@ Aspartam/Nutrasweet – af med tøjet!

Share

Jeg er dødtræt af at høre fra alle colalightdrikkere og kagespisere og indtagere af hvad som helst andet, der er sødet med Aspartam, at det er påvist fuldstændig ufarligt. Hér er en forklaring på, hvad aspartam er:

Aspartam

Da det kunstige sødemiddel aspartam, også kaldet nutrasweet, indførtes på verdensmarkedet forårsagede det betydelig debat og vægtige protester. Siden er stoffet blevet vidt udbredt og debatten og protesterne er praktisk talt forstummet. Desværre!

Den kemiske struktur af aspartam – 200 gange sødere end stødt melis – er de to aminosyrer asparaginsyre og fenylalanin tilsammen forbundet med methylalkohol (metanol) til ét molekyle.

Stoffet nedbrydes under kogning og i surt miljø, hvad der i høj grad har begrænset dets muligheder indenfor levnedsmiddelindustrien. Men det kan bruges i læskedrikke, kakaopulver, tebreve, konfekt, tyggegummi, sødetabletter, diabetikervarer, slankemidler og deslige, – og det er her, vi finder det – ofte uden at vide, hvad det egentlig er, vi finder!

Når aspartammolekylet splittes i organismen frigøres fenylalanin. Folk med højt blodtryk og dem, der tager anti-depressiv medicin af anti-MAO-typen (monoaminoxidasehæmmere), bør jo undgå fenylalanin i større mængder. Gravide kvinder og spæde børn bør også holde sig fra større mængder koncentreret fenylalanin. Visse forskere mener, at større indtagelse af fenylalanin hos vordende mødre nedsætter afkommets intelligenskvotient, og at spædbørn reagere på samme måde. En meget lille og veldefineret gruppe patienter, der helt klart ikke tåler noget drastisk udsving i deres indtagelse af fenylalanin udover det fastsatte tolerable minimum, er de børn, der lider af den heldigvis ret sjældne medfødte sygdom fenylketonuri – i international forkortelse PKU. Alt dette er betænkeligt nok i sig selv.

Men så er der den tredie og sidste faktor: metanol = metylalkohol – eller på jævnere dansk – træsprit! Ikke alene er træsprit i sig selv giftigt; men det kan også ved sin kemiske indblanding ændre virkningen af andre substanser. Træspritforgiftninger er traditionelt velkendte. Tragiske tilfælde med metanolforgiftning, ofte med dødelig udgang, følger regelmæssigt i kølvandet på ulovlig smugdestillation over hele verden.

Det er værd i denne forbindelse at notere sig, at de mest almindelige forgiftningssymptomer rangerer fra synsforstyrrelser til total blindhed. Det er også værd at notere, at forgiftningsrisikoen ved metanol/træsprit er betydelig mindre udtalt ved alkoholindtagelse, fordi “rigtig alkohol” – altså ætanol – i organismen konkurrerer med metanol/træsprit, dermed blokerer og forsinker dens omsætning og således udtynder dens giftvirkning. Dette forhold er så udpræget, at man faktisk giver alkohol som modgift i den akutte behandling af metanol/træsprit-forgiftning.

Når metanol/træsprit optræder som naturlig forekomst er det almindeligvis i selskab med ætanol. Men når metanol-fraktionen er uden konkurrence fra “normal” alkohol, kan de negative virkninger forventes at blive langt alvorligere. Mange af de registrerede klager over aspartam opregner symptomer svarende til dem, man finder ved metanolforgiftning, i første række hovedpine, desorientering og svære synsforstyrrelser.

De amerikanske sundhedsmyndigheders hovedorganisation FDA begyndte i 1985 at indsamle klager over negative reaktioner på ingredienser i fødevarer. Af de 6000 indkomne klager, omhandlede de 80% aspartam!

Kilde: Erik Kirchener, NY EFFEKTIV NATURHELBREDELSE 1, Forlaget Sund&Rask 2001

Øjenkræft – uveal malign melanom

Man kan overleve Uveal Malign Melanom.

Share

 

Min mor er diagnosticeret med en sjældent forekommende cancer – kun 45 tilfælde om året.

Fordi det er næsten komplet umuligt at finde andet end kliniske informationer, altså lægelig overlevelsesstatistik og info om behandlingsformer, tog jeg 2007 initiativ til at oprette en informationsblog, hvortil jeg håbede diagnosticerede og pårørende ville indsende egne erfaringer: Hvordan man lever med øjenkræft – hvordan man styrker sig selv og hjælper hinanden.

Kender du nogen, så henvis venligst hértil: http://uvealmelanom.blogspot.com

OPDATERING juni 2012

Ovennævnte blog er ukomplet, men et sted at starte. Vær opmærksom på, at den er rasende – JEG var rasende. Det er den typiske reaktion, når man bliver truet med frygt for at miste.

Min mor lever. I dag kan hun ikke se på det øje, hun havde en tumor i. Den lillefingerspids-store tumor blev behandlet med stråling – en plade indsat på bagsiden af øjet nytårsdag 2007. Der findes andre behandlingsformer, hvis man gennemtrævler internettet – men denne er måden, man sværger til i Danmark.

