NOGET OM AT LYVE


jamen skat
selvfølgelig elsker jeg dig
   selvfølgelig elsker jeg dig
du er min eneste ene
du er mit åndedræt og min nat
tøjet jeg går i
   og min hud
bevægelsen i mine skridt
letheden hvormed jeg går til livet

skat du er min eneste ene

hvad vil du dog gøre uden mig?

selv gør jeg ingenting

skat min elskede
min eneste ene
mit eneste åndedræt