DIGT: med plast eller metal

digt om at være digter

Share

de der digtere
vi kender dem fra alle historierne
og hvem skrev egentlig dém?
lasede forhutlede
altid parat til at sælge lidt skriblerier for en dram og lidt tobak
måske sin nærhed for en kvindes beundring og kærtegn
men aldrig sig selv vel
aldrig sig selv ikke sælge sig selv til
fast arbejde ikke tage tiden fra det næste digt
det næste vigtige at fortælle menneskene

fjolser
forbandede fjolser
nu tror for fanden halvdelen af folk
at en digter er en anden slags menneske
der skal passes på og venereres
gives almisser så digteren kan udføre sin gerning
så digtene kan tilflyde menneskene
skønt de færreste læser dem men de tror stadig at digteren er noget særligt
og den anden halvdel af alle læser ikke og ved
at digteren er en nassekarl og tøs
at digteren kun tænker på sig selv
lever for sig selv
taler til sig selv
og spørger man digteren er alt en trediedel sandt
digteren lever for sig selv
i udkanten af samfundet
omgivet af alle de andre
som også lever I det midteløse hele
i digterens øjne er det digteren der giver samfundet en midte
i digterens øjne skaber digteren samfundet
i digterens øjne er det digteren som gør det
muligt for alle at huske på i går og på hvordan
det var at være menneske
så det er muligt at være menneske i dag også
ja sådan tænker digteren og det koster
for os alle

før gik digteren gennem sneen i hullede bukser
står der
og tænkte på et nyt sprog til at byde verden frem på i sin daværende nuværende kommende altidværende grumhed og skønhed
på en ny skønhed smukkere og mere tilgængelig end alt som ikke kan berøres ejes besiddes indtages bæres og stryges
på en ny verdensorden hvor der også var plads til digteren og alle andre som led for det ene eller det andet
i dag sidder digteren i sin lejlighed og lapper bukser som alle andre
også hér slår klokken fem på uret med et lille klik af plastic eller metal

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.