Igennem årene har hun gået til check-ups – først hver 3. måned, så hver 6., og nu hvert år. Selvom hun overlevede, er hun ikke sluppet af med uroen. Der er kun ét at gøre, når man er cancer-patien: At fylde sit liv med alt det gode, man kan forestille sig. Gode mennesker, gode vibrationer, godt arbejde, afslapning og motion. Gode film, bøger, teater. Dyr. Være god ved sig selv og sine nærmeste.

Anmeldelse af elskede elskede

Smukt.

Share

 

Digteren Brian Storm købte et eks af elskede elskede og har kvitteret med en begejstret anmeldelse, der gør hele arbejdet værd. En bibliotekar, han kender, udtalte – efter at have læst anmeldelsen – at hun fortrød ikke at have købt den hjem. Men der er stadig eksemplarer til salg. Også til biblioteker – prisen er dobbelt op.

Se alternativ anmeldelse på Sentura

Vred retort til anmeldere – og samtidig dekonstruktion af elskede elskede. Læs den før din dansklærer… men ikke før du har læst bogen! (Kan også ses som fingeren til hele anmelder-konstruktionen, men vi må jo erkende, at arbejdet med at udforske de hvide pletter er spildt på alle andre end os selv… hvis ingen fortalte videre, at vi havde været der!) (Tak, Brian Storm!)

Outtakes fra elskede elskede, placeret på digte.dk: A-O, P-Å

Dagbog: Samsø 4 – uveal melanomi

Share

Min mor er blevet diagnosticeret med øjencancer (choroidal melanoma), så jeg er turist i København jul og nytår over, som det mindste. Hvis nogen har personligt kendskab til denne yderst sjældne kræftform, vil jeg blive rigtig glad for kontakt. Også selv du læser det her længe efter publiceringsdatoen. Der findes ingen patientgrupper i Danmark, og nærmest heller ingen andre steder, fordi forekomsten er så lille (45 årligt i Danmark, med 50% chance for overlevelse)

Samsø har været en blandet fornøjelse – overvejende fordi jeg har haft forpligtelser i København (forfatterforeningen) og derfor har rejste frem og tilbage en del, og således ikke har nået at falde til ro i min lejlighed. Lige nu er det ligegyldigt – det gælder min mor og hendes helbred. Men på et eller andet tidspunkt vender jeg tilbage – selvom jeg begynder at fornemme, at der skal mere til, hvis jeg skal falde til ro derovre. Mere skrift, mere arbejde, flere lokale forpligtelser. Og jeg er selvfølgelig nødt til at skabe det hele selv. Men, som jeg skrev i et tidligere indlæg: Drømmenes moder bor på Samsø… så længe jeg er dér.

@ NET-TV: Science Fiction

http://www.americafree.tv/scififree/index.shtml er en gratis net-kanal med gamle science fiction-film.

Share

http://www.americafree.tv/scififree/index.shtml er en gratis net-kanal med gamle science fiction-film. Og her er den fulde liste. Har du andre bud på TV-kanaler på nettet, gerne science-fiction og fantasy, så skriv gerne en kommentar.

@ PEN: Fængslede forfatteres dag

Share

FÆNGSLEDE FORFATTERES DAG

15 NOVEMBER 2007

Hvert år overvåger og behandler International PENs Writers in Prison Committee (WiPC) omkring 1000 sager om overgreb på forfattere, journalister, digtere, forlæggere og redaktører verden over.

Disse sager omhandler alt fra vedvarende chikanerier og trusler, over lange fængselsdomme til mord. Det sidste år har ikke været nogen undtagelse. Hundredvis af forfattere og journalister er blevet tilbageholdt, og mere end 40 er dræbt under udøvelse af deres arbejde.

86 år efter PENs grundlæggelse i 1921 og 47 år efter dannelsen af WiPC til at kæmpe mod undertrykkelsen af retten til at skrive, er behovet for overvågning, protest og handling større end nogensinde.

Hvert år, den 15. november, markers International PEN de Fængslede Forfatteres Dag (Day of the Imprisoned Writer). Det er dagen, hvor PEN-medlemmer, forfattere over hele verden, skaber opmærksomhed omkring det løfte vi har givet, om ved fælles hjælp at protestere, appellere og arrangere, for at forandre vilkårene for alverdens forfulgte kolleger.

Fem sager udvælges for at præsentere den globale spredning problemerne har, samt for at illustrere de mange forskellige former for forfølgelse, der finder sted.

Det er også dagen hvor vi mindes de forfattere og journalister der er blevet dræbt indenfor det sidste år, fra november 2006 til nu. PEN har rapporter om af sådanne 43 drab, i Afghanistan, Bangladesh, Brasilien, Kina, Colombia, Irak, Mexico, Nepal, Nigeria, Pakistan, Palæstina, Filippinerne, Rusland, Tyrkiet og Venezuela.


Blandt dem er Hrant Dink, en tyrkisk-armensk redaktør, der var fokus på i forbindelse med sidste års Fængslede Forfatteres Dag i november 2006, fordi han stod anklaget for at have krænket ”Tyrkiskheden”. To måneder senere blev han likvideret. Hans morder og to andre involverede er nu på anklagebænken.

Ulykkeligvis har vi indenfor de seneste dage måtte tilføje endnu et navn til listen over myrdede skribenter i 2007. Den 8. november fandt man liget af den nepalesiske journalist Birendra Shah. Mordet menes, at være relateret til en række afslørende artikler om smugling, som Shah skrev tidligere på efterået.

