbh., hvis der havde været plads om bord) og kasser og boxmadrassen (!!) bakset op af den stejle trappe til første sal, hvor jeg skal bo. Et par timer pakkede vi ud, satte lys og ting op, og vupti lignede det et hjem. Derpå sight-så vi Samsø, hvor han aldrig havde været.

Ligner landskabet andet end midtsjællandsk bondeland? Nej. Kun nordenden, som vi så, med afsindigt underlige paddehattebakker skilte sig ud. Eller… måske var der også noget med måden, markene var lagt og planlagt på? Og gårdene var måske også anderledes. Og den lange stort set lige vej, som forbinder nord- og sydøen… den var også aparte. Og da det blev mørkt, og vi ville have noget at spise, var der efter alt at dømme kun to steder at vælge imellem, på hele øen: Hotellet i hovedgaden i “hovedstaden” Tranebjerg, hvor jeg bor, og familierestauranten/værtshuset Drop-In overfor.

Okay.

Vi var et fremmed sted.

Og dét er så hér, jeg bor nu.

Her, jeg skal forsøge at finde hjemme.

[blitz i morgenrøde over Tranebjerg og flyttekaos]

Personlighedstests vs. spejlet (opdt. 2007 vs. 2013)

Og når man så har taget en test, kan man tage den igen. Og jo flere gange man tager den, desto mere præcis bliver den… hvis man er ærlig over for sig selv. Prøv lige at konstruere en test, der viser hvor meget man lyver for sig selv!

Men personlighedstests er ofte sjovere end at se sig selv i spejlet. Jeg kan i hvert fald ikke se noget særligt derinde. Ikke falsk beskedenhed – jeg kan bare ikke se, hvem det er, der kikker ud.

http://similarminds.com har en række sjove personlighedstests. Min erfaring siger mig, at de er stort set lige så præcise som de dyre tests til 25.000 – hvis man bevidst ikke lyver. De dyre tests, som en arbejdsgiver køber på en medarbejder, kan i bedste fald udligne selvmodsigelser, men aldrig reelt sikre imod f.eks. psykopati.

Her er en af de enklere – som jeg nemt (fordi det er html og ikke et direkte link) kunne have redigeret til min egen fordel (så dét kan man altså…).

OPDT. 2013
6 års levet liv har givet følgende forskel:

  • samme varme og omsorg
  • mindre analytisk og “hovedadgang” til verden
  • mindre besindig og rolig
  • mindre kontrollerende og hård
  • mindre vild og “sjov-søgende”
  • mere utraditionel og rebelsk
  • samme sociale fremtoning, midt mellem modig og sky
  • mere følsom og “blød”
  • meget mere opmærksom og mistænksom over for andre
  • lidt mere sær og fantasirig
  • mere åben og venligtsindet
  • mere selvsikker
  • mindre nysgerrrig og udforskende
  • mindre “ensom ulv” og ensomhedssøgende
  • mere ordentlig og omhyggelig
  • samme midtpunkt mellem cool og stresset

 

Cattell’s 16 Factor Test Results
kenneth krabat

Factors 2007 2013
Warmth |||||||||||||||||| 58% |||||||||||||||||| 58%
Intellect |||||||||||||||||||||||| 74% ||||||||||||||||||||| 62%
Emotional Stability |||||||||||||||||| 58% ||||||||||||||| 46%
Aggressiveness |||||||||||||||||| 58% ||||||||||||||| 50%
Liveliness |||||||||||||||||| 58% ||||||||||||||| 50%
Dutifulness ||||||||| 26% ||||||||| 22%
Social Assertiveness ||||||||||||||| 46% ||||||||||||||| 46%
Sensitivity ||||||||||||||| 46% |||||||||||||||||| 58%
Paranoia |||||| 18% ||||||||||||||| 46%
Abstractness ||||||||||||||||||||| 62% ||||||||||||||||||||| 66%
Introversion ||||||||||||||| 50% ||||||||||||||| 42%
Anxiety ||||||||||||||| 50% |||||||||||| 38%
Openmindedness |||||||||||||||||||||||||||| 82% ||||||||||||||||||||| 66%
Independence ||||||||||||||||||||| 62% |||||||||||||||||| 54%
Perfectionism |||||||||||| 34% ||||||||||||||| 42%
Tension ||||||||||||||| 50% ||||||||||||||| 50%

Take Cattell 16 Factor Test (similar to 16pf)
personality tests by similarminds.com

cattal

Goddag til Fremtiden 2: The Philip K Dick Library

Overdragelsen af science fiction-bøger til Blågårdens Bibliotek er nu fuldendt.

Overdragelsen af science fiction-bøger til Blågårdens Bibliotek er nu fuldendt.

1600+ bøger, der kommer på hylderne hen over vinteren – det tager tid at registrere dem, fordi mange af dem ikke findes i basen. Men så har fødekæden lidt mere substans at tage næring af – måtte det blive til gavn og glæde for alle.

I øvrigt har jeg da ikke kunne nære mig for at købe flere brugte bøger… :-), som jeg så vil forære til biblioteket, når jeg er færdig med dem. Har også fundet et par dubletter, som vil gøre det muligt for biblioteket at nul-resse disse titler.

At “nul-resse” er bibliotekarslang for at have en bog i mindst to eksemplarer, hvorefter man så kan forhindre den ene af dem i at “rejse”, hvilket vil sige, at den kun kan udlånes til områdets lånere. Inden for bibliotekernes regler er dette eneste mulighed for at lave et “bibliotek i biblioteket” – med en realistisk udlånstid/holdbarhed.

Andre, som måtte have bøger, de vil donere til samlingen: Mange, mange tak på vegne af mig selv og genrens interesserede; bøger kan afleveres til

Blågårdens Bibliotek
Blågårdsplads 5
2200 N

skriv “attention” progressiv bibliotekar Tue Gaston

hvis STORE fortjeneste det er, at det er lykkedes samlingen at finde et permanent hjem, ikke blot i fysisk forstand, men også som den tanke det er, AT det på et offentligt bibliotek kan lade sig gøre at opstille – ikke blot paperbacks, men en sådan mængde af den ret aparte og lidet anerkendte form for litteratur, som science fiction også er. Stor tak.

Med tiden er det tanken at fuldstændiggøre samlingen af PKD – også hér modtages både manglende titler og dubletter med stor TAK (mangellisten ses hér).


Hér er en snak om science fiction, “den krabatske samling” og science fiction på danske biblioteker, som jeg har deltaget i på fanzine.dk


“Reality is that which doesn’t go away, when you stop believing in it”.
— Philip K. Dick