På de Fængslede Forfatteres Dag, vil vi desuden gerne fremhæve:

· Burma (Myanmar) – Zargana – en kendt komiker og digter, der var blandt de mange anholdte under myndighedernes hårdhændede nedkæmpelse af de pro-demokratiske demonstrationer for nylig. Zargana blev løsladt for godt to uger siden, men en anden kendt burmesisk komiker og digter U Par Par Lay, der ligeledes blev fængslet i forbindelse med demonstrationerne, menes fortsat at være tilbageholdt.

· Cuba Normando Hernández González – en journalist, der blev fængslet, da myndighederne i 2003 slog hårdt ned på dissidenterne, og som siden har været tilbageholdt under frygtelige forhold.

· Gambia Fatou Jaw Manneh – en journalist, hvis retssag er i gang, og som kan imødese en hård straf for anklager om tilskyndelse til oprør på grund af hendes artikler, der kritisere den gambianske præsident.

· Iran – Yaghoub Yadali – en romanforfatter, der er idømt et års fængsel for sin fiktive karakteristik af det etniske mindretal, som han selv er en del af.
I Iran slås der generelt hårdt ned på journalister som skriver om minoriteternes forhold. Irans Højesteret har netop stadfæstet en dødsdom over den iransk-kurdiske journalist Adnan Hassanpour, der blev arresteret i januar, anklaget for at handle mod nationens sikkerhed, ved at skrive om iransk-kurdiske forhold.

· Uzbekistan – Jamshid Karimov – en journalist, der har dækket sager om krænkelser af menneskerettighederne og skrevet kritiske artikler, og som nu har været tilbageholdt på et psykiatrisk hospital i over et år.


Dansk PEN vil hermed på det kraftigste opfordre til, at den danske regering protesterer mod disse overgreb overfor de pågældende landes myndigheder.


Yderligere oplysninger om de enkelte forfattere og journalister kan fås ved kontakt til Mille Rode på Dansk PENs sekretariat på email: pen@pen.dk eller telefon 32 95 44 17

Samsø 2 – bordet fanger

Share

Ja, så er lejligheden fraflyttet. Livet i København/Frederiksberg er ophørt/sat på pause efter snart 45 år. Og livet som digter uden for storbyen? Og dagliglivet uden venner og familie i nærheden??

Samsø. Hvorfor Samsø?

Jeg havde behov for at komme videre i mit liv, og følte ikke, at jeg kunne gøre det i vante omgivelser. Finde nye udfordringer. Finde interessant arbejde eller arbejde, der føltes nødvendigt. Søgte derfor kolonihaver at evt tilbringe en del af året i, og så rejse for resten. Men efter at have set på en del 40 m2 pindebrændeskure med 400m2 have til 1.000.000+ kroner i Københavns omegn, var jeg ved at blive noget led og ked af grådigheden og let modløs.

Mens jeg stod og vurderede, om en sådan sag kunne gøres lysere og mere indbydende at bo i, og fuck prisen, blev jeg ringet op af en ven, der var på besøg hos relationer på samsø: “Jeg står og ser på et hus til 700.000; hvorfor kommer du ikke hérover?”

Ja, hvorfor ikke prøve Samsø? Jeg tog over at se på huse. Fandt ikke noget, der ikke også var overdrevent prissat eller som følge af vedligeholdelsesniveau eller størrelse uden for min økonomiske rækkevidde, men min vens ex. tilbød mig en lejlighed i 6 måneder. “Og det er muligt at arbejde herovre – for den, som ikke er kræsen.” Jeg var parat til at prøve noget nyt – også at ikke være kræsen. Måske.

Alle, der ikke kender mig, sagde enten, at jeg var sindssyg eller ekstremt modig. “At flytte til Samsø om vinteren…” Jeg nølede længe, men der var lige som ikke noget at gøre – generne var begyndt at sive fra Sindshvilevej.

Mødte københavnertilflytteren Søren Ulrik Thomsen på Blågårds Plads, som sagde: “Jamen, du kommer jo aldrig tilbage til København igen – huspriserne!” Han havde selvfølgelig også nærmest lige erklæret det forsvindende København sin uforbeholdne kærlighed i fotobogen sammen med Jochum Rohde. Men tilvant, som jeg er med forvandlingen af min barndoms Frihavn til postmoderne arkitekthelvede, er jeg ikke sentimental. Mere over i koblingen af praktisk og eventyrlysten. Og har heller ingen fast scene at pleje i storbyen.

Fjorten dage tog det at pakke 9 år ned, plus effekter fra de seneste 30, heriblandt et stort antal bøger – hvoraf jeg måtte skille mig af med en del. Tyve flyttekasser har mine hjælpsomme forældre taget i opbevaring, større møbler står på en gård på vestsjælland, og resten… resten er med. Alt for meget til seks måneder, hvis jeg ikke bliver på øen – det er DYRT at flytte til Samsø, også selvom man kan gøre det selv – men nok til at finde mig tilpas der. Mindre angstprovokerende. Måske.

Lad os se. Det skortede i hvert fald ikke på hjertefuld opbakning fra vennerne ved housecooling-festen. Og holder hjerterne sig åbne, burde afstand ikke betyde det store. (Dét er idealet, og idealer er noget, man skal arbejde for.)

Lejebilen fra Ingerslevsgade 80 (kan varmt anbefales – den kørte som en drøm) var 10 cm for høj til en almindelig færgeplads, så vi kunne kun komme med to morgenfærger, da den “høje plads” var booket på aftenfærgerne. Min næsten 70-årige far, der havde tilbudt at hjælpe med flytningen, tog det med et smil.

Det var sjovt at være sammen med ham over de tre dage, vi var om det. På ankomstdagen havde vi 11m3 lejebil tømt på halvanden time (kunne således nemt have nået færgen tilbage for at aflevere bil i Kbh., hvis der havde været plads om bord) og kasser og boxmadrassen (!!) bakset op af den stejle trappe til første sal, hvor jeg skal bo. Et par timer pakkede vi ud, satte lys og ting op, og vupti lignede det et hjem. Derpå sight-så vi Samsø, hvor han aldrig havde været.

Ligner landskabet andet end midtsjællandsk bondeland? Nej. Kun nordenden, som vi så, med afsindigt underlige paddehattebakker skilte sig ud. Eller… måske var der også noget med måden, markene var lagt og planlagt på? Og gårdene var måske også anderledes. Og den lange stort set lige vej, som forbinder nord- og sydøen… den var også aparte. Og da det blev mørkt, og vi ville have noget at spise, var der efter alt at dømme kun to steder at vælge imellem, på hele øen: Hotellet i hovedgaden i “hovedstaden” Tranebjerg, hvor jeg bor, og familierestauranten/værtshuset Drop-In overfor.

Okay.

Vi var et fremmed sted.

Og dét er så hér, jeg bor nu.

Her, jeg skal forsøge at finde hjemme.

[blitz i morgenrøde over Tranebjerg og flyttekaos]

Personlighedstests vs. spejlet (opdt. 2007 vs. 2013)

Share

Og når man så har taget en test, kan man tage den igen. Og jo flere gange man tager den, desto mere præcis bliver den… hvis man er ærlig over for sig selv. Prøv lige at konstruere en test, der viser hvor meget man lyver for sig selv!

Men personlighedstests er ofte sjovere end at se sig selv i spejlet. Jeg kan i hvert fald ikke se noget særligt derinde. Ikke falsk beskedenhed – jeg kan bare ikke se, hvem det er, der kikker ud.

http://similarminds.com har en række sjove personlighedstests. Min erfaring siger mig, at de er stort set lige så præcise som de dyre tests til 25.000 – hvis man bevidst ikke lyver. De dyre tests, som en arbejdsgiver køber på en medarbejder, kan i bedste fald udligne selvmodsigelser, men aldrig reelt sikre imod f.eks. psykopati.

Her er en af de enklere – som jeg nemt (fordi det er html og ikke et direkte link) kunne have redigeret til min egen fordel (så dét kan man altså…).

OPDT. 2013
6 års levet liv har givet følgende forskel:

  • samme varme og omsorg
  • mindre analytisk og “hovedadgang” til verden
  • mindre besindig og rolig
  • mindre kontrollerende og hård
  • mindre vild og “sjov-søgende”
  • mere utraditionel og rebelsk
  • samme sociale fremtoning, midt mellem modig og sky
  • mere følsom og “blød”
  • meget mere opmærksom og mistænksom over for andre
  • lidt mere sær og fantasirig
  • mere åben og venligtsindet
  • mere selvsikker
  • mindre nysgerrrig og udforskende
  • mindre “ensom ulv” og ensomhedssøgende
  • mere ordentlig og omhyggelig
  • samme midtpunkt mellem cool og stresset

 

Cattell’s 16 Factor Test Results
kenneth krabat

Factors 2007 2013
Warmth |||||||||||||||||| 58% |||||||||||||||||| 58%
Intellect |||||||||||||||||||||||| 74% ||||||||||||||||||||| 62%
Emotional Stability |||||||||||||||||| 58% ||||||||||||||| 46%
Aggressiveness |||||||||||||||||| 58% ||||||||||||||| 50%
Liveliness |||||||||||||||||| 58% ||||||||||||||| 50%
Dutifulness ||||||||| 26% ||||||||| 22%
Social Assertiveness ||||||||||||||| 46% ||||||||||||||| 46%
Sensitivity ||||||||||||||| 46% |||||||||||||||||| 58%
Paranoia |||||| 18% ||||||||||||||| 46%
Abstractness ||||||||||||||||||||| 62% ||||||||||||||||||||| 66%
Introversion ||||||||||||||| 50% ||||||||||||||| 42%
Anxiety ||||||||||||||| 50% |||||||||||| 38%
Openmindedness |||||||||||||||||||||||||||| 82% ||||||||||||||||||||| 66%
Independence ||||||||||||||||||||| 62% |||||||||||||||||| 54%
Perfectionism |||||||||||| 34% ||||||||||||||| 42%
Tension ||||||||||||||| 50% ||||||||||||||| 50%

Take Cattell 16 Factor Test (similar to 16pf)
personality tests by similarminds.com

cattal

Goddag til Fremtiden 2: The Philip K Dick Library

Overdragelsen af science fiction-bøger til Blågårdens Bibliotek er nu fuldendt.

Share

Overdragelsen af science fiction-bøger til Blågårdens Bibliotek er nu fuldendt.

1600+ bøger, der kommer på hylderne hen over vinteren – det tager tid at registrere dem, fordi mange af dem ikke findes i basen. Men så har fødekæden lidt mere substans at tage næring af – måtte det blive til gavn og glæde for alle.

I øvrigt har jeg da ikke kunne nære mig for at købe flere brugte bøger… :-), som jeg så vil forære til biblioteket, når jeg er færdig med dem. Har også fundet et par dubletter, som vil gøre det muligt for biblioteket at nul-resse disse titler.

At “nul-resse” er bibliotekarslang for at have en bog i mindst to eksemplarer, hvorefter man så kan forhindre den ene af dem i at “rejse”, hvilket vil sige, at den kun kan udlånes til områdets lånere. Inden for bibliotekernes regler er dette eneste mulighed for at lave et “bibliotek i biblioteket” – med en realistisk udlånstid/holdbarhed.

Andre, som måtte have bøger, de vil donere til samlingen: Mange, mange tak på vegne af mig selv og genrens interesserede; bøger kan afleveres til

Blågårdens Bibliotek
Blågårdsplads 5
2200 N

skriv “attention” progressiv bibliotekar Tue Gaston

hvis STORE fortjeneste det er, at det er lykkedes samlingen at finde et permanent hjem, ikke blot i fysisk forstand, men også som den tanke det er, AT det på et offentligt bibliotek kan lade sig gøre at opstille – ikke blot paperbacks, men en sådan mængde af den ret aparte og lidet anerkendte form for litteratur, som science fiction også er. Stor tak.

Med tiden er det tanken at fuldstændiggøre samlingen af PKD – også hér modtages både manglende titler og dubletter med stor TAK (mangellisten ses hér).


Hér er en snak om science fiction, “den krabatske samling” og science fiction på danske biblioteker, som jeg har deltaget i på fanzine.dk


“Reality is that which doesn’t go away, when you stop believing in it”.
— Philip K. Dick

DIGT: den cleane digter

Share

clean findes kun på dansk
som låneord til når
den stærkt afhængige er stoffri
og denne digter er clean
og således helt normal

se et normalt digt
der bliver til her
det fortæller om sig selv
ganske forudsigeligt introvert
med lidt hverdag kastet ind
i form af træthed og modløshed
fordi fantasien ikke
har store sindsomvæltende ting
at tage stilling til

således bliver digteren normal
uden stoffer
andet end øl og tobak
røg og for megen mad
mangel på motion og selskab
timer tilbragt foran computeren
endeløst uafklaret i forhold til verden
og til menneskene ja
sådan bliver digteren normal
der sker sgu ingen
fantastiske opfindelser
fantastiske umulige unikaer
fantastisk nytænkende filosofi
eller ord bøjet til nye kar
hvori andre kan bade

som sådan
må altså digtet slutte hvor det begyndte
himmelanråbende på en naturlig skævert
adgangen til lidelse og sorg
stormende forelskelse
lidder udtrykt mellem det forgangne
og det forhåbentligt kommende sådan
slutter endnu en normal dag i sprog

Konkurrence: Prisopgaver om ophavsret, frist 22.10.07

Share

“Interessen for ophavsrettens funktion og betydning i og for Danmark skal stimuleres. Det mener “Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde”, UBVA, der er tilknyttet Akadmikernes Centralorganisation. Udvalget henviser til en undersøgelse fra CBS fra sidste år. Undersøgelsen viser bl.a. at den samlede ophavsretsbranche står for 17 procent af værdiskabelsen i Danmark.

UBVA udskriver derfor for første gang en konkurrence om tre prisopgaver der hver er på 75.000 kr. Priserne vil blive uddelt på et symposium om ophavsret som UBVA afholder i november 2007.

De tre priser der kan kæmpes om, er:

– Videnskabsprisen. Denne kan gå til et retsvidenskabeligt værk om et ophavsretligt emne der er
relevant for den akademiske verden.

Formidlingsprisen tildeles en forfatter der i et populærvidenskabeligt værk henvendt til ikke-jurister formidler information og viden om ophavsretlige spørgsmål af relevans for den akademiske verden.

– Den forskningsetiske pris vil blive tildelt et videnskabeligt værk der beskriver og afgrænser de etiske problemer og konflikter der kan være i forbindelse med forskning eller formidling af forskning.

Besvarelserne skal være modtaget i UBVA senest mandag den 22. oktober. Læs mere om de nærmere vilkår på www.ubva.dk

[citat: http://www.kommunikationogsprog.dk]

@ Ungdomsoprør #2 eller 3? Eller 203?

Share

Kunne man forestille sig, at vi står midt i “det argumenterede ungdomsoprør”?

Min tanke er, at det er så usædvanligt, at de unge kan mobilisere 5000 aktive opbakkere omkring et enkelt mål, på en måde der kan få politikere i tale. Her har jeg lyst til at sætte tre prikker, men lad mig prøve at sige det i stedet:

Et ungdomsoprør går imod konventioner og autoriteter. Og “oprøret” defineres af mængde.

Er 5000 mange? Eller 5000 blot de synlige – dem, der aktivt er i stand til at manifestere fysisk nærvær omkring en sag, som i dén grad er begrænset til hovedstaden?

Jeg tror, det sidste er tilfældet. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sætte min hat på højkant: Jeg æder den, hvis ikke der rundt omkring i hele landet, på alle børne og ungdomsværelser findes sympatisører med Ungdomshussagen – ud fra kriterier, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med det faktiske hus, men handler om vilkår i nærsamfundet: Muligheder og umuligheder, overvågning, beskyttelse, kedsomhed, overprotektionisme, ufarlighed i livet – listen er lang i dette samfund, som i ekstremt grad har fokus på ungdommen, uden at forstå at ALLE mennesker er unge: Livet bliver mere mere og mere kompliceret at navigere, fordi alle ønsker at beskytte livet i en sådan grad, at vi ikke ser, at vi ikke blot beskytter os mod trusler mod livet, men også¨mod livet i sig selv.

Hvori består så oprøret?

At den parlamentariske metode i de unges hænder, skønt forbeholdt professionelt civiliserede mennesker, rent faktisk kan vise sig at få en afsmittende effekt på de enkelte myndighedspersoner, og tjenestemænds opførsel generelt.

Jeg er sikker på, at nogle ville argumentere det direkte modsatte ud af tidens begivenheder i forhold til kravet om et nyt Ungdomshus – at de unge spiller de parlamentariske politikere direkte i hænde ved at anvende et sprog, som politikerne er hjemmevante i, snarere end som det hidtil har været tilfældet: At vise tænder mod alle tegn på Systembefamlelse og regelmagt – men tænk på, at disse unge bliver ældre. De bliver stemmegivere og aktive. Måske politikere.

Her er en øvegrund for en sag, der kan danne præcedens for samfundets videre udvikling. Foreløbig plads til alle, der opfatter sig som modstander af et regelsystem baseret på voksenmoral, som ikke desto mindre giver plads til voldsomt hyklerisk forskelsbehandling på alle områder i samfundet – fra integration over handicappede og faderskab til netop unge.

Lad mig se de unge blive selvbevidste i forhold til at politisere Samfundet snarere end blot deres egne teenagemuligheder. Et samfund behøver ikke korrupte magtsyge ældre. At opfatte det parlamentariske system som uforanderligt spundet ind i magtplacering er et spørgsmål om at forlade sig på Historien snarere end på sine drømme. Og de unge har stadig drømme. Men nu kan de også formulere dem. Med en sag.

Ungdomsoprør eller ej? Svaret følger, når de har fået deres hus.

Share

Hvad skal jeg leve for er ikke det samme som Hvorfor skal jeg leve? Jeg bor i den såkaldt Vestlige verden – Vestlig i forhold til hvad? Occidenten eller Østen var jo bare den anden del af verden for de industrialiserede historieskriveres Verdenshistorie, og er man et menneske i sin lænestole, bil, bar, seng før vækkeuret ringer og ikke et gudsøje eller et teleskop på den drejende Jord, står solen op i øst og går ned i vest, ahh, Vesten er dér, hvor solen går ned, okay… – jeg bor altså i den del af verden, hvor lyset altid forsvinder, hvor erindringen altid handler om savnet, om manglerne, det er selvfølgelig dét, der driver os. Vi er som panikere før lukketid, vore opfindelser og vores forbrug handler om lysets forsvinden, vi drives af, at vi skal dø. Gudfaderbevares. Hvad kan vi gøre andet end at rejse? Rejse mod lyset. Men vi rejser altid kun i forestillingen. Og flytter os ikke ud af stedet. Det er dét, Kapitalismen er til for. At holde det enkelte menneske produktivt til samme sted. Et Anti-åsyn. Der ønsker at alle andre skal have det på samme måde. Vesten skal spredes til alle egne. Solen skal ikke stå op nogen steder og have anden betydning end begyndelsen på en arbejdsdag. Vesten er for “avanceret” til primitiv legen med realiteterne som at hylde livets begyndelse. Jeg bor omgivet af en mental verdensdel, hvor døden ikke blot ønskes, den prises også. Men det er sgu da så nemt at omgås. Bare sige tak, når solen står op. Hvor svært kan det være? Men selvfølgelig – for den blinde, der kan kun mærke effekten på huden, er det vågentidspunktet, der er verdens og livets begyndelse, ikke solen i sig selv. Det er den enkelte, individet, det handler om – ikke at være til i et univers, der er større end det er muligt at fatte.

@ Verdenssamfundet, Burma

Share

og så kommer den, den sugende følelse af gråd og hårene rejser sig over alt på kroppen.

jeg står i mit køkken med dagens Information fra Burma:

“folk slog ring omkring den udenlandske fotograf, alt mens militæret fyrede løs. Bliv ved med at filme, sagde de, vi beskytter dig.”


En jævnaldrende veninde fra mange år tilbage var en lovende digter, men efter i 1986 at have ligget en hel sommer og kigget på skyer, lagde hun digtningen på hylden. “Hvorfor?” spurgte jeg. “Jeg vil aldrig kunne gengive det, jeg har set,” var hendes svar.

På dage som disse beklager jeg, at jeg ikke dengang havde hendes indsigt. Jeg er ikke endnu ikke vokset til at kunne skrive et digt om menneskene, der enigt kun havde fotografen mellem sig og kuglerne mod deres nation. Derfor dette fattige indlæg, i dag.

Burma News

Digte: samling sælges, læser søges

Fundet for pengene.

Share

elskede elskede fra 2003. Jeg har akkurat opkøbt restlageret og sælger ud af den for kr. kr (det er inklusiv forsendelse – den vejer 400 g!) Vil du købe én, så se nederst.

Det var en bog, som var ekstremt svær at skrive. Faktisk tog det så mange kræfter at holde sammen på bogens kerne igennem 9 år, at pusten gik lidt af mig i nogle år.

Men så sent som i dag glædedes jeg over en begejstret tilbagemelding på “i virkeligheden hvad” – et digt, jeg skrev til et vennepars bryllup i 2001. Det handler om det, der kan motivere et menneske til at sige JA til den anden. Her er uddrag:

I virkeligheden hvad, 11-1 (teksten løber i modsat retning i bogen)

5.

Kan du huske
den første gang du sagde
Jeg elsker dig?
Husker du
første gang du sagde
Jeg elsker dig
med stor omhu fordi du vidste hvad det betød?
Erindrer du første gang
du brugte disse tre ord
uden rigtig at mene dem?
Og derfor
ka du genkalde dig første gang
du sagde Jeg elsker dig
hvor du uden nogen tvivl vidste at det ikke var sandt?
Husker du
om du døde lidt hver gang?

1.

min antagelse er
at du besidder en form for
definition
der fungerer i dit liv
noget
der vil forfægte enten
at kærligheden vil blive
eller ikke forsvinde
eller vil vende tilbage
eller ankomme fristende frisk som nyplukkede roser
eller som det allermindste eksistere
som noget ud over og
meget meget mere
end nætters og dages drømme som afgrænsninger af indholdet og omfanget
af kærlighed…
for uden
hvad er vi da?
jeg mener ikke kærligheden i sig selv
men en definition
på kærlighed…
for hvad er vi uden denne definition
ja hvad egentlig er vi uden blød tænken i det hele taget
men i særdeleshed
dette!

Og hér et meget aktuelt uddrag fra begyndelsen af “Åremål”, som jeg skrev da jeg i forbindelse med flytning fik mine opmagasinerede ting og bøger tilbage – det var i 1998 – og læsere af bloggen her vil bemærke, at visse processer tager meeeeeeget lang tid:

åremål

jeg har tyve flyttekasser med bøger
de fem letteste med science fiction
tusindtolvhundrede af de bedste og største værker
Bradbury både før og efter hans tolvårige skrivekrampe
Philip K. Dicks samlede syrede værker
Stephen Donaldson som døde på dansk
Asimov og the foundation
og pulp og fantasy og novellesamlinger
og jeg forsøgte at forære dem alle sammen væk
til de største Københavnske biblioteker
men de havde heller ikke plads

Og så er der Ordbog over det Danske Sprog
i 28 bind og nye ord i nye bind og usynligt gjort plads
til det næste årtusinde
og der er NuDansk og etymologi og fremmedord og synonymordbog
både retvendt og på vrangen
og ordbøger fra og til alle europæiske sprog før unionen
og bøger med rim
uden rim på kartoffel
og der er opslagsværker om alt under solen
fra bøger om svampe
til bøger om matematik
fra stærkt uddøde stammekulturer
til instruktion i porcelænsmaling
bøger om bridge, astralprojektion, shamanisme,
psykologi og alverdens navne
der er godt nok ingen om opdræt af heste,
men jeg blev også en gang bidt af én, så
hvad skal jeg med bøger om opdræt af heste?

Og der er masser af kasser med tegneserier
de gode gamle basserne fantomet edderkoppen dare devil
agent X9 Modesty Blaise Seriemagasinet komplet
og så er der megamonsterkassen
en sviner af en kasse ene dedikeret albums
og den vejer mindst 100 kg
rent guld, selvfølgelig
lortet ér solgt fra
men det eneste derfra jeg virkelig kan huske
er Hugo Pratts Corto Maltese for fanden
10 år i mørke kan jo tage livet af enhver!

Og der er selvklart også
almindelig skønlitteratur
såkaldt normalprosa
hvis man nu kan kalde Kierkegaard , Stefano Benni, Robert
Graves, Iain Banks, Oehenschlæger, Hemingway, Bukowski,
Günther Grass, Kosinski
for nu at nævne nogle få
for normalprosa?
Og alt det jeg ikke har læst
og aldrig
kommer til at læse
men de ser stadig fede ud
føles godt i hånden
og lugter rigtigt
af papir.

Skriv en mail til krabat snabela menneske dk og angiv navn, adresse, antal eks. og at du har sat pengene ind på konto 4560 4390890370 med dit navn som betaler. Du må også gerne angive en særlig dedikation, hvis den skal gives som gave.

opdatering 2011: der er et par bøger tilbage, men prisen er nu 85 kr. pga. postvæsnets væsentligt forhøjede takster!

Jeg takker og ønsker god fornøjelse.

kk

@ Samsø, transport, science fiction, livsændringer

Bunkeindlæg #1: Open College Network, Eurocon 2007, The Philip K Dick Library, buskørekort, samsø, kærlighed er den stærkeste kraft i universet

Share

Bunkeindlæg #1:

Har deltaget i et panel – Open College Network, OCN – der skal skabe grundlag for pointgivning til undervisning i digtning for unge. Point, som kan samles sammen og måske bruges på en højere uddannelse. En anelse tvivl om meningen med at karaktergive alle livets erfaringer – er jo selv en troende hvad angår mentorvirksomhed og mester-lærling-uddannelse. Men erkender at samfundet ændrer sig. Og at dem, som behøver erhvervelsen af kynde – tavs viden (hvordan undervise i at holde balancen på en cykel, sætte tungen rigtigt på et klarinetblad, begåe sig i en bestemt kreds? Den slags -) – nok skal finde de lærere, de behøver. Har i den forbindelse været omkring mit autodidakte forhold til den teoretiske litteratur. Jeg tror bare, jeg fortsætter med at holde mig til rygmarven, når jeg selv underviser.

Men her er en fantastisk side for dén, der måtte have lyst til at se skriften efter i kortene.

Var på Eurocon her i weekenden – science fiction festival startet i Trieste in 1971, og nu på besøg i DK for første gang. Blev fotograferet sammen med legenden Harry Harrison (efter at have “fået lov” at betale ham en drink…) og fik en signatur i en af hans bøger, hvor omslaget… ja se hér! Den skal indgå i min samling af science fiction, som nu er ved at komme på hylderne på Blågårdens Bibliotek.

Søndag aften fik Biblioteket lov at købe resterne af en science fiction-samling at udvide den samling med, som nu er kommet til at hedde The Philip K Dick Library – og det har intet at gøre med denne artikel.

PKDLibrary er nu oppe på godt 1600 bind af det fedeste fede science fiction, fantasy og horror, til gavn og glæde. Så skal også de “bare” plastes – men jeg gør det gerne. Efter at have forsøgt at forære hele samlingen til forskellige biblioteker i 10 år er det fantastisk, at det nu er lykkedes at give den et hjem – og at hjemmet er offentligheden. Min teori er en enkel fødekæde: Bøgerne står på hylderne, flere læser, flere skriver, flere bøger bliver trykt og udgivet, og flere læser. Det kan kun være til gavn for den bredere forståelse af alle sammenhænge, sådan som jeg opfatter genren: Altid på forkant med de seneste landevindinger inden for alle forskningsgrene, og først med spekulation om konsekvenserne. Altid optaget af menneskene inde i maskinen, i det STORE billede.

De seneste 6 uger har dagligt været tilbragt på Landtransportskolen med at tage et erhvervskort til bus. Hver dag optaget af total udmattelse som følge af teori og mekanik proppet ind i dette ældre kranium. Ikke megen tid til noget andet. Men formålet er at få et buskørekort, så jeg evt. kan afløse på Samsøs lokale buslinie. Køreprøve på fredag. Jeg ØNSKER mig at bestå! Jeg VIL!

I baggrunden: Afrejse til Samsø. Har afhændet min lejlighed. Begynder på noget nyt, der ikke nødvendigvis ender med fast ophold på øen. Mere at komme ud af København og ud til nye udfordringer. Dage, hvor jeg er tvunget til at gøre ting anderledes.

Drømmer om et helikoptercertifikat, men er farveblind i danske prøver (omend jeg er uddannet elektriker og engang har samlet en overbrændt 140-leder med 10 farvekoder på hver ledning, og det virkede første gang…). Har dog hørt, at man i udlandet anvender andre farvemålingsteknikker, som ikke er så antikverede som i Danmark.

Men men, det handler blot om at lade drømme åbne døre og gå igennem dér, hvor den totale modstand er mindst. Fordelen er, at jeg efter dette sidste annus horribilis og min lungekræft-frikendelse ikke længere er bange for frygten. Frygen er blot en følelse, der som alle mulige andre følelser vil fortælle mig noget om, hvem jeg ér. Ikke om, hvem eller hvad jeg bliver. En satans befrielse sådan ikke længere at behøve blive kørt rundt ved næsen af min frygt. Og uden at føle, at jeg er ligeglad, hvis jeg tillader mig ikke at gide mennesker eller er nødt til at forlade dem – søge min skæbne uden mine elskede lige om hjørnet.

Denne svulmende følelse i min brystkasse (adskillige omtaler her på bloggen – brug søgefeltet) er der stadig – den kommer og går, og jeg ved stadig ikke, hvad det er. Af og til tror jeg, at det betyder jeg er lukket. Af og til, at det er et panser. Af og til, at det er bevis på, at jeg har kraft og styrke. Af og til, at det er det fysiske tegn på forandring. En blanding af det hele, eller noget ganske andet? Jeg savner dog følelsen de dage, hvor følelsen ikke er der – føler mig ordinær. Men jeg behøver jævnligt konkrete beviser for, at ting og følelser og mennesker findes som andet end tanker. “Før” var det nok at have verden “inden i” – men sådan er det ikke længere.

Jeg er på vej ud i verden, kan jeg mærke. Ved ikke hvorhen. Jo, Samsø. Første skridt.

@ blær

Nul fejl til teoriprøven til buskørekort! Og ingen idé om hvorfor! (andet end at jeg øvede og øvede, til jeg var blå i hovedet.)

Share

Jeg har gået på Landtransportskolen den sidste måned, og bestod i går teoriprøven til buskørekort med erhvervstilladelse. Med NUL fejl! Og den søde politidame tegnede en lille tegning til mig…!!!!

(Det skal siges, at jeg dagen og morgenen forinden havde gennemgået test-CD’en igen og igen uden på nogen måde at kunne få resultatet ned under 6 forkerte svar, og 3 er maksimum for at bestå erhvervsdelen af kortet, hvorfor jeg var rystende nervøs. Bliver aldrig et konkurrencemenneske – det er bare ikke fedt!)

Hvad har DU at blære dig over?